Logo

Dette er et lille internt leksikon med forklaringer og oplysninger tilknyttet websiden.
Hvis du vil vide mere om emnet så brug Google eller Bing.


Oprettet 2015-07-31 18:37:19.
Peter Andreas Plum Rosenberg.

Billede.
Peter Andreas Rosenberg, født i København; tog Studentereksamen 1875. Han interesserede sig levnede for Litteraturen og udgav 1881 Fortællingen "Af et Digterliv"; fik et lille Lystspil, "Fantomer", opført paa det kgl. Teater. Virkede flere Aar som Sceneinstruktør ved Dagmarteatret, hvor hans Skuespil "Hjarne" (1883), "Klytemnestra", "Henning Tondorf" og "Dønvig Præstegaard" opførtes; ligeledes hans mesterlige Oversættelse af Rostands "Cyano de Bergerac".
 Rosenberg har tillige forfattet videnskabelige Værker om "Søren Kirkegaard", "Rasmus Nielsen", "Grækeraanden", og er en Talentfuld Oplæser.
 Blev 1909 Censor ved Privatteatrene m.m. i København.


Kilde:
"Allers Illustrerede Konversationsleksikon", 2. udgaven, bind 5. København 1909.

Lidt om P. A. Rosenberg.

Lidt om P. A. Rosenbergs navn dukker ofte op i historien omkring Augusta Etlar. Han var med i hendes vennekreds.
Det var f.eks. ham der lavede ændringer og tilføjelser til skuespillet "Gøngehøvdingen" da det skulle opføres på Casino i anledningen af 250 året for "Stormen på København" i 1909.

Rosenberg er født den 28. juli 1858 i København, og han døde den 17. maj 1935 på amtssygehuset i Gentofte. Han boede ved sin død på Tonysvej 5, som er en sidevej til Bernstorffsvej i Gentofte.
Det er kun godt 1½ kilometer fra hvor Augusta Etlar selv boede. Den nuværende villa på adressen har alderen til at det godt kunne være hans.

Billedet øverst til højre af P. A. Rosenberg er fra teatertidsskriftet "Masken", søndag den 13. august 1910.

Billedet under er af Rosenbergs søster, skuespillerinden Sophie Christine Elisabeth Walleen-Bornemann, kaldt 'Soffy'. (Født den 15. maj 1861. Død den 23. januar 1940).
Soffy havde før ægteskabet med Walleen-Bornemann været gift med skuespilleren Karl Mantzius, som således var Rosenbergs svoger. Læs mere om Mantzius længere nede.
Billedet af fru Walleen er fra Albert Beyers "Aarhus Teater", Nordisk Forlag 1925.

Rosenberg var en populær og god censor, så god at han blev "anklaget" for at være for god. Teaterbladet "Masken" skiver om Rosenberg:

 Han er en forstandig og forstaaende Instruktør og en Teatermand af Hjerte. Kort sagt, han er alt det, som en Censor ikke skal være. En Censor skal være tør, bureaukratisk Dumrian, der idelig griber Fejl og i Løbet af et Par Aar gør det indlysende for selv de mest stokreaktionære, at Institutionen er umulig.
 P.A. Rosenberg gør det modsatte, han prøver paa at gøre den Populær. Han tillader - ganske vist kun i det københavnske Sodoma og Gomorrha - skrupuartige franske Sovekammerfarcer, han lader sindsoprivende Filmkomedier passere, som mindre begavede Politimestre blandt Molboerne skrider ind imod, han hævder, at han er til for at fri Teaterdirektørerne for Ansvar, og han maaler de smaa Damers Trikot med Centimeter hvor Levin maalte dem med Kvarter og Vilhelm Møller med Alen.
 Med en Censor som P.A. Rosenberg faar vi aldrig Institutionen aflivet, og derfor er han en rigtig daarlig Teatercensor.

