Nyhedsbrev - December 2015
www.CaritEtlar.dk

"Smuglerens Søn".

Illustration.
Poul Steffensens tegning til kapitlet "Juleaftenen".
"Smuglerens Søn" fra 1839 er Etlars gennembrudsroman, ikke mindst takket være Frederik Christian Sibbern som skrev forordet til romanen.

"Smuglerens Søn" er en af Etlars populæreste fortællinger, og ligger mange steder på Nettet. F.eks. ligger originalen frit på Det kgl. Biblioteks webside, og novellen i Chr. Erichsens udgave fra 1915 med Paul Steffensens tegninger, ligger på Archive.org, letlæselig med latinske bogstaver.
Andre udgaver kan lånes gennem biblioteket eller kan findes hos marskandisere eller på Internetauktioner, jeg har derfor ikke scannet hele fortællingen ind.

Her til dette nyhedsbrev er scannet det 2. kapitel af fortællingen fra originaludgaven, som har titlen: "Juleaftenen".
Handlingen i dette ene kapitel foregår en juleaften i begyndelsen af 1800'tallet, et sted på den jyske vestkyst.

En detalje har jeg hæftet mig ved i det vedlagte kapitel.
I kapitlet sætter Jans far, Tonne, en gammel orden, "Jernkorset", på sin faders kofte i anledning af juleaftenen.
Jernkorset var/er et prøjsisk udmærkelsestegn for tapperhed stiftet 1813, og kun uddelt for tapperhed i Napoleonkrigen 1813-15. Da fortællingen udspiller sig er Tonnes fader 103 år. Han må således have været en gammel soldat i 1813, det er kun få år tidligere end tiden hvori romanens handling er lagt.

Men hvorfor fortæller Etlar egentlig denne ligegyldige detalje, for hvordan kan Tonnes far overhovedet have fået en prøjsisk medalje i den krig?
Englænderne og svenskerne og prøjserne var fjenden, og Danmark var allieret med Frankrig. Endda så meget allieret med franskmændene at vi sendte Auxiliærkorpset, 12.500 danske soldater, ned i Nordtyskland for at hjælpe franskmændene. Så Tonnes far må således have kæmpet på fjendens side for at have kunnet have modtaget Jernkorset, medmindre Etlar har skrevet noget vrøvl?
Hvis nogen kan hjælpe med en forklaring, så skriv. :-)

Ti år efter "Smuglerens Søn" skriver Etlar et skuespil "Tonne gaaer i Krigen", et lystspil i et akt som bliver opført første gang på Det kongelige Teater den 16. februar 1849. Handlingen foregår i Kolding i 1848, og heller ikke her er der tegn på tysk eller prøjsisk sympati. I skuespillet synger Tonne i sidste vers fra en af sangene:
Ei hidtil de Tydskes Besøg hos os
Dem Fordeel gav.
De haabed at vinde sig Guld og Gods,
Og vandt sig en Grav.
Og er de nu atter komne tilbage,
Jeg tænker det gaaer som i gamle Dage,
Vi jager de Tydske af Landet.
Her kan du læse eller downloade kapitlet "Juleaftenen", som er det 2. kapitel i "Smuglerens søn".

Her kan du læse lidt om fortællingen og skuespillet "Smuglerens Søn".

Der er forskelle i fortællingen mellem originalen fra 1839 og de senere udgivelser. På websiden fra linket herover er der vist et eksempel nederst på siden.

Augusta Etlars skuespil "Smuglerens Søn" er en sammenblanding af forskellige Etlar-fortællinger udover "Smuglerens Søn".
F.eks. er Abraham Musen med i stykket, og i modsætning til Etlars novelle så ender skuespillet lykkeligt.
Emil Juel-Frederiksen har komponeret musikken til Augusta Etlars dramatisering af "Smuglerens Søn", og du kan læse lidt mere om Juel-Frederiksen her...

Juel-Frederiksen er stadig meget populær komponist, og en stor del af hans musik kan stadig købes på noder. Især hans julefantasier er populære i denne tid, og vil også blive spillet rundt omkring til julekoncerter.
Nodeforside.
"Kimer i Klokker" herover er 1. udgaven fra 1917. Mange af Juel-Frederiksens
julefantasier og julesange er genoptrykt og kan stadig købes som nye.

Der er ophavsret på Juel-Frederiksens musik, så musikeksempler på YouTube bliver hurtigt fjernet igen. Hvis du søger på navnet "Juel-Frederiksen" i "Tuben" så dukker der 3-4 numre op. Et af disse er endnu en af Juel-Frederiksens julefantasier: "Dejlig er Jorden".

