Etlar og Augusta Etlar og Gøngehøvdingen.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

Virkelighedens Gøngehøvding | Etlars Gøngehøvding | M. W. Bruns Gøngehøvding | Etlar og Augusta Etlars Gøngehøvdinge


Etlar og Augusta Etlars "Gøngehøvding".

Denne webside begynder med den sidste opførelse af Bruns skuespil "Gøngehøvdingen". Det var den opførelse Carit Etlar og Augusta Etlar selv var involveret i, og det var den forestilling der foranledigede at Etlar-parret fik skrevet og udgivet deres egen "Gøngehøvding".
"Gøngehøvdingene" herunder er forsøgt opstillet efter år, men der springes lidt, også mellem landsdelene.

De sidste opførelser af M. W. Bruns "Gøngehøvding" på Folketeatret.

Ved teatersæsonen begyndelse 1898-99, annoncerede Folketeatret, bl.a. i dagbladet "Nationaltidende" den 1. september, at "Folketheatret agter i denne Sæson at dyrke et særligt dansk Repertoire". Og dagen efter i samme avis: "Paa Søndag "Gjøngehøvdingen" i ny Indstudering".
Og lørdag den 3. september 1898 i Nationaltidende:

Folketheatret.
  I Aften ingen Forestilling paa Grund af generalprøve paa Gjøngehøvdingen.
Imorgen Søndag; Kl. 8: 1. Gang i ny Indstudering:
Premieren.
Premieren på "Gøngehøvdingen".
Nationaltidende. Den 4. september 1898."
"Gjøngehøvdingen", Folkeskuespil med Sange og Kor i 5 Akter (3. og 5. Akt i 2 Afdelinger). Frit dramatiseret efter Carit Etlars Fortælling af samme Navn af M. W. Brun. Musikken arrangeret af E. W. Ramsøe.
  Rollebesætningen i "Gjøngehøvdingen" er følgende: Dronning Sophie Amalie, Fru Krum-Hunderup. Fru Ingeborg, Fru Julie Møller. Julie Parsberg, Frk. Packness (Debut). Svend Povelsen Gjønge, Hr. Ring. Borgmester Nansen, Hr. Kolling. Ridder Kørbitz, Hr. Albr. Schmidt. Kaptajn Seyfel, Hr. Johs. Nielsen. Ib, Tater, Hr. Fjelstrup og Hellemann (alternerende). Knud, Halling, Hartvig og Tam, Gjønger, d'Hrr. Berggreen, Madsen, Boesen og Zink. Bodil, kaldet Kulsoen, Tams Hustru, Fru Rosenbaum. Palle, deres Søn, Frk. P. Møller. Karen, Frk. Andersen. En Tjener, H. Madsen. Dronningens Følge. Gjæster. Gjønger med deres Hustruer og Børn. Tyske Lejesvende. Handlingen foregaar paa Sjælland Aar 1658-59.

Nationaltidende anmelder forestillingen tre dage senere, den 6. september:

"Gøngehøvdingen".
  Baade i en ene og den anden Retning var der tropisk i Folketheatret i Aftes. Mens Temperaturen mere og mere nærmede sig Kogepunktet, bruste Storm paa Storm af Bifald den lige saa ædle som tapre Svend Gønge i Møde. Og det var med en saadan Oprindelighedens Styrke, at det tilsidst antog en helt orkanagtig Karakter.
  Overfor dette utvetydige Udslag af en Folkestemning vilde det være ganske ørkesløst at forsøge en fornyet Optrevling af det ganske vist noget pinlige Mellemværende, som den M. W. Brunske Ragout paa Carit Etlars Roman turde have med en nøjeseende Smag. En saadan frembyder kun en rent theoretisk Interesse. Thi Folketheatret vil dog kunne slide sin "Gøngehøvding" med Helsen Forsæsonen igjennem.

Protest imod opførelsen.


Serverin Abrahams.
Teaterdirektør Severin Abrahams.
Fra "Før og Nu - Folketeatret Historie".
Hassing Forlag. Uden årstal (ca. 1920).
Som følge af denne nyopsætning i efteråret 1898 opstod der en strid mellem ”Professor Brosbøll” og direktør Abrahams på Folketeatret, om rettighederne til M. W. Bruns dramatisering af skuespillet ”Gøngehøvdingen”.

Dagbladet Politiken fulgte sagen, og den 15. september 1898 opsøgte en af bladet journalister forfatterparret Etlar i deres hus i Gentofte, for at høre parrets version af sagen. ”Jeg har aldrig – ytrede den gamle Digter – givet mit Samtykke til Bruns Dramatisering af min Roman”, beretter Politikken.

Etlar fortæller videre at han aldrig har modtaget ”en eneste Øre” for opførelsen af skuespillet, og ”dertil kommer, at jeg litterært set ingenlunde er tilfreds med Bruns Dramatisering. Der er mange ting deri, jeg kunde ønske anderledes. Og jeg har, som De ved, selv foretaget en Dramatisering, som jeg langt hellere saa opført, og som jeg ogsaa vilde kunne faa frem i Kjøbenhavn, hvis ikke Folketeatret vedblev at spille Gøngehøvdingen.”
Etlar fortsætter med at fortælle at direktør Christian Schrøder på Casino har haft Etlars egen dramatisering til gennemlæsning, og at han syntes langt bedre om den end om Bruns, men ”kollegiale Hensyn” overfor direktør Abrahams forbød ham at spille skuespillet, når Folketeatret opførte det.
Etlar fortsætter med at fortælle journalisten at han har meddelt direktør Abrahams, ”at jeg for Fremtiden ville forbyde ham at opføre Stykket, hvad jeg ifølge Forfatterloven er i min gode Ret til”.

Etlar fortsætter med at fortælle, at Abrahams alligevel planlagte at opføre skuespillet igen, trods nogle skriftlige henvendelser fra Etlar, som Abrahams helt undlod at svare på. Journalisten spøger derpå om Etlar vil få Kongens Foged til at nedlægge forbud mod opførelsen.
Men det afviser Etlar. ”Jeg vil foreløbig lade Direktør Abrahams spille stykket, saa længe han endnu har lyst i denne Sæson, og naar han saa har lagt det hen, vil jeg anlægge Sag imod ham og søge at faa ham idømt en Skadeserstatning til mig.”
Etlar fortæller videre at han forlanger 3000 Kr. i alt af Abrahams, fordi det var det beløb han fik da Casino opførte et af hans andre skuespil: ”Baadsmanden og hans Dreng”.

Skydeskive.
Denne genopståede "Gønge-fejde" måtte
"Blæksprutten" 1898 selvfølgelig kommentere.
Forslag til en skydeskive til "Skydebanen".
Læs lidt om Etlars hunde her...
Journalisten fortæller at han på vej hjem fra Etlar i Gentofte var forbi Folketeatret for at høre direktør Abrahams mening, men direktøren var ikke til at træffe.

Dagen efter opsøgte journalisten igen dirktør Abrahams på folketeatret for at høre hans version. Abrahams forklarede, at det ikke var en sag der vedkom ham. Folketeatret havde i sin tid købt forestillingen af forfatteren Brun, og at man stadig betalte Bruns arvinger fem procent af indtjeningen af opførelserne. Og fortsætter Abrahams: ”Hvorfor melder Professor Brosbøll sig ogsaa nu? Han har været 33 Aar om at betænke sig. Det er dog en lovlig lang Betænkningstid”. Og Abrahams fortsætte med at tilføje, at han ikke vil udtale sig mere i denne sag, men opfordrer i stedet journalisten at henvende sig til Abrahams sagfører.

Abrahams havde allerede den 3. september modtaget et anbefalet brev fra Brosbølls sagfører, kammeradvokat Hindenburg, med den oplysning at teatret ville modtage besøg af fogeden.

Abrahams sagfører var hans nabo privat, overretssagfører Bretteville, som journalisten også opsøger for at få en forklaring. Overretssagførerens forklaring er, at han mener at direktør Abrahams vil kunne vinde sagen over Etlar.

Senere i retten afviste man alle Abrahams argumenter, og Abrahams blev kendt "uberettiget til uden forfatterens Samtykke at lade Gøngehøvdingen opføre", og Carit Etlar blev tilkendt 300 kroner i erstatning samt sagens omkostninger betalt. Det var kun en tiendedel af hvad Etlar havde forangt!

1899 og 1906, Skuespillet i bogform.


