Nørrebros Theater.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsbrev | Leksikon | Om websiden | Hjælp | E-mail

Nørrebros Theater.

Etlar-forestillinger på privatteatrene.
Om teatrene | Køge Teater | Nørrebros Theater | Østerbros Teater

Etlar forestillinger på teatret.

Theaterbygningen i Ravnsborggade.
Det gamle Nørrebros Theater i Ravnsborggade.
Fra Vilhelm Petersens "Foran og bag Kulisserne", side 72.
Også på Nørrebros Theater i Ravnsborggade blev der spillet Carit Etlar. Herunder er en omtale af en opførelse af "Tordenskjold i Dynekilen" som var juleforestilling i julen og nytåret 1893-94.
Skuespillet hed oprindelig kun "I Dynekilen", og havde haft urpremiere på Kasino den 18. marts 1862.

Teatersalen.
Teatersalen på det gamle Nørrebros Theater.
Tegning af Carsten Ravn, oprindelig fra
Illustreret Tidende den 23. januar 1887.
Her fra Vilhelm Petersens "Foran og bag Kulisserne.
Hage og Clausens Forlag, 1931, side 73."

"Tordenskjold i Dynekilen" i 1893.

Anden juledag 1893 havde Nørrebros Theater premiere på skuespillet "Tordenskjold i Dynekilen".
Etlars skuespil var ledsaget skuespillet "Modeller", samt en lille farce: "Fra Fredensborg".

Det var en teateraften der strakte sig fra klokken 19.30 og til hen mod midnat.

Rolleindehaverne i "Tordenskjold i Dynekilen" var:
  1. Bugge, Fyrmester: Hr. Carl Petersen.
  2. Gunild, hans Kone: Fru la Cour.
  3. Karen, hans Datter: Frk. Friis.
  4. Erik, hans Slægtning: Hr. Gerner.
  5. Tordenskjold: Vilhelm Petersen.
  6. Salomon, Baadsmand: Hr. Ferdinand Rasmussen.
  7. Hjalte, Præst: Th. Frederiksen.
  8. Poul Sparre, Kaptain: Hr. Hoffmann.
  9. Dyrberg, Landshøvding: Fr. Jensen.
  10. Strømstjerne, Admiral: Hr. Kofoed.
  11. 1. Officer: Hr. Lassen.
  12. 2. Officer: Hr. Frederiksen.
Dagbladet Dagens Nyheder skriver i anmeldelsen den 27. december 1893 om "Tordenskjold i Dynekilen", at foruden de to andre skuespil:
Annonce.
Dagens Nyheder den 24. december 1893.
  ...saa vovede Theatret sig ud paa Folkeskuespillets brede Bane med "Tordenskjold i Dynekilen" og slap, hvis man tør dømme efter Bifaldet paa en 2. Juledags Aften godt fra Forsøget. Stykket er jo saa godt kjendt fra tidligere Opførelser, at der ingen Anledning er til at gaa nærmere ind paa det. Spillet var for Hovedrollernes Vedkommende overraskende godt for Direktør V. Petersen, og han blev ypperlig sekunderet af den joviale Salomon Baadsmand, der spilledes af Frd. Rasmussen. Dekorationerne vare upaaklagelige, og den nye, af Carl Lund malede tog sig nydelig ud.
  Efter Tæppes Fald var der stærk Applaus.
Den sidste opførelse af denne "Tordenskjold i Dynekilen" på Nørrebros Theater fandt sted den 8. januar 1894.

Direktøren Vilhelm Petersen, som havde rollen som "Tordenskjold" i folkekomedien, havde fået teaterbevillingen til Nørrebros Teater året før, den 29. juli 1892.

Vilhelm Petersen havde besluttet at stoppe som 60-årig, så den 15. maj 1911 sluttede han som direktør på Nørrebros Theater.
På et kostumebillede fra kunstnerkarnevalet i 1879, er det Vilhelm Petersen der stå bagerst i midten, med armen rundt om Anna Gnudtzmann.

Ca. 9 år senere, den 31. august 1902, satte Østerbros Teater den samme forestilling på plakaten. Klik og læs lidt mere...

"Reklameprinsessen", revy opført i 1903.

