Nyhedsbrev - November 2015
www.CaritEtlar.dk

"Niels Brok paa Gjæsterering".

Kalø med Jylland i horisonten.
Kalø set fra Djursland med den jyske kyst i horisonten. Del af gammelt postkort ca. 1900.
Det er en ægte Etlarfortælling der denne måned følger med Nyhedsbrevet.
Man er så vant til Etlars alvor, heden og fattigdommen, og de udstødte, og så pludselig så dukker der her i fortællingen en tyk madglad fordrukken ridder op, der gør grin med munkene og med religionen, men som nemesis indhenter til sidst.
Munk.
Ridderen Jens Brok er næsten en Shakespearesk Falstaf, der dog ikke bliver tilgivet til sidst.
Det er en lille, på steder næsten morsom fortælling, som narrer og gør grin med det omkringstående samfund.

Fortællingen blev trykt i ugebladet "Nutiden", påskedag, søndag den 1. april 1877, lidt før romanen “Fangen på Kallø” udkom på Steen og Søns Forlag i 1877.
Det er fragmenter fra Carit Etlars "Fangen paa Kallø", som Etlar har brugt til denne lille selvstændige historie om den forarmede ridder Jens Brok, der har inviteret sig selv på et ophold i Skjerring Kloster.

Skæring, som det hedder i vore dage, ligger omkring 8 kilometer nord for Aarhus centrum, og som med mange af Etlars fortællinger, så bygger fortællingen på en snert at virkeligheden.
Om der har været et egentlig kloster i nutidens forstand vides ikke, men der har selvfølgelig været en bygning hvori munkene bad og boede til.
I vor dage er der stadig en gård i Skæring der har navnet "Munkegaarden".

I den sidste halvdel af 1200-tallet og i begyndelsen af 1300-tallet var Øm kloster begyndt at få tilskødet jord, også i Skæring. Bl.a. 75 tønder land som dengang tilhørte den nuværende Munkegaard i Skæring. Og i midten af 1300-tallet ejer Øm kloster størstedelen af Skærings jorder.

Ridderen, herremanden Jens Jensen Brok (der hersker lidt forvirring om hans rigtige navn, han bliver også nævnt som Niels Jensen Brok) er en historisk person. Han var ejer af Clausholm Slot mellem 1388 og 1404. Jens Brok blev slået ihjel af en anden herremand ved navn Løvendahl i 1405, og blev begravet ved klosterkirken, den nuværende Vor Frue Kirke i Aarhus.
Med dronning Margrethe den 1. mellemkomst måtte morderen "indgaa forsoning" med den dræbtes arvinger, og en del af straffen var bl.a. at forpligte sig til at afholde regelmæssige messer i St. Clemens Kirke i Aarhus, til ære for den døde.

Kalø len omfattede også Skæring, som var det sydligste af lenets jyske sogne.
Selve romanen "Fangen paa Kallø" vil jeg vende tilbage til en af vintermånederne.

Du kan læse eller downloade den lille fortælling om Jens Brok her...

- - - - - - - - - -
Kilder:
En tak til Lokalhistorie-Hovedbiblioteket i Aarhus for svar på spørgsmål vedrørende munkenes eksistens i Skæring.
J. G. Villadsen: "Træk af Egaa Sogns Historie gennem Tiderne", Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri 1941.
J. B. Daugaard: "Om de danske klostre i middelalderen", Andreas Seidelins Forlag 1830.

Tilføjelser og rettelser.

Tertia Fabricius.
Hr. A. S. har påpeget fejl i det jeg skrev i sidste måneds nyhedsbrev om Etlars ungdomskæreste Tertia Fabricius. Jeg takker for rigtigere oplysninger, samt den ekstra viden om Tertia som A. S. har bidraget med.
Rettelserne og disse nye og ekstra oplysninger er ved at blive gennemgået, og vil blive tilføjet websiden om Tertia i løbet af denne uge. :-)
Selv græmmer jeg mig over min uvidenhed, og mine fejlagtige påstande. :-)

Carl Lund.
Der er tilføjet et interview med teatermaler Carl Lund, fra "Hver 8 Dag".
I næste måned, decembers nyhedsbrevet, vil jeg komme lidt ind på Etlars novelle "Smuglerens Søn". Også teaterversionen af novellen, som Augusta skrev og som havde premiere på Casino, og hvortil Carl Lund også havde malet dekorationerne.
Du kan hente, eller læse; interviewet med Carl Lund her, som en pdf-fil... 

Otto Borchsenius.
Otto Borchenius' navn dukker ofte op i forbindelse med Augusta og Carit Etlar, så her er tilføjet en side med lidt om ham.
Han var en betydningsfuld person for nye og unge forfattere. Han "tog hånden under" mange af dem, og støttede flere af de debuterende som var blevet forkastet af "brandesianerne". Han var en fast forsvarer for det danske og det skandinaviske, men var samtidig alligevel åben for alt det nye.