Gøngehøvdingen 1906.
"Gøngehøvdingen". Chr. Erichsen 1906.
Foranlediget af bataljen med Abrahams, og de i den forbindelse offentlige udmeldelser om, at der eksisterede en "Gøngehøvding" for teatret skrevet af Carit Etlar selv, udkom der i 1899 en samling Etlar-skuespil i to bind, hvori Etlars eget nye skuespil "Gøngehøvdingen" er i det første bind.
Det er kun et år før Etlar dør, så man må selvfølgelig mistænke Augusta Etlar for at have haft "en finger med i spillet".
Og her bør måske tilføjes, at da Augusta Etlar 25 år senere, i 1925, udgiver sine erindringer, skriver hun i det andet bind på side 56, at hun dramatiserede Peder Wessels Ungdom og Salomon Baadsmand", og senere i Gentofte:"dramatiserede jeg Gjøngehøvdingen".

Men skuespillet er udgivet i Etlars navn, og medens han levede, så det må man forholde sig til.

Det var Nordisk Forlag, Bogforlaget Ernst Bojesen der stod for udgivelsen af de to bind af "Carit Etlar. Danske Folkeskuespil. Ny bearbejdelse. København 1899".

Anmelderne de næste årtier gav en gang imellem skuespillet "nogle drøje hug", men det er ikke helt retfærdigt. Det er egentlig ganske godt og effektfuldt (næsten for effektfuldt) skrevet.
Det der skæmmer mest er nogle forfærdelig dårligt skrevne vers, og at der så godt som ingen egentlige personskildringer er.
Kærlighedsaffæren mellem Svend Gønge og Karen Parsberg, som jo egentlig skulle "bære" skuespillet, er en "tvivlsom affære" hvori Svend opfører sig som en "meget vattet og tvivlende mand".
Det samme kan siges om Ib og Ingers forhold. Og selv om Kulsoen har en stor rolle, fornemmer man kun delvis personen.

Samtidens ofte voldsomme og nedladende kritik skal også ses på baggrund af at tiden var løbet fra den slags folkeskuespil.
Så langt tilbage som i 1879 var Ibsen "Et Dukkehjem" blevet uropført. Og ti år efter Ibsen, i 1888 var Strindbergs “Fröken Julie” udgivet og opført.
Publikum var begyndt at syntes at man skulle kunne føle noget med og for de personer man oplevede på scenen.
Tiden var løbet fra Etlars skuespil "Gøngehøvdingen" da det endelig udkom i 1899.

Efter Carit Etlars død, genudkom skuespillet igen som den første halvdel af det 24. bind i "Børnenes Bogsamling", udgivet af Chr. Erichsens Forlag i 1906, som subskription i 9 hæfter. Denne udgave af skuespillet, som var "Udgivet for Børn ved Augusta Carit Etlar", var "gennemset" af Ingvor Bondesen og Zakarias Nielsen.

Handlingsmæssig er Erichsens udgave af skuespillet "Gøngehøvdingen" fra 1906 meget lig Etlars originale udgave fra 1899, men sproget, det skrevne, er redigeret og gjort, ikke mere simpelt, men mere enkelt og læseligt.
Teksten bærer i allerhøjeste grad af at være redigeret af en skolemand der kender sproget, og ved hvordan det skal skrives: nemlig Ingvor Bondesen.
Bondesen var foruden skolemand også en fortrinlig skribent, som havde et enkelt flot, men alligevel ikke simpelt skrivesprog.
Mange af hans små noveller kan stadig læses med stor fornøjelse.
Den anden halvdel "Gøngehøvdingen" i udgivelsen i "Børnenes Bogsamling" var skuespillet "Salomon Baadsmand".
En identisk 2. udgave af disse hæfter udkom indbundet i 1910. (Det er jo egentlig en 3. udgave af det oprindelige skuespil).

Du kan downloade Etlars originale udgave af skuespillet fra 1899 her, hvis du har logget ind først.

"Gøngehøvdingen" 1907.

I 1907 indgår Folketeatret en aftale med Augusta Etlar om at få lov til at opføre Bruns "Gøngehøvding" en sidste gang mere, mod at Carit Etlars skuespil "Lauge med den tunge Hånd" opføres på teatret i 1908, og det bliver de enige om.
Selv drager hun på tourné i Jylland.

Spangsbergs hotel og teater.
Hotel Spangsberg med Esbjerg Teater som det så ud omkring 1907. Her havde Carit Etlars
egen "Gøngehøvding" urpremiere den 12. januar 1907. Teatret var startet i 1882 i en
tilbygning til Hotel Spangsberg i Strandbygade. Denne tilbygning blev revet ned i 1892.
Et halvt år senere var dette teater bygget og blev indviet den 9. november samme år.
Hotellet og teaterbygningen blev revet ned i 1978. Gammelt postkort. Omkring år 1900.

Augusta Etlar havde besluttet at få opført Carit Etlar og sit eget, og den "eneste rigtige" Gøngehøvding, men alle teatre hun havde henvendt sig til for at få opført skuespillet, havde afvist med den begrundelse at Etlars egen Gøngehøvding ville være for dyr.
Zangenberg.
Christian Zangenberg.
Fra tidsskriftet "Teatret" 1906.

Marius Berggren.
Marius Berggren.
Avisudklip uden kildeangivelse.
Augusta Etlar, der jo endnu ikke selv havde teaterbevilling, engagerede så teaterimpresarioen Folmer Hansen til at lede en provinstourné med sin og Etlars egen "Gøngehøvding", imod at Augusta Etlar selv bar den økonomiske risiko.
Hun fortæller i sine erindringer, at grunden til at hun et par år tidligere havde solgt villaen "Etlars Hus "ud mod Vældegaaardsvej i Gentofte, var for at have penge i baghånden til et sådant teaterprojektet.

Folmer Hansen satte "Alle sejl til". Kongelig skuespiller Christian Zangenberg tilrettelagde og iscenesatte. Teatermaler Carl Lund malede dekorationerne (som senere blev kopieret til brug på Casino).
Kostumerne blev købt i Wien, hos Wiener Kostume-Atelieret "Alexander Blascke und Wenternitz", efter tegninger af professor Leffler i Wien.

Augusta Etlar skriver i sine erindringer at det var Atelier für Theaterkleidung "Ferch und Flotow" der leverede kostumerne. Dette "Atelier" var berømt for at levere kostumer af en sjælden pragt.
Er det er en erindringsforskydning, eller er det bevidst af Augusta Etlar, at da hun små 20 år senere udgiver sine erindringer, nævner et andet firma?

Musikken blev nykomponeret specielt til forestillingen af den dansk/tyske komponist Federhof-Møller.
Augusta Etlar fortæller:

Ny Musik skulde der til, mente Folmer Hansen, og denne skulde komponeres af Federhof-Møller i Berlin, F. H's Ven, en iøvrigt skøn og iørefaldende Musik, som kostede mig 500 Kr. Jeg overværede dens Tilbliven Stump for Stump dernede, og senere dens Indstudering i København under Dirigent Ulrich Andersen. For at denne Musik kunde udføres korrekt hver aften, maatte vi medtage et helt lille Sangkor af Gønger, hvoriblandt P. Bjørn, Skerner, tillige selve Orkesterdirigent Ulrich Andersen, der ønskede sin Frue som Ledsager, kortsagt ialt et vel indstuderet Personale stort 28 Personer, medens sjælden noget Provinspersonale maa overstige 16-18 Personer

Dirigenten Ulrich Andersen havde bl.a. været musikdirektør for " Arena Teatret" som var en del af Tivoli.

Skuespillerne blev engageret, og instruktøren skulle være kongelige skuespiller Christian Zangenberg.
Carl Hillebrandt var Gøngehøvdingen; Marius Berggreen var Mannheimer; Reckendorff var Esner; Frk Rigmor Nathansen var Karen Parsberg; Fru Krum Hunderup var dronningen; Thora Schmidt var Palle; Cohen var Ib. Charles Schwanenflügel spillede kongen, og Victor Montell havde sin skuespillerdebut i rollen som ridder Kørbitz.

Lidt før premieren besluttede Zangenberg, at han også ville spille "Gøngehøvdingen", og i den anledning krævede han nogle ændringer i skuespillet, således at "Gøngehøvdingen" fik en mere fremtræden rolle.
Det var Augusta Etlar imod, for som hun skriver i erindringerne: at hun ikke "kunde tillade nogen væsentlig Ændring i den af min Mand sanctionerede Bearbejdelse", altså med andre ord er dette en indrømmelse af, at det er hende selv der står bag skuespillet "Gøngehøvdingen", som Etlar Kort før sin død efterfølgende sanktionerede.

