Etlars hunde i Gentofte.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsbrev | Leksikon | Om websiden | Hjælp | E-mail

Etlars hunde i Gentofte.

Etlars "Danske Hunde".

Etlars med sine hunde.
En altid bister udseende Etlar på toppen af "Brødrehøj" i Gentofte med fire af
sine hunde. Mon Etlars trappe, som førte op til toppen af højen, eksisterer endnu?
To forskellige udgaver af dette foto er blevet tilsendt, men hvor er originalen?

Da Etlarparret flyttede ind i deres nybyggede villa i Gentofte i begyndelsen af 1890'erne, var det Etlars mening at genskabe sit ungdoms hus fra Frederiksberg Alle, med mange forskellige dyr samt nogle aber.
Der er næppe tvivl om at det var Augusta der foreslog at begynde med en stor hund, og efter at der kom flere hunde til, opgav Etlar sin plan om mange forskellige slags dyr.

Augusta Etlar fortæller i sine erindringer at den:

 første blaagraa Grand Danois Hunhund "Jan" holdt sit Indtog, kort derefter den mægtige Han "Marco" af samme Race, en klog og pragtfuld Ven, der aldrig forlod sin gamle Herre og snart for ham erstattede hans kære, men saa ildelugtende Abekatte.
Marco var en ualmindelig ædel, overlegen, rolig, kløgtig Hund. Den Dag han af en Hundehandler blev forevist Brosbøll i den store Stue, standsede den indenfor Døren og så sig om med synlig Velbehag, gik derefter lige hen til Brosbøll i Lænestolen ved Vinduet og saa op i hans Ansigt, satte sig derefter rolig med Ryggen støttet op mod ham, som om den nu var hjemme og ikke oftere havde i Sinde at forlade sin Herre. Brosbøll holdt fra samme Øjeblik ubeskrivelig af det kloge Dyr og købte ham uden Betænkning; - da han lidt efter gik ind for at sove til Middag, fulgte Marco med - besteg til min Rædsel Hovedgærdet med sin vældige Overkrop og udsendte et eneste Vov over sin Herres Hoved, men et Vov, der lød som et Malmklokkeslag, truende til alle Sider, som om den fra nu af overtog sin Vogterpost, den aldrig senere svigtede.

Efter at være flyttet ind i villaen på Vældegårdsvej i Gentofte, begyndte Etlar-parret at invitere gæster hver fredag.
En af gæsterne, forfatterinden Astrid Ehrencron-Kidde, skriver i sine Erindringer ”Hvem Kalder” på side 34, om sin deltagelse i Etlars litterære fredags-komsammener, og sin oplevelse af Etlars hunde:
 Jeg holder selv meget af Hunde og indrømmer dem mange gode Egenskaber, der ofte savnes hos Mennesker. Men jeg fandt det ikke behageligt at have disse kæmpemæssige firbenede Skabninger omkring bordet mens vi spiste, og jeg for ofte sammen ved et drabeligt, men ingenlunde ildement Slag paa min Arm af en mægtig Hundepote. Og mødte et Par spørgende, sørgmodige Øjne, der syntes at bebrejde mig, at jeg sad der og tog for mig af de lækre Retter uden at opfordre dem til at tage Del i Maaltidet.
Hundene bliver også nævnt ved Etlars begravelse, som du kan læse lidt mere om her...

Augusta og hundene.
Augusta Etlar ved gravhøjen i Gentofte.
Fra Augusta Etlars egne erindringer "I Samliv med Carit Etlar".

Året efter Etlars død, måtte Augusta Etlar af økonomiske grunde udleje huset i Gentofte til en jernstøberiejer N. A. Christensen fra Mors. Denne jernstøber var ikke "hvem som helst", Niels Andreas Christensen (1830-1914) var blevet bestyrelsesformand i det gamle firma Morsø-Jernstøberi, da det fire år tidligere blevet om omdannet til et aktieselskab.

Augustas stuepige Johanne, hvis forældre var også fra Mors, havde tilbudt at huse Augustas hunde i en lille lade, medens Augusta selv boede på Bendix Hotel i Nykøbing Mors, i sommerperioden hendes eget hus i Gentofte var udlejet. Så Augusta rejste til Mors med sine fem store hunde. Ja, der var kommet en mere til, end de i forvejen fire hunde.

