Logo

Dette er et lille internt leksikon med forklaringer og oplysninger tilknyttet websiden.
Hvis du vil vide mere om emnet så brug Google eller Bing.


Oprettet 2015-12-03 10:31:09.
Frederik Christian Sibbern.

Xylografi af Sibbern
Xylograf H. P. Hansens billede af Sibbern.
Fra P. Hansens "Illustreret dansk Litteraturhistorie"
bind 2, Phillipsens Forlag 1886.
Sibbern var en vigtig og indflydelsesrig og fremtrædende kulturpersonlighed i den første halvdel af 1800'tallets Danmark.

Sibbern var også en meget betydningsfuld og vigtig person i Etlars liv, idet han startede med at hjælpe den unge Etlar frem.
Etlar kvitterede denne store støtte og hjælp han havde fået af Sibbern i sine unge dage, med at tage Sibbern ind at bo i sit hus på Frederiksberg Alle, efter Sibberns kone døde i 1870.
Sibbern døde i Etlars hus i december 1872.

Da Sibbern og Etlar havde et tilknytningsforhold til hinanden gennem livet, kunne man have ønsket at Etlar havde efterladt en personlig beskrivelse af Sibbern, udover det lidt Augusta Etlar nævner i "Minder".

- - - - - - - - - -

I "Nordisk Conversationslexikon" bind 5 (Forlagsbureauet i Kjøbenhavn 1878) står der om Sibbern:
Frederik Christian Sibbern, dansk Philosoph født 18. Juli 1785 i Kjøbenhavn af holstenske Forældre. Moderens inderlige Religiøsitet, som havde et pietistisk Præg, blev af stor Indflydelse paa Drengen; den tydske Bibel var han tidlig hjemme i.
  Han blev Student 1802 fra Herlufsholm, som han altid mindedes med Kjærlighed. Til Fagstudie valgte han Retsvidenskaben, men han vandt flere Gange Prisen for Besvarelse af matematiske pg philosophiske Opgaver. 1810 blev han Juridisk Candidat og disputerede nævnte Aar for den philosophiske Doctorgrad (De principiis philisophicis disciplinæ juris). Da Treschow blev kaldet til det nye Universitet i Christiania, anbefalede han Sibbern til sin Eftermand; men førend han (1813) overtog Professoratet, gjorde han en længere Reise i Tyskland, hvor han i Berlin omgikkes Fichte og Schleiermacher, i Breslau Steffens, hvilken sidste især havde megen Indflydelse paa ham.
  Efter sin Hjemkomst begyndte han at holde Forelæsninger, men hørte ogsaa selv physiske og zoologiske Forelæsninger. En levende, men mere poetisk en exact Naturopfattelse forbunden med skarp psykologisk Iagttagelse, Hjertelighed og original Naivitet i Udtryksmaaden gav Sibberns Forelæsninger stor Virkning, saalænge han endnu stod i sin Kraft. Ogsaa i hans trykte Skrifter er det mere Gemyt og Hjerte end Tanken, Sibbern forstaaer at udtrykke og tale til. Han er som Philosoph væsentlig paavirket af Schellings Identitetslære. Det Absolutte er for ham den universelle Livsmagt, og Livets Begreb kan siges at være hans Hovedkategori. Men denne Livsmagt opfattede han mere med Anskueelsen og Følelsen end han gav den Udtryk i exact Begrebsform; Hegels storartede Forsøg i denne Retning kunde han efter in hele Charakteer ikke vurdere. Philosophien havde for ham efter hans eget Udsagn kun "intermediær Betydning": ved Tænkningen udvikles og opklares den umiddelbarre givne Livsfylde til organisk Anskuelse, hvor alle givne Elementer sees som Led i den uendelige Totalitet og Alt sees "i det egentlige Oprindeliges og Alconstitutives Lys". Philosophien har derfor en explicativ (analytisk), og en speculativ (synthetisk) Deel; hiin lægger det Givne til Rette, denne omdanner det til ny og høiere Anskuelse.
