Nyhedsbrev - Februar 2017
www.CaritEtlar.dk

Nogle få bemærkninger.

Vinter nåede det at blive i nogle få dage, og med et par flotte kolde dage med høj sol. Vidunderligt.
Jeg har personlig igen haft en fortravlet januar måned, så tiden har været knap, og igen har jeg måttet udsætte fortsættelsen af Etlar og 1864. Beklager, det skal nok blive genoptaget.

Dette her med karneval har jeg ikke prøvet så meget. Et par gange har jeg som ung været til et par karnevaler, arrangeret af en amatørteaterforening, men ellers er mit kendskab til danske karnevaler meget beskedent. I vore dage er det vel nærmest utænkeligt, at møde op noget sted hvor deltagerne er maskerede.
Rettelser og tilføjelser.
I forbindelse med mit skrevne om Algeriet, har jeg angivet nogle årstal for Lange-Müllers datter og mand, som det er blevet påpeget måske er forkerte. Jeg har endnu ikke nået at tjekke, men det vil være det første her efter nyhedsbrevet, som jeg tager fat på.

Jeg havde også på en uheldig måde fået inddraget lidt for meget om Venezia i min omtalte af Augusta Etlars novelle "Savonarola og Gadesangersken" som foregår i Firenze. Det er blevet rettet.

Der er tilføjet en enkelt af anmeldelserne af Augusta Etlars fortællinger "Fredsfyrsten". Det er forfatteren Albert Gnutzmann som anmelder bogen i dagbladet Dagens Nyheder.

Der er tilføjet lidt om en enkelt opførelse af Etlars skuespil "Tordenskjold i Dynekilen" på Nørrebros Theater.

Det 16. kapitel "Hvorledes Salomon Baadsmand og Gjøngehøvdingen blev til", fra Augusta Etlars erindringsbog om sin mand:  "MINDER", er blevet tilføjet.

"Karneval i Venedig".

Illustration.
Den ene af Knud Gamborgs tre illustrationer fra fortællingen.
Det er en ganske godt fortalt lille fortælling, som formentlig skal tilskrives både hr. og fru Etlar.
Selve skrivestilen i fortællingen er Augusta Etlars, men noget af indholdet kan kun Etlar selv have berettet om.

Fortællingen er igen lagt "i munden på" Etlars fiktive person "styrmand Hermansen", som i denne fortælling beretter om en oplevelse i Venedig under karnevalet.

Knud Gamborg har tegnet 3 illustrationer som er medtaget i den scannede udgave af fortællingen.

Der er skrevet lidt mere om "Karneval i Venedig", samt om nogle af fortidens europæiske karnevaler og maskerader, på websiden om fortællingen.
Derfra kan du også læse og/eller downloade denne lille fortælling af Etlar og Augusta Etlar: "Karneval i Venedig".

Den rigtige Hermansen, "virkelighedens styrmand Hermansen", som Etlar flere steder har brugt som fiktiv person og fortæller i flere af sine noveller, har Augusta Etlar fortalt lidt om i kapitlet "Hvorledes Salomon Baadsmand og Gjøngehøvdingen blev til", som er det 16. afsnit i erindringsbogen "MINDER".
Her kan du læse og/eller downloade dette 16. afsnit, hvori der fortælles om styrmand Hermansen.

Nutidens rigtige karneval i Venedig begyndte i år i denne weekend, og varer fra den 11. februar og til den 28. februar 2017.
Her på YouTube er en video fra karnevalet i Venedig sidste år, 2016.

Den almindelig borgers karneval og fastelavn.

Som kontrast til al den omtale af de riges karnevaler og maskerader igennem tiderne, er her lidt om det almindelige og simplere borgerskabs maskerader og fastelavn.

Nogle af fortiden skuespillere skrev "nips og småting", små tekster som enten blev samlet og udgivet som små bøger, eller som blev brugt til foredrag rundt i landet.
Blot for at nævne nogle få, er her nogle navne: Peter Engel, Sophus Neuman, Erik Bøgh, Valdemar Møller, og Adolf Rosenkilde (1816-1882).
Adolf Rosenkilde har skrevet et lille causeri der har titlen "Fastelavn", og som giver nogle indtryk af hvorledes fastelavn blev fejret i og omkring København, i årene omkring 1870'erne.

