Logo

Dette er et lille internt leksikon med forklaringer og oplysninger tilknyttet websiden CaritEtlar.dk.
Hvis du vil vide mere om emnet så brug Google eller Bing.


Oprettet 2015-06-25 15:02:18.
Sneedorff-Birch - Digter og forfatter.

Sneedorff-Birch var den tredje person der var med på den travetur i Jylland som Etlar foretog sammen med St. St. Blicher, og som Augusta Etlar fortæller om i et kapitel i "Carit Etlars Minder, fortalte af ham selv".
Den lille biografi herunder er fra "Allers Illustrerede Konversationsleksikon" 1. bind. København 1906.

Billede.
Sneedorff-Birch, Frederik, dansk Forfatter, født 1805, død 1869. Søn af den i 1829 afdøde Biskop over Lolland-Falsters og senere over Aarhus Stift Andreas Birch.
Sneedorff-Birch opgav snart sine teologiske Studier for at udvikle sig i historisk, lingvistisk og poetisk Retning; blev 1834 Adjunkt ved Aarhus' lærde Skole men tog efter 4 Aars Forløb Afsked. Derefter levede han et omflakkende Liv, gæsterede paa forskellige Steder og ofte i den yderste Nød.
Dette Liv i Forbindelse med Modgang fejlslagne Forhaabninger om at naa en højere Digterudvikling gjorde, at han efterhaanden blev en Særling. Var overordentlig produktiv dels under eget Navn, dels under forskellige Pseudonymer; det kan ikke nægtes, at han i sine fine Digte viser et ikke ringe Herredømme over Sproget og en Del Smag, men han fattedes Originalitet.
Han var selv en flink Musiker, har ogsaa komponeret enkelte Ting, og han viste Interesse for Folkesangen ved at samle en mængde Melodier og Viser. Han har også samlet en Del gamle Ordsprog og Folkesagn. Og for det vaagnende Frihedsliv viste han sig begejstret; han optraadte ofte som Folketaler ved Fester og Møder og har skrevet en mængde Sange til saadanne Lejligheder, efter hans eget Udsagn i Tusindvis.
Hans Frembringelser er næsten fuldstændigt gaaede i Glemme, i Grunden kun med Undtagelse af det lyriske, stærkt erotiske Digt "Min", der vidner om en ikke ringe digterisk begavelse.

Billedet af Sneedorff-Birch er fra "Dansk Biografisk Haandleksikon". 1. bind. Gyldendal. Nordisk Forlag 1920.

Sneedorff-Birch på AarhusWiki...

I Randers Amtsavis den 30. juli 1955 har H. P. Hansen skrevet en artikel om "Digterpræsten Blichers mærkelige Ven og Beundrer". Herfra er herunder et par citater. Bl.a. skriver H. P. Hansen at Sneedorff-Birch "modsat H. C. Andersen begyndte Tilværelsen som den stolte Svane, men endte som den grimme Ælling".
Planen var at den unge Sneedorff-Birch skulle studere teologi, men da det ikke blev til noget, kaldte faderen den unge søn hjem til Aarhus, hvor han fik lærergerningen. Undervisningen gik den ung mand op i og fik udgivet flere skolebøger.

I Aaret 1834 blev han Adjunkt og stod nu i Færd med at betræde en lovende Livsbane, lidet anende, at han netop stod paa sit Livs Højdepunkt. En heftig Kærlighed til en Kvinde, der ikke vilde eller kunde gengælde hans Følelser, var Anledningen til et Forfald, der efterhaanden, som Aarene gik, blev mere og mere aabenlys.
Sneedorff-Birch begyndte at drikke og gjorde Skandaler ved et Par Selskaber. I 1838 saa man sig nød til at afskedige ham med Pension, og nu gik det stærkt ned ad Bakke ham. Han blev "forvist" fra Aarhus og tog nu Bolig hos en Møller ved Landsbyen Halling mellem Aarhus og Randers.

H. P. Hansen skriver også i artiklen at det var de mærkeligst ting Sneedorff-Birk kunne kaste sig over:

I flere Aar arbejdede han saaledes paa at forsyne Aarhus med gode og billige Rødspætter og skrev på et stort Værk om Bundgarnsfiskeriet - ligeledes skrev han Artikler om Hestevæddeløb og Bevarelsen af det gamle jydske Fuldblod.
I Aaret 1856 udgav han en mærkelig Selvbiografi, "Et Bidrag til den danske Litteraturhistorie", hvor han paa en tør skematisk Maade gennemgaar sit Forfatterskab. Indtægten ved Salget skulle anvendes som et Bidrag til en Steen paa Blichers Grav.

- - - - - - - - - -

Lidt mere om Sneedorff-Birch:
Sneedorff-Birchs navn staves både med og uden bindestreg. Her er valgt at bruge bindestreg, for det var sådan han selv skrev sit navn.
Blandt Sneedorff-Birchs indsamlede folkeviser er "Det var en Lørdag Aften", og børnevisen "Skære, skære Havre". Så han har æren af at disse to viser er bevaret.
Du kan klikke på de to billeder herunder til højre. Interessant og i samme stil er det lille digt af Adam Oehlenschläger der er gengivet på titelbladet.

