"En Aften i Sønderho".
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

Titel.
Flere end de herunder linkede kapitler har været omtalt her på websiden. Efter en ekstra gennemgang vil de blive tilføjet.
Indtil nu er følgende kapitler medtaget her:   Indledning. - Det umulige Dampskib. - Frederik den Syvende i Fredericia.
En Aften i Sønderho. - Jerichaus Paaskeaften. - Hvorledes Salomon Baadsmand og Gjøngehøvdingen blev til.

4. "En Aften i Sønderho".

J. E Cart.

Dette kapitel har, ligesom flere andre af kapilerne i "MINDER", en fortid.
Kapitlet var allerede trykt som to avisartikler i dagbladet Dannebrog med samme titel: "En Aften i Sønderho", små tre år tidligere, den den 10. og 11. oktober 1893, under Augusta Etlars pseudonym: J. E. Cart.
Du kan læse lidt mere om avisartiklerne her...

Herunder er nogle kommentarer til kapitlet i "MINDER".

Læs eller download selve kapitlet her...
Fanø 1914.
Fanø 1914.
Fra "Danmark". Udgivet af "Den Danske Turistforening" i 1914.
Augusta Etlar begynder i dette 4. kapitel i "MINDER" med at berette om at Carit Etlar og maleren Julius Exner mødtes på den hyggelige gamle kro i Sønderho på Fanø.
Året var 1893 og Etlar var da ca. 77 år, og Exner var ca. 68 år.

Augusta Etlar fortæller også i kapitlet at Etlar havde arbejdet paa en historie fra Fanø.
Denne historie kan er "Fanø Folk", som du kan læse lidt om her...

Kortet over Fanø her til højre er fra Turistforeningens bog "Danmark - Haandbog for Rejsende", udgivet af Gads Forlag, 4. reviderede udgave bind 2, fra 1914.
Dette kort er ganske vist fra 20 år efter Etlar-parrets besøg på øen, men der var næppe sket de store ændringer i de mellemliggende år.
Turistforeningen fortæller i rejsehåndbogen, at der var en dampskibsfærge-forbindelse på den tre kilometer lange overfart mellem Esbjerg og Nordby 9 gange dagligt, i perioden 1. juni til 15. september.
Fra Nordby var der dagvogn sydpå til Sønderho, og den ca. 15 kilometer lange tur varer ca. 1 time og 3 kvarter med hestevognen. I Sønderho var der pensionater og en kro med 10 værelser.
Turen med dagvognen fra Nordby og til Sønderho kan følges på kortet og beskrives sådan:
  Naar man forlader Nordby ad Landeveien, der løber mod Syd gjennem Fanø, kommer man lidt efter lidt ind i et Stykke ægte Hedenatur, hvor Lyngen endnu breder sig, hvor Hjeilens Piben blander sig med Vestvindens Suk og den hule og sørgmodige Lyd, der udefra trænger ind over Klitbankerne, som taarner sig høiere og høiere mod Sydvest. Det er Havet udenfor, som drømmer, og som selv i Søvne maa true og klage. Se henover de langstrakte Sandbakker, tækkede med Marehalm, der i stride Totter rasler i Vinden, se henover disse flade Enge, gjennemfurede af Revner, der ligner Ar, som Sollyset klæder i violet Fløil og blaaner ude ved Himmelranden. En lille Strimmel Jord er hist og her møisommelig fremarbeidet til Agerland, skjærmet bag høie Diger af Lyngtørv. Disse fattige Agerstykker bliver sjeldnere og sjeldnere, jo længere man fjerner sig fra Nordby; tilsidst ophører de ganske. Hvad der ses af Grønt er nu kun en enlig Gyvelbusk, under hvilken Urfuglen ruger sine Kyllinger, dernæst Revlingbusken, hvis sorte Bær Brokken besøger i Aften. Ensomheden, Freden, Ødet griber en herude, Kæmpestedernes Smaakjævl forsvinder, Naturens Almagt paatrykker os vort Ringhedsstempel, og med det kjører vi videre mod Sønderho. Veien er træels, Hjulsporene i det dybe Sand udbedres kun sjeldent med Marehalm og Lyngris.
 "Der har vi Fuglekøierne", siger Kusken og peger med Pisken ind mellem Klitbankerne.
 "Fuglekøierne?"
 "Ja, der fanger de Vildænder i Hundredvis med Lokkeænder. Har De Lyst at se de Køier?"
  Lidt efter viser Sønderho Kirke sig, en lav, Aarhundreder gammel Bygning, som dukker sig ned mellem Bankerne, medens Sydvestvinden taarner Flyvesandsklitterne værnende op om den, et Gudshus, der maner til Andagt, hvor Vragstykker af forlist jordisk Herlighed pryder Kirkegaarden med de røde, gule og blaa Blomster, hvor Sømænds Gaver taler høit fra det lave Bjælkeloftsskib om Taknemmelighed for vidunderlig Frelse derude paa Havet, Fanøboerens største Ven og stærkeste Fjende.
Denne "rejseskildring" herover, er taget ordret fra begyndelsen af novellen "Fanø Folk", novellen som er nævnt som værende den som Carit Etlar arbejdede på under opholdet, og som Augusta Etlar siden tillagde sig selv, men som Etlar selv må have bidraget til.
Den gamle Krogaard i Sønderho.
Den gamle Krogaard i Sønderho. Gammelt postkort fra begyndelsen af 1900-tallet.
Augusta Etlar slutter kapitlet i "MINDER" med at fortælle, at efter sammenkomsten på Krogaarden i Sønderho skiltes de to venner og:
... Professor Exner gik op i sit lille Værelse, hvis smaa Ruder skinne frem mellem den hundredaarige Efeus Blade. Her oppe fra har han i mange Aar seet ud over den stille By, hvis Beboere, Sæder og Eiendommeligheder han har foreviget i sine Malerier.
 Carit Etlar fulgte langsomt den sandede Vei mellem Marehalm og Timian ud til det lille Huus i Klitterne, som han havde valgt til sit Sommeropholdssted.

