Stephan Nyeland.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

Stephan Peter Nyeland.

Stephan Nyeland og Carit Etlar.

Stephan Nyeland.
Stephan Nyeland ca. 1895.
Fra bogen "Stephan Nyeland",
udgivet af Elevforeningen
"Vilvordes Minde". Side 86.
Stephan Nyelands navn dukker op flere steder i forbindelse med Carit og Augusta Etlar. Nyeland var som ung i "gartnerlære" lære ikke langt fra Frederiksberg Alle hvor Carit Etlar boede.
Og mange år senere anlagde Nyelands sin havebrugsskole "Vilvorde" ikke langt fra Vældegårdsvej i Gentofte, hvortil Etlarparret flyttede i begyndelsen af 1890'erne.
Og Nyeland anlagde Etlar-parrets nye have i Gentofte.

Efter Nyland forlod Vilvorde, hvilket skete kort efter "Etlars have", så flyttede Nyeland til en villa i Fredensborg, og i Fredensborg boede to andre af Etlarparrets regelmæssige gæster ved de litterære aftener i Gentofte, Vilhelm Østergaard og skuespilleren Olaf Poulsen.

Lidt om Stephan Nyeland.

Stephan Peter Nyeland blev født i Korsør den 12. september 1845.

Fra Korsør flytter forældrene til Roskilde, og Stephan Nyeland får en friplads ved Roskilde Katedralskole i 1858, hvor han slutter med en forberedelseseksamen. Ved siden af sin skolegang arbejdede han lidt for gartner F. W. Wendt i Roskilde.

Efter Roskilde fik Nyeland en 2-årig læreplads i årene 1862-63-64, hos handelsgartner F. J. Koch på Frederiksberg.

Hvor gartneriet lå, blev der omkring 1900 anlagt en vej, som blev opkaldt efter handelsgartneren Koch: Kochsvej, en vej som kun ligger et par veje fra hvor Carit Etlar selv havde boet på Frederiksberg Alle, og hvor Carit Etlars Vej også blev anlagt.
Gartneriet flyttede derefter langt ud på landet, på Roskildevejen i Rødovre.
Nyeland var små 30 år yngre end Etlar, så lært hinanden at kende på Frederiksberg i 1860'erne har de formentlig ikke, men med Etlars tætte naboskab til Kochs Planteskole dengang, så har de næppe kunnet undgå at træffe hinanden en gang imellem. Så 30 år senere, da de mødtes igen i Gentofte, må Frederiksberg have været et af deres samtaleemner.
Kochs gartneri i Rødovre.
Gammelt postkort fra gartneriet i Rødovre, fra lidt inde i 1900-tallet.
Op mod 1900-tallet blev grunden på Frederiksberg for dyr, og blev i
forbindelse med anlæggelsen af Kochsvej udstykket til villagrunde.
En søn overtog gartneriet og flyttede firmaet ud på Roskildevej ved
Rødovre. Helt op i min tid så stedet sådan ud, men omkring 1970
blev gartneriet fjernet og Domus Vistablev bygget lige netop her.

Efter uddannelsen hos handelsgartner Koch på Frederiksberg kom Stephan Nyeland på Landbohøjskolen, som også ligger på Frederiksberg, og her tog han havebrugseksamen i 1866.

Et par år senere drog Nyeland til Tranekær Slot på Langeland, hvor han omlagde slottets gamle have.
Og efter Tranekær rejste Nyeland til haven ved Gyldenholm Gods ved Slagelse. I forbindelsen med anlæggelsen af Gyldenholms have, blev Nyeland og godsejerparret gode bekendte, så gennem mange år derefter kom Nyeland på besøg, og medbragte både planter og gode råd.

I 1869 blev Nyeland ansat som assistent ved Landbohøjskolens haver og tog i 1871 eksamen i "Driveri og Blomsterdyrkning".

Stephan Nyeland havde modtaget to rejselegater, et af Indenrigsministeriet på 200 rigsdaler, og et af Landhusholdningsselskabet på 100 rigsdaler, så i 1870 drager den ung Stephan Nyeland på studierejse.
Det var oprindelig hans mening at tage til det pomologiske institut i Reutlingen, lidt syd for Stuttgart, men krigen mellem Preussen og Frankrig (1870-1871) umuliggjorde det, så rejsemålet blev England, med et ophold i Belgien undervejs. Opholdet i Belgien var på Havedyrkningsskolen Vilvorde ved Bryssel, hvor Stephan Nyeland før afrejsen til England, havde ansøgt om at blive optaget som elev.