 Herovre tilbragte jeg det meste af Dagen ude ved Limfjordens Strande med de hengivne Dyr, eller vi gik lange Vandringer ind over Øen. Hundenes Antal var vokset til 5. En Dag inden jeg Forlod Gentofte havde jeg til min Skræk i et Hovedstadsblad læst følgende Notits: "Professorinde Brosbøll har solgt en af hendes Mands berømte graa Hunde til Luftskipper X, som har i Sinde at lade den kaste ned med Faldskærm fra sin Ballon".

Bendix Hotel.
Bendix Hotel er den hvide store bygning midt på billedet. (Kirketorvet.)
Postkort fra begyndelsen af 1900. Fra tiden da Augusta Etlar boede der.
Dette harmede Augusta Etlar, og med besværlighed, og med professor Borchsenius mellemkomst, lykkedes det at få presset kravet om 600 kroner for hvalpen ned til 200 kroner, og således købe "Marcos" hvalp tilbage.

 Med alle disse kære Dyr tilbragte jeg saa den anden Sommer efter Brosbølls Død oppe ved Limfjorden. Det maa have været et mærkeligt Syn i Byens stille Gader. Jeg husker, at mens jeg besøgte Badeanstalten, plejede Dyrene at lejre sig om Pigen ved Badebroen, men denne vældige Garde skræmte de andre Badegæster, og det blev mig betydet at fjerne Dyrene. En Tømrer, en Ven af Carit Etlars Værker, var saa venlig gratis at opføre et lille Skur for mig ude paa Pynten i den smukke Plantage.
 Jeg husker disse ejendommelige Badetimer, hvor Dyrene laa paa Vagt langs Stranden, og som Løver styrtede frem, naar nogen nærmede sig, eller svømmede ud efter mig for at "redde" mig i Land, og til dette Redningsarbejde var min unge Palle, Luftskipperhunden, den ivrigste; en Dag tog den fat i min Svømmedragt og slæbte mig uimodstaaelig i land.
 Vi laa ofte i Lyngen, og Timerne forsvandt som de drivende Skyer over vore Hoveder, "mens Vestenvinden lagde sin faatonige Klagesang til". - "Alle Livets Lidenskaber dør jo hen i denne lange Sørgetone - Dødens Klagesang over Livet", saaledes som han sagde den Juleaften ovre på Heden udenfor Falsterbo".

Denne Falsterbo-rejse, engang i julen mange år tidligere, har gjort et uudsletteligt indtryk på Augusta Etlar, for hun henviser flere gange til den. Augusta Etlars lille beretning fulgte med nyhedsbrevet i december 2014.
En anden lille pudsighed, nej vel snarere en selvfølgelighed, er, at den tilbagekøbte hund har fået navnet "Palle" efter drengen i "Gøngehøvdingen".

Der er intet der tyder på at Augusta Etlar har brugt opholdet på Mors til at promovere hverken sig selv eller Carit Etlar. Flere teaterselskaber har gæstet Nykøbing Mors under hendes ophold, der har været foredrag og koncerter og oplæsninger. Og byens "Dramatiske Forening" har tillige afholdt ekstraordinær generalforsamling torsdag den 4. juli, på selvsamme hotel som Augusta boede på, uden at det resulterer i noget Augusta Etlar bliver involveret i.
Varmen.
Morsø Folkeblad 20. juli 1901.
25° réaumur er over 31 grader celsius.

Det var en helt vidunderlig sommer i 1901, i en lang periode med med varme og sol og hedebølge, så hun har formentlig kun brugt opholdet til at få alt på afstand, og som hun selv fortæller, gået lange ture, gennem anlægget og ud til stranden, og rundt på Øen, samt bade.
Morsø Folkeblad har dog et lille pudsigt anonymt læserbrev i avisen den 18. maj 1901, som leder tanken hen på netop hende. Det har været kort efter at Augusta Etlar er ankommen til byen.
Den slags læserbreve er ikke normale i avisen, og da det kun kan være skrevet af en "pernittengrynet" udefrakommende, i farverige vendinger af een som er vant til at skrive, og som netop går ture på på den strækning som Augusta nævner i sine erindringer, falder tanken naturligvis på hende.
Kunne det tænkes at læserbrevet var skrevet af hende? Læs det her...

Efter at have lejet huset i Gentofte ud sommeren over, flyttede hun hjem igen, og efter at være kommet hjem igen til Gentofte, forsætter nogle hårde økonomiske år, både med Augusta Etlars mange planer, men også hendes kamp med økonomien. Hun fortæller selv, at hun flere gange har måttet opløse sit hjem og få opmagasineret alle sine ting på et loft, fordi hun var nød til at leje ud.
Avisudklip.
Udsnit af artiklen fra
Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
Og hundene? Deres videre skæbne beretter Augusta Etlar ikke meget mere om, udover dette lille erindringsglimt:

 Den gamle Hund, stammemoder Jan, havde min Broder paa Kronborg taget imod til dens Død, samt min Chaiselongue til dens gamle Dage, og den yngste Hund "Palle" bragte jeg en Dag til Etatsraad Hegel, hvis udmærkede Hustru lovede at den skulde faa sine gode dage hos dem paa Skovgaard.

