Hvorledes Salomon Baadsmand og Gjøngehøvdingen blev til.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

Titel.
Flere end de herunder linkede kapitler har været omtalt her på websiden. Efter en ekstra gennemgang vil de blive tilføjet.
Indtil nu er følgende kapitler medtaget her på listen:   Indledning. - Det umulige Dampskib. - Frederik den Syvende i Fredericia.
En Aften i Sønderho. - Jerichaus Paaskeaften. - Hvorledes Salomon Baadsmand og Gjøngehøvdingen blev til. - Gamle Venner mødes.

16. "Hvorledes Salomon Baadsmand og Gjøngehøvdingen blev til".

Herunder er nogle kommentarer til kapitlet.

Læs eller download selve kapitlet her...
Årene er 1849-49 og Etlar var ca. 32 år gammel. Han var netop blevet "hjemsendt" fra sin deltagelse i 1848-krigen.
Den unge Carit Etlar havde gang i mange aktiviteter i disse år 1848-1949. Han er både soldat, samt med på et sømandstogt, køber endvidere byggegrunde på Frederiksberg Alle og påbegynder opførelsen af sine 2 huse - foruden han har sit litterære virke.
Først to-tre år senere, i december 1851, bliver han gift med Hansine.

Artikel af J. E. Cart i dagbladet Dannebrog.

Begyndelsen af artikkel.
Dannebrog den 26. december 1894.
"Hvorledes Salomon Baadsmand og Gjøngehøvdingen blev til" er titlen på en stor artikel af J. E. Cart, som er Augusta Etlars pseudonym under ægteskabet med Carit Etlar, en artikel som blev bragt i dagbladet dannebrog den 26. december 1894.
Artiklen blev ca. 1½ år senere brugt næsten uændret som det 16. kapitel i Augusta Etlars erindringsbog om Carit Etlar: "MINDER", som udkom i forbindelse med Carit Etlars 80 års fødselsdag i 1896.

Af de få forskelle mellem artiklen og kapitlet der er, kan der især nævnes een, og det er sætningen hvor Etlar:
 ...efter aarelange anstrængende Studier, Nattevaagen, Kampe for Tilværelsen, Kappestrid mellem Pennens Helte, saasom P. L. Møller, Chiewitz, Carl Bagger, Goldschmidt, pludselig at befinde sig i de uvante og livsvirkelige Omgivelser mellem Fartøjets raske Mandskab.
Disse i citatet herover nævnte forfatternavne, er udeladt i kapitlet i "MINDER"!
P. L. Møller, Carl Bagger og Goldschmidt dukker ofte op i erindringerne omkring Etlar, og således også her på websiderne.
Men Poul Chiewitz, var glemt, og det til trods for at han må have været med i, og en del af, Carit Etlars ungdomsoplevelser.
Etlar og Chiewitz var næsten jævnaldrende, og trods deres store forskelligheder i sind, havde de en del ligheder. Men Chiewitz var død allerede som 37-årig i 1854, og var, da Augusta Etlar skiver "MINDER" ca. 40 år senere, for længt allerede glemt.

I stedet for leksikale data om Poul Chiewitz, så er her forfatteren Svend Leopolds poetiske beskrivelse af "Poul Chiewitz", fra Leopolds erindringsbog "Omkring Parnasset".
Klik og læs Svend Leopolds fortælling om Chiewitz her...

J. E. Carts artikel i Dannebrog kan du læse eller downlaode her...

Augusta Etlars 16. kapitel i "MINDER" kan du læse eller downloade her...

Det 16. kapitel i Erindringsbogen "MINDER".

Titlen på kapitlet "Hvorledes Salomon Baadsmand og Gjøngehøvdingen blev til", er egentlig lidt misvisende, for kapitlet handler mest om Carit Etlars to brødre, Mathias og Johannes Brosbøll, samt rejser til søs med Mathias' skonnert "Lively", som Carit Etlar var inviteret med på.
"Lively" var ikke noget ualmindeligt navn på skibe, og er egentlig navnet på en af Falklandsøerne ud for det sydlige Argentina.
Havnen i Stettin.
"Feierabend im Freihafen" i Stettin. Gammelt tysk postkort fra sidst i 1800-tallet.
Den sidste tur Etlar var med på skonnerten "Lively", var til Stettin.
Stettin var i 1848 en by i Pommern, som da var en del af det prøjsiske rige, og som i treårskrigen 1848-51 var fjenden.
I den første del af denne slesvigske krig i 1848, blev der, den 26. august 1848, aftalt en syv måneder lang våbenstilstand. Denne våbenstilstand benyttedes flittigt af de små private rederier, og selvstændige skippere, til sejladser til og fra de fjendtlige nabobyer mod syd, i dette tilfælde til Stettin i Nord-Prøjsen.