Men Zangenberg gav sig ikke så let, så det endte med at de mødtes om formiddage i små 2 uger i Zangenbergs hus, og tillempede skuespillet til Zangenbergs ønsker. Christian Zangenberg boede i en pragtfuld villa tæt ved Øresund, ikke så langt fra Augusta Etlar, på Carolinevej 17 i Hellerup, sammen med sin hustru skuespillerinden Alphonsa Constantia Steinbicker, og deres to børn Astrid og Knud.
Undervejs i "tilrettelægningen" af skuespillet stillede Zangenberg krav om yderligere betaling, for den ekstra brugte tid.
Zangenberg i sin stue.
Zangenberg i sin stue på Carolinevej. Fra "Hver 8 Dag" den 19. november 1905.
Stedet der er rammen om Augusta Etlar og Zangenbergs fælles 'Gøngehøvding'"

Om samarbejdet skriver Augusta Etlar:

Som Pennens Mand har jeg sjældent kendt nogen umuligere end netop Zangenberg, jeg ser ham endnu bore sine Hænder ind i det tykke graasprængte Haar, og med rullende Øjne raabe: 'En Replik, blot en eneste Replik her og der!'"

I vore dage er det lidt pudsigt at Augusta bruger udtrykket om sig selv: "Som Pennens Mand", og ikke i stedet: "Som Pennens Kvinde"!

Zangenberg krævede flere penge, hvis ikke, så ville han være medejer af "Gøngehøvdingen", med rettigheder for sig selv og sine Arvinger i evig tid. Det nægtede Augusta Etlar rædselslagen, og tog hjem til sig selv og "færdiggjorde" skuespillet.

Augusta Etlar havde Accepteret Zangenberg ønske om også at spille Svend Gønges rolle, og Zangenberg havde fået orlov fra Det kgl. Teater for at kunne det.
Zangenberg var berømt og kendt så det har været grunden til at han blev valgt, og han havde desuden været blandt vennerne i "Etlars litterære Salon" der regelmæssigt havde mødtes i Etlars hus i Gentofte, de sidste år i Carit Etlars liv.

"Gøngehøvdingen" havde premiere i Esbjerg, den 12. januar 1907.
Umiddelbart før premieren, på selve premiereaftenen kort før forestillingen skulle begynde, kom Zangenberg til Augusta Etlar og "forelagde mig et Dokument til Underskrift, da han ellers ikke vilde være i Stemning til at gennemføre Svend Gønges Rolle".
Dokumentet var et krav om medejerskab til "Gøngehøvdingen". Augusta Etlar nægtede at skrive under, men tilbød i stedet Zangenberg yderligere 500 kroner når tournéen var slut.
Augusta Etlar skriver i sine erindringer:

  Vi boede nogle Dage forud paa Stedet, hvor generalprøven fandt sted. Aftenen blev en stor Succes. Det overfyldte Teater brusede i Bifald som et oprørt Hav. Efter Tæppets Fald vilde Frembringelserne ingen Ende tage, tilsidst maatte jeg vise mig ved Herr Zangenbergs Arm.
  Efter Premieren samlede jeg Personalet til et festligt Aftensbord i Teaterhotel Spangenberg. Da Zangenberg traadte ind, ilede han mod mig med udbredte Arme, det store Stemningsbarn som han var, omfavnede mig og kyssede mig paa begge Kinder.
"Hvad kan De forlange mere!" udbrød han straalende, hyldet af hele Selskabet.

Nogle få citater fra anmeldelsen i Esbjerg:

  For fuldstændig udsolgt Hus aabnede her iaftes den Carit Etlarske Gøngehøvding Tournée sin Forestillingsrække gennem de danske Provinsbyer, og det blev en stor succes.
- - - - - - - - - -
  Alt i alt var det en sjælden god Udførelse Stykket fik, selv Statisterne (vort eget Gøngekor) var godt indexerede.
- - - - - - - - - -
  Efter slutakten vilde Fremkaldelserne ingen Ende tage. Først maatte Tæppet op for hele Personalet, dernæst fremkaldtes Herr Zangenberg flere Gange alene, endelig maatte Svend, Ib, Palle frem, mens Publikum vedblev at klappe meget kraftigt. Saa kom Herr Zangenberg atter frem alene og takkede Publikum paa det hjerteligste for den store Interesse, man havde vist. Atter brød Bifaldet løs og nu viste Herr Zangenberg sig paa Scenen med Professorinde Brosbøll, der modtoges med store Ovationer.

Efter premieren fortsatte tournéen til Aarhus, hvor den næste opførelse allerede skulle finde sted to dage efter.
Samme dag som premieren i Aarhus, mandag den 14. stod der i Jyllands Posten en lille positiv notits fra opførelsen i Esbjerg, som optakt til forestillingen paa Aarhus Teater samme aften:

"Gjøngehøvdingen"
  Tournéen med "Gjøngehøvdingen" der i Aften optræder paa Aarhus Theater, havde i Lørdags Aftes Premiere i Esbjerg, hvor Alt var udsolgt om Formiddagen til forhøjede priser. Forestillingen blev en stor Succes idet Publikum med stigende Ovationer hilste kgl. Skurespiller Zangenberg, de glimrende Dekorationer og det flotte Udstyr. Bifaldet kulminerede da Hr. Zangenberg i hjærtelige Ord takkede Publikum og udbragte et Leve for Folkedigteren Carit Etlars Minde, besvaret med rungende hurraraab. Derefter viste Fru Professorinde Etlar sig paa Scenen og hilstes med stærkt Bifald.

Men i Aarhus efter opførelsen mandag den 14. januar 1907 var man af en anden mening, og Jylland Posten skriver bl.a. i sin anmeldelse:
Annonce.
Jyllands Posten den 13. januar 1907.

  Sjælden er vist en ligegyldigere Theaterforestilling blevet reklameret op til en scenisk Begivenhed som den Fru Etlarske Tournés Opførelse af "Gjøngehøvdingen".
  Nu havde man troet, at man i hvert Fald for nogen Tid var blevet forskaanet for al denne uendelige Naivitet, umaadelig passende for Børn, men ligesaa upassende at yde voxne Mennesker. Og saa faaer vi minsanten en ny Bearbejdelse, som oven i Kjøbet - ved at udgive sig for "autentisk" gjør Fordring paa tvære bedre end den, vi Alle er opdraget med. En "kgl Skuespiller" gaar i Spidsen - og hele Landet skal juble over denne Skat, der kastes det i Skødet.
  Og det synes jo, som om Jublen vil følge "Skatten". Dækket med den hedeste, over hele Landet telegraferede Esbjergbegejstring kommer Tournéen til os. Og Aarhusianerne vilde øjensynlig ikke staa tilbage for Esbjerg: fuldt Hus, ustandselig Begejstring, Fremkaldelser osv osv, alt hvad der hører til den "store Succes". Det Publikum, Stykket nærmest henvender sig til, vil indfinde sig overalt, hvor Tournéen kommer frem. Og det vil skæppe godt i Kassen, hvad jo Ingen kan have ondt af.
  Den kongelige Hr. Zangenberg spille alle Danskes Svend Gønge som man nu engang vil have det, og han faar Jublen ned over sit Hoved, hver Gang han blot viser sig. Man maa forbauses over den Friskhed og Energi, hvormed han kaster sig ud i alt dette. Om det er ham helt værdigt at spille Bulder og Balladekomedie i et Gong-gongstykke som dette, er jo et andet Spørgsmaal.
  Om de Andre - man tilgive os, at man ikke kan faa sig til alvorligt at drøfte en saadan Forestilling, hvor der ikke kræves andet end en uhyre Bunke Naivitet - og den syntes ingen af de Optrædende at mangle. Helt vemodigt var det at gjense Hr. Schwanenflügel i dette Selskab. Han hilstes med Bifald ved sin Indtræden.

Sidste planlagte forestilling i Aarhus var lørdag aften 19.30. (18. januar). Men en ekstraforestilling blev det til om søndagen, hvor børn under 14 år, fra klokken 12 middag, kunne købe billetter til halv pris.

Den 29. januar bringer Jyllands Posten dette forlydende, - - - nej, det må nærmere betragtes som en advarsel mod tournéen, fra Randers som ikke ønskede besøg:

  Efterat Randers ny Theater nu har existeret i to Aar, turde det være en fastslaaet Kjendsgjerning, at Byen i Et og Alt er i Stand til at magte den Opgave, som adskillige Medborgere i sin Tid modtog med betænkelige Miner. Theatret er i denne Sæson lejet ud hver eneste Aften far 1. Septbr. til 1. Maj. I Parantes bemærket kan dette selvfølgelig medføre den Ubehagelighed, at Byen gaar tabt af en saa kunstnerisk Nydelse som "Gjøngehøvdingen" Tournéen.