"Mangors Kogebog".

test
Opskriften fra "Mangors Kogebog". Det Jydske Forlag.
I det kapitel fra "Smuglerens søn" der er medtaget i dette nyhedsbrev, spiser man risengrød juleaften.
Ris forbinder jeg selv med Østen. Men allerede dengang, hvor handlingen i fortællingen er henlagt, var ris brugt i Danmark. I Sydeuropa havde ris endda været dyrket længe, og var heller ikke her i landet et ualmindeligt fødemiddel, men det var dengang dyrt, så risengrøden juleaften var et eksklusivt festmåltid.
I Mangors allerførste udgave af "Kogebog for smaa Huusholdninger" fra 1876 er der en opskrift på "Riz à l'amande". Her er opskriften fra 1890-udgaven:
4 Lod (13 Q.) Risengryn skoldes og koges i ½ Pot Melk, med ½ Stang Vanilie. Medens det er varmt, røres deri 6 Lod (19 Q.) groft stødte søde Mandler, 2 Spiseskeer hvidt Sukker, 4 Lod (13 Q.) smeltet Smør og 1 Lod (3 Q.) Husblas, opløst i ¼ Pægel gammel Vin.
Naar det er lidt afkølet, røres 1 Pot, til stiv Skum pidsket, Fløde forsigtigt deri, og det ophældes i det Fad eller den Skaal, hvori det serveres.
Det maa laves flere Timer, før det skal bruges, og spises med kraftig, kold Kirsebærsauce. Omtrent til 8 Personer.
1 pot er 0,9661 liter.
En pægl er lig med 1/4 pot, og det er ca. 2,4 dl.
1 lod = 15,5 g.
1 kvint (Q) = 5 g.

Carit Etlars fortælling "Mangors Kogebog" er en af fortællingerne i novellesamlingen "Bodils Penge og andre Fortællinger", og som Det kongelige Bibliotek har lagt til fri download.
Denne novellesamling er trykt med latinske bogstaver og er letlæselig. Fortællingen "Mangors Kogebog" begynder på side 71.

"Vinternat paa Heden".

Heden.

Det er Vinter, Stormen suser,
Koldt ved Kysten Havet bruser,
Kaster Skummet høit mod Sky.
Sneen hvirvler, Solen synker,
Vilde Fugl blandt Lyngen klynker,
Søger mødig om et Ly.

Sort foroven, sort forneden
Staaer i Vinterdragt nu Heden,
Sneen skiuler nøgne Ørk.
Og man hører Lænkehunden
Hyle hæst i Midnatsstunden,
Natten er saa kold, saa mørk.

Der hvor Sneen, høit opdynget,
Sig om smalle Gangsti slynged’,
Tvende Børn skred langsomt frem.
Klædt i Pjalter, bleg om Kinden,
Rystende af Nattevinden,
Søgte de til fjerne Hjem.

"Det er mørkt og jeg er bange,
Her paa Heden Trolde mange
Om ved Nattetider gaae" –
"Frygt kun ikke, lille Søster",
Hendes blege Broder trøster:
"Os kan Trolden ikke naae.

Veed Du ikke nok, Gudfader
Aldrig sine Børn forlader
Naar blot ham de tænke paa –
Seer Du hist, hvor Lyset glimter,
Jeg vor lille Hytte skimter –
Lad os stræbe den at naae." –
"Broder! det er koldt herude,
Hør hvor Storm og Bølger tude;
Vare vi blot hjemme nu!" –
– "Søster, der! tag Du min Trøie,
Jeg kan Vinterstormen døie,
Bedre taale Kuld end Du!"

"Jeg er træt, kom lad os hvile,
Før vi længer fremad ile,
Her ved denne Høi en Stund." –
– "Kjære Søster, gjør det ikke!
Det er farligt vist at ligge
Sig paa denne Tid til Blund.

Hvil Dig her i mine Arme,
Kom! din Broder skal Dig varme,
Vaage, mens Du slumre vil.
Græd ei mere, vær blot rolig:
Snart vi naae vor Faders Bolig –
Vi har ikke langt dertil."

Natten svinder, Skyggen viger,
Solen op af Havet stiger –
Ned paa tvende Lig den seer –
Broder, Søster stille smilte,
I hinandens Favn de hvilte,
Sov og vaagned’ aldrig meer. –


Carl.



"Kjøbenhavns Morgenblad"
  Søndag den 8. juli 1838.


En stor tak til Hr. Anders S. for tilsendte scan, og udredningen af den unge Brosbølls forfatterskab fra før han kaldte sig Carit Etlar, samt for dette tilsendte digt.
Billedet over digtet er ikke fra "Kjøbenhavns Morgenblad", men er et udklip af ukendt oprindelse og udelukkende brugt her som illustration.

Thora Halberg Schmidt (Meincke).