Júlie Rosenberg.
Gammelt postkort ca. 1910.
Teatercensuren var indført nogle få år efter grundloven, og blev først nedlagt 100 år senere, i 1954.
Filmcensuren blev indført i 1913 og "voksenafdelingen" først nedlagt i 1969. En form for censur for "børn under 16" eksisterer dog stadig.
Vilhelm Rosenberg.
En broder til P. A. Rosenberg var komponisten Vilhelm Rosenberg. (Født den 20. august 1862. Død 4. juli 1944).
Vilhelm Rosenbergs hustru var sangerinden her til venstre: Julie Rosenberg (1871-1948).
Kraks blaa Bog skriver bl.a. om hende i 1910:
Uddannet hos Viggo Bielefeld, Leopold Rosenfeld, Vilhelm Rosenberg og Nina Grieg. Studierejse til Tyskland og Italien 1893.
Har i de senere Aar, dels ved Rejser her i Landet, dels ved en længere Tourné i Amerika, ved Foredrag og Sang udbredt Kendskab til den danske Romance og Folkevise.
Adresse: Prinsesse Maries Alle 7, Kbhvn.
Sommerbolig: Nøddebo pr. Fredensborg.
Ægteskabet varede ikke ved og de blev skilt. Vilhelm Rosenberg blev gift 3 gang i 1925 med skuespillerinden Clara Louise Malling.

Vilhelm Rosenberg komponerede musik til Augusta Etlars skuespil "Fangen paa Kalø".
Skuespillet var en komedie i 5 akter og 1 forspil, og som havde premiere på Odense Teater den 28. januar 1915. Læs lidt mere her...

En søn til denne broder og hans hustru Julie, var Kai Rosenberg. Han blev kendt og berømt i radioens barndom som "Onkel Kai", og han huskes stadig for børnesange såsom "Spørge Jørgen" og "Frøen der pustede sig op".
Da min ældste datter var lille var hun meget betaget af Kai Rosenbergs små børnemusicals, som havde mange iørefaldende melodier, f.eks. "Kejserens nye Kæder" med de to skrædderes sang: "Mit navn er Ravn, og mit er Skade".
Flere af disse små musicals var/er indspillet på "vinyler" med bl.a. Ove Sprogø.

Brødrene Rosenbergs fælles sommerhus.
Brødrene Rosenberg ved deres fælles sommerhus i Nøddebo. Tidsskriftet "Masken". Søndag den 20 august 1910.

P. A. Rosenbergs digt til Etlars 100-årsdag.


Da Carit Etlars hundredeårs fødselsdag blev fejret med "Gøngehøvdingen" på Casino havde Rosenberg skrevet en prolog, som han selv fremsagde på scenen:

Prolog
ved
Carit Etlars Hundredaarsfest
paa Casino, 2. Sept. 1916.

Tiden prøver en Digters Rang.
Tidt slukker den Modens beundrede Kærte.
Den Sang maa eje en egen Klang,
Som trænger til Folkets Hjerte.

Hvad Dagen løfted' i Glans og Ry,
Sank tidt i Glemsel før Aften silde.
Den Sang, som holder sig frisk og ny,
Maa strømme fra Hjertets Kilde.

Fra Hjertet kom og til Hjertet gik
Den Digters Ord vi i Aften fejre.
Nu tier vranten og trang Kritik
I Gny af tusinde Sejre.

En Hær han fylked' sig Aar for Aar,
Som vil mod Glemsel hans Navn forsvare.
Den Vagt, der Kreds om hans Gerning slaar,
Er Danmarks Ungdomsskare.

De lytted' spændt naar hans djærve Røst
Skildred' dem Heltens tornede Bane. -
Med lysende Øjne og svulmende Bryst
De fulgte hans Digtnings Fane.

Hver fandt sit Mønster paa kløgt og Mod.
Den tavse Svend Gønge, og Ib den snilde,
Og Tam, der soned' sin Svig med Blod,
Og Palle, den trofaste Lille.

Og Viben Peter, som, aldrig blev træt,
Og Tordenskjold med hans Gutter brave,
Og Hervert, der værged' sin dyre Ret,
Og sejred' - blandt lutter Grave.

Vor Ungdom fik sig et Sundheds Bad
I disse Bøger saa kærnedanske.
Og Du, som læste deri Dig glad,
Du glemte dem aldrig ganske.

Du lærte ridderligt Tankesæt
Og Kraft til Livsdagens Kamp at friste,
At føle varmt for alt Sandt og Ret
Og holde ud til det sidste.