Aarhus Theater.
Aarhus Teater fra tiden omkring tourneen med "Gøngehøvdingen". Gammelt postkort.

Jubilæumsforestillingen.
Den halvtredsindstyvende forestilling, jubilæumsforestillingen, fandt sted to måneder efter tourneens start, og man var nu vendt tilbage til Aarhus Teater.
Søndag den 3. marts skriver Jyllands Posten om jubilæumsforestillingen:

"Gjøngehøvdingen" jubilerede i Aftes paa Aarhus Theater. Med Jubilæumsgjæster var det meget smaat -
Fru Etlar.
"Fru Etlar paa sin Gønge
Ej tjente vid're mange Penge".
Alfred Schmidt i "Blæksprutten".
Side 26-27, 1907.
Theatret stod gabende tomt, med ved Publikums og Professorindens forenede Anstrængelser lykkedes det at faa Feststemningen frem. Fruen havde taget Plads oppe i Kronprins Christians Loge, hvorfra hun næsten ustandselig bombarderede sine Gjøngedrenge og Gjøngepiger med mægtige Paaskeliliebuketter, Skuespillerne slog om sig med alle de gruelige Vittigheder, de har samlet sammen, og Publikum klappede og hyssede og peb, særlig det Sidste. Efter hvert Akt var der en større Pibekoncert, og det hjalp ikke, at Politiet en Gang imellem gjorde Indhug og satte de værste "Pibere" paa Døren. De var efter sidste Akt talrige nok til at forhindre, at Professorinden kunde vise sig for aabent Tæppe for at modtage den hyldest, der dog sikkert var udebleven. For "Gjøngehøvdingen" har ikke vundet ved at blive opført 49 Gange.

Tournéen måtte selvfølgelig også nævnes i årets "Blæksprutte", Augusta Etlar stående bag tæppet og kigge gennem hullet ud på et næsten tomt teater.

Uden at tage stilling i det rigtige eller forkerte hun gjorde med sin "Gjøngehøvding", så må hun have været en "stærk" kvinde, for at kunne overleve det ene nederlag efter det andet.
Denne fiasko tournéen havde været, havde kostet hende det ene hus i Gentofte, og det eneste hun havde opnået var at blive gjort til grin. Alligevel fortsatte hun ufortrødent i samme spor resten af livet.

I 1908 fik Augusta Etlar selv en provinsteaterbevilling af justitsministerriet. Teaterdirektør Axel Jacobsen overtog denne bevilling i nogle år, men han turde ikke give sig i kast med "Gøngehøvdingen", men foreslog Augusta Etlar i stedet at dramatisere "Fangen paa Kalø", hvilket Augusta Etlar gjorde samme 1908-sommer i Gentofte.
Skuespillet blev iscenesat af P. A. Rosenberg og opført i Silkeborg, med premiere sidst i August. Indtil jul turneredes der med skuespillet i provinsen, og det blev også opført i Aarhus, og i Odense.

Aarhus Teater 1903-04.


Skuespillerinden Jesta Berg.
Jesta Berg som "Dronningen"
i Gøngehøvdingen.
Aarhus Teater 1903.
Avisnotits.
Jyllands Posten. Den 1. november 1903.
Denne forestilling er også nævnt på websiden om Bruns version af skuespillet "Gøngehøvdingen", for det er underligt nok Bruns skuespil der bliver opført på Aarhus Teater denne sæson, og ikke Carit Etlars egen nye "Gøngehøvding".
Måske er her overset noget, men umiddelbart kan der ikke findes noget om en eventuel indsigelse fra Augusta Etlars side, i anledning af denne Brun-opførelse?

I sæsonen 1903-04 blev "Gøngehøvdingen. Folkeskuespil i 5 Akter (7 Afdelinger)" opført 26 gange på Aarhus Teater. Premieren var lørdag den 1. november 1903.
Jyllandsposten skiver den 2. november, dagen efter premieren, bl.a. i anmeldelsen:

  Det er sikkert et heldigt Greb, Direktøren har gjort, da han tog "Gøngehøvdingen". De raske Gønger med den ædle Svend Povelsen i spidsen har altid udøvet en uimodstaaelig Tiltrækningskraft paa det store Publikum og ganske særlig paa Landets. Det er i saa Henseende ret betegnende, at da de Toustrups Bønder for en god Del Aar tilbage følte Trang til at dupere de overlegne Aarhusianere med noget Komediantvæsen, var det "Gøngehøvdingen", de valgte.

Succesen var så stor at Jyllandsposten dagen efter, den 3. november, må advare om at det måske ville blive svært at få billetter til de kommende forestilling:

Aarhus Theater der hele denne og rimeligvis ogsaa de næste Uger vil leve højt paa "Gøngehøvdingen", beder os bringe til landboernes Kundskab, at da der allerede er indgaaet flere Billetbestillinger til saavel Landboforestillingen paa Lørdag som til Forestillingerne de to førstkommende Torsdage, anmodes Landboerne og Udenbyesboende om snarest at indsende Bestillinger til Theatrets Billetkontor, der modtager Ordrer uden Overpris.

Benjamin Pedersen.
Teaterdirektør Benjamin Pedersen
spillede selv Ib de to første uger,
hvorefter rollen blev overtaget
af Otto Conradsen.
Fra Albert Bayers "Aarhus Theater".
Nordisk Forlag 1925.
Det var dengang normalt ikke muligt at ringe til teatrets egen telefon, telefonnummer 167, og bestille billetter. Men på grund af den overvældende interesse bestemte teatret direktør, Benjamin Pedersen at gøre en undtagelse, således at landboerne kunne ringe til regissøren og erkynde sig om, hvorvidt der endnu er billetter at faa til "Gøngehøvdingen".

Lørdag den 14. november var der en lille pause i Gønge-forestillingerne.
Denne dag gæstede Det Kongelige Teaters fornemste skuespillere Emil Poulsen og fru Anna Poulsen teatret. Her var det oplæsning af 2. akt af Henrik Ibsens "Vildanden".
Med på programmet var også 2. Akt af Drachmann skuespil "Vølund Smed", som de reciterede med musikledsagelse af Fini Henriques, som havde skrevet musikken til skuespillet. Henriques spillede selv fra sin egen "Billedbogen", som er små klaverstykker vel mest for børn.
Et musikeksempel fra "Billedbogen" ligger på YouTube...
Henriques første Hustru Adda Johanne Elfride von Krogh ledsagede sin mands violinspil på flyglet i Wieniawskis Mazurka. Fru Henriques var meget musikalsk og en udmærket Pianistinde.
Wieniawski var ham hvis 2. violinkoncert blev omtalt som bedre end Beethovens.

Se, det var kultur midt i alle Gøngerne, har det bedre aarhusianske borgerskab syntes.
Omtalen i avisen dagen efter, den 15. november 1903, var selvfølgelig helt overvældende. "Saa stor Jubel hører man sjældent i Aarhus Teater. Den steg til formelige Ovationer".
Den lille anmeldelse slutter med at fortælle om Henriques at han "altid river Publikum med, og som i Aftes foranledigede et saa vildt Bifald, at han Gang paa Gang maatte frem og fortsætte. En lignende Begejstring har man næppe nogen Sinde før været Vidne til her i Aarhus".

Den sidste opførelse på Aarhus Teater af "Gøngehøvdingen" i "denne runde" i 1903, er torsdag den 26. november.

Jeg vover en kommentar til anmeldelsen ovenfor, fra premieren, hvor "de Toustrups Bønder" nævnes. Det er ganske vist et langt spring tilbage i tiden, men kan passende tilføjes her.
"Illustreret Tidende" havde den 12. maj 1867, en artikel om hvad det var for en begivenhed med "de Toustrups Bønder", som omtaltes i anmeldelsen:

  I Nærheden af Himmelbjerget, omtrent fire Miil sydvest for Aarhus, ligger Toustrup Sogn, hidindtil Ukjendt af den store Verden, men fra nu af mærkelig ved, at paa denne afsides Plet, langt borte fra Hovedstadens vækkende Indflydelse, har den første dramatiske Landboforening dannet sig.