  Sibbern selv beskjæftigede sig meest med empirisk Psychologi, og hans analytiske Tendens førte ham her til en Distingveren og Rubricering, der efterhaanden lod hans oprindelige friske og livfulde Udkast stivne til blotte Schemaer. Medens hans Ideer i den første Deel af has philosophiske Virksomhed havde et stærkt theologisk Præg, voxede de derimod i Dristighed og Frifindethed i hans senere Aar. Han søgte overalt Næring for den Livets Kjerne, om hvilken Alt, hvad vi modtage, skal samle sig for at fremme vort indre Liv; men netop denne Søgen førte ham ud over denkirkelige Christendom, hvor de positive Dogmer og den ved dem betingede exclusive Samfundsaand hindre Udviklingen af de frie, universielle Menneskekjærlighed, der som "Indlevelse i den altomfattende Harmoni og det i dene Harmoni levende Grundvæsen" tillige er en "Indlevelse i Saligheden".
  Sibbern deltog med stor Iver i de politiske Discussioner under Frederik VI. og Christian VIII. i conservativ Aand. Grundloven 1849 var han i det Hele tilfreds med, maaske paa Grund af hans "urokkelige Optimisme"; menden constitutionelle Forfatning stod dog for ham som Blændværk og Halvhed, hvorimod han allerede i et Universitetsprogram 1849 (Betragtninger over Stat og Kirke) raader Statsmændene til at sætte sig ind i Communismens Idee, der "har Realitet til grundlag og Realitet til Formaal". Det var hans Overbeviisning, at denne Idee vilde faae sin Luther, selv om man brændte nok saa mange Huszer.
  I sit sidste Skrift "Meddelelser af Indholdet af et Skrift fra Aaret 2135" (3 Hefter, 1858-72) udvikler han temmelig vidtløftig og i en Slags apokalyptisk Form sine religiøse og sociale Ideer.
Sin digteriske Begavelse har han lagt for dagen i "Gabrielis's Breve" (1ste Deel 1826, 2. Deel 1853). Af hans øvrige Skrifter mærkes: "Om Elskov" (1819). "Mennesket aandelige Natur og Væsen" (1819-28, senere mange Gange omarbeidet og udvidet under Titlen: "Psykologi), "Om Erkjendelse og Granskning" (1822), "Om Poesi og Kunst" (1834-53), "Logik som Tankelære" (1845, ofte omarbeidet), "Angaaende Hegels Philosophi" (1838), "Speculativ Kosmogoni med Grundlag til en speculativ Theologi" (1846), samt to Universitetsprogrammer "Om den christelige Ytringsfrihed i kirkelig Henseende" (1846), og "Bidrag til at opklare den christelige og kirkelige Frihed" (1847).
  Først 1868 tog Sibbern sin Afsked fra Universitetet.
  Sibbern døde den 16 December 1872.
- - - - - - - - - -

Lidt mere om Sibbern.

Sibbern havde fribolig paa Valkendorfs Kollegium sammen med den 2 aar ældre Grundtvig.

Sibbern blev gift den 29. januar 1819 med Christiane Magaretha Dorothea Clara Louise Ipsen (født 2. juli 1799) i Holmens Kirke.
Sammen fik de 7 børn, Anna Margrethe, Charlotte Louise, Ludvig Frederik Gabriel, Henrik Steffens, Hermann Louis, Thorvald og Sanne Augusta.
Dødsannoncen.
"Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger".
Den 19. december 1872.


Den ene søn, Henrik Steffens Sibbern, blev arkitekt.
En anden søn, Ludvig Frederik Gabriel, gik i faderens fodspor og blev også filosof.

Sibberns hustru døde den 2. september 1870, hvorefter Sibbern flyttede ind i et af Etlars lejemål i villaen på Frederiksberg Alle.
I folketællingen 1870 er store dele af Carit Etlars hus på Frederiksberg Alle lejet ud, ialt fire familier bor i huset, hvor Etlarfamilien selv kun beboede den ene halvdel af sidebygningen.
Her hos Etlar, i Etlars hus på Frederiksberg Alle 39, døde Sibbern mandag den 16. december 1872, 87 år gammel.