Mandsvilliens Sanger, Højsindets Tolk,
Han skal ikke glemmes, mens Tider rinde,
Hans Værk har Vækst i det danske Folk.
Ære være hans Minde!

P. A. Rosenberg.

På Det kgl. Bibliotek er der en del breve til og fra Rosenberg, samt manuskripter af Rosenberg.

"Smaa Fortællinger" af P. A. Rosenberg.

Foruden skuespil, hvoraf nogle er nævnt i biografien øverst, skrev Rosenberg digte.
Han debuterede med en digtsamling i 1881 "Af Et Digterliv", og det blev fulgt af flere digtsamlinger "Erotiske Digte" i 1896, "Salighedens Ø" i 1898, "Pil og Plekter" i 1910 og "Elisabeth" i 1928.
Thomas Lange.
H. P. Hansens xylografi af Thomas Lange.
Thomas Lange var født den 30. november
1829, og han døde den 25. august 1887.
Rosenberg afsluttede sit litterære liv med begyndelsen af sine erindringer, "Erindringer 1", der udkom i 1934. ("Erindringer 2" udkom aldrig).

"Smaa Fortællinger" er en lille novellesamling der udkom i 1910.
Den indeholder fortællingerne: "En Erindring fra Lyngby Sø", "Et Offer paa Friheden", "Menneskeslægtens Velgjører", "88", "En Videnskabsmand", "To Brødre", "Hvorledes Alteroda fik sin Brønd", "De to Førere paa Gemmi", "Miniaturemaleren", "Michelangelos Ven", "Aladdins Sønner", "Den arabiske Guldmønt", "Æventyret om det visne Blad", "Æventyret om de tre Brødre".

"En Erindring fra Lyngby Sø" er den første af historierne i "Smaa Fortællinger", og det er et lille selvoplevet erindringsbillede, hvor Rosenberg fortæller om en sejltur på Lyngby Sø sammen med forfatteren og digteren Thomas Lange, der om vinteren boede på Frederiksberg, og om sommeren i Lyngby.
Billedet af Thomas Lange, her til højre, er fra Vilhelm Østergaards "Illustreret dansk Litteraturhistorie", Nordisk Forlag 1907.

Som et lille kuriosum til fortællingen fra "Lyngby Sø", så kan det nævnes at Åmosen på nordsiden af Lyngby Sø, med sivene der gemte på den hemmelig sø, er nævnt i forbindelse med Monrad.
Monrad boede i en periode på "Hummeltoftegaard", på den nordlige side af Åmosen, ned mod Furesøen.

Du kan læse eller downloade P. A. Rosenbergs lille fortælling "En Erindring fra Lyngby Sø" her.

Karl Mantzius.

I fortællingen "En Erindring fra Lyngby Sø" nævner Rosenberg sin svoger Karl Mantzius, som da "sejlturen" fandt sted endnu var gift med Rosenbergs søster skuespillerinden Sophie (Soffy) Christine Elisabeth Rosenberg.
Mantzius var blevet gift med "Soffy" Rosenberg den 7. juni 1884 i Holmens Kirke.
Efter 18 års ægteskab, i 1902, bliver hun skilt fra Mantzius, og "Soffy" bliver efterfølgende gift med translatør og forfatter baron Alphonse Walleen, så fortællingens sejltur har fundet sted før 1902.

Mantzius i sit Hjem.
Karl Mantzius og hustru nummer to, Sara Beckett, i deres stue, i villaen på Margrethevej 7 i Hellerup.
Fra Johannes Dams "Karl Mantzius i Billeder og Tekst", Erslev og Hasselbalchs Forlag, 1912.