Forsiden af noderne.
Forsiden af sangnoderne. (Fra Det Kongelige Bibliotek).
Der eksisterer også et lille musikarrangement fra revyen,
men uden tegning på forsiden.
"Reklame-Prinsessen", en operette-farce i 3 Akter af "Frip og Rik", som er pseudonymer for forfatterparret Peter Fristrup og Frederik Ricard. Musikken er arrangeret og delvis komponeret af Otto Krause, som også var musikdirektør og dirigent under forestillingerne. Der er 16 sange i revyen.
Jeg har ikke fundet det nævnt nogen steder, men det er formentlig teaterdirektøren selv, Vilhelm Petersen, der har iscenesat revyen.
I sin anmeldelse skriver avisen Aftenbladet den 16. januar bl.a.:
  Iøvrigt er der megen Øjen og tildels ogsaa Ørenlyst i "Reklameprinsessen".
  Hr. Krause har med behændig Haand lagt Melodierne til Rette, der er fixe og flotte Damer i kvikke Kostumer, og Hr. Carl Lunds og Wallins Dekorationer er fortræffelige.
"Reklameprinsessen" havde premiere på Nørrebros Teater den 15. januar 1903.

Carl Lund der der fortalt lidt om et andet sted her på websiderne.
Og August Wallin (1841-1919) arbejdede som teatermaler fortrinsvis på Det Kgl. Theater, men også af og til på de øvrige Københavske teatre, som f.eks. Dagmarteatret og Kasino.
I skrivende stund (september 2017) er der et af Wallins dekorationsudkast til salg på Antikvitet.net til "Valdemar Sejr", som blev opført på Kasino i 1882.

Revyen "Reklameprinsessen" handler overordnet set om Augusta Etlar. Hun havde gjort sig uheldig bemærket nogle gange efter Carit Etlars død.

En dumhed var det, at hun havde taget navneforandring til Carit Etlar, så hun efter sin mands død kunne skrive videre under hans navn.
En navneforandring var i og for sig fornuftig nok, fordi en svigerinde også hed Augusta Brosbøll, men hun skulle enten have taget sit pigenavn igen, eller have forsat med pseudonymet J. E. Cart, som hun havde haft et vist held med at bruge, og som det var almindelig kendt af alle, at det dækkede over hende selv.

Augusta Etlars anden store dumhed, som er revyens hovedtema, er hendes offentliggørelse af Carit Etlars "litterære testamente", som fortæller at hun har arvet alt det skrevne efter ham, samt retten til at ændre og skrive videre.

Den tredje store dumhed var Augusta Etlars uheldige oplevelser med spiritismen, men dette emne berører revyen egentlig ikke. Derimod var hendes spiritistiske oplevelser en direkte anledning til at gøre grin med Augusta Etlar netop i året 1902 (revyen er skrevet i 1902, og opført allerførst i 1903).

Kun nogle få af sangene i revyen har hentydninger til Augusta Etlar, og kun een sang handler direkte om hende.
Det var selve iscenesættelsen der var grov satire, og en lidt ondskabsfuld karikatur af hende.

Du kan læses lidt mere om revyen her, hvor der også er et par anmeldelser.

Signatur.
Node-forsiderne, til rigtig mange af revynoderne dengang, var op igennem 1890'erne helt i stil med denne, og var ofte tegnet af Carsten Ravn (1859-1914). Det var tæt på at være en tradition, at Ravn tegnede forsiderne til datidens mange revynoder.
Men efter 1900 måtte andre "tage over", og denne forside i "Ravn-stil" er ikke tegnet af Ravn, men af signaturen her til højre. (Hvis du ved hvem der gemmer sig bag signaturen, så mail navnet tilbage. :-)
Carsten Ravn var lige før århundredeskiftet, i forbindelsen med sin separation fra konen, stukket af med datteren, formentlig for at emigrere til USA. Men Ravn blev efterlyst af politiet, og blev stoppet i London, hvorfra datteren blev sendt tilbage til Danmark. Carsten Ravn blev i London i et år efter "kidnapningen", hvorefter han drog til Paris, og forblev der indtil året før sin død i 1914.