Digtet "Min", som bliver nævnt i slutningen af biografien øverst, var et af Sneedorff-Birchs populæreste, og som han havde med sig på sine traveture og solgte.
Billede.
Digtets erotiske indhold har helt sikkert været med til at øge populariteten og øge salget.
I 2. udgaven har Sneedorff-Birch skrevet en lille tilføjelse, hvor han fortæller at han har foretaget en ændring i det første af versene, og erstattet de "tidligere linier over hvilke en ung Præstefrue følte sig i den Grad stødt, at hun i sin dydige psykisk-hysteriske Harme forlangte, at hendes Mand skulde brænde Digtet".

Min!
Lyrisk Fantasi.

Store, stolte, stjernerige Nat,
da, min Elskte, i din Favn jeg iler,
da, mens Lampens Flamme slukkes brat,
paa din Purpurmund min Læbe hviler! -
Du er min, - er min, o, rene Lyst!
fast jeg trykker dig i mine Arme,
klynger tæt mig til dit ømme Bryst,
gjennemglødet sødt af Elskovs Varme.

Deilig frem paa Æthrens dunkle Blaa,
Luna svæver i sin milde Lue;
hylled i en Sø1vsky, Engle smaa
ned til os med salig Glæde skue;
Billede.
om din Lok det fine Straaleflor
som et Helgenskin sig venlig slynger,
mens om Elskovs Fryd Serafers Kor,
dæmpet-blidt i Nattens Dæmring synger.

Stille, høitidsfuld, o, Nat! du staaer
med dit Stjernediadem om Panden,
mildt en Luftning gjennem Løvet gaaer,
Voven sagte skyller ind mod Stranden;
dog det underfulde Bølgekvad,
Vindens lune Vift vi ei fornemme,
ej vi see den klare Stjernerad,
Jord og Himmel, - Alt vi henrykt glemme.

Du din varme Kind ved min har lagt,
læner blussende dig til min Skulder,
mens de brune Lokkers rige Pragt
som et Bølgehav mig blødt omruller;
huldt i Maanens Lys tilsmile mig
dine Blik, de svømmende, de milde,
og mit Øie saligt bader sig
i den ætherrene Straalekilde.

Er du min? - Ja, Hulde! min er du -
vildt mit Blod igjennem Aaren stormer,
du er min, min Eiendom er nu
disse hvide, fulde, runde Former,
denne Barm, saa elskovsfuld, saa øm,
som elastisk svulmer mig imøde,
mens jeg trylles af en himmelsk Drøm
i din Arm, den trinde, silkebløde.

Ja, med smeltet, sødtberuset Hu,
om end Tvende, dog kun Eet vi ere,
og blandt Paradisets Blomster nu
Amors lette Vinger hen os bære;
hist i Palmers Ly, paa Lysets Kyst
alle Hjerters Længsler brat forstumme,
Himmel, kan et svagt, et jordisk Bryst
sligt et Maal af Saligheder rumme ?

Henrykt, glødende du snoer din Arm
fast om mig i Elskovs lyse Drømme;
Læbe trykt mod Læbe, Barm mod Barm,
Glædens Kalk i fulde Drag vi tømme;
stærke Lynglimt af vor Salighed!
sødt din Flamme hver en Nerve tryller,
styrter hvert et Savn i Mørket ned
og med navnløs Vellyst Aaren fylder.

Millioner Sfærer rulle bort
over os, - ei deres Flugt vi ændse; -
Vingen stands, o, Nat! du er saa kort
for en Fryd som kjender ingen Grændse;
Skyen rødmer, - ei vi see dens Glød,
vi kun leve, aande for hinanden,
som naar Draaber to i Blomstens Skjød
smelte sammen i en salig Blanden.

Dagens gyldne Hersker alt er nær,
Straalepilen hid fra Øst han sender;
mere skjøn end Skyens Flammeskjær
paa din Kind dog Rosenluen brænder;
lad de mørke Skygger flygte brat,
paa din Purpurmund dog Læben hviler!
Store, stolte, stjernerige Nat,
da, min Elskte, i din Favn jeg iler!

----------

Sneedorff-Birch var selvfølgelig en så klog person, at han tilføjede de i originalen ændrede linjer allersidst efter kommentaren i 2. udgaven, så nye købere af digtet ikke skulle føle sig snydt.
Her er så de ændrede linjer fra første vers, med den oprindelige for "stærke passage":

Store, stolte, stjernerige Nat,
da om Dig, min Brud, jeg Armen slynger,
da, mens Lampens Flamme slukkes brat,
paa din hvide Barm min Læbe gynger!

Sneedorff-Birch slutter 2. udgavens efterskrift med: "Hermed lægger Forfatteren Pennen og anbefaler Arbeidet til de eventuelle Læseres velvillige Omdømme".

Tilføjet af: Henning Jensen.