Det gamle Aarhus Teater.
Det gamle Aarhus Teater i Kannikegade.
Fra Albert Bayers "Aarhus Theater".
Nordisk Forlag 1925.
Ungkarl Niels Jensen Toustrup var startet meget tidligt som barn med at læse Holberg, og da ham var blevet konfirmeret, blev hans drøm at "at lave en Comedie". Det lykkedes at få andre fra landsbyen med på ideen, og det første teaterstykke man spillede var "Ulysses var Ithacia", som blev opført på lergulvet i den unge Niels Jensens stald. "Skuespillerne" vovede ikke at optræde offentligt, for ikke at blive til grin, og bar derfor masker. Kulisserne var en del hestedækkener, og kostumerne hvad man havde ved hånden af tøj.
Stykket morede det indbudte publikum og året efter blev det endnu en Holberg komedie "Diderich Menschenschreck eller Hr. von Donnerburg".
Også denne forestilling var en succes og man fortsatte året efter med Thomas Overskous lystspil "Pak".
"Pak" blev ikke den store succes, og da Toustrup på en tur til Aarhus, havde han set "Gøngehøvdingen" på Aarhus teater, var han blevet så begejstret, og Svend Povelsen blev hans store ideal, og kunne han ikke blive Svend Povelsen i virkeligheden, så kunne han dog blive det på scenen.
Så Niels Jensen Toustrups næste sæson blev med en opførelse af "Gøngehøvdingen".
Hele projektet endte med at Niels Jensen med hele sin teatertrup af bønder drog fra Toustrup Sogn og til Aarhus, hvor han opførte sin "Gøngehøvding" på Aarhus Teater.
Det var i det gamle teaters tid under teaterdirektør Miller, og Niels Jensen har formentlig selv måttet betale for leje af teatret for at opføre sin "Gøngehøvding".
Opførelsen blev både en succes og en fiasko, men en begivenhed der huskedes årtier efter. Hvorvidt Niels Jensen benyttede Bruns skuespil til sin forestilling, eller om han selv havde dramatiseret sin "Gøngehøvding" efter Carit Etlars roman, fortæller historien ikke noget om.
Niels Jensens foretagsomhed bragte ham i øvrigt vidt, nemlig helt ind i Folketinget.

Teaterdirektør Vilhelm Petersen, havde været blandt tilskuerne til den "Jydske Gøngehøvding", og mange år senere inspirerede denne forestilling ham til en revyforestilling.
Vilhelm Petersen var pludselig var kommet i bekneb, og skulle hastigt sætte en ny revy op på Frederiksberg Morskabsteater, det nuværende Betty Nansen Teater på Frederiksberg Alle.
Grunden til hastværket var at skuespiller William Gerner pludselig var død den 31. oktober 1899, "midt i" den revy man netop spillede på teatret, "Paa Livets Keglebane", og hvor alene titlen på revuen var upassende efter Gerners pludselige død.
Så teaterdirektør Vilhelm Petersen fik forfatteren Peter Fristrup (det er ham med "Svend, Knud og Valdemar") til at skrive en ny revy, en parodi på "Kameliadamen" i jysk mundart, efter Dumas roman, inspireret af den jyske Toustrup-Gøngehøvding.
Vilhelm Petersen fortæller i sin erindringsbog "Foran og bag Kulisserne", Hage og Clausens Forlag 1931:

  Idéen til denne Parodi havde jeg faaet ved paa Aarhus Teater at se nogle af Omegnens Landboere spille Gøngehøvdingen med den senere kendte Folketingsmand Jensen-Toustrup i Titelrollen. Rent bortset fra, at næppe nogen af de landlige Dilettanter havde Talent, var alene det, at faa Gøngehøvdingens højstemte Replikker serveret i ægte bred, jydsk Mundart, af uimodstaaelig komisk Virkning for et Københavnerøre.

Gøngehøvdingen. Casino 1909.


Modelteatrets tableau.
Slutningstableauet med Palle med trompeten stående på Volden. Forslag til figuropstilling fra
modelteatrets "Gøngehøvding", som er kopieret fra "Casino".
Fra Alfred Jacobsens teksthæfte, som er autoriseret af Professorinde Augusta Etlar, 11 oplag, 1918.
Dette slutningstableau er hverken af Etlar eller Augusta Etlar, men er "opfundet" til begivenheden
af forfatteren P. A. Rosenberg.
Året 1909 bød på mange begivenheder. Der var ministerkrise og Regeringen Zahle trådte tilbage sidst i oktober. Skuespillerinden Anna Larsen rystede teaterverdenen fordi hun forlod scenen til fordel for religionen. Anna Larsen var, sammen med sin veninde skuespillerinden Anna Lewini, blevet grebet af den norske vækkelsesprædikant Pastor Barratts "Tungetaler-sekt".
Sidst på året døde den folkekære Prinsesse Marie, som både boede i det gule palæ i Amaligeade, men som også boede på Bernstoff slot, og således var Etlars nabo. Hun blev begravet ledsaget af et kæmpe folkeoptog gennem København. Alle Københavns kirkeklokker ringede da prinsessen kiste blev ført fra Ansgarkirken på Nørrebro og ind igennem Amaliegade og til Holmens Kirke.
Hele byen sørgede og der var tændt lys i vinduerne i mange hjem.

Men året 1909 begyndte med en kæmpestor fest i København: fejringen af 250-året for "Stormen på København" den 9. februar 1659.
Der var mindegudstjenester i alle byens kirker. I gudstjenesten i Holmens kirke deltog kongeparret, Kong Frederik den 8. og Dronning Louise med deres børn.
Også teatrene bidrog til festlighederne, og i "Cirkus Variete" var, foruden russiske dansere og franske cyklister, især den hollandske dobbeltkvartet populær. I Cirkus var festforestillingen begyndt med den danske og den hollandske nationalsang, og det hele sluttede med at dobbeltkvartetten sang hollandske sange, og til allersidst "Kong Christian" på dansk, under stor hyldest.
Begejstringen for hollænderne skyldtes at der havde været hollandske matroser med i forsvaret af København i 1659.

Avisannonce.
Dagens Nyheder. Den 11. februar 1909.
Casino fejrede også begivenheden, og var også festligt udsmykket på facaden, og i anledningen var det besluttet at Carit Etlars "Gøngehøvding" skulle opføres.

I 1907 havde det være Zangenberg der havde bidraget med en bearbejdelse af "Gøngehøvdingen". Denne gang var det P. A. Rosenberg der foretog ændringer og tilføjelser, blandt andet en indledningsprolog, flere sange, samt en tilføjelse til skuespillets slutning, tableauet "Stormen på København".
Dekorationerne blev malet af teatermaler Carl Lund, og var en kopi af de dekorationer han malede til Augusta Etlars tourné rundt i Jylland i 1907. Grunden til at der blev malet nye var ganske enkelt størrelsesforholdet. De oprindelige var for små til scenen på Casino.
De oprindelige dekorationer var forblevet på Aarhus teater efter 1907-tourneen, og blev genbrugt i genopsætningen af "Gøngehøvdingen i Aarhus i 1909-10.
Den 11. februar 1909 havde "Gøngehøvdingen, Folkekomedie med Sange og Kor i 5 Akter (8 Afd.)" premiere på Casino. Dette er den allerførste opførelse af "Gøngehøvdingen" på Casino, og det er i den nye rosenbergske version.

Ved generalprøven var der indbudt 1200 soldater, der med deres brug af hænderne gjorde det til en festforestilling. Da "Kong Christian" blev spillet i mellemakten rejste alle soldaterne sig op og gjorde honnør for nationalsangen. Da generalprøven var forbi rejste den tidligere konseilspræsident I. C. Christensen sig fra sin plads midt i første parket og sagde: "Soldater af Hær og af Flaade! Lad os bringe en Tak til dem, der har fremstillet disse Billeder af vort Fædrelands Historie. Et trefoldigt Leve for vor Konge og vort Fædreland!" Alle rejste sig og råbte Hurra.

Tilskuerne var mødt op i festdragt, Herrerne i Kjole og hvidt, og Damerne i lyse Toiletter. På hvert sæde var der lagt dagbladet Nationaltidendes mindehæfte for 250-året, der i ord og billeder fortalte om begivenheden.
Fru professor Carit Etlar sad i en af sidelogerne.