En "nippetang", som er hovedpersonens tilnavn i revyen, var en af de små tænger som fine damer brugte til at tage, "nippe", "sukkerknalder" i te og kaffe med. Her i revyen brugt som pseudonym for en oversart og "fin" person.
Sangene i Reklameprinsessen.
"Prinsessen af Puttibus". Sunget af Hjærtemaal. Victor Wulff.
"Enkedigterinden".. Sunget af Misse Nippetang. Victoria Petersen.
"Næsens Betydning". Sunget af Samson. Frederik Jensen.
”Mesterbyderen”. Sunget af Magleby. Valdemar Kolling.
”Didis Mo'r”.. Sunget af Didi. Kirstine Friis-Hjorth.
”American Bar”. Sunget af Amanda. Franciska von Würden.
"Peter Magleby´s Historie". Sunget af Magleby. Valdemar Kolling.
”De stærke Kvinder” Maglebye og Kor. Valdemar Kolling og Kor.
”Vagtparaden”. Sunget af Didi. Kirstine Friis-Hjorth.
”Tatoveringen”. Sunget af Misse Nippetang. Victoria Petersen.
”Du er jo el´s ikke saad´n”. Sunget af Professor Næser. Christian Schrøder.
”Didis Sværmeri”. Sunger af Didi. Kirstine Friis-Hjorth.
”Samsons Oldefar”. Sunget af Samson. Frederik Jensen.
”Under Paraplyen”. Sang sunget af Prinsen. Jørgen Lund.
”Sanatoriet paa Stiklestad”. Sunget af Maglebye. Valdemar Kolling.
”Kærlighed”. Sunget af Didi. Kirstine Friis-Hjorth.
To af sangene blev indspillet på gamle lakplader:
  1. "Min Oldefa’er", som blev sunget af Frederik Jensen - med klaverledsagelse.
  2. "Du er jo ell's ikke saad'n", som blev sunget af Christian Schrøder - med klaverledsagelse.
Foruden hovedrolleindehaverne, som er nævnt ud for sangene, så medvirkede der også følgende i revyen:
Anna Christensen, Mathilde Felumb Friis, Vilhelmine Frederiksen, Anna Jensen, Edward Jacobsen, Frederik Johansen, Valdemar Maes, Agnes Petersen, Carl Petersen, Viking Ringheim, Emilie Sannom, Robert Schønfeldt, Emanuel Tvede, Alma Villumsen, Benthine Witzleben, Jenny Wulff, Edmund Østerbye.
Franciska von Würden, som var ca. 23 år da revyen blev spillet, og som synger en af sangene, bliver mange år senere, i 1926, gift med teaterdirektøren selv: Vilhelm Petersen.
Sangen "Enkedigterinden".
Det er sang nummer to i revyen, og den bliver sunget af "Misse Nippetang", som blev spillet og sunget af Victoria Petersen, som i Revyen skal forestille at være Augusta Etlar.
På forsidebilledet af revynoderne, ovenfor tilvenste, anes "den mandhaftige Digter der har arvet sin mands Talent" (øverst til venstre på tegningen), sammen med en af sine hunde.
Victoria Petersen.
Victoria Petersen. (Privatbillede).
Fra Vilhelm Petersens erindringsbog
"Foran og bag Kulisserne" side 118.

Enkedigterinden:
Min Mand der hviler i sin Grav, var Humorist, det sa'e han altid Sel'.
En gammel hæderlig og brav, lidt melantrist og højst kedsom'lig Sjæl,
titulær Professor, det var han, Gud ved af hvilken Grund,
og hans Interesser det var kun jeg og hans Hund.
Hvad han har efterladt af Kongens Mønt var grumme tyndt, knap nok til Pynt,
men mere Værd maaske var hans Idé:
han efterlod mig sit Talent ved Testament.

Nu gaar jeg rundt og samler Stof til en Roman, der træffer Alles Smag.
Snart ser jeg op til Kongens Hof, snart maa jeg ta'en fra Folkets brede Lag.
Ære være Hegel! Jeg fik Carl Møllers Legat iaar,
det, som el's som Regel Børn under tredive faar.
Ja, man kan knap forstaa han var saa ædel og ikke saá min Døbeseddel,
han saá kun mit Talent, som var min Mands.
Jeg har jo altsaa arvet hans ved Testament.

Nu ræsonnerer Folk som saa: Ja Herregud, naar der er Penge til'et
hvorfor sku hun saa ikke faa dem stukket ud, hun ku' vist trænge til'et.
Samson sa'e det samme, han ku' ha' passet sit eget Kram.
Nu fór Hunden fra me' lige i Synet paa ham.
Og før jeg rigtig kom mig af min Skræk, var Næsen væk!
Saa havde Jack bevist en større Sans for mit Talent end den,
der si'er, hun har arvet sin Mands ved Testament.