Hjemkommen til Danmark igen, søger Stephan Nyeland påny om penge til endnu en studierejse, og får dem bevilget. Det bliver igen med 200 rigsdaler fra Indenrigsministeriet, samt 200 rigsdaler fra Det Classenske Fideicommis. Det gav penge nok til en "haverejse" gennem Tyskland, og til Versailles i Frankrig, hvor Nyeland besøgte Versailles berømte frugthave. Stephan Nyelands studierejse førte også til den Belgiske havebrugsskole Vilvorde.

Verdensudstillingen i Wien i 1873.

Verdensudstillingen åbnes.
Udstillingen blev åbnet den 1. maj 1873 af kejser Franz Josef, og sluttede den 2. november.
Det var her i hovedbygningen, "Den store Rotunde", at den danske afdeling var placeret.
Udateret udklip af billede bragt i "Le Monde Illustré" i 1873.
Ind imellem alt dette fik Nyeland også mulighed for at deltage i Verdensudstillingen i Wien i 1873. Denne verdensudstilling i 1873 bød på alt hvad der fandtes indenfor kunst, håndværk, og var stort og pompøst sat op, og blev indviet af den østrigske kejser.
Carl Michael Ziehrer havde komponeret en "Wiener Weltausstellungs Walz", som der ligger et musikeksempel af her på YouTube, og hvor der i videoen også vises nogle billeder fra udstillingen.

Hvad der måske forekommer lidt malplaceret set fra dansk side, og må have gjort det endnu mere dengang, er/var, at den Østrig-ungarske kejser Franz Joseph åbnede udstillingen foran den erobrede Istedløve, som var placeret centralt i Hovedbygningen "Rotunden", og som prøjserne havde fjernet fra Flensborg Kirkegård og bragt til Berlin, efter det danske nederlag i 1864.
Denne hån må have stødt de danske udstillere, selv om "Løven" på udstillingen måske kun var en kopi.

Alt hvad der var af nye og moderne opfindelser blev fremvist på udstillingen, og en stor afdeling med fotografier og fotografering var der også. Der blev både fotograferet og solgt mange fotos, og i vore dage dukker der af og til stadig fotos op fra dengang, på de forskellige internationale auktionswebsider.
Udstillingen fremviste i sig selv en overdådighed, som selv de senere verdensudstillinger i Paris havde svært ved at hamle op med.
Indgangsportalen til den danske afdeling.
Den danske afdelings indgangsportal var også af Theophilus Hansen.
Med det danske rigsvåben øverst, og begge sider prydet med kopier
af Thorvaldsens statuer.
Fra "Kunst und Kunstgewerbe auf der Wiener Weltausstellung 1873",
af Carl von Lützow. Fra side 107.
Foruden pral - man skulle vise hvor dygtige man var, så var hovedformålene med disse verdensudstillinger selvfølgelig handel og industri.

Danmark var indirekte meget involveret i udstillingen i Wien i 1873, ikke mindst på grund af den danske arkitekt Theophilus Hansen (1813-1891), som imellem 1868-84 var professor ved kunstakademiet i Wien. Dette inspirerede selvfølgelig Danmark til at yde sit bedste på udstillingen.

Theophilus Hansen var en af arkitekterne bag verdensudstillingen, og han havde også tegnet forlægget til erindringsmedaljen i sølv, som blev udgivet og solgt under udstillingen. Udstillingens ærespokal, i forgyldt sølv, var også Th. Hansens værk, og flere af de udstillede østrigske genstande var tillige tegnet af Th. Hansen. Han blev siden adlet i Østrig, og blev østrigsk statsborger, og han døde og blev begravet i Wien.