Broderen, soldaten, kaptajn Johan Frederik Schultz gjorde i en periode tjeneste på Kronborg. Her havde kaptajnsparret en tjenestebolig.

Jacob Hegel var forlagsboghandler og en af personerne bag Gyldendals forlag. Hegel købte i 1902 Jysk Forlags-Forretning i Aarhus, hvor ikke kun Etlar, men også Augusta Etlar har fået udgivet bøger.
Hegels gård, "Skovgaard", lå ikke langt væk fra Etlars hus i Gentofte, ca. tre kilometer mod nordøst, ikke langt fra den nuværende Klampenborg Galopbane.
Vejen, Skovgaardsvej, eksisterer stadig.

Om Etlars hund, den gamle stammefader "Marco's" skæbne fortæller Augusta Etlar ikke. Men i Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte ligger en kopi af en avisside uden dato og ophav. Denne avisartikel beretter om "portør Hansen" på Gentofte togstation, og lidt om hans kendskab til Etlars. Etlars have og Gentofte Togstation var dengang kun adskilt af togsporene. Denne artikels afslutning ses her til højre.
Da Marco, her benævnt Merco, konkret nævnes ved navn i artiklen, må man gå ud fra at den er begravet ved "højen" ved siden af Etlar. At alle hundene er blevet begravet der er forkert, men da de begravede benævnes i flertal, må der også være nogle af hvalpene imellem, og måske også Augustas hund Ulle.

En mail sendt til Morsø Lokalhistoriske Arkiv, med en forespørgsel om Augusta Etlars ophold på Mors, gav følgende korte og præcise svar:
Vi har desværre ikke noget om fru Etlar.
Med venlig hilsen
Morsø Lokalhistoriske Arkiv.

Grand Danois Klubben i Danmark.

Her har man kendskab til nogle af Carit Etlars hunde, og man har meget beredvilligt svaret på en henvendelse, og videregivet de oplysninger man der har. Hermed en stor tak.

Grand Danois Klubben fortæller at i tidskriftet ”Hunden” nr. 4, i april 1930, på side 94, har N.B. Buchwald skrevet "Om Hunde - før og nu".
Heri er anført at Carit Etlar havde to "Danske Hunde" med på den første DKK udstilling i Elverhøjbygningen i Tivoli, den 23. til den 27. juni 1897.

Grand Danois Klubben fortæller endvidere at Etlars to første hunde er stambogsførte:
  • Marco, som er født 1891, og som er købt af den svenske opdrætter Hr. Jægermester Kastmann i Sverige.
  • Jan, som er født i 1893 uden angivelse af sælgerens navn.

Der blev født hvalpe tre gange, i 1896, 1897 og 1898. Grand Danois Klubben har kendskab til 3 af disse hvalpe:
  • Freja, som er en blågrå tæve født 1896. Forældre: faderen er Marco, og moderen, tæven er Dudu. Hvalpen er solgt til mælkeforpagter Christian Nielsen i Herlev.
  • Marco, er en han, gul med blaatigrede aftegninger født 1897. Faderen unavngivet hund ejet af Sergent Kirkegaard og tæven er Dudu. Hvalpen er solgt til købmand Oettinger i Aarhus.
  • Pascha, er en blaagrå han med hvide aftegn født 1898. Forældre: faderen er Marco og tæven er Dudu. Hvalpen er solgt til tjener Christensen, Østerbrogade 54, København Ø.

Dette herunder er mine kommentarer til det ovenstående - samt nogle få spørgsmål:
Udstillingsstedet "Elverhøjbygningen" er formentlig den ene af de bygninger, som et par år tidligere var opført i Tivoli, i forbindelse med et stort anlagt Tivoli-tema om og i Elverhøj.
Denne ene bygning var indvendig indrettet som det indre af en enorm kæmpehøj med "højt til loftet" og drypstenssøjler, som kun en fantasifuld kunstner kunne forestille sig den.
Det indre af en kæmpehøj er en scene som Etlar selv havde beskrevet og brugt i "Gøngehøvdingen", old-danske omgivelser, som er faldet helt i tråd med Etlarparret og deres "Danske Hunde", og som kan have inspireret dem til at medvirke i udstillingen.