Umiddelbart efter skilsmissen med Rosenbergs Søster i 1902, giftede Mantzius sig med skuespillerinden Sara Beckett. Dette ægteskab endte også med en skilsmisse

Karl Mantzius var en af Det kongelige Teaters største skuespillere, en som spillede alle nationalscenes største roller og han var teatrets skuespildirektør fra 1909 og til hans bratte og uventede afsked på Det kongelige Teater sidst i 1912
Den 29. september 1912 holdt Mantzius en kort tale, hvori han chokerede alle ved at fortælle, at han forlod det Kongelige Teater som skuespiller og direktør. Nogen konkret årsag gav han ikke.
Efterfølgende udkom der en hyldestbog til Mantzius, med hilsener og tak fra kolleger, skuespilere og forfattere.
F.eks. Skriver P. A. Rosenberg i sin lille hilsen:
Kjære Karl Mantzius.
 Det er iaar 35 Aar siden vi spille Komedie sammen første Gang i Birkerød. Fra den første Gang har jeg troet paa din Stjerne som Kunstner af Guds Naade. I et Digt til din Debut paa det Kgl. Theater sagde jeg det. Nu staar Du anerkjendt af alle som vor første Theaters første Skuespiller og tillige som den, der rejste dets Anseelse paany i din egenskab af Leder. Og nu - Gaar du!
 Tak da ogsaa fra mig for, hvad Du har givet mig af uforglemmelige Minder, særlig for dit mesterlige Spil i mine egne to Stykker! At du gaar, betragter jeg som Ulykke; men jeg forstaar din Lede og din Indignation. Og navnlig forstaar jeg, at du smed de kjøbenhavnske Theateranmeldere ud ved din Afskedsforestilling.
Din hengivne Ven - P. A. Rosenberg.
I 1918 vendte Mantzius pludselig tilbage til Det kgl. Teater som gæst. Han skulle spille med i "Indenfor Murene". Skuespillet havde ikke været opført siden Mantzius forlod teatret fem år tidligere, fordi forfatteren Henri Nathansen havde stillet som betingelse for skuespillet, at "Det skal ikke opføres igen uden Dr. Mantzius".
Mantzius tituleredes Dr., fordi han i 1901 havde erhvervet doktorgraden for et værk om Shakespearetiden.

Mantzius' ægteskab med skuespillerinden Sara Beckett endte, som ovenfor nævnt, også med en skilsmisse, og i 1919 giftede Karl Mantzius sig for 3. gang, og denne gang med balletdanserinden Frida Augusta Wanda Mathiesen.

Frida Augusta var ved ægteskabets indgåelse med Mantzius kun ca. 25 år gammel, og Karl Mantzius selv var ca. 60 år gammel.
Wandas fader var Harald Edmund Valdemar Mathiesen (1845—1907), og moderen var Henriette Diderike Schultz (1853—1935). Moderen Henriette Diderike Schultz var lillesøster til Augusta Carit Etlar, så Karl Mantzius blev gift med en niece til Augusta Etlar, en niece som tillige som iblandt sine dåbsnavne også havde fået sin mosters navn: Augusta.

Fadderne i kirkebogen.
Augusta Etlar blandt fadderne i kirkebogen
ved den lilles dåb i Holmens Kirke søndag
den 30. december 1894.
Frida Augusta Wanda Mathiesen var født den 14. juli 1894 i Peder Skrams Gade 17 på anden sal, og var blevet døbt i Holmens Kirke den 14. juli også 1894.
Ved dåben fik den lille Frida Augusta ikke kun Augustas navn, men Augusta Etlar er også blandt fadderne, så Augusta er således gudmoder for den lille Frida Augusta.
Ifølge kirkebogen er det den lilles storesøster Anna Mathiesen der bær barnet ved dåben; de øvrige faddere er Augusta Etlar benævnt Brosbøll, som var hendes officielle navn under ægtskabet med Etlar, og så er forældrene de to sidste faddere.
Carit Etlar selv brillerer ved sit fravær. Er han blevet vraget, eller han han selv indset at hans tid som gudfader er udløbet?

Da Frida Augusta omkring 1910 bliver en af "Corps de Ballet" på Det kongelige Teater, er der enkelt fortalt 4 store danserinder i "første række", med Ellen Price (den lille Havfrue) i toppen.
Ellen Price trækker sig imidlertid mere eller mindre frivilligt fra balletten og helliger sig i stedet skuespillet. Tilbage bliver Ellen Tegner (født Braunstein gift med en broder til kunstneren Rudolf Tegner) samt de tre, som "Danser" på Rudolf Tegners "Danserindebrønd": Elna Lauesgaard (Jørgen-Jensen), Grethe Ditlevsen, og Emilie Schmidt.
("Brønden" er i vore dage er opstillet i Helsingør).