Fanø Nordsøbad.

Annonce.
Avisannonce. Her gengivet fra "Nyt fra alle Lande",
Andet Tillæg til Illustr. Familie Journal, søndag den 17. juli 1898.
Lensgreve Raben-Levetzau var en aktiv herre og var blevet formand for "Danmarks Touristforening", der var stiftet i København i 1889.
Året efter blev der også stiftet et aktieselskab "Fanø Nordsøbad", hvor Raben-Levetzau også blev formand, og hermed opstod tanken om at skabe et internationalt hotel og badested på Fanø. I 1893 var de to store strandhoteller "Badehotellet" og "Strandhotellet" ved Nordby opført, og blev indviet og åbnet for turisterne.
Badehotellet.
Alt var anlagt lig andre internationale kursteder. Gammelt postkort ca. 1900.
Fanø blev fra starten en turist-magnet hvor de kendte kom. Selvfølgelig først og fremmest lensgreve Raben-Levetzau med "Familie og Tjenerskab".
Derudover afspejler titlerne på gæsterne hotellernes besøgende: grosserer, ingeniør, baron, kammerrådinde, bankier, overretssagfører, chargé d’affaires o.s.v.
Også grafikeren og xylografen Frederik Hendriksen dukker op blandt gæsterne, og forfattere som Georg Brandes, Peter Nansen og Holger Drachmann møder man på hotellerne.
Drachmann skrev efter sit første ophold på Fanø en stor artikel til tidsskriftet "Tilskueren", dateret oktober 1893:
Artikel.
Begyndelsen af artiklen.
Trykt i "Tilskueren" juli-august 1894. Fa side 505 og til og med side 521.
Det lille vers er ikke af Drachmann, men citeret af Drachmann efter forfatterinden Henriette Nielsen, hvis vaudeville "Slægtningene" verset stammer fra. "Slægtningene", hvis handling foregår på Fanø, havde haft stor succes siden premieren på Det kongelige Teater i 1849.
 