Hunden "Jan" angiver Grand Danois Klubben som værende en hanhund, men det er trods navnet en tævehund, hvilket også Augusta Etlar selv fortæller ovenfor.

Kan det passe at den ene af Marcos hvalpe også kom til at hedde Marco?

En hund ved navn Dudu angives at være stammoderen til de tre kendte hvalpe. Ved Carit Etlars død fortæller Augusta Etlar at "hendes" hund hedder Ulle. Kan der være en læse eller skrivefejl i/fra hundestambogen, således at Dudu i virkeligheden er Ulle? Eller er det Augusta Etlar der husker forkert da hun skriver sine erindringer godt 25 år senere?

Augusta Etlars lejer i Gentofte er fra Mors og hedder Christensen, stuepigen Johanne er også fra Mors, og køberen af den ene hund er en Christensen. Kan der være en forbindelse mellem disse tre personer?

Prinsen af Wales - Den senere kong Edward VII.

Edward VII.
Som Prins af Wales, før han blev
konge, fik han en af Etlars hundehvalpe.
Engelsk fotokort fra ca. 1905.
Prinsen af Wales fik en af Etlars hvalpe, et af de sidste år i det gamle århundrede. Det gik meget naturligt og selvfølgeligt til.
Den ene af Etlars naboer var togstationen, og den anden af Etlars naboer var Bernstorff Slot, der var kongens. Det var kongefamiliens nærmeste landsted og her kom Christian den 9. med sine børn, og senere også svigerbørn.

Kongens ene datter Alexandra blev den 10. marts 1863 gift med prinsen af Wales.
Lidt inde i 1900 tallet var det Alexandras broder, prins Valdemar og hans hustru prinsesse Marie, der beboede Bernstorff slot. Så prinseparret af Wales, den senere kong Edward VII af Storbritannien, var regelmæssige gæster på Bernstorff Slot, og på kongefamiliens øvrige slotte.
Her har de uundgåelig hørt om, eller set naboen, Etlarparret, gå ture med de store hunde. Og som stor hundeelsker har prinsen naturligvis opsøgt Etlars for at se nærmere på disse store prægtige dyr.

Augusta Etlar fortæller i sine egne erindringer ”I Samliv med Carit Etlar” bind 1 på side 218:
 En Dag besøgte Prins Edward af Wales os, og modtog en af vore første Hvalpe som Gave. Dagen efter modtog vi ved Prinsens Adjutant, Grev Danneskjold, Prinsens Billede med egenhændig Underskrift.
Hvorvidt prinsen bad om at købe en, eller om Etlar-familien "pressede" prinsen, den senere kong Edward den VII, til at modtage en, ved jeg ikke. Ligeledes ved jeg heller ikke hvad der blev af prinsens "Danske Hund".
Hvis Etlars blot har foræret ham den, og han kun har taget imod den af ren og skær høflighed, kan han have videregivet den, men med prinsens store hundeinteresse, og hans hundeavls-projekter, er det sikkert ikke svaret.
Der er intet der tyder på at det blev prinsens "egen hund", så en nærliggende tanke kunne være, at hvalpen er indgået i kong Edwards VII's "The Royal Kennels", en kennel han som prins havde oprettet i 1879.

Det kunne være spændende at følge denne tanke op, om Etlars hund er havnet der? For som en kongelig instans, som kennelklubben var og er, så er alt sikkert nedfældet og ligger gemt i arkivalierne.
Der må næsten være hundeentusiaster der har "gravet" i dette? Hvis ikke, så er det en henvendelse værd.

Prinsen havde arvet sin store interesse for hunde efter sin mor dronning Victoria.

Der findes et næsten uendeligt antal billeder, postkort og frimærker af Edward VII, og mange kan ses f.eks. her på GettyImages (og mange sider frem). Men der er ingen billeder hvor kongen er sammen med Etlars Grand Danois.

Edward den VII havde sin egen hund, vel nok verdenshistoriens mest berømte hund næstefter "Lassie", nemlig den lille terrier med navnet Caesar. Denne lille Caesar blev malet af berømte kunstmalere, fotograferet og udgivet på billeder og postkort, og efter kongens død gik den med i prosessionen lige efter kongens kiste.
Da Caesar døde fik den et rigtigt gravsted med egen gravsten.

Caesar.
Edward VII og Caesar.
Gammelt postkort fra ca. 1910.

- - - - - - - - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - - - - - - -



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 19/08/2017 20:49:51