Nyhedsbrev - Januar 2015
www.CaritEtlar.dk

Godt nytår 2015.

Nyhedsbrevet er desværre blevet forsinket. En for god jul og et for godt nytår, lagde beslag på en for stor del af dagene.

Websiden fylder nu et år, og jeg er glædelig overrasket over den interesse der er for Carit Etlar.
Jeg fortsætter som hidtil, men har du forslag til forbedringer eller ændringer, så skriv nederst her på siden eller mail tilbage.
Og kritik? Jeg hader kritik, men modtager den meget gerne, så skriv også hvis der er noget af dadle. :-)

Godt nytår og hilsener, Henning Jensen..

"En skinsyg Fader".

Dannebrog.
Avisens "hoved". Klip fra Det kgl. Biblioteks scanning.

"En skinsyg Fader" er titlen på en avisartikel fra dagbladet "Dannebrog".
En indbundet avisartikel, som var blandt den sidste litteratur Det kgl. Bibliotek scannede i 2014.
Artiklen i avisudklippet, er en rejseerindring, som er skrevet af den tyske forfatter og digter Victor Blüthgen i 1877, altså omkring de samme år som Augusta Etlars "Kanetur til Falsterbo", som der blev fortalt om i december måneds nyhedsbrev.

Victor Blüthgen mødte tilfældigt den etparogtyve årige Augusta, og den ca. 60 årige Carit Etlar, på en rejse til Italien.
Klik og læs lidt mere her om Augusta Etlar og Blüthgen...

"Gjøngehøvdingen".

Tilføjet dette nyhedsbrev er M. W. Bruns skuespil "Gjøngehøvdingen".
Det er tanken, i de næste nyhedsbreve, at følge op med Augustas Etlars version, og samt lidt om de mange forskellige andre versioner af skuespillet

Sidste Scene.
Billedet er fra Illustreret Familie-Journal den 6. december 1903.
Billedet ovenfor viser den sidste scene i sidste akt, "Fru Parsbergs Stue", i Bruns "Gøngehøvding", og er fra opførelsen på Aarhus teater i sæsonen 1903-04.
Det var Benjamin Pedersen der var instruktør. Frk. Jesta Berg var "Dronning Sofie Amalie", Fru Lambert var "Fru Ingeborg", Vilhelm Birch var "Svend Gjønge", Frk Ellen Arctander var "Julie Parsberg", Carl Andreasen var "Borgmester Nansen" og Gerda Krum havde rollen som "Palle".
Denne Brun-opførelse var blandt de sidste, før tog Augusta Etlars version tog over.

Du kan læse lidt mere om skuespillet her, og du kan læse og/eller downloade selve Bruns skuespil herfra, - uden at skulle logge ind først.

En EtlarWiki websiden.

EtlarWiki.
EtlarWiki websiden har ligget stille i julemåneden.
 
Jeg har dog nået at klikke lidt rundt på Internettet, for at finde lidt inspiration. Glædeligt er det, at flere og flere er begyndt få samme ide: selvstændige Wiki-sider. Det vil brede sig, for det at samle alverdens viden eet sted, som f.eks. "store" Wikipedia, er en meget dårlig ide.

I dette nyhedsbrev har jeg brugt et links til en dansk Wiki, AarhusWiki, som kan se ud til at udvikle sig til noget godt og spændende.

Link til EtlarWiki...


Afmelding.

Hvis du ikke vil have nyhedsbrevet, eller hvis du har modtaget det ved en fejl, så kan du afmelde det her...
Nyhedsbrevet er sendt til dig som et link til denne webside af flere grunde.
Billeder kan være et problem i forbindelse med webmails, fordi de kan indeholde skjult kode. Derfor har mange mailprogrammer af sikkerhedsgrunde udeladt billeder i visningen, med mindre man selv tilvælger.



Herunder kan du skrive en kommentar, en kritik, eller en rettelse til nyhedsbrevet.

Hold en god tone! Webmaster forbeholder sig ret til at fjerne uønskede indlæg. :-)


Skriv en kommentar:
  Dit navn eller din signatur bliver vist.
  Din mailadresse bliver ikke vist.
Din tekst her:


billede   Gentag koden i feltet her:     Er koden svær læselig så tryk på F5.

Sendte kommentarer herunder, den nyeste øverst:
Henning Jensen - 05-01-2015 22:53:47
Godt nytår til alle.