Theophilus Hansen, der også var et af medlemmerne i den danske komite.
Denne danske komite var sammensat af 16 medlemmer, og havde kronprinsen, den senere Frederik den 8. som formand.
Hvert komittemedlem var desuden formand for en gruppe under sig, der hver især repræsenterede et emne.
Formanden for den 16. danske gruppe var i følge "Allgemeine illustrierte Weltausstellungs-Zeitung "Professor Waldemar Schmidt". Titlen er en tilsnigelse for (W)Valdemar Schmidt var ikke professor og blev det aldrig.
Valdemar Schmidt var "akvariemester" på det, i året før, nyåbnede "Kjøbenhavns Aquarium", der dengang lå på Vesterbrogade 33 i København. Akvariet var åbnet under stor pompt og pragt af de kongelige, med Christian den 9. og dronning Louise i spidsen, og ledsaget af et stort følge hvor iblandt var kronprinsen og den russiske storfyrstinde Dagmar. De kongelige havde interesserede fulgt "akvariemesteren" med rundt ved fremvisningen af fiskene.
"Aquariemesteren" var den øverst ansvarlige leder på "aquariet", der var ved at blive gjort til et aktieselskab.

Akvariemester Valdemar Schmidt havde oprindelig slet ikke noget med fisk at gøre før "aquarietiden".
Han var oprindelig uddannet skolelærer, men tog derefter også den udvidede gartnereksamen i 1864. Selv om jeg ikke har beviser for det, så har de to gartnere Nyeland og Valdemar Schmidt truffet hinanden, om ikke før, så i forbindelse med verdensudstillingen.

Men det blev ikke til gartnervejen for Valdemar Schmidt. For med sin storebroders, ingeniør og senere overkrigskommissær, Viggo Schmidts hjælp, så var Valdemar Schmidt blevet udnævnt til "akvariemester" i familieforetagendet det nyåbnede "Kjøbenhavns Aquarium", som var blevet indviet i 1872.
Når jeg skriver "familieforetagendet", så er det fordi de var tre børdre der havde "slået sig sammen" om "Aquariet", og den tredje broder var skuespilleren Vilhelm Schmidt, som i "Aquariets" levetid var restauratør i "Aquariets" restaurant på 1. sal, en restaurant der nåede at blive samlingssted for skuespillerne fra Vesterbros små sekunda-teatre.
Her nederst på siden, ved kommentarer, er der nævnt ganske lidt mere om de tre brødre, Valdemar, Viggo og Vilhelm.

Det var selvfølgelig fiskeri og fisk og fiskeyngel Valdemar Schmidt præsenterede som "Kjøbenhavns Aquariums" bidrag på verdensudstillingen.

Erindringsmedaillen.
Udstillingens "Erindringsmedalje" er
også designet af Theophilus Hansen.
Øverst: Franz Josef den 1. initialer.
Nederst: hovedindgangen foran den
store runde bygning "Rotunden".
Bing og Grøndahl var selvfølgelig repræsenteret på udstillingen, og også sølv og guldsmed Vilhelm Christesen (1822-1899) havde også arbejder med, og udstillede f.eks. nogle sølv-thestel.
Og der var en afdeling med "damearbejder", det vil sige broderinger, udført efter motiver af den danske maler Otto Bache. Og der var også udstillet eksempler på "hedebosyning".
Også Blindeinstituttet i København deltog på udstillingen, og fremviste strik og hæklevarer.

Skuffende nok var ikke så mange danske malere repræsenteret. Der var nogle marinemalerier af Johan Carl Neumann og Carl Frederik Sørensen, samt et par genrebilleder af Carl Bloch. Derimod imponerede Jens Adolf Jerichau, som udstillede "To badende Piger" og "Panterjægeren".

I bogen "Stephan Nyeland", der blev udgivet af Elevforeningen "Vilvordes Minde", er der på side 35 citeret en samtidig beretning om Nyelands rolle ved udstillingen:
  Det må bemærkes, at Ordningen og Opstillingen af Samlingerne er besørget af Assistent Nyeland ved Landbohøjskolen, som med megen Forekommenhed har paataget sig dette temmelig betydelige Arbejde og derved væsentlig har bidraget til det heldige Resultat og den for vort Fædreland saa store Anerkjendelse, som Samlingerne fik, idet de som bekjendt tilkjendes Fremskridtsmedaille.
Det var bl.a. pæresorter Stephan Nyeland blev omtalt for. Under udstillingen blev nævnt hele 80 arter!
("Bulletin" af "Fédération des sociétés d'horticulture", Liege i Belgien. Side 43. Udgivet af Au secrétariat de la Fédération, Boverie 1873.)

