Carl Christian Peters.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

Carl Christian Peters.

Om billedhugger Carl Christian Peters fortalt af J. E. Cart.

Buste af Peters.
August Saabyes buste af Carl Peters.
Fra Aksel Hansens "Billedhuggeren Carl Peters".
Christian Carl Peters er født den 26. juli 1822 i Dalover ved Vejle, og død den 17. september 1899 i Espergærde.

J. E. Cart er Augusta Etlars pseudonym i årene hvor hun var gift med Carit Etlar, og således egentlig hed Augusta Brosbøll.
Augusta Etlars artikel om billedhuggeren Carl Peters blev bragt i dagbladet Dannebrog den 21. april 1894.

Da Augusta Etlar i begyndelsen af 1890'erne var begyndt at publicere brudstykker, der senere viste sig at blive dele af hendes kommende erindringsbog om Carit Etlar, "Minder", så er det en nærliggende tanke, at også denne artikel i dagbladet Dannebrog, var overvejet som en del af et kapitel i den færdige erindringsbog.

Augusta Etlars artikel om Carl Peters er ret upersonlig, og er egentlig "kun" en kort biografi om Carl Peters liv og virke. En regulær beretning om Peters, og man kunne forestille sig at parrene har mødtes, og at artiklen er blevet skrevet i forbindelse med et interview.

Umiddelbart får man det indtryk, at Peters og Etlar ikke har haft så meget sammen, udover at de begge har været studerende på Kunstakademiet nogenlunde samtidig. Måske er det grunden til at Carl Peters ikke fik et selvstændigt kapitel i erindringsbogen "MINDER" minder, men blot er blevet omtalt.

I min optik, for at bruge en af de moderne fraser, er Carl Peters en af vore allerbedste billedhuggere, som desværre er blevet lidt glemt. Danmarks største billedhugger, Thorvaldsen, fremstillede perfekte statuer af idealmennesker, græske guder og gudinder, glatte velpolerede og korrekte, og særdeles smukke idealmennesker. Billedhuggergenerationen efter Thorvaldsen gjorde det samme.
Men Carl Peters skiller sig lidt ud, for han evnede at gengive det skæve, det ironiske, og det særprægede hos den person han afbilledet i sine statuer.

Du kan læse eller downloade Augusta Etlars artikel om Carl Peters her...

Nogle få bemærkninger til artiklen.