Gøngehøvdingen.
Ellen Rindom og Holger Reenberg
i "Gøngehøvdingen", Casino 1909.
Fra Robert Niiendams "Casino".
Korchs Forlag 1948.
Før sidste akt i forestillingen, skete der imidlertid noget. Avisen Dagbladet skriver:

  Da Nationalsangen blev spillet som Indledning til Tableauet fra Volden ved Rosenborg Slot, rejste Publikum sig og hørte den staaende; Lige idet Tæppet skulde gaa tilvejrs, sprang en Herre, der havde Plads paa første Række i Balkonen, op og udtalte med høj fast Stemme, saaledes at hvert Ord hørtes over hele Salen; "Mine Damer og Herrer! 'Socialdemokraten' har i Dag skrevet, at Kong Frederik den Tredie var et Skadedyr. Skal vi sende de Ord tilbage til Rømersgade, og skal vi udbringe et Leve for de Helte, der kæmpede for 250 Aar siden"

Enkelte prøvede at hysse, men hele salen brød ud i jublende bifald, og orkestret spillede en touche, og der råbtes hurra. Derefter blev nationalsangen sunget igen.
(I Rømersgade havde socialdemokraterne hus.).
Da bifaldet stilnede af fortsatte forestillingen, men efter en ny fædrelandssang, som Rosenberg havde indlagt i det sidste akt, og som Hr. Seemann foredrog meget smukt, begyndte klapsalverne igen og fik en hel demonstrativ Karakter.
Der var selvfølgelig mange fremkaldelser og Casinos direktør Fritz Petersen måtte også på scenen.

Aarsagen til protesten under forestillingen skyldtes protest mod en lang række meget kritiske og nedladende artikler, som avisen Socialdemokraten havde bragt i ugerne op til festlighederne, med overskrifter som "Festen for Danmarks Lemlæstelse og Folkets Ruin".
Det Kongelige Teater deltog også i festlighederne med en gratis forestilling, eller som Socialdemokraten kaldte det en "Krigs-Fest Forestilling", og Socialdemokraten skriver bl.a. i avisen den 12. februar i sin anmeldelse af forestillingen:

  Teatret var, Ligesom Kasino ved Generalprøven på "Gøngehøvdingen" fyldt med menige Soldater og Underofficerer af Hæren. Dog med Undtagelse af Parkettet, som var forbeholdt officererne, og Balkonen, som var smykket med Officersfruer, blandt hvilke Hr. I. C. Christensens runde Ansigt huldsaligt smilede og smilede.

Det var "Elverhøj" Det Kongelige Teater havde på plakaten som festforestilling, og Socialdemokraten slutter sin anmeldelse med:

  Vi overværede ikke Opførelsen - skæmmet af Erfaring, og fik saaledes heller ikke Lejlighed til at se, om Hr. I. C. Christensen optraadte efter Kristian den fjerde. Men det har han nok gjort.

I. C. Christensen fik set noget teater i disse dage! Han var ikke populær blandt socialdemokrater. Han havde måttet trække sig tilbage efter Albertis fald, og undgik med nød og næppe selv at blive draget med ned.
Han var en periode i 1909 forsvarsminister, og gik voldsomt ind for det nye befæstningsanlæg omkring København. Dette kæmpeprojekt blev kort efter festlighederne forelagt folketinget af konseilspræsident Neergaard og vedtaget. Og i årene efter 1909 blev dette, skulle det hurtigt vise sig, totalt værdiløse militære kæmpeanlæg bygget, hvoraf mange rester i vore dage stadig står tilbage, som en grøn ring omkring København.

Socialdemokraten havde selvfølgelig også en mening om Carit Etlars skuespil på Casino og skriver bl.a. den 12. februar i en kort anmeldelse:

Gøngehøvdingen.
  Maa vi bede om den gode gamle dramatisering af "Gøngehøvdingen", som M. V. Brun havde lavet, og som salig Abrahams aldrig forgæves tog sin Tilflugt til, naar Folketeatret var i Vaande. Saa naiv den ogsaa var, saa var den dog langt at foretrække for den Bearbejdelse af Carit Etlars Roman i patriotisk Nick Carter-Stil, som Kasino spillede i Aftes, og som der forøvrigt ikke er nogen Grund til at komme nærmere ind paa.

Anmeldelsen fortsætter med:

  Hver Gang Orkesteret i en Mellemakt havde spillet en Fædrelands-Melodi, rejste en Publikummer sig op og vidnede til Fordel for 1659. En af dem var meget Vred på "Social-Demokraten". Han sluttede med at udbringe et Leve Frederik den tredie.

Socialdemokraten afslutter anmeldelsen med at fremhæve tre af statist-rollehavere, som "med Hæder havde repræsenteret Kanonføden henholdsvis paa dansk og svensk Side. De andre fik til Gengæld alle Fremkaldelserne".

Casino beholdte forestillingen på programmet efter festlighederne, og ugebladet "Hver 8 Dag" skriver den 21. februar 1909:

  "Stormen paa København har bragt Kasino paa Tanken om at genopføre den evige Gøngehøvding, der nu i P.A. Rosenbergs bearbejdelse netop ender med Stormnatten.
Og hvem kan være i Tvivl om at Hr. Reenberg er en fortræffelig Fortolker af den tapre Gøngehøvding med det noget tunge Sind. Eller at Hr. Neumann, klædt i Huder og Skind er en udmærket Ib. København vil sikkert blive stormet paa Kasino, selv længe efter at Vinter er bleven til Vaar og Hr. Fritz Petersen har hermed faaet et Kassestykke.

I forbindelse med denne opførelse i 1909 blev der udgivet nogle postkort fra forestillingen, fotograferet af Johan Carl Gotthilff Reiffenstein-Hansen. Billedet tilhøjre herover fra Robert Niiendams bog eksisterer også som postkort. Herunder er tre flere:

Gammelt postkort.Gammelt postkort.
Postkortet til venstre: Sofus Neumann som Ib, og Holger Reenberg som Svend Gønge.
Til højre: Holger Reenberg som Svend Gønge og Ellen Diedrich som Karen Parsberg.

Gammelt postkort.
Sofus Neumann spiller Ib, Edith Buemann er Palle, Kulsoen er Gerda Christoffersen, Svend Gønge er Holger Reenberg.

Aarhus Teater. Sæsonen 1909-10.

I Jylland fulgte man på Aarhus Teater Casinos succes op året efter. Fredag den 11. februar 1910 var der ingen forestilling på teatret, på grund af generalprøven på "Gøngehøvdingen", som skulle spilles i Carl Lunds dekorationer fra Augusta Etlars egen turne igennem Jylland i 1907. Kulisserne var forblevet på Aarhus teater efter sidste forestilling.
Gunnar Helsengreen havde rollen som Svend Gønge.

Selve premieren var søndag aften klokken 19.30, den 12. februar 1910. Her er den hårde anmeldelse i Jyllands-Posten efter premieren:

"Gøngehøvdingen".
  Naar Theatret vil spille Folkekomedie - og det skal det, saa sandt som det ikke er en litterær, men en folkelig scene -, saa tyder det vel ikke paa stor Opfindsomhed atter at ty til "Gøngehøvdingen"; men paa den anden Side er der snart en Menneskealders Erfaring for, at ingen sikrere Træffer findes, end dette bredt anlagte, i alleregentligste Forstand folkelige Skuespil, skaaret ud af en roman, som ingen Dansk ikke paa et eller andet Tidspunkt af sit Liv har læst sig varm ved.
Den oprindelige Dramatisering skyldtes Professor Østergaard; derefter fulgte for et Par Sæsoner siden den Zangenbergske Udgave, som ved Fru Brosbølls Medvirken fik Etiketten "autentisk" hæftet paa sig. Endelig har nu Hr. Rosenberg haft det under sine Hænder. Og i den Form, han har givet det, er det i Aar blevet opført paa Kasino i Kjøbenhavn; og det er vist ogsaa den, Theatret her anvender.
  Situationerne og Personerne er imidlertid gjennem alle Redaktionerne de samme vel kjendte. Dialogen er lige bestemt uægte og lige blottet for Vid, og Menneskeskildring findes der ikke deri; men der er Bulder og Spektakel, Slagscener, Krudtrøg, Ædelmod, Heltemod og Nederdrægtighed nok til hed Publikumsbegejstring. Nogen Anbefaling af Stykket er overflødig, Kritik forgjæves. Lad det være nok at berømme Theatret for den ødsle Flothed, hvormed det var sat i Scene. Hr. Carl Lund for de overmaade smukke Dekorationer, og Personalet for det Humør og den friske Naivitet, hvormed de var gaaet til at løse disse Opgaver, der netop ikke stiller andre Krav.

Avisannonce Aarhus Teater.
"Demokraten". Aarhus 11.februar 1909.
Dagbladet "Demokraten" i Aarhus skriver blandt andet om "den yndige Forestilling", at man...

  ...manglede egentlig blot den kære Professorindes barnlig glade Smil fra Fremmedlogen og hendes smaa kokette Violbuketter der burde have drysset ned over Helsengreen og alle hans tapre Gønger.