Holger Drachmann havde besøgt udstillingen, og skriver i Illustreret Tidende den 22. juni 1873 en artikel, men ikke om hvad han ser på udstillingen, men om sine personlige indtryk af menneskemyldret og larmen fra Hallens udstillede maskiner og værksteder, set og oplevet foran indgangen til den danske afdeling.
Drachmann har ledsaget sin artikel med en af sine egne tegninger der viser indgangsportalen, og skriver bl.a.:
  Ud af det snevre Gab pressede sig, ligesom gjennem en Tragt, den uendeligt sammensatte, Bølgende, uigjengivelige Larm fra den europæiske Industries store Markedsplads. Havde der været en Stilhed, der næsten var altfor harmonisk, dernede i den hjemlige Dal, saa mødte os nu her paa Høiderne af Culturens lydelige Disharmonier, Menneskestemmer, Hammerslag, Glasprismers Klingren, knirkende Trin, Fortepianomusik, Lydarter, som man slet ikke kunde henføre til nogen bestemt Aarsag, Alt imellem hverandre. Mig forekom det hele som en Wagnersk Ouverture.
Verdensudstillingen endte ikke som nogen succes, og havde et stort underskud. Trods et stor besøgstal, kom der ikke gæster nok. Delvis på grund af frygt for en koleraepidemi der hærgede i Østrig i denne periode, samt delvis på grund af den økonomiske tilbagegang der var indtruffet efter den fransk tyske krig i 1870.

På "Technisches Museum" i Wien er der bevaret en del fra udstillingen, bl.a. denne grundplan af udstillingen.

Vilvorde i Gentofte.

I 1875 oprettede Nyeland en havebrugsskole ved det tidligere traktørsted "Skovlyst" ved Charlottenlund. "Skovlyst" havde været en lille gård med lidt jord omkring sig, ca. 20 tønder land, hvor der på gården havde været indrettet traktørsted.
"Skovlyst" lå på vejen kort før Dyrehaven, en vej som dengang blot hed Dyrehavevej, og stedet købte Stephan Nyeland på sin 28 års fødselsdag, den 12. september 1873.
På Dansk Kulturarvs webside ligger der et billede af Skovlyst.

Året efter købet, og oprettelsen af havebrugsskolen, fik skolen en ny hovedbygning og stedet fik navnet Vilvorde, efter havebrugsskolen i Belgien, som også var stedet hvorfra Nyelands kommende hustru stammede.
Stephan Nyeland blev i 1877 gift i Belgien, med den religiøse Marie Isabella Caroline Willems Raman, som var født den 23. juli 1845 i Vilvorde, ved Gent i Belgien.

Vilvorde omkring 1875.
Havebrugsskolen Vilvorde nybygget, og haven med den lille sø er nyanlagt på den bare mark.
Udsnit af billede (som må være fra omkring 1875), på side 92, fra bogen "Stephan Nyeland",
udgivet af Elevforeningen "Vilvordes Minde".Den nyanlagte have der anes, fik senere navnet
"Prinsessehaven". Det er bagsiden af Vilvorde, og skoven der ses i baggrunden er Dyrehaven.
Ved siden af det gamle traktørsted påbegyndtes opførelsen af Vilvordes Hovedbygning straks efter købet, og allerede i 1875 åbnedes skolen for de første elever.

Omkring 15 år senere, nogen tid før Stephan Nyeland begynder at anlægge Etlar-parrets have, havde Nyelands hustru Marie Isabella Caroline været svagelig og syg i en længere periode, og bliver så indlagt på St. Josephs Hospital på Nørrebro i København, hvor hun dør den 29. december 1901.
Begravelseshøjtideligheden fandt sted fra den katolske Sankt Andreas kirke i Ordrup, og hun bliver begravet på Gentofte Kirkegård den 3. januar 1902. Hun blev kun 57 år gammel.
Marie Isabella og Stephan Nyeland fik ingen børn sammen.