Det lykkedes imidlertid ikke at forhandle sig til en løsning på krigen. Så da våbenhvilen udløb i april 1849, blev krigshandlingerne genoptaget, og al sejlads, til f.eks. Stettin, var dermed igen stoppet nogle år frem.
Så det er nærliggende at hævde at Etlars sejltur til Stettin har fundet sted mellem august 1848 og april 1849.

En indfødt Prinsesse.
Citat fra kapitlet:
Paa en af de smaa Antiller var der blevet ham tilbudt Ægteskab af en indfødt Prindsesse - Vorherre bevares.
En variant af denne sømandsskrøne blev langt senere til "Styrmand Karlsens Flammer"

Styrmand Hermansen.
I dette 16. kapitel fra "MINDER" bliver der fortalt lidt om den rigtige styrmand Hermansen. Som fiktiv person medvirker "styrmand Hermansen" i flere af Carit Etlars fortællinger.

I fortællingen "Mads Knap til Søes", fortællingen som Augusta Etlar genbrugte som et kapitel i sin novellesamling "Fanø Folk", er fortællerens rolle i historien "lagt i munden på styrmand Hermansen".

Også i Fortællingen "Et Skibsvrag" møder man "styrmand Hermansen".

Og i fortællingen "Karneval i Venedig" er "Hermansen" fortælleren.

I den store novelle "Salomon Baadsmand" bliver "styrmand Hermansen" også nævnt.

Johannes Brosbøll
Udsnit af maleri.
Johannes med fanen stormer frem mod fjenden, på toppen af skansen.
Lille udsnit af Simonsens maleri.
Carit Etlars brødre, Mathias og Johannes, bliver nævnt i kapitlet.
Om Johannes står der bl.a.:
  Premierlieutnant Johannes Brosbøll, bekjendt for sit Mod i Krigen, for hvilket han blev dekoreret foran Regimentsfronten. Hans Billede findes paa Simonsens store Krigsmaleri, Slaget ved Fredericia, som nu hænger i Fredericias Raadhussal. Johannes Brosbøll sees øverst paa en Skandse med Dannebrogsfanen, idet han vinker til Kammeraterne, maaske ikke modigere end disse, men kjendelig fra de øvrige paa sit lange, gule Skjæg, der hang ned over hans Bryst, og hans ualmindelig høie og kraftfulde Skikkelse.
Niels Simonsens maleri "Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849" befinder sig i vore dage på "Statens Museum for Kunst" i København.

Maleriet hænger ikke fremme på museet, men kan ses efter aftale. Billedet er under Public Domain og må således bruges frit.

"De tre Musketerer".
Det fortælles i kapitlet, at det var Johannes der opfordrede sin broder til at skrive noget i retning af "De tre Musketerer".
Kendte Johannes forfatteren Alexander Dumas?
Ja, det har han gjort. F.eks. var novellen "Greven af Monte Cristo" føljeton i dagbladet "Flyveposten" i sensommeren dette omtalte år: 1848.

"De tre musketerer" som Johannes opfordrer Etlar til at skive ligesom, udkom første gang på fransk i 1845. Fortællingen udkom første gang på dansk i 1856.
Denne første udgave ligger frit tilgængelig på Det kongelige Biblioteks webside...
Så hvis Johannes i 1848 har opfordret Etlar til at skrive en fortælling i De-tre-Musketer-stil, så må Johannes have læst den franske udgave.
Lyder det sandsynligt, eller har Augusta Etlar efterrationaliseret en lille smule, da hun skrev dette kapitel?
Det må til Augusta Etlars forsvar nævnes, at ikke alle gamle tidsskrifter og ugeblade er gennemset, og "De tre Musketerer" kan endnu nå at dukke op som føljeton et eller andet sted.

"Gjøngehøvdingen" udkom i1853; det var fem år efter Carit Etlars sømandsoplevelser, og efter opfordringen til at skrive en dansk "Dumas-roman".

- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og de i teksten nævnte og egne notater:
  1. Svend Leopold: "Omkring Parnasset", med undertitlen: "Og andre Materier". Udgivet af Gyldendal og Nordisk Forlag i 1914.



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 21/07/2018 16:59:01