Lidt mere fra samme anmeldelse i Demokraten:

  Selve udførelsen er der forøvrigt ingen Grund til at komme nærmere ind paa. Derimod kunde der nok være Anledning til at granske efter Aarsagerne til at Direktør Jacobsen sætter dette i alle Retninger elendige Teaterstykke op og ofrer Udstyr paa det, som var bedre Opgaver værdig. "Gøngehøvdingen", som den blev spillet, er dramatiseret af Fru Professorinde Etlar og affilet af P. A. Rosenberg. Desværre har han ikke brugt Grovfilen, og alle de Uhyrligheder som Stykket frembød, da det - o salig Ihukommelse - blev spillet af Gøngemors Tourné, var endnu tilbage.

Navnet "Gøngemor" var en lille ondskabsfuldhed rettet mod Augusta Etlar. Under hendes tourné i 1907, var der i en avis fejlagtigt brugt et billede af M. W. Bruns datter operasangerinden Johanne Brun, hvorunder der var skrevet "Gøngemor".
Denne forveksling gav anledning til en hel del moro og vittige kommentarer i aviserne.
Så dette øgenavn måtte hun siden finde sig i, og det nævnes af og til i omtaler om hende i datiden aviser, når "snakken" er om Augusta Etlar.
Det har pint hende så meget at hun næver denne bagatel i sine erindringer 15 år senere.
Brun var ham der havde dramatiseret den første "Gøngehøvding".

Det blev til ialt 22 opførelser på Aarhus Teater af "Gøngehøvdingen" i denne omgang.

Odense teater 1911-12.

På Odense Teater havde direktør Jens Walter startet sæsonen den 15. oktober med en klassiker, Adam Oehlenschlägers "Axel og Valborg", men det var ikke nogen ubetinget succes. Det efterfølgende skuespil, der blev sat på Plakaten, var Emma Gads omarbejdede skuespil "Aabent Visir", som i den nye version kom til at hedde "Barnets Ret".
Disse to begrænsede succeser har formentlig været en medvirkende grund til at man nu satte "Gøngehøvdingen" på plakaten.
Den 25-årige skuespiller Herman Florents var en kæk og mandig Svend Gønge, Peter Christiansen spillede Ib; Frøken Minka Hørsted var Palle; Fru Schiødte Petersen var Kulsoen og Arne Jensen var Kong Frederik.

Det var Etlar og Augusta Etlars egen version fra 1899, der blev Opført. Karl Schmidt skriver i "Odense Teater", udgivet 1914:

  ...en forøvrigt ganske dilettantmæssig og tarvelig dramatisering af Carit Etlars bekendte Roman Gøngehøvdingen, - foretagen af Digterens Enke, der havde nedlagt Forbud imod M. W. Bruns hidtil benyttede virkningsfulde Bearbejdelse.

Fyns Venstreblad skriver bl.a. i anmeldelsen:

  Stykket var sat op med megen Flothed, og under Kanontorden og Sværdenes Klirren genoplevede man sin egen lykkelige Barndom, da man selv spillede Gøngehøvdingen, omend paa Dukketeater.

Efter igen kun en beskeden succes med "Gøngehøvdingen" på Odense Teater, fulgte en sikker succes, "Hans Højhed" i Karl Larsens oversættelse af Wilhelm Meyer-Försters skuespil, som blev opført året ud.
Det nye år startede også godt i Odense med M. W. Bruns "Ridderen af Randers Bro", hvor Florents også brillerede i rollen som Svend Trøst.

Florents stavede sit efternavn forskelligt. Med et z i efternavnet var han en meget benyttet stumfilmskuespiller.

Annonce.
Ekstra Bladet den 2. september 1916.

Carl Hillebrandt.
Carl Hillebrandt som Svend Gønge.
"Vore Damer" den 27. september 1917.

1916. Casino - Festforestilling i anledning af 100-årsdagen.


Inger Bolvig som Palle.
Inger Bolvig som Palle.
Hun havde sin debut
i denne rolle.
"Vore Damer" sep. 1918.
"Gøngehøvdingen" blev opført i 1916 i anledning af Carit Etlars 100-årsdag.
P. A. Rosenberg havde bearbejdet igen, og havde også til denne forestilling forfattet en prolog.
Prologen var på vers, som Rosenberg selv fremsagde, og hvori Rosenberg betegner Etlar som "Mandsviljens Sanger".
Scenen var en efterårsskov hvor Rosenberg stod foran en kæmpehøj med en runesten hvorpå inskriptionen var navnet "Carit Etlar".
Du kan læse prologen nederst på siden om Rosenberg...

Rosenberg havde foretaget en yderligere "bearbejdelse" af skuespillet, hvor grundlaget var Rosenbergs egen version fra 250 års mindeforestillingen i 1909 for "Stormen paa København".
Og også denne nye bearbejdelsen havde fået Augusta Etlars accept.

Holger Reenberg spillede igen Svend Gønge. Astrid Neumann var Palle, og Ib blev spillet af Christian Schrøder. Regnar Bjelke var Tam; Amanda Lund var kulsoen; og Vilhelm Birch var Borgermester Nansen.

Efter tæppefald blev Augusta Etlar ført ind på scenen af teaterdirektør Herman Petersen som takkede for den hyldest der var vist digterens minde. Derefter gjorde Augusta Etlar honnør for publikum, og takkede for de blomster som direktøren overrakte hende, og for det bifald publikum havde givet hende.

Schrøder var ikke det rigtige skuespillervalg, for han havde været involveret i Gøngehøvdingen-stumfilmen i 1909, som Augusta Etlar dengang forsøgte at nedlægge forbud imod.
Og der blev anket over at "Ib" talte fynsk.

I efteråret 1917 overtager Carl Hillebrandt rollen som Svend Gønge efter Holger Reenberg. Det var Hillebrandt der oprindelig skulle have kreeret den første "Gøngehøvding" på Augusta Etlars tourne i Jylland i 1907.

Denne Rosenbergske Etlar-version af skuespillet forstætter, med nogle pauser, indtil slutningen af sæsonen 1917-18.

- - - - - ooo0ooo - - - - -

1926. Casino

Vignet fra teaterprogrammet.
Casino i Amaliegade. Vignet fra forsiden af teaterprogrammet sæsonen 1924-25.
Sidste forestilling før teatret lukkede var den 1. april 1939. Teaterbygningen fungerede efterfølgende
som lager indtil begyndelsen af 60'er, hvor det nuværende hæslige hus, Amaliegade 10, blev opført.
Casinos magasinbygning i baggården fik lov til at ligge til op mod nutiden.
Teaterbillet.
Casino teaterbillet.
Den 22. december 1933.

I sine erindringer betegner Augusta Etlar året 1926 som hendes og Etlars 50 års samarbejds-jubilæum. Og i denne private anledning fik hun "Casino" til at opføre Gøngehøvdingen. Og Augusta Etlar prøvede også at få teaterdirektør Svend Wedel til at tage på turne med "Gøngehøvdingen" landet rundt. Men han afslog med den begrundelse at "en anden "Gøngehøvding" blev spillet".

Lørdag den 13. februar 1926 har denne anden "Gøngehøvding" premiere på Casino.
Kiss Gregers.
Kiss Gregers. Fotokort fra 1920'erne.
Der eksisterer indspilninger med
Kiss Gregers, på gamle 78'ere.

Carl Hillebrandt er Svend Gønge, Kiss Gregers er Karen Parsberg, Astrid Neumann er Palle, Kaj Paaske spillede Ib, Jutta Lund er Kulsoen; Victor Montell og Brechling er de fjendtlige officerer; Viggo Wiehe er kongen og Ingeborg Gandrup er Dronningen.

Montell havde tidligere haft sin teaterdebut som ridder Kørbitz tilbage i Etlar-tournéen i 1907.
Kiss Gregers var i de år Danmarks helt store sangstjerne, og havde hovedrollerne i alle datidens store operetter. Hun var tre år tidligere blevet gift med instruktøren af denne Gøngehøvding-opførelse.