Det er omkring hustruens dødsfald, at Stephan Nyeland begyndte på Etlar-parrets have, et arbejde der blev færdiggjort i 1893-94.

Den 30. oktober 1893 blev Nyeland udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Annonce foredrag.
"Haveprodukters Anvendelse i den daglige Husholdning".
Stephan Nyeland var en flittig foredragsholder.
Her et foredrag i Folkets Hus på Enghavevej i København.
Fra morgenbladet København den 24. januar 1903.
Stephan Nyeland havde ikke sans for økonomi, så i perioder var Vilvorde i økonomiske vanskeligheder.
Hustruens død har formentlig også påvirket Nyeland, og været medvirkende til at skolen kom ind i en nedgangsperiode og forfaldt, og den dårlig økonomi medførte at Nyeland opgav skolen i 1905, og bortforpagtede den til en af sine tidligere elever, gartner Lars Rouland Nielsen.
Men Nielsen magtede heller ikke opgaven med at drive Vilvorde videre, og skolen forfaldt yderligere og blev i 1911 solgt til Valdemar Jensen,

Allerede i 1903 købte Nyeland et lille hus i Gudhjem på Bornholm, som siden fik navn efter ham: "Nyelandshytten".
Nyeland flyttede så derefter mere eller mindre til Bornholm, hvor han kaster sig over fotografering.
Det er nærliggende at tro, at Nyelands store, næsten professionelle, fotointeresse, er han blevet inspireret til gennem "Fotoafdelingen" ved verdensudstillingen i 1873.
Nyeland endte med at blive en særdeles habil fotograf, og der eksisterer mange fotos taget af Nyeland, ikke mindst af Bornholmske motiver, som i vore dage har stor lokalhistorisk betydning. På websiden "History of World Photography" er der vist mange af Nyelands stetoskopfotos fra Bornholm.

En ganske lille omtale af Stephan Nyeland, skrevet af Anker E. Kofoed i Bornholmske Samlingers julehefte "Jul På Bornholm" i 1971, (på sidernr 24 og 25), giver et fint indtryk at Nyeland som gammel.

Stephan Nyeland dør på Amtssygehuset i Rønne den 12. december 1922, 77 år gammel, og kisten bliver ført til Bispebjerg Krematorium i København, og urnen bliver nedsat på Gentofte kirkegård lillejuleaften, den 23. december 1922.

"Blomstervennen" og "Havevennen".