I forbindelse med websiden om "Smuglerens Søn", nævner jeg skuespillerinden Thora Halberg Schmidt som "medskyldig" i skuespillets begrænsede succes på Kasino i 1913.
Som en af de medvirkende skuespillerinder i anklagerne mod teaterdirektør Fritz Petersen, ændrede de efterfølgende Kasino-direktører teatrets programplaner, især Gerda Christophersens opsætning af "Den skønne Helene" kom "i vejen for" "Smuglerens Søn", således at sidstnævnte endte med, efter turneen rundt i landet, og efter premieren og nogle aftenopførelser, at blive henvist til Kasinos eftermiddagsforestillinger. (Eftermiddagforestillinger blev også dengang betragtet som børneforestillinger).
Ligesom teaterdirektør Fritz Petersen, så døde også skuespillerinden Thora Halberg meget kort tid efter episoden.
Fritz Petersen blev kun 34 år og døde af lugebetændelse. Da Thora Halberg (Meincke) dør næsten samtidig, også kun 34 år gammel, tænker man straks på at to så tætte dødsfald kan ikke være sygdomme begge, så måske er der, set på situationens baggrund, et selvmord indblandet? Men nej, Thora Schmidt er også død af en sygdom.
Fra begravelsesprotokollen.
Thora Halberg Meincke døde anden juledag 1911.
Fra begravelsesprotokollen på Københavns Stadsarkiv.
Jeg har ikke nået at kontakte en læge for at få oplyst hvad dødsårsagen egentlig var, så herover er hendes indførelse i begravelsesprotokollen fra Stadsarkivet i København.
Jeg kan ikke tyde medicinske sygdomme, men måske en af jer kan hjælpe? Det er den første linje der er vigtig, den anden "Hyperemesis gravidarum" er (vistnok) noget gravide kvinder kan risikere at få?

Jeg har skrevet meget lidt om Thora Halberg Schmidt nederst på siden hvor også søsteren Anna Larssen (Bjørner) er nævnt.

Tilføjelser og rettelser.

Gang på gang opstår spørgsmålet; hvor detaljeret skal man egentlig være i et projekt som dette om Etlar? Dette spørgsmål er opstået flere gange under denne Websides tilblivelse.
Det bestræbes så vidt muligt at være faktuel korrekt, selv om det er mislykkedes nogle gange, men så er der efterfølgende sket rettelser.
Mit hensigt er ikke komplette lister over værker, begivenheder og udgivelser, men at finde nogle mindre kendte Etlar-fortællinger frem, samt sætte Etlar og fortællingerne ind i en større sammenhæng med datiden og især datidens personligheder.
I det netop skrevne, er der f.eks. detaljer der er udeladte, og som jeg finder uvæsentlige i det store hele.
Det er f.eks. oplysninger om antallet af antal gange "Smuglerens Søn" er opført, hvilke steder, og på hvilket klokkeslet opførelserne har fundet sted. Der er ligeledes udeladt mange avisomtaler fra landsdelenes aviser o.s.v.
Igen må jeg gå tilbage til mit udgangspunkt, som ikke er at fokusere udelukkende på detaljer, men at prøve "at se det hele lidt fra oven".

Tertia.
Det er med beklagelse at jeg ikke har fået tilføjet de nye oplysninger om Tertia Fabricius, som jeg lovede i sidste nyhedsbrev.
Der er undervejs dukket lidt mere op.
Bl.a. har det vist sig at Augusta Etlar i forbindelse med lanceringen af sit skuespil "Smuglerens Søn" har brugt "sagnet" om, at Flora i fortællingen er skrevet over Tertia, som "reklame" for sit skuespil. Dette reklame-trik hentydes der til i flere af datidens avisomtaler, men jeg har endnu ikke fundet præcis hvor, og hvad, Augusta Etlar konkret har fortalt om Flora/Tertia i forbindelse med skuespillet.

Lidt om Mylius-Erichsen og hans interesse i tatere og det jyske er tilføjet. Jeg har endvidere planlagt at scanne de to kapitler om tatere, som mangler i genudgivelsen af Meïr Aron Goldschmidts bog "En Hedereise i Viborg-Egnen", og som Mylius-Erichsen nævner. De to kapitler bliver vedlagt websiden i den kommende juletid.
På denne webside om Mylius-Erichsen er også lagt hans julesang "Julesne og Skøjteis".
Selve noden kan du også se eller downloade her: "Julesne og Skøjteis".

Det næste nyhedsbrev, januar 2016, bliver lidt beskedent. Jeg vil bruge lidt af juletiden på at få samlet op på nogle af de efterhånden mange løse ender der er. Endvidere få scannet et par af Etlars ukendte fortællinger fra hans unge dage, som så kan vedlægges næste nyhedsbrev.

Hermed ønsket om en glædelig jul samt et godt nytår:

 Henning Jensen.

Afmelding.

Hvis du ikke vil have nyhedsbrevet, eller hvis du har modtaget det ved en fejl, så kan du afmelde det her...
Nyhedsbrevet er sendt til dig som et link til denne webside af flere grunde.
Billeder kan være et problem i forbindelse med webmails, fordi de kan indeholde skjult kode. Derfor har mange mailprogrammer af sikkerhedsgrunde udeladt billeder i visningen, med mindre man selv tilvælger.



Herunder kan du skrive en kommentar, en kritik, eller en rettelse til nyhedsbrevet.

Hold en god tone! Webmaster forbeholder sig ret til at fjerne uønskede indlæg. :-)


Skriv en kommentar:
  Dit navn eller din signatur bliver vist.
  Din mailadresse bliver ikke vist.
Din tekst her:


billede   Gentag koden i feltet her:     Er koden svær læselig så tryk på F5.

Sendte kommentarer herunder, den nyeste øverst:
Henning Jensen - 07-12-2015 10:07:23
Glædelig jul.