Du kan læse eller downloade Adolf Rosenkildes lille beretning "Fastelavn" her...

Karnevalet i Kasino i Amaliegade var det fineste i København. Det var her det bedre borgerskab, og personer med lidt indflydelse, mødte op og festede.
I sidste måneds omtale af Knirschs på d'Angleterre blev det nævnt, at hotellet også arrangerede karnevaler og maskerader.
Rosenkilde nævner yderligere to andre lokaliteter i sin lille beretning, hvor der blev fejret karneval og maskeballer: "Phønix" og "Kolossæum".
Hotel Phønix - også stavet Phoenix, og Phönix.
Ejendommen i Bredgade var i 1837 blevet tilskødet kgl. maskinmester og traktør fra Stadt Lauenburg, W. Murdoch, der her oprettede et hotel med navnet "Stadt Hamburg". I 1847 gik ejendommen over til et "Aktieselskab for Indretningen af et Hotel", og dette aktieselskab ændrede navnet til Hotel Phoenix.
Hotel Stadt Hamburg i Bredgade.
Hotel Stadt Hamburg i Bredgade (dengang) nummer 188.
Udsnit af billede fra Knud Bokkenheusers: "Hotel Phoenix",
Gyldendals Forlag 1926. (Mellem side 10 og 11).
Carl Neiiendam købte Phoenix i 1891, af grosserer og brændevinsbrænder Christopher Emil Sødring, og ejede hotellet indtil 1917, og de to gamle postkort, her til højre og nederst, viser hotellet i hans tid.

Hoteli Phønix.
Hotel Phoenix. Gammelt postkort fra ca. 1900.
Sidenhen betød den nære beliggenhed til kongeslottet, at mange af Christian den IX's gæster boede der, med skildvagter udenfor.

En af de første faste gæster hotellet havde, var Adam Oehlenschläger, som boede på hotellet et år da han blev gammel, og vejen til Frederiksberg blev for lang for ham. Umiddelbart før sin død fik Oehlenschläger en lille lejlighed i Amaliegade, hvor han døde i januar 1850.
 
Også mange andre berømtheder har gennem årene været hotellets gæster, f.eks. har H. C. Andersen, og forfatteren Jules Verne, og også forfatteren Holger Drachmann har boet på hotellet.

I 1901 forsøgt Augusta Etlar at afsløre det spiritistiske ægtepar Abend fra Tyskland, som hun havde inviteret til at bo hos sig i sit hus i Gentofte, og smed dem efterfølgende ud af sit hus.
Abend-parret søgte tilflugt på Hotel Phoenix hvor, de også arrangerede nogle spiritistiske seancer for hotellets gæster. Augusta Etlars indflydelse var imidlertid stor, så hun sørgede også for at spiritistparret blev smidt ud af hotellet.
Læs lidt mere her...

Da Frederick Cook i efteråret 1909 besøgte København på vej tilbage fra Grønland, som den første mand på Nordpolen, blev han fejret og hyldet på Hotel Phønix, og Københavns Universitet tildelte Cook en guldmedalje for sejren.
Det slog store skår i begejstringen da Peary kort tid efter også kom tilbage fra Nordpolen, og fortalte at Cook var en svindler. Siden har det dog vist sig, at heller ikke Peary nåede den rigtige Nordpol.

Under anden verdenskrig var hotellet overtaget af tyskerne, som beboelse og som samlingspunkt ved tyske festlige lejligheder.
Efter "Anden Verdenskrig" fik kommunisterne hele den store hotelbygning delvis foræret som tak for modstanden under krigen, og her holdt kommunistpartiet til, samt deres avis "Land og Folk" og bogforlaget "Sputnik".
Selve den kommunistiske boghandel, "Sputnik", lå i Vestervoldgade.