I Frederiksberg sogns kirkebog bliver Sibberns dødsårsag nævnt som "Alderdom". Som der står i dødsannoncen her til højre, så foregik begravelseshøjtideligheden fra Domkirken (Vor Frue Kirke), og Sibbern bliver begravet ved siden af hustruen på Garnisonskirkegården på Østerbro.

"Efterladte Breve af Gabrielis".

Sofie Ørsted.
"Baggesen læser højt for Sophie Ørsted".
Tegning efter Carl Thomsens Maleri.
Det er titlen på Sibberns brevroman i to dele der blev skrevet med 25 års mellemrum.
Denne ulykkelig kærlighedsfortælling blev udgivet i 1826. Handlingen foregår i tiden 1813 og 1814, årene hvor vi var med til at tabe Napoleonskrigene, og som kostede et mistet Norge. Denne første del af romanen bliver sædvanligvis sammenlignet med en dansk version af Goethes "Den unge Werthers Lidelser", der var udkommet 50 år tidligere.

Anden delen, "Ud af Gabrielis Breve til og fra Hjemmet", udkom i 1850, og i den udspiller handlingen sig i året 1824. Her er romanens hovedperson Gabrieli, "faldet lidt til ro" og har overvundet nogle af førstedelens "lidelser", og foretager en vandring på Fyn. Her møder Gabrieli en blind skovridderdatter, Florentine, og forelsker sig i hende.
Her i 2. delen blander Sibbern nogle af sine filosofiske tanker og betragtninger ind i fortællingen.

Sibberns ansporing til romanen var et uheldigt og meget ulykkeligt kærlighedsforhold til Oehlenschlägers søster Sophie Ørsted, der var gift med Sibberns ven, Anders Sandøe Ørsted.
Sibbern og Sophie Ørsted havde en fælles interesse: Goethe.

Sophie Ørsted var ret omsværmet, ikke kun Sibbern fandt hende betagende, også Jens Baggesen var dybt fascineret af hende.

Sophie dør den 9. februar 1818, og blev kun 36 år gammel.
Først næsten nøjagtig et år efter Sophies død, gifter Sibbern sig med Christiane (Sanne) Ipsen. Sibbern er da ca. 32 år gammel.

Bodil Wambergs bog om hende, "Sophies hjerte", er værd at læse, selv om Bettina Heltberg ikke er overvældende begejstret i sin anmeldelse.

Tegningen er fra Vilhelm Østergaards "Illustreret Dansk Litteraturhistorie", udgivet af Nordisk Forlag i 1907, side 85.

"Meddelelser af Indholdet af et Skrivt fra Aaret 2135".

Fremtidsfortællingen.
Sibbern var delt i spørgsmålet om den "menige mands" ret til medindflydelse, både i forbindelse med lovgivningen men også som deltager i f.eks. nævningeting.
Samtidig fandt Sibbern "de nuværende Samfundstilstande høist ufuldkomne og alt for ubarmhjærtige mod de fattige, og han frygtede end ikke for i sin Fremstilling af, hvorledes det vilde se ud om et Par hundrede Aar ("Fra Aaret 2135") at se bort fra det hele nuværende Ejendomsforhold og nærme sig kommunistiske Tanker".

Skriftet er Sibbern fremtidsvision om hvorledes han forestillede sig et samfund i 2135, en fremtidig stat med navnet "Columbien". (Det er om yderligere 120 år fra nu hvor vi skriver 2015).

Et citat derfra hvor Sibbern udtrykker: at der ikke burde sidde nogen i offentlige forsamlinger"uden saadanne, som vare 50 Aar eller derover, thi først med 50, ja maaske først med 60 aars Alderen begynder der i Danmark ret at indtræde en vis Opløftethed eller Udfriethed" (1. bind side 741), har i vore dage stadig har fuld gyldighed!