Victoria Petersen var Nørrebros Teaters store primadonna i en hel del år.
I 1911 lykkedes det Aarhus Teaters nytiltrådte direktør Jacob Jacobsen, at engagere Victoria Petersen som en af skuespillerinderne til sin første sæson som direktør på teatret - så Victoria Petersen forlod Nørrebro.
Jacob Jacobsen fik til at begynde med en hel del kritik af valget af "denne revyskuespillerinde", men Victoria Petersen endte med at blive betragtet som en af Aarhus Teaters helt store skuespillere.
I 1918 giftede hun sig og trak sig tilbage til privatlivet. Desværre døde hendes mand Carl Peter Lund allerede den 8. august 1921 i København, kun 3 år efter ægteskabet.
Efterfølgende flyttede Victoria Petersen til Jyllinge by, mellem Roskilde og Frederikssund, hvor hun døde den 12. januar 1944, 78 år gammel. Hun blev bisat fra Søndemarks Krematorium i Valby den 18. januar, og urnen blev nedsat på Vestre Kirkegård i Valby den 21. januar 1944.

Victoria Petersen har også indspillet lakplader, og et par af disse indspilninger er medtaget på den første CD i serien "Den danske revy 1900-1910", Dacapo DCCD 9801, som kan lånes på biblioteket.
På samme CD er også et par af de andre skuespillere der medvirkede i "Reklameprinsessen" repræsenteret: Christian Schrøder og Valdemar Kolling og Victor Wulff. Desværre er ingen af CD'ens medtagne numre fra "Reklameprinsessen".

"Gøngehøvdingen" i 1953.

Fra programmet i 1953.
Personerne:
Kong Frederik den III: Torkil Lauritzen.
Dronning Sofie Amalie: Grete Kyhn.
Svend Gønge: Carl Ottosen.
Ib: Børge Møller Grimstrup.
Palle: Anne Grethe Hilding.
Tam: Hugo Bruun.
Kulsoen: Elga Bassøe.
Borgmester Nansen: Alex Suhr.
Else Parsberg: Inga Thessen.
Karen Parsberg: Lise Gjellerup Andersen.
Junker Kørbitz: Werner Møller.
Kaptajn Mannheimer: Brønnum-Jacobsen.
Kaptajn Essner: Jørn Rose.
Vagtmesteren: Svend Aksel.
Oldermand Niels Nielsen: Helge Dahl.
Inger: Inge Molnes.

Desuden medvirker: Adelsfolk, svenske soldater, gønger, borgere.

Handlingen foregår på Sjælland i Vinteren 1659.
  1. 1. billede: I skoven ved Jungshoved.
  2. 2. billede: Tams og Kulsoens hytte.
  3. 3. billede: Sal på Jungshoved.
  4. 4. billede: Slotsgården på Jungshoved.
  5. 5. billede: Foran en Kro ved Køge Bugt.
  6. 6. billede: På voldene udenfor Københavns Slot natten til den 11. februar 1659.
Det længste ophold er mellem 4. og 5. billde.
Besøg teatrets BAR'er og IRMA's kaffebar før forestillingen og i den store pause.

"Et Dukkehjem" af Ibsen i 1953.

Mogens Wieth var engageret i London på dette tidspunkt, men sidst på året gæstespillede han på Nørrebros Teater, sammen med det engelske ensemble, med Henrik Ibsens skuespil "Et Dukkehjem". Det blev en begivenhed der blev omtalt i hele verden, ikke mindst fordi Dronning Ingrid den 1. december overværede en af opførelserne.

Masker
- - - - - - - - - -
Kilder foruden "de sædvanlige", og de i teksten nævnte, samt egne notater:
  1. Vilhelm Petersen: "Foran og bag Kulisserne". Hage og Clausens Forlag. 1931.
  2. Tekst Peter Fristrup og Frederik Ricard, musik: Otto Krause: "Reklameprinsessen". Udgivet af Wilhelm Hansens Musikforlag i 1903.
  3. Otto Krause, klaverarrangement: "Danse af Reklameprinsessen". Noderne indeholder to musiknumre: "Kjøbenhavner-Vals" og "Et Suk". Udgivet af Wilhelm Hansens Musikforlag i 1903.
  4. Albert Bayer: "Aarhus Theater". Udgivet af Gyldendal og Nordisk Forlag i 1925.
  5. Teaterprogram: "Gøngehøvdingen". Progammet fra opførelsen på Nørrebros Teater i 1953.

© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 19/08/2017 20:49:51