Her ved Land og Folk-bygningen kunne man være heldig at møde den statelige og legendariske kommunistformand Knud Jespersen, iført russisk slængkappe der næsten nåede jorden. Herfra vandrede han rundt og besøgte københavnske byggepladser, for at sikre "at alt var i orden", af og til ledsaget af to lignende klædte kommunister.

Her i nutiden er bygningen i Bredgade igen blevet hotel, og har fået sit gamle navn: "Hotel Phønix" tilbage.
Festsalen i Phønix.
Festsalen i Hotel Phønix gav mindelser om fransk og Italiensk rokokko og elegance.
Gammelt postkort fra begyndelsen af 1900-tallet.
Selv om det årlige karneval i Hotel Phønix "kun" var det næst fineste, så bar salen dog i sig selv mindelser om storhed og elegance, og det var her, foruden på d'Angleterre, at det almindelige gode borgerskab fejrede karveval med dans og masker.
Reklame for Phønix.
Reklame for Hotel Phønix.
Her fra et af Kasino Teatrets teaterprogrammer i begyndelsen af 1920'erne.
Kolossæum.
Udenfor København var det på Vesterbro, og på det inderste af Frederiksberg, det foregik.
Her lå flere dansehaller, også det andet maskeradested Rosenkilde nævner i sin beretning er Kolossæum, som lå på Værnedamsvej, på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro. Udskænkningsstedet hed egentlig "Rosenlund", og "stedet" forsøgte sig som en slags mini-Tivoli. En stor dansehal, som blev opført ved siden af Rosenlund, fik navnet "Kolossæum".
Dette "mini-Tivoli" blev en fiasko og stedet endte med at blive et af de mere berygtede.

Ravelinen ved Vesterport.
Ravelinen ved Vesterport. Tegning af Christian Bayer på gammelt postkort.
Vesterport som anes i baggrunden til venstre, var før 1870 blevet revet ned.
Hvor møllen, som anes i midten, var, ligger nu Københavns Rådhus.
Acciseboden til højre på billedet lå ca. hvor nu Tivolis hovedindgang er.
Rosenkilde nævner hen mod slutningen i sin beretning en fastelavnsfest han selv har deltaget i "en Miils Vei fra Byen", og hvor han, da han med droskekusken morgenen efter kørte tilbage til København, bad han kusken stoppe med "Ravelinen", og sætte sig af.
Det har været i egnen omkring Valby, at Rosenkilde har været til fastelavnsfest, for Rosenkilde nævner "forrevne Skikkelser og Hyrdinder" der humpede forknytte og udasede hjem fra "Kolossæum". Da denne dansehal lå på Værnedamsvej, så har det været ved Ravelinen ved Vesterport, at Rosenkilde er blevet sat af.

Det var Vilhelm Crone var politidirektør i København omkring der år hvor Rosenkildes lille beretning er skrevet.
Som paragrafrytter fulgte Crone nidkært lovens bogstav og ikke lovens ånd, og han bekæmpede dansehaller og sangerindepavilloner og andre "udskænkningssteder" med "hård hånd". Så nok var folk fulde og svimle og "rundt på gulvet" dagen efter fastelavn, som Rosenkilde fortæller om, men de større udskejelser skete ikke.
Det var også Crone der forestod "Slaget på Fælleden", og påbegyndte kampen mod socialisterne: Louis Pio, Brix og Gelef.