Stephan Nyeland blev forfatter til en lang række havebøger. Bøger med enkle vejledninger i hvordan man skulle omgås sine planter, og med forklaringer, bogstaveligt talt, helt nede på det jordnære plan.
Bøgerne "Blomstervennen" og "Havevennen" var Stephan Nyelands populæreste skrifter. Især er "Blomstervennen" udkommet i mange udgaver. Begge disse bøger var skrevet i et enkelt og forståeligt sprog, og indeholdt brugbare vejledninger som alle, også amatører, kunne drage nytte af.
"Havevennen"
Det Kongelige Bibliotek har lagt 3. udgaven fra 1898 frit på Nettet...
"Blomstervennen"
"Blomstervennen" blev Stephan Nyelands populæreste bog om planter. En bog som henvendte sig til alle, både i by og på land. Den lille bog udkom allerede i 1877.
Stephan Nyelands skriver som indledning i "Blomstervennen":
Blomstervennen.
Forsiden af "Blomstervennen". Skrevet af:
"Direktør fra Havebrugshøjskolen "Vilvorde".
  Hvorfor jeg har skrevet denne Bog og ladet den fremkomme i den foreliggende Form, ere Spørgsmaal, som en og anden Læser maaske vil gjøre, og som jeg her vil besvare. For et Par Aar siden kom jeg, Dagen efter en Fest, til en Familie for at bringe min Lykønskning. Man viste mig de mange Potteplanter, som gode Venner havde sendt i Anledning af Festen; men det forekom mig, som om Glæden over de Nysankomne ikke var ganske ublandet. Paa mit Spørgsmaal svarede Værtinden:
  "Det er maaske utaknemmeligt af mig, men det forekommer mig næsten, som om kjære Venner havde paalagt mig en Mængde nye Pligter, jeg ikke kan opfylde. Det er, som jeg paa mine gamle Dage igjen havde faaet en Flok Børn omkring mig, der alle fordre min Pleje, men hver paa sin Maade. Hvad skal jeg nu gjøre? Jeg staar ganske hjælpeløs overfor disse Smaaskabninger; jeg veed ikke, hvad hver især trænger til; ja jeg kjender dem ikke engang alle af Navn".
  Jeg hjalp hende ved denne Lejlighed, saa godt jeg kunde, og som det gjærne gaar, blev den ene Lejlighed til mange, saa at jeg her blev modtaget med det Spørgsmaal: "Jeg har en Nerium, hvorledes skal jeg passe den?" — hist med det Spørgsmaal: "Jeg har en Rose, hvorledes skal jeg beskære den?" osv. Dette bragte mig til at tænke paa, om jeg ikke paa en bedre Maade, end ved enkeltvis givne Raad, kunde hjælpe lidt paa disse Vanskeligheder. Først gjorde jeg da Forsøg med en Mængde Potteplanter i Stue og holdt forskjellige offentlige Foredrag, men dette viste sig snart at være utilstrækkeligt. Foredrag kunde være gode nok, sagde man, men det var umuligt at samle og bevare alle de enkelte Raad og Vink, som kunde gives paa denne Maade; det vilde være langt bedre og hensigtsmæssigere, hvis jeg nedskrev Indholdet af disse Foredrag, for at man bestandig kunde have en Vejledning ved Haanden. Slige Opfordringer gjentoges saa ofte, at jeg tilsidst besluttede mig til at imødekomme dem, skjøndt Blomsterdyrkningen ikke er mit Fag.
  At gjøre et passende Udvalg blandt de mange Planter, som mere eller mindre egne sig til at dyrkes i Stue, er vanskeligt. Hvorvidt Valget er gjort skjønsomt, og Behandlingsmaaden fremstillet praktisk, maa Læseren bedømme.
  Kun dette maa jeg endnu tilføje, at Bogen i ingen Henseende fremtræder med Fordring paa at være et videnskabeligt Værk, men kun som en Samling af praktiske Vink. 
Stephan Nyeland, Vilvorde, d. 29. November 1877.
Forordet herover er medtaget i den udvidede 5. udgave fra 1890, som Det Kongelige Bibliotek har lagt frit på Nettet...

Planteskolen Vilvorde.

Der var i 1800-tallet en meget god mening i en sådan havebrugsskole efter Belgisk mønster. Danmark var dengang ikke et industriland, og næsten alle havde en lille have til selvforsyning, og hvis udbytte den enkelte var afhængig af. Hvis alle Danmarks privathaver blev dyrket korrekt, med henblik på størst muligt udbytte, så ville det ikke kun gavne den enkelte, men også hele landet som helhed.

Der dukker af og til postkort op med motiver fra selve Vilvorde. Og da havebrugsskolen gennem årene havde mange elever som har sendt hilsener hjem, er disse kort ikke så sjældne, og man må formode at de har kunnet købes på selve skolen.
Herunder er et par eksempler:
Hovedbygningen.
Havebrugsskolen "Vilvordes Hovedbygning".
Det er et postkort fra Marie, som bl.a. skriver hjem til sin kæreste i Hammerum:
  Min egen kære Jens. Jeg er kommen rigtig godt til Vilvorde, er ikke så trist. Her er ualmindelig smukt. Vi er allerede kammeratlige, og jeg får indtryk af at det bliver en god tid.
  Kærlig Hilsen fra Din Marie.

Prinsessehaven.
Lidt af "Prinsessehaven" der var anlagt bag Hovedbygningen.
Stephan Nyeland havde givet prydhaven navnet "Prinsessehaven" til ære for
prins Valdemars hustru, Prinsesse Marie, som var en hyppig gæst på Vilvorde.
Prinseparret havde Bernstorff Slot som sommerresidens, og var dermed også
Etlarparrets naboer.
Dette postkort herover, er fra Hans, der en sen efterårsdag skriver hjem til sin kammerat Aage i Haderslev:
  Kære Aage. Her paa dette Billede kan du se lidt af Haven. Vi har også en lille Dam nede i Haven, og den er allerede tillagt, og hvis jeg nu lige havde mine Skøjter her, så var den fin at løbe paa.
  Hilsen Hans.