Danserindebrønden.
Rudolf Tegners Danserindebrønd var
først opstillet i Kongens Have.
Det er Elna Lauesgaard til venstre, og
Emilie Schmidt i midten, og til højre
er det Grethe Ditlevsen.
Gammelt postkort fra 1913.
Straks efter "Danserindebrønden" er opstillet i 1913, gifter Grethe Ditlevsen sig med en af Danmarks rigeste mænd, arvingen til bl.a. "Gardinfabrikken i Lyngby" (fabrikken med skorstenen du kan ane i horisonten på billedet af Lyngby Sø), Hugo Hasselbalch. Grethe Ditlevsen stopper øjeblikkelig med at danse efter ægteskabet.
Ellen Tegner stopper også som danserinde i 1914.
Herefter er det hovedsagelig Elna Lauesgaard, der undervejs er blevet godt gift med en rig forretningsmand Jørgen-Jensen, samt Emilie Schmidt, der danser solistpartierne i en lang periode.

I slutningen af 1910'erne hærger den berygtede "spanske syge" der også rammer balletpersonalet hårdt; to af balleteleverne døde.
Emilie Schmidt blev også alvorligt syg og måtte efterfølgende opgive dansen. Emilie Schmidt fandt dog ikke en rig mand, men levede alene resten af livet.

Tilbage er så Elna Jørgen-Jensen - og "alle de andre".
Elna Jørgen-Jensen, "Store Elna" som hun blev kaldt, havde undervejs øjnet "lille" Elna Hansen (gift Lassen), og virkede som hendes protege.
Da "Store Elna" blev involveret i en alvorlig automobilulykke og blev kvæstet, blev det betragtet som en selvfølge, at det skulle være "Lille" Elna der under fraværet skulle dublere.
Elna Jørgen-Jensen var blandt de første kvinder der her i Danmark havde kørekort og bil, og hendes ulykke var spektakulær, for hun var forulykket med "en fremmed mandsperson" i bilen!
Man kiggede sig ikke længe rundt i kredsen af balletdamer for at vælge den der skulle erstatte. Der herskede ingen tvivl om at det skulle være "Lille Elna", Elna Jørgen-Jensens fortrukne danser, der skulle overtage rollerne under fraværet. Resten af balletdamerne fik ikke store chancer.
Wanda Fride Augusta Mathiesen nåede således ikke at blive solodanserinde, og forblev "kun" en af "corps de ballet", så hendes navn blev, og er så godt som, ikke nævnt på plakaterne.

I "Det kongelige Teaters Dagbog", Jungs Forlag, 1919, står der at Wanda Fride Augusta Mathiesen stoppede på den Kongelige danske Ballet den 28. februar 1919.
Hovedårsagen har selvfølgelig været ægteskabet med Mantzius samme år, men også den tabte kamp om at komme "frem i rækkerne" har formentlig haft en medindflydelse.

Balletten største stjerne Elna Jørgen-Jensen "sad tungt" i toppen (også efter hun forlod Det kongelige Teater), og gjorde det i mange år frem, direkte og ikke mindst indirekte.
Og det helt indtil anden verdenskrig, hvor Elna Jørgen-Jensen og hendes nye mand, balletdanseren Leif Ørnberg, begik den utilgivelige fejl at holde med tyskerne. Det kostede parret en lang fængselsstraf, samt officiel fratagelse af alle hædersbevisninger, og måske hvad der næsten var værre: total boykot fra den danske teaterverden og sletning i teaterhistorien. Begge forlod efterfølgende Danmark til fordel for Spanien.
Elna Jørgen-Jensen dør den 18. marts 1969 i Madrid.
Leif Ørnberg rejser tilbage til Danmark og dør den 21. Februar 1977.


"Soffy" som Palle.       Karl Mantzius.
Til venstre P. A. Rosenbergs søster, skuespillerinden Sophie Rosenberg, i rollen som Palle i M. W. Bruns "Gøngehøvdingen".
Hun havde sin debut i denne rolle den 30. august 1885 på Folketeatret. Det er året efter hun er blevet gift med Mantzius.
Til Højre Dr. Karl Mantzius, der under ægteskabet med Sophie Rosenberg var P. A. Rosenbergs svoger.
Billedet til venstre er fra "Før og nu", Hassings forlag, uden årstal (ca. 1920). Til Højre: gammelt postkort, ca. 1910.