Jeg vil ikke fortælle så meget om Carl Peters og hans værker, for det gør Augusta Etlar ganske glimrende i artiklen, men blot nævne, at Carl Peters har lavet de tre af de ialt 18 statuer, der står foroven på Frederikskirken (Marmorkirken). Det er statuerne af helgenen Chrysostemos, paven Gregor den store, samt apostlen Paulus.
Desværre er kirken udenfor stadig, i skrivende stund februar 2018, næsten utilgængelig på grund af at der bygges Metrostation i jorden under.
Wessel.Ewald
Carl Peters to vellignende statuer i Det kongelige Teater. Det er Wessel til venstre og Ewald til højre.
Fra Aksel Hansens "Billedhuggeren Carl Peters" udgivet i 1905. (Uden sidenummerering).
"Udenfor har vi Wessel og Wett, indenfor har vi Wessel og den magre".
Dette er et citat fra artiklen, og denne talemåde henviser til, at udenfor på Kongens Nytorv var den merkantilske virkelighed i form af Wessel og Wetts varehus "Magasin", som var genbo til Det kongelige Teater, og at indenfor på teatret var det modsatte, den kulturelle verden, repræsenteret af "Wessel og den magre", som var Peters to statuer af de to skuespilforfattere Johan Herman Wessel og Johannes Ewald.
"Mette".
Johan Herman Wessels "Mette", der henvises til i slutningen af Augusta Etlars artikel, er en af hovedpersonerne i Wessels populære skuespil ”Kierlighed uden Strømper”. Mette er den kloge pige der rådgiver i ”Kierlighed uden Strømper” og som i skuespillet blandt andet udtaler disse, stadig sande, ord:
Guldhornet.
Ingemanns Guldhorn af Carl Peters.
Fra Helena Nybloms erindringer
"Mina Levnadsminnen", 1. bind side 95.
De Store synde vel i Grunden som de Smaa,
Men Maaden, som enhver sin Synd udøver paa,
Den eene giør til Helt, den anden til en Staader.
Ingemanns Guldhorn.
Ingemanns guldhorn bliver nævnt i artiklen.
Det var maleren Jørgen Roeds datter Helene der fik ideen til B. S. Ingemanns Guldhorn, som var en gave til Ingemann på hans 70 års fødselsdag, den 28. maj 1859.
Det var Carl Peters der fik opgaven med at skabe "hornet".
Den unge Helena Roed bevægede sig rundt blandt datidens kendte danske kunstnere og kulturpersonligheder i sine ungdomsår, indtil hun blev svensk gift i 1864, med den svenske professor Carl Rupert Nyblom, hvorefter hun forlod Danmark til fordel for Sverige.
I første bind af sine erindringer "Mina Levnadsminnen" fortæller Helena Nyblom på side 82 bl.a.:
  Jag var vilt förälskad i Ingemanns romaner, och när man är förälskad, kan man icke upptäcka nagon brist hos det älskade föremålet. Jag ville uttrycka min gränslösa tacksamhet till den diktare, som hade skänkt oss något så härligt, och då den dag närmade sig, då Ingemann skulle fylla sjuttio år, talade jag med några väninnor om, möjligheten att få till stånd en hedersgåva till honom. Som en löpeld gick denna tanke vidare, och snart måste vi utbyta vår skrivna inbjudning mot en tryckt, då hela landets ungdom ville vara med.
Willemoes.
Helene var på dette tidspunkt omkring 16 år gammel, og hun fortæller videre i sine erindringer på side 96 og 97 om overrækkelsen af guldhornet til Ingemann:
  Fremför trädgårdsdören stod Ingemann, klädd i sin sida rock med store ärmar och den lilla svarta kalotten, som var hans ständiga drägt; och vid hans sida hans hustru, späd och liten, med stora, mörka ögon, indhöljd i en slöja, nästan som en nunna. Rundtomkring dem de sjungande gossarna och en oöverskådlig människomassa både i och utanför trägården. Då sången var sjungen, och Ingemann hade mottagit hornet, tackade han, rörd och älskvärd. Vårens glans låg över oss, och vi kände det alla som et lyckligt ögonblick.
Helenes far, kunstmaleren Jørgen Sonne, forevigede begivenheden på et maleri: "Ingemann modtager guldhornet af danske kvinder på sin 70-års dag den 28. maj 1859".
Overrækkelsen skete ved Ingemanns bolig i Sorø, og det er Helene der giver guldhornet til Ingemann.

"Ingemanns Guldhorn" fik igen stor opmærksomhed, da det i 1970 blev stjålet fra Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.
Fyrre år efter, i 2010, kunne man læse i bl.a. Berlinske, at det stjålne guldhorn var blevet fundet i Amsterdam.
Vægtenheden Lod.
I Augusta Etlars artikel om Peters bruges vægtenheden "lod" i forbindelse med omtalen af guldhornet.
1 lod = 1/32 pund = 15,5 gram.

Willemoes i Assens.

Herover er det bronzestatuen af Peter Willemoes, som står i Assens. Willemoes blev født i Assens, og hans fødehjem er i vore dage museum.
Carl Peters skabte statuen omkring 1883 i gips, og også soklen den skulle stå på, og der var planer fremme om at en bronzeafstøbning skulle opstilles på Langelinie. Men først tre år efter Peters død blev Willemoes opstillet i Assens i 1902, i anledning af 200-året for søheltens fødsel.

Carl Peters dør den 17.september 1899.