På Arkiv.dk har Gentofte Lokalhistoriske Arkiv lagt et foto fra Vilvorde, der viser havebrugsskolens samlede antal ansatte...

- - - - - - - - - -
Bemærkninger:
  1. Et par små kommentarer i forbindelse med en af deltagerne ved "Verdensudstillingen i Wien" i 1873: Valdemar Schmidt.
    Valdemar Schmidt (1834-1930).
    "Akvariemesteren" der deltog i verdensudstillingen endte senere som skolelærer i Jylland. Valdemar Schmidt havde gennem årene skabt sig en stor samling af præparerede dyr og udstoppede fugle, som han skænkede som gave til Ranum Seminarium.
    Denne samling var opstillet/udstillet på seminariet i store glasskabe, og denne natursamling var så berømt, at der blev udgivet nogle enkelte postkort med billeder af samlingen.
    Noget af Ranum Seminarium blev schallburgteret i 1944, og noget nyt bygget som erstatning, men også grundet nye tider og tabt interesse, så forsvandt samlingen. Engang i midten af 1980'erne spurgte jeg en af de tidligere undervisere på skolen, den pensionerede hr. Skjold Hansen, om hvad der var blevet af samlingen, og om hvorvidt nogle af resterne tilbage fra akvarietiden stadig eksisterede. Han svarede mig, at han tydeligt kunne huske samlingen, men at han ikke anede hvad der var blevet af den.
    Vilhelm Schmidt (1835-1883).
    Akvariemesterens broder var skuespiller (bortset fra i "aquarieperioden" hvor han var restauratør), i de forskellige små omrejsende privat-teatertrupper.
    Vilhelm Schmidt døde 2. påskedag, mandag den 26. marts 1883.
    Dagen før havde der været premiere på Aalborg Theater, med en opførelse af Audrans syngespil "Lykkebarnet", en operette som også havde succes på Kasino i København. Aalborg Stiftstidende gav forestillingen en fin kritik, men forestillingen havde v æret uden Vilhelm Schmidt. Premieredagen var Schmidt blevet syg under en kort prøve på scenen umiddelbart før selve premieren, og musikdirektøren selv, hr. Krause, måtte overtage Vilhelm Schmidts rolle med øjeblikkeligt varsel.
    Vilhelm Schmidt blev ført tilbage til sit logi på "Hotel Royal", hvor han blev erklæret død klokken 2 om natten.
    Musikdirektør Krause er ham der langt senere dukker op i forbindelsen med revyen "Reklameprinsessen" på Nørrebros Theater i 1903.
    Viggo Schmidt (1839-1922).
    Om ham, den 3. af brødrene, vil jeg, for at komplettere omtalen af de tre "aquarie-brødre", kort fortælle, at han var en genial fantast, en person som var et barn af den nye tid, hvor alt kunne, og skulle ske. Han havde mange ideer og planer og luftige tanker, hvoraf nogle ent faktisk blev ført ud i livet og blev succeer. Hans engelske hustru forlod ham undervejs og emigrerede med deres børn til USA, og selv endte Viggo Schmidt som sindssyg på Sankt Hans i Roskilde, hvor han døde så langt oppe i tiden som i 1922.
- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og de i teksten nævnte, samt egne notater:
  1. Stephan Nyeland: "Blomstervennen". Med undertitlen: "En kortfattet praktisk Vejledning til at dyrke Stueplanter". Udgivet af Gyldendals Forlag i 1878.
  2. "Stephan Nyeland". Udgivet af Elevforeningen "Vilvordes Minde" på hundredårsdagen i 1945.
  3. Carl von Lützow: "Kunst und Kunstgewerbe auf der Wiener Weltausstellung 1873". På 524 sider. Udgivet af Verlag von E. A. Seemann i Leipzig, i 1875.
  4. "Allgemeine illustrierte Weltausstellungs-Zeitung". Udgivet i Wien 1872-73, i 2 bind.
  5. Hans Støttrup Jensen: "Ranum Seminarium 1848-2011". Syddansk Universitetsbibliotek 2011.



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 29/06/2018 15:11:04