Drachmann antyder også i sin store artikel nogle vemodige fremtidsvisioner han har angående Fanøs turistsucces:
  Snart vil Bourgeoisiet være derovre - Herrer og Fruer, Frøkner og Sønner. De vil spise og drikke, godt og meget - bringe Priserne i Vejret paa Raiteter og Køreture - De vil udvikle Øboernes medfødte Sans for den store og lille Tabel - vænne dem af med Gæstfrihed - vænne dem til at finde Nationaldragten komisk - de vil føre deres egne smaa Skandaler, deres Snak om Kejserens Skæg, deres ørkesløse Kaffepassiar og deres stundeløse Driveri med sig . . . . . og det vil virke langsomt, men sikkert som alt, hvad der er daarligt.
Lidt oppe her på websiden fortæller Augusta Etlar, at Etlar vandrede ud til "det lille Huus i Klitterne, som han havde valgt til sit Sommeropholdssted".
Hertil skal tilføjes, at Etlarfamilien foruden "bopæl" i "det lille Huus i Klitterne", også har været indlogeret på et af de store strandhoteller ved Nordby.

Julius Exner.

Helt tilbage til sidst i 1870'erne havde Exner første gang besøgt Fanø, som efterfølgende blev hans sommeropholdssted, og hvorfra han hentede mange af sine motiver.
Gengivelser af, og tryk efter, Exners genrebilleder, bl.a. fra Fanø, var i første halvdel af 1900-tallet utrolig populære, og hang indrammet i mange danske hjem. og det er slet ikke usædvanligt at møde nogle af dem på loppemarkeder og lignende. Også utallige er de postkort der er udgivet med, og efter hans malerier.

Ph. Weilbach skriver om Exner i "Af Samtidens Kunst", udgivet af G. Paulis Kunstanstalt i 1903, bl.a.:
  På Fanø finder han i den ældre Alder et nyt Arbejdsfeldt, andre Dragter, andre Typer, en Stemning fra det søfriske Liv, giver Strengene ligesom en ny Klang, men lige saa lidt nu, som før, bliver han i den samme Forestillingskreds.
Besøg hos Bedstefar. Fanø Piger,
To gamle Postkort fra begyndelsen af 1900-tallet med motiver efter Exners malerier.
Selv om "Besøg hos Bedstefar" er et Amagerbillede, så er det medtaget her fordi det bliver
nævnt af Augusta Etlar i kapitlet "En Aften i Sønderho", i "MINDER".
"Fanø-Pigerne" herover til højre, og konen herunder er efter motiver fra Exners ophold på Fanø
Fanø Kone drikker Kaffe.
"Fanø Kone drikker Kaffe" af Julius Exner. Der eksisterer et par lignede malerier med denne
kaffedrikkende Fanø-kone.
Stort kunstbilag, et autotypi fra "Af Samtidens Kunst", udgivet af G. Paulis Kunstanstalt i 1903.
Kaffedrikning på samme vis som min mormor boende i Sydsjælland også gjorde: fra underkoppen.

Zinnober.

Zinnober
En tube cinnober.
På fransk: Vermillion.
Hør.
Hørfamilie: Linaceae.
Art:
Linum usitatissimum.
Der er en aldersforskel på godt 10 år mellem de to tidligere kunststuderende: Carit Etlar og Julius Exner. De har således ikke været "i klasse sammen" på Kunstakademiet , men har haft de samme lærere, heriblandt Wilhelm Eckersberg og Johan Ludwig Gebhard Lund.
I afsnittet i "MINDER" får de to malere får hurtigt samtalen ind på det malertekniske, og drøfter den røde farve cinnober. Exner bliver i kapitlet citeret for at sige til Etlar:
For nogle Aar siden satte jeg Zinnober, - De husker vel Zinnober?
Etlar smilede genkendende til Spørgsmålet, og Exner fortsatte
  Naa ja, jeg satte Zinnober op et Sted, hvorpaa Solen skinnede, nogle Aar efter var det blevet mørkebrunt. - Tænk Dem nu: brunt paa menneskelig Hudfarve! I gamle Dage rev vi Farverne selv, som Phister i "Ungdom og Galskab.
Dette citat af Exner har Augusta Etlar fået "lidt galt i halsen". Det var den originale gamle ægte cinnober, merkurisulfid, der brunfarvedes hurtigt.
De nyere kemiske farver var netop et forsøg på at opnå et mere stabilt og farveægte stof. Så en professionel maler som Exner kan næppe have sagt ordret, som der citeres i kapitlet.

Da de to, Etlar og Exner, i begyndelsen af århundredet var på kunstakademiet, har det været ægte cinnober der blev brugt. Men på grund af cinnobers misfarvning gennem tid, så blev det i løbet af 1800-tallet erstattet af andre kemisk fremstillede farvestoffer.
Så da denne samtale finder sted på den gamle Sønderho kro i 1983, er det gamle cinnober delvis erstattet af det syntetiske, og mere holdbare cinnober.

Det første syntetiske farvestof der blev opfundet og sat i produktion er det lys-lilla annilinfarvestof mauvein, som er fra 1850'erne. Senere kom der mange flere syntetiske anilinfarvestoffer til.
Disse anilinfarvestoffer fandt stor anvendelse de efterfølgende 100 år, og helt ind i 1970'erne kunne man være (u)heldig at møde dem. De var svære "at binde" i en "grundsubstans". F.eks. kunne tapet være trykt med anilinfarve, hvilket betød at ved overtapetsering eller overmaling, så trængte det gamle mønster, eller den gamle farve, igennem det nye lag.
Her i nutiden stammer de røde, gule og orange farvestoffer der hovesaglig bliver brugt, fra gruppen af azofarvestofferne, farvestoffer der også bruges selv i fødevarer.

Marmorplade.
Til at rive farve på kan bruges en sten eller marmorplade,
med en lille "klods" af evt. samme materiale.
I kapitlet i "MINDER" nævner de to malere også "rivning af farver". Farver er/var sædvanligvis et mere eller mindre findelt pulver.

Til kunstnerbrug river/rev man sin farve på f.eks. en glat stenplade med en "løber", der kan være af samme materiale, og ligeledes glat på den ene side.
Der drysses så farvepulver på pladen, samt en sjat af det selvtørrende bindemiddel man bruger. Til oliemaling er/var det sædvanligvis linolie, en olie der er udvundet af hørplantens frø.
Så "kører man rundt" i farvepulveret og linolien, og langsom får man findelt og tillige presset de bittesmå luftblærer ud, der kan være i pulveret, og får "revet" farvepulveret ind i linolien.
Linolie har sædvanligvis en tørretid på et par døgn. Hvis tørretiden skal være hurtigere, så tilsættes der lidt siccativ i linolien, et produkt der så bliver kaldt linoliefernis, og som har en tørretid på ca. et døgn. Linolies tørretid sker ikke ved fordampning, men ved optagelse af luftens ilt, som omdanner den flydende olie til et fast stof.
Desværre dyrkes der ikke så meget hør her i landet længere, men jeg har dog flere gange set disse flotte smukke lyseblå blomstrende hørmarker på ture til Lolland og Falster.
Linolie har sit navn efter hørplantens latinske familienavn: linaceae.

Den unge Brosbøll var begyndt på professor Johann Ludwig Lunds malerskole på Charlottenborg godt 50 år tidligere.
Etlars brud med faderen, og afskeden med sin fødeby Fredericia, havde dengang medført at han ingen penge fik hjemmefra, udover at hans moder engang imellem sendte "et Rugbrød med en Krukke Fedt".
Etlar havde derfor ikke råd til at betale for professor Lunds undervisning, så den unge Etlar måtte arbejde "gælden af", "med at rive Farver og stå Model".
Professor Lund havde haft noget af dekorationsarbejdet på det gamle Christiansborg Slot, og havde benyttede sine elever som modeller. Også den unge Brosbøll havde været model:
  ...i det Billede han den Gang malede til Christiansborg Slot. Det der forestiller "Solens Tilbedelse i dens Opgang". En tynd og langstrakt Dreng skygger med Haanden for Øinene i foroverbøiet Stilling og ser ud mod Himlen.
Christiansborgs Brand 1884.
Alle deltog i arbejdet med at bære kunstværker og møbler ud
fra det brændende Christiansborg Slot og ned i slotsgården.
Dette billede malede Johann Ludwig Lund i 1838.

Christiansborg Slot brændte den 3. oktober 1884.
Meget gik tabt, men meget blev også reddet.
Således lykkedes det også at redde Lunds malerier, heriblandt det omtalte maleri "Solens Tilbedelse i dens Opgang", der er det første af en serie på 5 malerier der skildrede Danmarks religiøse historie igennem tiderne.

Maleriet kan ses her på Gyldendals "Den store Danske".
I linket: klik på billedet og se det i lidt større udgave. Personen nederst til højre, med et barn under armen, har den unge Brosbøll stået model til.

Dog er kun kroppen Etlars, fortæller Augusta Etlar i "MINDER". Hovedet måtte "dyremaler" Theodor Julius Kiellerup stå model til. Kiellerup var elev på kunstakademiet samtidig med den unge Brosbøll.

De fem malerier forestiller:
  1. "Christendommens Indførelse i Danmark", som blev malet i 1827.
  2. "Nordisk offerscene fra den Odinske periode", som blev malet i 1831.
  3. "Procession ved Kristi Legemsfest fra den katolske Tid i Danmark", som blev malet i 1834.
  4. "Solens Tilbedelse", som blev malet i 1838 (1834?).
  5. "Luthersk Gudstjeneste", som blev malet i 1843.
Fortællemæssigt malede lund malerierne i en forkert rækkefølge, for "Solens Tilbedelse" burde have været det det første.

Der dukker forskellige årstal op i forbindelse med dette maleri, men formentlig er 1838 det rigtigste, da H. C. Andersen nævner maleriet i et Brev til Henriette Hanck, dateret "Kjøbenhavn den 3. April 1838".

Julius Exner.

Kuvert fra brev til Exner.
Julius Exner havde nogle tillidshverv på Charlottenborg,
og boede der også privat fra 1892 og til sin død i 1910

I 1839 blev Julius Exner optaget på Kunstakademiet, hvor han først var elev af Johann Ludwig Lund (1777-1867) og siden af Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853).
Exner begyndte sin malerkarriere som genremaler med motiver af amagerbønder, og fortsatte efterfølgende med at hente sine motiver blandt hedebønderne på Østsjælland.
I 1867 fik han Kunstakademiets toårige stipendium, og rejse så til Italien, som alle andre kunstnere og forfattere på den tid. Først til Venedig og herfra videre til Rom.
En senere udlandsrejse var til Sverige.

I 1863 havde giftet Exner sig med Inger Henriette Sophie Ringsted, som var født den 30. maj 1833 i København. Sammen fik de tre børn:
Thingvalla reklame.
Annonce i "Tillæg til Illustreret Familie Journal"
Søndag den 26. juni 1898.
  1. Karen Laurie Vibeke Exner, som blev født den 21. maj 1867 på Christianshavn, "Overgaden oven Vandet" på første sal i nr. 10, hvor forældrene på daværende tidspunkt boede.
    Karen Laurie Vibeke bliver døbt i Holmens sogn i København.
    Karen Laurie Vibeke Exner emigrerer til USA, og sejler den 30. april 1895 med S/S "Thingvalla", og ankommer til Ellis Island ved New York, den 17. maj 1895.
  2. Adolph Sophus Aage Exner, som blev født den 4. juli 1870 i Vor Frelsers sogn i København.
    Adolph Sophus Aage Exner blev også kunstmaler. Studerede på Kunstakademiet i København mellem 1885 og 1892. Var i Rumænien mellem 1894 og 1904, hvor han var blevet statsansat til bl.a. at dekorere rumænske kirker.
    Var efterfølgende også i Italien og på Island. Begge steder hvor der også er malerier fra, ligesom Adolph Sophus Aage Exner også malede på Fanø.
    Adolph Sophus Aage Exner dør af åreforkalkning på præstegården i Hald sogn lidt nord for Randers, den 20. september 1951, og blev begravet på Hald sogns kirkegård den 25. september.
    Adolph Sophus Aage Exner og hans afdøde hustru Clara Gustave Brandt (død 1933), havde haft fæles bopæl på Præstegården fra 1931 hos deres søn Gustav Johan Adolf Exner, som var født i Bukarest, og som var blevet cand.theol. i København i 1923.
    Begravelsen blev også foretaget af sønnen provst Exner.
  3. Paul Erland Exner, der bliver født i 1873, i Vor Frelsers sogn i København.
    Jeg har noteret at Paul Erland Exner også emigrerer til USA sammen med søsteren Karen Laurie Vibeke Exner.
Firsårs fødselsdag.
Fra "Hver 8 Dag" den 3. december 1905.
Professor Julius Exner blev registret i Københavns Politis registerblade på adressen Kongens Nytorv 1, den 1. maj 1892, da familien flyttede ind i lejligheden på Kunstakademiet.
Han bliver slettet igen ved sin død den 15. november 1910.
Dødsnotits.
Jyllands-Posten.
Onsdag den 15. november 1910.
Den førstkommende flyttedag, som er den 1. maj 1911, efter ægtemanden Julius Exners død, må enken Henriette Exner forlade bopælen på Charlottenborg.
Som så ofte når personer er offentlig ansat og ophører med jobbet eller dør, så ophører lejemålet også. Det gælder også for eventuelle samlevende.
Henriette Exner må således forlade lejligheden på Charlottenborg, og flytter ud på Østerbro til Slagelsegade 22 på 2. sal i København.
Her bor hun et halvt år, og flytter så videre til Nøjsomhedsvej 1, på 3. sal, også på Østerbro
Det er en ejendom som stadig eksisterer og som ligger på hjørnet af Nøjsomhedsvej og Østerbrogade, overfor Københavns Svømmehal og Gunnar Nu Hansens Plads.

Inger Henriette Sophie Exner dør 81 år gammel, den 10. januar 1915 i hjemmet på Nøjsomhedsvej, og bliver begravet fra Holmens Kirke seks dage senere, lørdag den 16. januar.

To malerier af Exner.

Herunder er endnu to Julius Exner billeder. Det øverste er fra Statens Museum for Kunst, som museet daterer til 1859. Det er fra et par år før Exners ægteskab, så måske kunne "den fine dame", der sidder foran kunstneren i gondolen, være Exners forlovede Inger Henriette Sophie Ringsted, som havde været på besøg i Venedig?
Ligeledes kunne man forestille sig, at den samme "den fine dame" på besøg, på det nederste billede, er fru Exner? Den slags gætterier er ikke altid "lovlige", - - - men af og til fristende. :-)
Goldol.
Julius Exners billede "En Gondol", malet i Venedig.
Statens Museum for Kunst har lagt billedet ud under "Public Domain".
Et besøg.
"Fremmedbesøg i et Fanøhjem".
Fra P. V. Ørsteds "Julius Exner. En biografisk Studie", side 49, Stochholms Forlag 1903.
I forbindelse med Carit Etlars fortælling "Gode Venner" er der fortalt lidt om andre kunstnere og forfatteres rejser til, og ophold i Venedig.

- - - - - - - - - -
Kilder:
Foruden de sædvanlige og egne notater:
P. V. Ørsted: "Julius Exner. En biografisk Studie". Stochholms Forlag 1903.
"Illustreret Tidende". Om "Julius Exner", den 14. december 1862.
"Af Samtidens Kunst", udgivet af G. Paulis Kunstanstalt i 1903. Afsnittet "Professor Johan Julius Exner". Fra side 112 og frem.
Marianne Egeskov Gasbjerg: "Kunstnerne på Fanø". Fanø Kunstmuseum 2010.
"Julius Exner 60 Autotypier i Tontryk". Udvalgt af Viggo Jastrau, Gads Forlag 1910.
Tidsskriftet "Tilskueren" udgivet af M. Galshiøt, 11. årgang 1894.

© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 05/03/2018 14:57:13