Værket var udkommet over en årrække og blev ikke færdigt, og værket slutter brat på side 256 i andet bind. Her "tabte Sibbern pennen" og døde i sit hjem i Etlars hus.

"Meddelelser af Indholdet af et Skrivt fra Aaret 2135" ligger på archive.org til fri afbenyttelse. God fornøjelse. :-)

Nekrolog

Her er indledningen af nekrologen i "Dansk Folketidende" den 3. januar 1873, avisen hvori Sibbern periodevis havde skrevet artikler og indlæg:
Frederik Kristian Sibbern døde den 16. December, omtrent 87 ½ år gammel. Han var den sidste af den Kreds af højtbegavede Mænd, som i Aarhundredet Begyndelse modtog en aandelig Vækkelse, hvis Frugter er dybt prægede i Folkets Udvikling Oehlenschläger, Mynster, Ørstederne, Steffens og Grundtvig. Han Navn har vel, ikke naaet til saa vide Kredse som deres; thi hans betydeligste Virksomhed var den videnskabelige og det i Tænkningens stille, tidt noget utilgjængelige Egne, men mange, hvis Liv har været viet til den menige Mands Tarv, til hans Oplysning eller Opbyggelse, har i deres gjærende Ungdom modtaget af ham Vejledning, som de ikke mindst har at takke for, at Gjærningen klaredes og gav en god sund Livsdrik.
Nekrologen i "Dansk Folketidende" slutter:
  Som Universitetslærer øvede han i sine yngre Dage, og inden den hegelske Filosofi og dens danske Eftersnakkere bragte de Studerende til at tro, at han stod paa et forældet Standpunkt, som de snarest mulig skulde se at komme ud over, - en meget stor og frugtbringende Indflydelse saavel ved sit livlige Foredrag, der altid bar Præg af hans hele ejendommelige, elskværdige, ædle og paalidelige, barnlige og dog stærke Personlighed, som ved den Redebonhed, hvormed han stod enhver bi i sit 85de Aar fra sin Lærer-Virksomhed, og hans Aands-Livlighed og Arbejdslyst vedblev til det sidste.
  Medens Grundtvig i sin høje Alder kunde færdes mellem mange Mennesker og blive livligere og kraftigere derved, trak Sibbern sig derimod tilbage, ønskede at leve i Stilhed og frabad sig enhver offentlig Hyldest. Hans Hustru, der havde delt Livet med han i 50 Aar og skabt ham et sjælden lykkelig hjem, mistede han for 2 Aar siden. Han tog nu ikke mere som hidtil om Somren, ud paa Landet, til en stille Skovegn ved Furesø, men han bevarede sin ungdommelige Glæde ved Livet og Deltagelse for dets Gjerning, ja endog sin Forfattervirksomhed.
  Da Grundtvig døde, anede endnu ingen, at han saa hurtig skulde følge efter; det glædede ham at mindes deres Ungdoms Samliv og de enkelte Gange, de senere havde truffet hinanden; men et par maaneder efter begynde hans Kræfter pludselig at tage stærkt af, og i løbet af 8 Dage tabte de sig saaledes, at Livet ophørte næsten umærkelig uden nogen Sygdom.
Det var ved Fiskebæk ved Farum, mellem Furesøen og Farum Sø, at Sibbern yndede at opholde sig om sommeren.

- - - - - - - - - -
Kilder udover de almindelige leksikaer og ugeblade og gamle aviser og egne notater:
Avisen "Dansk Folketidende" 1873.
Vilhelm Østergaard: "Illustreret Dansk Litteraturhistorie", udgivet af Nordisk Forlag i 1907.
J. Himmelstrup: "Sibbern", udgivet af Schultz' Forlag 1934.
Otto Borchsenius: "Fra Fyrrerne", bind 1. Reitzel og Wroblewskys Forlag, 1878.

Tilføjet af: Henning Jensen.