Dødsannonce.
Notits i Kjøbenhavns Amts Avis, Lyngby Avis.
Den 19. september 1899.
Carl Peters døde i Espergærde.
Bl.a. avisen Dagbladet i København, fortæller lidt om begravelsen. Her er notitsen fra den 23. september 1899:
Jordfæstelse. Den gamle Billedhugger, Etatsraad Peters, er igaar bleven begravet paa Fasan-Kirkegaarden, hvorhen Liget førtes fra Emanuelskirken. Her havde et ganske talrigt Følge samlet sig, deriblandt Akademiets Direktør, Kammerherre Meldahl, Vicedirektør, Professor O. Bache og Sekretær Hr. Ph. Weilbach, samt mange Kunstnere, naturligvis især Billedhuggere. Af enkelte Navne anføres Frøhlich, Saabye, Stein, Bissen, Freund, Fenger, Fr. Henningsen, derhos Professor J. L. Ussing.
  Blandt Kransene paa Kisten læstes Mærker fra Menigheder, det kgl. Kunstakademi, "en Kreds af Billedhuggere til deres forhenværende Lærer", Thorvaldsens Museum og det danske Kunst-Industrimusæum.
  Efter at først Pastor Jungersen, derpaa en Slægtning af den Afdøde, Pastor Rasmussen havde talt, bare Kunstnere Kisten ud til Ligvognen.
I notitsen herover står der at begravelsen finder sted fra Emanuelskirken, men det rigtige må være Immanuelskirken på Frederiksberg.
Fasan-Kirkegården er den nuværende Solbjerg Parkkirkegård på Frederiksberg. På gravstenen på kirkegården er skrevet at Carl Peters hustru Prebia (født Rasmussen), døde den 12. september 1915. Men hverken Carl Peters selv, eller hustruen Prebia, er indskrevet i Frederiksberg sogns kirkebog.
Prebia var født den 9. februar 1838 i Stenstrup sogn ved Svendborg. Her bliver parret også gift den 13. november 1868.

Efter Carl Peters død, ved folketællingen i 1901, boede enken Prebia Peters på Lykkesholm Alle nummer 8, på 1. sal. Som erhverv, indtjeningskilde, er der skrevet "Formue". Tillige bliver der i folketællingen noteret at der ingen børn er/var i ægteskabet.
Sammen med Prebia Peters boede der yderligere to personer i lejligheden på første sal.
En Margrethe Charlotte Sofie Barner, som bliver opgivet som født i 1878, og hvor den sidste bopæl angives som Dronning Louises Børnehospital. Margrethe er således omkring 22 år gammel, og bliver i folketællingen betegnet som selskabsdame.
En Ane Elisabeth Petersen bor også samme sted, og hun er omkring 31 år gammel, og bliver betegnet som tjenesteydende.
I vore dage er denne adresse en lille udlejningsejendom, men nabohuset, nummer 8A, er et besynderligt lille blåt hus, nærmest atelier-agtigt. Mon det er rester af Peters atelier? Hvis du kan se GoogleMaps så se det her.

I Det kongelige Biblioteks billedsamling er der et foto af Prebia Peters.

Det tekniske selskabs Skole.

Figurgruppe.
Carl Peters frontongruppe fra 1882 på den gamle Tekniske Skole eksisterer stadig. I midten er det
Athene, visdommens gudinde, som overvåger og beskytter håndværk, kunst, landbrug og skibsfart.
"Teknisk Skole" er i vore dage den del af Zahles Pigeskole der vender ud mod Ørsteds Parken.
Toppen med figurerne er her fotograferet nede fra H.C. Ørstedsparken. Eget foto februar 2018.
- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og de i teksten nævnte og egne notater:
  1. Aksel Hansen: "Billedhuggeren Carl Peters". I tidsskriftet "Kunst", 7. årgang, hæfte 2 og 3. Alfred Jacobsens Forlag i 1905.
  2. Helena Nyblom: "Mina Levnadsminnen", bind 1 og 2. Udkommet på Bonniers Förlag i 1922.



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 21/07/2018 16:59:01