Rosenkilde har gjort nogle ganske fine iagttagelser, f.eks. nævner han "Pengefolkene på Børsen", der "morede sig med" fra børstrappen at smide skillinger ud til "småfolket". Det giver associationer til den franske adel og Marie Antoinette-tiden før revolutionen, som også smed småmønter ned til pøblen.
"At løbe med Pigerne".
Rosenkilde nævner også en skik fra Søllerød-egnen og at løbe om kap med pigerne, og hvor vinderen i sagens natur også blev hyldet, og måske begunstiget af: pigerne.
"At trække Halsen af en Gaas".
Det var en lidt barbarisk fastelavnsskik, vil nutiden mene. En gås blev smurt godt ind i fedt, og så var vinderen den der kunne holde fast og hive hovedet af.
"Stikke til Straamanden".
Tøndeslagning på Amager.
Fra månedsbladet "Nat og Morgen", marts 1916, side 31.
Dette var en meget udbredt skik, og i flere variationer afhængig af sted i landet.
Enkelt fortalt kunne det være en figur der blev sat på tønden, lavet af et par bukser og en trøje fyldt med halm og med en maske på stråhovedet. Figuren kunne også forestille en kvinde.
Man red så forbi med en spids kæp, med hvilken man forsøgte at spidde stråmanden, og føre ham med sig.
Gevinsten var selvfølgelig en piges gunst. Men var der ingen udvalgt pige, så kunne selve æren måske drage en pige til.
Denne skik med, ridende på en hest, at slå eller stikke til en genstand er bevaret helt til i vore dage, hos f.eks. Dragør-bøndernes fejring af fastelavnsfesten.

Billedet her til højre er en gengivelse af et Emil Krause (1871-1945) maleri af tøndeslagning i Dragør.

Henning Henningsen har i "Danske Studier" - 1949-50 skrevet lidt om stråmænd (fra side 1).

Københavnske karnevaler et tilfældigt år, 1899.

Der blev afholdt mange karnevaler og maskerader i 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet. Her er en meget hurtig, og kun overfladisk, gennemgang af avisen Dagens Nyheders karnevalsannoncer fra året 1899. En grundig gennemgang af alle avisers annoncer ville resultere i langt flere karnevaler. Og disse her nævnte er foruden alle "de store" karnevaler, som er nævnt ovenfor.
Annoncerne fra Dagens Nyheder den:
Annonce.
Maskeradetilbehør manglede heller ikke.
Annonce fra Dagens Nyheder den 24. januar 1899.
  1. 23. januar. Bagermesterforeningen vil afholde karneval i Wittmarks Lokaler den 1. februar.
  2. 23. januar. Typografernes Karneval vil blive afholdt i Koncertpalæet.
  3. 30. januar. Grovsmedeforeningen afholder lørdag den 11. februar et stort karneval i Larsens Lokaler, på hjørnet af Sankt Annæ Plads og Amaliegade.
  4. 31. januar. Studenterkarnevalet vil blive af holdt den 9. marts i Kasinos lokaler.
  5. 3. februar skriver avisen at der dagen efter, den 4. februar vil Jysk Forening afholde Karneval i Koncertpalæets mindre sal.
  6. 8. februar. Den nordiske Forening i Berlin vil afholde en stor "Skandinavisk Kostumefest" i hotel "Vier Jahreszeitens" lokaler den 15. februar. Hotellet i Berlin hed også Hotel Prinz Albrecht.
  7. 10. februar. Restauratør og Værtshusholderforeningen vil afholde sin årlige maskerade i Larsens Lokaler den 14. februar.
Hilsen Henning Jensen.


Afmelding af nyhedsbrevet.

Hvis du ikke vil have nyhedsbrevet, eller hvis du har modtaget det ved en fejl, så kan du afmelde det her...
Du kan også maile at du ikke vil modtage nyhedsbrevet...
Nyhedsbrevet er sendt til dig som et link til denne webside, fordi din mailadresse er tilmeldt. Er det sket ved en fejltagelse, så slet dig selv igen.

Cookies.

CaritEtlar.dk bruger php-sessions på nogle få af websiderne i forbindelse med navigationen rundt på siderne. Disse cookies bliver slettet igen når du forlader websiden.
At man politisk har bestemt at man skal gøre opmærksom på cookies, er endnu et eksempel på lovgivernes totale mangel på viden og indsigt i hvordan websider fungerer.

Herunder kan du skrive en kommentar, en kritik, eller en rettelse til nyhedsbrevet.

Hold en god tone! Webmaster forbeholder sig ret til at fjerne uønskede indlæg. :-)
Alle tre felter skal udfyldes:
  Dit navn eller din signatur bliver vist.
  Din mailadresse bliver ikke vist.
Din tekst her:

billede  Gentag koden her til højre:
 Er koden ikke læselig så tryk F5.
Sendte kommentarer herunder, den nyeste øverst: