"Frederik den Syvende i Fredericia".
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

Titel.
Flere end de herunder linkede kapitler har været omtalt her på websiden. Efter en ekstra gennemgang vil de blive tilføjet.
Indtil nu er følgende kapitler medtaget her:   Indledning. - Det umulige Dampskib. - Frederik den Syvende i Fredericia.
En Aften i Sønderho. - Jerichaus Paaskeaften. - Hvorledes Salomon Baadsmand og Gjøngehøvdingen blev til.

3. "Frederik den Syvende i Fredericia".

Herunder er nogle kommentarer til kapitlet.

Læs eller download selve kapitlet her...
Dette tredje kapitel i Augusta Etlars "Minder" er lidt besynderligt, fordi det det fortalte er ikke noget Etlar har oplevet selv, for han var flyttet hjemmefra og til København, da prins Frederik, den senere Frederik VII. ankom til Fredericia.
Etlar har selvfølgelig kortvarig været hjemme på besøgt i Fredericia, i løbet af de fem år prinsen var kommandant, men det forandrer ikke at Augusta Etlars kapitel "Frederik den Syvende i Fredericia" er oplevelser genfortalt fra 3. person, og som Augusta Etlar har "digtet" ind i "Minder".
Pudsigt nok gør Augusta Etlar i kapitlet selv opmærksom på at Etlar er i København, idet hun citerer faderen for at svare brandmesteren der kommer på besøg:
De forstyrrer mig nok ellers, Brandmester. Jeg sad just og læste i en Bog, som Drengen har skrevet, og som han sender mig ovre fra Kjøbenhavn
Stillingen som kommandant og regimentschef i Fredericia var fra 1789 kombineret.
Da prins Frederik Carl Christian (Frederik VII.) flyttede ind i "Det kongelige Palæ" i Vendersgade i 1834, blev han kun regimentskommandør, og han først fra begge titlerne da general Castonier døde i 1838.

Prinsen flyttede fra palæet i 1839.
Efter prinsen var flyttet stod palæet tomt. I treårskrigen 1848-51 blev det delvist ødelagt. Frederik den VII. boede der sidste gang under et besøg i 1857. I 1866 blev palæet revet ned.
Prinsen opholdt sig ca. 5 år i Fredericia.

Du kan læse lidt mere om Frederik VII. her...

Kronprins Frederiks år i Fredericia.

Prinsens Port.
"Prinsens Port" i Fredericia. Gammelt postkort fra omkring 1900.
Kort efter Frederik VII.s død skrev H. P. Giessing en udmærket biografi om "Kong Frederik den Syvendes Ungdoms og Regjeringshistorie".
Jeg skriver udmærket, men bogen glimrer ved personlige bemærkninger og kommentarer og bemærkninger om Kongen.
Fra side 63 og frem til og med side 67 skriver Giessing følgende om prinsens ophold i Fredericia:
  Under Prindsens Ophold i Fredericia, hvor den gamle Commandantbolig var bleven indrettet for ham, viste han sig meget godgjørende mod Trængende saavel af den civile som af den militære Stands. Ligesom en Prindsens Ophold i en mindre Bye maatte vise sig fordeelagtig i oeconomisk Henseende, idet derved forholdsviis mange Penge sattes i Omløb, saaledes stiftede han ogsaa en Understøttelses-Forening for Underofficierer og deres Familier og bestyrede selv dens Pengeanliggender saavelsom sine egne med Accuratesse og med Oeconomi.
  Da Commandanten i Fæstningen Castonier maatte antages at have været forsynet med en skriftlig Instrux fra Kong Frederik den Sjette, Prindsen betræffende, og da et faadant Aktstykke nu efter en Menneskealders (30 Aars) Forløb, og efterat de Nærmestpaagjældende vare afgaaede ved Døden, muligen var tilgængeligt for, i Historiens Interesse, at gjøre os bekjendt med sammes Indhold — saa indgaves under 22de Februar 1864 et Andragende i denne Retning til Krigsministeriet, i hvis Archiv Aktstykket formeentes at maatte beroe. Til Svar herpaa modtoges følgende Skrivelse: „Krigsministeriet, Kjøbenhavn den 3die Marts 1864. I Anledning af Hr. Secretairens Andragende af 22de samme Maaned om at blive gjort bekjendt med den Instruction, som i sin Tid meddeeltes Commandanten i Fredericia Fæstning, General Castonnier, med Hensyn til daværende Prinds Frederik Carl Christians Ophold sammesteds, fra 1834 til 1839, skal Ministeriet herved meddele, at det ikke anseer sig berettiget til, imod hvad der er almindelig Regel, allerede nu at indrømme Adgang til Actstykker, som vedkomme den nys afdøde Konges personlige Forhold. C. C. Lundbye. — Plockross. Til Hr. Sekretaire H. P. Gjessing."
  Det sees imidlertid heraf, at en Instruction i den nævnte Anledning har existeret samt at den angik Prindsens "personlige Forhold." Dette stemmer med senere andensteds fra modtagne Oplysninger, ifølge hvilke Adjudanten for Generalcommandoen i Nørrejylland, feuere afdøde Generallieutenant Schøller, foruden Commandanten, alene havde læst Instruxen, som ikke antoges i sin Tid at være bleven afleveret til Generalcommandørens Archiv og saaledes maaskee ikke existerer mere i Original. — Imidlertid er saa meget af dens Indhold bekjendt: at den, med Hensyn til Prindsens Friehed, ikke gik videre end, at han ikke maatte komme til Kjøbenhavn eller foretage længere Reiser, navnligen til Udlandet, hvorimod han, efter Behag, kunde gjøre Udflugter i Jylland og Fyen paa flere Uger. Han havde kun, som enhver Militair, at melde sig hos Commandanten.
  Prindsen synes ogsaa at have taget bemeldte Instrux mere fra den comiske end fra den alvorlige Side. Han fortæller saaledes selv: at han „en Sommernat fandt det for varmt i sit Sovekammer, hvorfor han aabnede et Vindue, steeg ud deraf og gik ud i Haugen, hvor han tilbragte Natten i et Lysthuus. Da Commandanten nu om Morgenen ikke fandt ham i hans Værelser, og saae, at han ikke havde været iseng, blev den gamle Mand meget alarmeret, og antog at Prindsen maatte være flygtet, hvilket han frygtede for vilde paadrage ham Ansvar. Han udsendte derfor ufortøvet Patrouiller, Ordonancer, Staffetter og Skikbreve i Øster og Vester, Syd og Nord for at oplede og tilbageføre Deserteuren, som dog snart efter frievillig indfandt sig og trøstede den ulykkelige Commandant med sin personlige Nærværelse.
  I de første Aar af Opholdet i Fredericia var Kammerjunker og Lieutenant af Søe-Etaten Irminger senere Marineminister og Generaladjudant) og Officeer af Husarregimentet (senere Kammerherre og Kongelig dansk Overpostamtsdireeteur i Lübeck) E. Holstein alene hos Prindsen. Sidstnævntes Ansættelse hos Prindsen lød kun som første Adjudaut; men efter Kongens Befaling fnugerede han tillige som Hofchef. Da denne Mands Forretninger ved Bestyrelsen af Hofetaten derfor hindrede ham i at kunne ledsage Prindsen paa dennes daglige Udflugter tilhest, paa Fisketoure og deslige, saa blev Premier-Lieutenant Bibow af Fyenske Infanteri-Regiment tillige ansat som Adjudant, medens Regimentets Auditeur Lunding (Broder til den senere Commandant af samme Navn), senere Kabinetssecretair, fungerede som Bibliothekar hos Prindsen, og Doctor, Hoflæge Holmer var ansat som Prindsens Livlæge; Capitain Scholler (senere General adjudant for Landetaten m. m.) var til samme Tid Adjudant ved Generalcommandoen i Fredericia. Disse Mænd udgjorde fortrinsviis, tildeels afvexende, Prindsens daglige Selskab.
  Som Commandeur og senere Chef for det Fyenske Infanteri Regiment havde Prindsen sædvanligen Formiddagen til Kl. 13 besat med militaire Beskjæftigelser, som Excercits, Parole, Feldttjeneste-Øvelser m. m. — Kl. henimod 1 samledes han sædvanligviis med sine Mænd, og der blev da holdt et Foredrag, som oftest af Irminger eller Lunding, over et eller andet interessant, videnskabeligt Emne, saasom en nyere Opdagelse af almeen Interesse og deslige. Tiden derefter indtil Middag tilbragte Prindsen sædvanligviis paa Ridetoure etc. Til hans Taffel var næsten daglig Nogle indbudne. Om Aftenen gik han meget i Selskab hos Embedsmændene, civile og militære, hvor han blev indbuden, og gav ofte mindre og større Selskaber hos sig, med Dands, Concert o.s.v.
  Prindsens Apanage under Opholdet i Fredericia udgjorde 24,000 Rdl. til Hofholdningen, og 4,800 Rdl. til Chatolcassen. For den førstnævnte Sum aflagdes der et aarligt Regnskab, der tilligemed Bilagene bleve indsendte til Overhofmarschallatet i Kjøbenhavn til Revision. Naar større Summer bortskjænkedes, skete det af Besparelser ved Hofcassen eller af Hofholdnings-Beløbet, af hvilket hans Chatolcasse ofte fik betydelige Tilskud, hvorimod der ingensinde erholdtes Extratilskud af Kongen eller Statskassen, ligesom Prindsen heller aldrig gjorde Gjæld. — Uagtet Prindsens Midler saaledes forholdsviis næppe kunde kaldes store, saa var der dog flere større Foretagender eller Foranstaltninger fra den Tid i Fredericia, som skyldtes Prindsens pecuniære Medvirkning. Saaledes gav han 10,000 Rdl. til Opførelsen af en Bygning, der erholdt Navn af Frederiks-Klubben, og som skulde tjene til et Forsamlingssted for Militaire, civile Embedsmænd og Borgere til selskabelig Underholdning, hvortil Byen manglede et passende Locale, og som var et længe føelt Savn. — Fremdeles gav Prindsen i Aaret 1838 en Sum af 3 á 4,000 Rdl. til Beplantning af Fæstningens udstrakte Volde, for med Tiden at forskaffe Indbyggerne en skyggefuld Promenade. Og saa lod Prindsen opføre et Ridehuus, som kunde benyttes af hvem der ønskede det, skjøndt det nærmest var bestemt til eget Brug. Prindsens Ophold her var overhovedet en Glandsperiode for Fredericia, ligesom Prindsen selv yttrede, at han aldrig havde oplevet en Periode i sit Liv, hvor han befandt sig lykkeligere end i Fredericia, om det end just ikke var det rette Opholdssted for en Thronarving.
  Prindsen, som efterhaanden udnævnedes til de fleste Grader i Landmilitæretaten, var allerede forinden han ankom til Fredericia bleven udnævnt til Chef for de tvende Jægercorpser, som dengang laae i Citadellet Frederikshavn, og blev nu udnævnt til Commandør for Fyenske Infanteri-Regiment, medens General Castonier, som var commanderende General for Jylland og Commandant i Fredericia, vedblev at være Chef for Regimentet; men da Castonier i Aaret 1838 afgik ved Døden, blev Prindsen Chef for Regimentet og tillige Commandant i Fæstningen Fredericia.
Den 3. december 1839 døde Frederik VI og prinsens far, blev den nye konge: Christian den VIII.
Prinsen blev nu kronprins og forvisningen til Fredericia ophørte og han blev herefter "Gouverneur" over Fyns Stift, og flyttede til Odense Slot.

På websiden fredericiashistorie.dk kan der læses meget mere om kongen som prins i Fredericia...

- - - - - - - - - -
Kilder: foruden de sædvanlige, og de i teksten nævnte, samt egne notater:
H. P. Giessing: "Kong Frederik den Syvendes Ungdoms og Regjeringshistorie". Udgivet af Høsts Forlag i 1865.
Generalmajor C. F. v. Holtens erindringer. Udg. af William Bloch. København 1899.
Erik Housted:"Til rigernes forsvar gavn og bedste". Udgivet af Fredericia Garnisons 300 års jubilæum 1979.

- - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - -



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 05/03/2018 14:57:13