Mantzius var en fornem Herre, og ikke kun en snob i livet, men også i døden. Før sin død pålagde han skuespilleren, forfatteren og historikeren Robert Neiiendam det hverv at ordne Mantzius efterladte papirer og breve, samt sørge for begravelsen.
Mantzius' familiegravsted var på Garnisonskirkegården på Østerbro, hvor Mantzius fader, Kristian Andreas Leopold Mantzius, der også havde været en populær skuespiller, lå begravet. Men der ville Mantzius ikke begraves.
I sin erindringsbog "Robert Neiiendam fortæller" skriver Neiiendam:
 Dr. Mantzius ønskede ikke af blive begravet i Faderens Hvilested paa Garnisons Kirkegaard, fordi hans Grav paa Grund af Bebyggelse var kommet til at ligge op ad en Baggaard med hvad dertil hører. Derimod vilde ban gerne have de jordiske Rester og hans Monument flyttet over til Frederiksberg Kirkegaard, hvor han selv skulde hvile. Da Myndighedernes Tilladelse forelaa, blev Opgravningen iværksat, men Kisten var smuldret, og kun Kraniet og nogle Benrester kom til Syne. De blev lagt i en Barnekiste, og næste Morgen bragte en Kirkegaardsbetjent den til Frederiksberg, ledsaget af Dr. Mantzius' Enke og mig. Da skete noget mærkeligt. Blandt de faa Mennesker, som den tidlige Morgen gæstede Kirkegaarden, var tilfældigvis gamle Professor Otto Borchsenius. Jeg vidste, at han havde været en af Kristian Mantzius' Venner, og gik derfor hen til ham, forklarede ham Situationen og bad ham følge Kisten. Tildragelsen gjorde et stærkt Indtryk paa den gamle Herre. "Jeg Har jo været med til at begrave ham en Gang før", sagde han. "Nej, hvor er han blevet lille! Han var en bred, kraftig Mand!" Det var 42 Aar siden. "Jeg husker saa tydeligt, at da Hostrup havde talt, tog vi hjem til Sophus Schandorph og mindedes vor kære Ven. Hostrup vilde ikke drikke Gravøl i sin Præstekjole, men saa fik han en af Schandorphs Stortrøjer paa, hvori han næsten blev borte, saa spinkel var han. Det blev en munter Dag i Mantzius' Aand. Og nu skal jeg som den sidste atter være med til at begrave ham. Det var sandelig mærkeligt . . ."

"Store Nordiske Konversations Leksikon".

Leksikon.

P. A. Rosenberg var redaktør for "Store Nordiske Konversations Leksikon", en "Nordisk Encyklopædi med ca. 5000 Kunstbilag og Illustrationer".
Redaktør E. Amundsen var særlig redaktør for Norge. Derudover medvirkede Fag og videnskabsmænd. Leksikonet var på 26 bind og blev udgivet over årene 1916-24.

Dette leksikon har altid stået i skyggen af Salomonsens Leksikon, men er egentlig ganske nyttigt.

Meget få af de bidragsydende fag og videnskabsmænd er nævnt ved navn. En af de få undtagelser er P. A. Rosenbergs egen biografi, samt hans hustrus Elisabeth Rosenbergs biografi, som Rosenberg fik teaterdirektør Christen Riis-Knudsen til at skrive.
Riis-Knudsen var i 1914 blevet medlem af Statens filmcensur.


Verdenskrigen.

Et andet stort værk P. A. Rosenberg var redaktør for var det 13 bind store værk, "Verdenskrigen i Tekst og Billeder", en grundig gennemgang af krigen 1914-18, udgivet af Kunstforlaget i Danmark 1918 (1919 ?).


- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og enge notater:
Johannes Dam: "Karl Mantzius i Billeder og Tekst", - Erslev og Hasselbalchs Forlag 1912.
Ulla Poulsen Skou: "Skuespilleren og Danserinden", bind 2, - Gyldendal 1958.
"Robert Neiiendam fortæller", Branner og Korch 1953.


Tilføjet af: Henning Jensen.