Tidsskriftet "Teatret" skriver i marts 1926 følgende lille notits om skuespillet:

Folkekomedie med Sange i 10 Afdelinger af Carit Etlar.
  Iscenesættelsen: Emanuel Gregers.
  Mon ikke alle financielle Vanskeligheder for Casino engang for alle vilde blive manet i Jorden, om det gamle Teater kunne holde sig fri for enhver højlitterær Ambition og blive ved, hvad de kan derude i Amaliegade. Og de kan spille Folkekomedie. Det er i Virkeligheden et udmærket Spil, de byder i disse Aftener. Ingen svigter. Den gamle Folkekomedie bliver fremført netop med den Fart over Optrinene, den naive Henlevelse i Rollerne, der river Tilskueren med. Ingen vil derfor fortryde ved denne Lejlighed at genopfriske glade Ungdomsminder, og har man Børn, skal man simpelthen derud. Alene at overvære Ungdommens jublende Begejstring over Kaj Paaskes brillante Ib, Jutta Lunds træske Kulso, Brechings og Montells skurkagtige svenske Officerer (to ganske fortræffelige Præstationer) er en Oplevelse, der er mange Penge værd. Og så megen Retfærdighed er der da til, at det er Gøngehøvdingen vist ogsaa i denne Omgang blevet i fuldt Maal for sit Teater.

Som det står i overskriften til notitsen herover, så var Gøngehøvdingen "gået fra" at være i 5 akter og 8 afdelinger i 1916, til nu at være blevet til en "Folkekomedie med Sange i 10 Afdelinger".

Flere "Gøngehøvdinge" opførelser.

Teateropførelserne der er nævnt herunder er langtfra en komplet liste. Der er mange flere "Gøngehøvdinge".
I årenes løb har små tournerende selskaber spillet "Gøngehøvdingen" i landets provinsbyer.

Frederik Jensen.
Frederik Jensen som ridder Kørbitz.
Det Spierske Teaterselskb 1881.
Fra Vilhelm Petersens "Foran og
bag Kulisserne".
Hage og Clausens Forlag 1931.
Maria Spiers (født 30. Maj 1848, død 13. Februar 1929).
Havde i skuespillets "Brun'ske periode" dubleret på Folketeatret i rollerne som "Palle" eller "Dronningen", gennem mange år.
Og som selvstændig teaterdirektør havde hun haft "Gøngehøvdingen" på repertoiret på sine tournéer.
Fru Spiers stoppede al teatervirksomhed gennem 31 år, i året 1900, da hun blev gift med Thorvald Petersen, der var redaktør for "Ugebladet for Vejle og Omegn".

Svend Kornbæk (født 3 Juli 1869, død 30 Oktober 1933).
Han havde "Gøngehøvdingen" på repertoiret på sine tournéer, i peroden (vistnok) hvor han var direktør for Albert Helsengreens Teaterselskab.

Svend Wedel (født 23. April 1878, død 8. Oktober 1953).
Tournerede landet rundt med sine skuespillere og operasangere, og han havde også "Gøngehøvdingen" på repertoiret.

Plakat fra en forestillng...
En plakat fra en Jørgen Jensen tourne har i foråret
2015 været sat til salg. Men prisen var for høj.
Jørgen Jensen (født 22. Marts 1887, død 4. August 1977).
Hans teaterselskab turnerede også med Gøngehøvdingen.

William Petersen (født 8. November 1862, død 24. December 1942)
Han havde også Gøngehøvdingen på sit teaterselskabs repertoire.
William Petersen havde også en kunstnerisk åre, og han både skrev og komponerede selv.
Så han "lavede" sin helt egen Gøngehøvding. En kommentar i Horsens Avis til dette var: "Uha - Uha!".
Augusta Etlar skriver i sine erindringer at hun henvendte sig til justitsministeriet og til censor P. A. Rosenberg den 1. juni 1925, fordi:

  Direktør X har skrevet "en ny Gøngehøvding" i den Hensigt dermed at berejse Provinsen. Stykket har været forelagt Censor, som skal bedømme et Skuespils Velanstændighed, og ikke varetager de juridiske Spørgsmaal derved. Hans svar til Direktør X lød, at dømme maatte forelægge "den ny Gøngehøvding" for competente Juristers Kendelse om, hvorvidt "her ikke foreligger et Plagiat af Carit Etlars Hovedværk".

Da Rosenberg og Augusta Etlar var bekendte, så er det formentlig Rosenberg der først har henvendt sig til Augusta Etlar og fortalt hende om "forbryderen", hvorefter hun reagerer voldsomt.

Willian Petersen forsvarer sig med at han har fundet et gammelt dokument fra 1824, altså fra længe før Etlar skrev sin oprindelige roman, og at i dette gamle skrift bliver Svend Poulsen omtalt som gøngernes Anfører: Gøngehøvdingen.
William Petersen spillede dog videre med sin version trods truslen om sagsanlæg. Godt et år efter balladen begyndte, døde Augusta Etlar.

Det ny Teater.
Det Ny Teater på Vesterbro i København.
Gammelt foto fra 40'erne uden kildeangivelse.
Det ny Teater 1942.
Det ny Teater provokerede flere gange tyskerne med teatret repertoirevalg. Teatrets "Gøngehøvding" er et godt eksempel derpå. Dansk romantik hvor heltene dræber de tyske forbrydere Mannheim og Kørbitz.
Premieren fandt sted den 30.december 1942.
Forestillingen var iscenesat af Emanuel Gregers, og Poul Reichhardt spillede Svend Gønge. Inger Stender spillede frøken Parsberg, og Kulsoen blev spillet af Sigrid Horne-Rasmussen. Kai Normann Andersen havde skrevet noget vidunderligt musik med nogle iørefaldende sange.

I "Billed Bladet" nr. 1 fra 1943 er der en lille reportage, hvor der blandt andet skrives: "Den unge Poul Reichhardt har i Det ny Teaters store Opsætning af den gamle Folkekomedie i helt ny og flunkende flot Form faaet Chancen for at blive Københavnernes Folkekomediehelt Nr. 1".
Og en kommentar mere: "Drengene har igen en Teaterhelt at beundre - og mon ikke de unge Piger ogsaa faar hjertebanken, naar de ser den kønne og flotte Karl".

Denne "Gøngehøvding" blev opført 116 gange.
Sange fra denne Gøngehøvding er også indspillet 78'er lakplader, med Poul Richardt og Inger Stender samt Teddy Petersen og hans orkester.
"Gøngemarchen" fra skuespillet, som mange sangkor har på repertoiret, er på den ene pladeside og ligger i skrivende stund på YouTube...

Gøngehøvdingen på gamle 78'ere...
Etiketten fra den første af de tre
78'ere med "Gøngehøvdingen".
Pladeselskabet TONO indspillede og udgav også en "Gøngehøvding" i en teaterversion i 1953, indspillet på tre lakplader, (78'ere).
Musiken er ikke af Kai Normann Andersen, men hvem der har komponeret den ledsagede musik fremgår ikke af coveret.
John Prise er fortælleren; Poul Reichhardt er Svend Gønge; Lise Ringheim er Frøken Julie; Jørn Jeppesen er Ib; Sigurd Langberg er Knud; Kai Holm er Tam; Inge Hvid Møller er Kulsoen; Hans Henning Hansen er Palle; Agnes Rehni er Fru Else Parsberg; Asbjørn Andersen er en tysker; Anna Borg er Dronning Sophie.

Disse tre lakplader blev siden genindspillet på en 45-singleplade, som i skrivende stund ligger på YouTube...
Det pudsige ved denne sene "Gøngehøvding" er at det er en blanding af den Brun'ske og den Etlar'ske version af skuespillet.

Radioteatret.
Det ny Teaters "Gøngehøvding" blev næsten uændret opført som "Radioteater", og også flere gange genudsendt, og til helt op mod nutiden.

I øvrigt har der været flere "Gøngehøvdinge" i radioteatret. En af det store satsninger er fra 1953. Her var musikken komponeret af komponisten Svend S Schultz.
Fortælleren var Gunnar Lauring. Preben Lerdorf Rye var Svend Gønge; Julie Parsberg af Inger Stender; Ib blev spiller af Karl Stegger; fru Else Parsberg af Agnes Rehni; Kørbitz af John Wittig; Borgermester Nansen af Emil Hass Christensen; Kulsoen af Bodil Ipsen; Tam af Jacob Nielsen: Palle af Fritz Helmuth; Mannheimer af Johannes Meyer; Esner af Victor Montell; Kong Frederik den 3. af Poul Reumert; Dronningen af Eva Heramb.

Nørrebros Teater. Sæsonen 1953-54.
Det var igen "musical-versionen" med musikken af Kai Normann Andersen. Forestillingen var iscenesat af Palle Kjærulff-Schmidt.

Fra Programmet.
Herover Rollelisten fra programmet til forestillingen.

Endnu flere "Gøngehøvdinge".

Der er siden kommet flere film, teater og musical-opførelser af Etlars roman. En fremtidig opdatering af denne webside vil måske tilføje nogle flere



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 29/06/2018 15:11:04