P. A. Rosenberg.
Der er tilføjet lidt til websiden om P. A. Rosenberg. Herunder hans lille fortælling: "En Sejltur paa Lyngby Sø" fra novellesamlingen "Smaa Fortællinger", som du kan læse eller downloade her...

Lyngby Sø.
Lyngby Sø. Gammelt postkort fra begyndelsen af 1900-tallet.
Fotografen står med ryggen til "Prinsessestien", og hvor utroligt nok så eksisterer "Klopstocks eg" stadig.
I baggrunden af billedet skimtes Lynby by. Den lille streg der anes er "Gardinfabrikkens" høje skorsten.

Rosenberg fortæller at der var en landtange mellem de to søer, Lyngby Sø og Bagsværd Sø. Det er stadig rigtigt, fordi når man i båd eller kano skal over til Bagsværd sø så skal man op af sit "fartøj" og bære det over på den modsatte side.
"Den hemmelige Indsø", som Rosenberg beretter om, eksisterer også stadig midt inde i Åmosen, men er i vore dage slet ikke hemmelig længere.
Åmosens nordlige side blev i øvrigt nævnt i forbindelse med Monrad og hans ejendom Hummeltoftegaard.

Også den kongelige skuespiller Karl Mantzius bliver nævnt i Rosenbergs lille fortælling. Mantzius, der som ung var gift med Rosenbergs søster, og som i en høj alder bliver gift med Augusta Etlars gud-datter Frida Augusta Wanda Mathiesen.
Jeg var blevet lovet, men fik ikke, et billede af Frida Augusta Wanda, så jeg håber at kunne tilføje det senere.
Læs lidt mere om Rosenbergs små fortællinger og om Mantzius og Augusta Etlars guddatter, nederst på på websiden om Rosenberg.

Rosenberg fortæller i "En Sejltur paa Lyngby Sø" at hans egen far boede i en af Sorgenfri Slots boliger. Det gjorde en anden kendt digter og forfatter også: Viggo Stuckenberg og hans hustru Ingeborg.

Villa Vennely.
Sidst i 1800-tallet flyttede Viggo Stuckenberg og Ingeborg ind i denne "Villa Vennelyst" på Kongevejen, modsat
Slotsparken. Her blev de dog ikke boende, men flyttede over i Slottets garnerbolig, der var et dobbelthus. Efter
parret var flyttet ind, forelskede Stuckenbergs hustru Ingeborg sig imidlertid i gartneren, som boede i den anden
ende af huset, og sammen "stak de af" til New Zealand. Gartner Madsen savnede imidlertid de danske forhold,
og vendte hjem igen. Men Ingeborg rejste ikke med gartneren hjem. Hun begik selvmord "derude" kort tid efter.
Der var børnehave her i "Villa Vennelyst" da jeg sidst var forbi. Eget foto februar 2013.

Friedrich Gottlieb Klopstock.
På den lille sti, "Prinsessestien" der løber langs langs Lyngby sø står Klopstocks eg, hvor digteren Klopstock skal have siddet og ladet sig inspirere når han opholdt sig i Lyngby. 1754-1770 boede Klopstock i Danmark. Det var grev Bernstoff der havde inviteret ham til Danmark.
Teksten i slutningen af sidstesatsen af Mahlers 2. symfoni er inspireret af Klopstocks digt "Auferstehn, ja auferstehn".
Første bind af hans "Gejstliche Lieder", hvori digtet findes, udkom i 1758 i både København og Leipzig, og må således være skrevet her i Danmark.
Hilsener Henning Jensen.

Afmelding.

Hvis du ikke vil have nyhedsbrevet, eller hvis du har modtaget det ved en fejl, så kan du afmelde det her...
Nyhedsbrevet er sendt til dig som et link til denne webside af flere grunde.
Billeder kan være et problem i forbindelse med webmails, fordi de kan indeholde skjult kode. Derfor har mange mailprogrammer af sikkerhedsgrunde udeladt billeder i visningen, med mindre man selv tilvælger.



Herunder kan du skrive en kommentar, en kritik, eller en rettelse til nyhedsbrevet.

Hold en god tone! Webmaster forbeholder sig ret til at fjerne uønskede indlæg. :-)


Skriv en kommentar:
  Dit navn eller din signatur bliver vist.
  Din mailadresse bliver ikke vist.
Din tekst her:


billede   Gentag koden i feltet her:     Er koden svær læselig så tryk på F5.

Sendte kommentarer herunder, den nyeste øverst:
Henning Jensen - 04-11-2015 10:21:46
Tak for tilsendte rettelser og nye oplysninger.