Logo

Dette er et lille internt leksikon med forklaringer og oplysninger tilknyttet websiden.
Hvis du vil vide mere om emnet så brug Google eller Bing.


Oprettet 2015-12-02 19:17:19.
Emil Juel-Frederiksen.

Tegning.
Emil Juel-Frederiksen.
Fra Ekstra Bladets anmeldelse
af "Smuglerens Søn".
Den 22. januar 1913.
De forskellige leksikaer fortæller ikke meget om Emil Juel-Frederiksen. "Store Nordiske Konversations Leksikon" fra 1918, som var redigeret af P. A. Rosenberg, har kun disse få linjer i det 12. bind:
Emil Juel-Frederiksen dansk Komponist (f. 1873), Elev af Københavns Musikkonservatorium, Organist og Kantor ved Apostelkirken i København. Komponist af talrige populær-melodiøse Sange og Klaverstykker.

Lidt mere om Juel-Frederiksen

Som ung rejste Juel-Frederiksen til Berlin og fik undervisning af Eugen Hildach, en dengang meget nanerkendt lærer som også var komponist, især af sange, På Sächsische Landesbibliothek - Staats- und Universitätsbibliothek i Dresden ligger Hildachs poulæreste sang "Der Lenz" sunget af Felix Berghorn, en indspildning fra 1925.

Mellem 1898-1901 var Juel-Frederiksen organist i Kerteminde. I 1901 blev han organist ved nybyggede Apostelkirke i i Saxogade på Vesterbro i København, hvor han virkede til kort tid før sin død.
Emil Juel-Frederiksen var også en periode sanglærer ved Statens Lærerhøjskole.

Komponisten, organist Emil Juel Frederiksen døde den 26. januar, 76 år gammel.

Amerikanske "Library of Congress" har lagt noderne til Emil Juel-Frederiksens klaverstykke "Flirt" op. 64, der udkom i Leipzig i 1909, tilgængelig på Nettet. Den flotte forside på noden er tegnet af W. Ortmann.

- - - - - - - - - -

Musikken til "Smuglerens Søn", skuespil af Augusta Etlar.

Nodeforsiden.
Titelbladet til sangene fra skuespillet!

Orkesternoderne findes på Det kongelige Bibliotek.

I sangnoderne er der ikke skrevet noget forfatternavn!
Emil Juel-Frederiksen var ganske ferm til både musik og ord, så et gæt, selv om man aldrig må gætte, kunne være at det manglende forfatternavn skyldtes at han og Augusta Etlar har været fælles om digtene.

Dette vovede gæt er fordi versene her i "Smuglerens Søn" er lidt "bedre", og lidt mere "letløbende" og sangbare, end de vers Augusta Etlar skrev til dramatiseringen af "Gøngehøvdingen".

Der er ophavsret på Juel-Frederiksens musik, hvoraf meget stadig kan købes, så her er ikke medtaget musik og/eller sangeksempler fra "Smuglerens Søn". Af den grund er her også kun medtaget første vers af hver sang.

Tegningen øverst tilhøjre er fra anmeldelsen i Ekstra-Bladet den 22. januar 1913, af Augusta Etlars skuespil "Smuglerens Søn".
Sidst i denne anmeldelse står der:
Og det bedste var Dekorationerne - af Carl Lund - og de virkelig kønne Melodier - af Emil Juel Frederiksen - til mindre kønne Tekster.
Her er lidt mere om "Smuglerens Søn".

Tak til Statsbiblioteket i Aarhus for lån af sangnoderne.

"Fiskeren ved Vesterhavet".
Paa vildsomme Hede ved Vesterhavskyst,
hvor Bølgerne skumme om Sandklitten Bryst,
der ligger blandt Lyngen en Hytte.
Dens Vægge er klined og Taget er Straa,
dens Stuer er lave, dens ruder er smaa.
Men Ejeren er glad i sin fattige Vraa,
med Rigmanden vil han ej bytte.
- - - - - - - - - -

"Hytten paa Heden".
Jeg kender en hytte saa liden og graa,
paa Hederned lyngklædte Pude,
men friskere Kinder ret aldrig jeg saa,
end Lyngens som rødmer derude.
Og der synger Fyglen saa høit som den vil,
og der stunder hele min Længsel til,
jeg bliver i Hytten paa Heden,
jeg bliver i hytten paa Heden.
- - - - - - - - - -

"Elskende vaage alene".
Søvn paa dit Øje, Fred i dit Bryst,
hvor er Du henne, Du smukke bag Rude.
Inde hos Dig er der fredelig tyst.
Alt er saa skummelt herude.
- - - - - - - - - -

"Mon det ej Kærlighed er?"
Kender Du, kære!
Baand der er lette af bære,
lette og skønne dertil?
Naar man tilsammen den bær?
Mon det ej Kærlighed er?
- - - - - - - - - -

"Smuglersang".
Hører I Gutter! Nordvestvinden tude,
Bølgerne tordne mod Strand.
Maagerne flyve saa bange derude,
Fiskeren iler mod Land!
Men lad det larme, her sidde vi trygge,
og Ja, lad det storme, hvad rager det os!
Naar Faren kommer vi byder den trods.
- - - - - - - - - -

"Matrossang".
Mit Topsejl og mit Klyver jeg hejser lystig op,
og let som Fuglen flyver mit Skib med Flag paa Top.
Medens vi nu glide hen over Bølgevang,
saa kunne jeg nok lide at faa en lystig Sang.
O-høj, o-høj, at faa en lystig Sang.
- - - - - - - - - -

"Sangen om Jylland".
Jylland, Danmarks Vesterhave,
Jylland, stærke danske Land.
Jylland Danmarks Vuggegave,
Klædt i Lyng og Hedens Sand.
Klædt i Lyng og Hedens Sand.

Musik af Juel-Frederiksen.

Den eneste dansk-komponerede ragtime, "My little black Sweetheart", er kmponeret af Emil Juel-Frederiksen. Jeg har meget længe søgt efter noderne, men de er uopdrivelige. :-)
www.littlebeatrecords.dk's webside ligger der en pdf-fil med lidt om "My little black Sweetheart".

Foruden mange klaverstykker og sange, har Emil Juel-Frederiksen har ogsaa komponeret nogle orkesterværker og suiter. F.eks. "Eine Hochzeitsreise durch Skandinavien", "Skandinavische Suite", "Aus dem Nordlande", "Stimmungen von Island und Färö", "Mit Geigen und Klarinetten" og "Kong Valdemars Jagt".

Leibacher Zeitung den 4. september 1912.
Leibacher Zeitung den 4. september 1912.
Og af teatermusik, udover "Smuglerens Søn", er der en fantasiballet i 1 akt "Højt mod Nord", en balletscene "Piazza del Popolo" og en operette i 3 akter "Wenn der Mond lacht".

Også musik til specielle lejligheder som f.eks.:
"Sørgemarsch ved Kong Frederik den VIII Død", "Sørgemarsch ved Kong Christian IX. Død" og "Chr.-X Hyldnings-Marsch".

"Trois Romances"
Herunder er noderne til "Trois Romances", med Emil Juel-Frederiksens signatur foroven til højre, dateret Februar 1915.
Det er tre sange til tekster af Paul Verlaine, "Romance sans paroles", "Chanson d'automme" og "La bonne chanson". Dise tre sange har Juel-Frederiksens dedikeret sin sin ven, professor i romansk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, Kristoffer Nyrop.

Især Verlaines digt “Chanson d'automne” har været, og er stadig meget populært, og mange har sat det i musik.
Foruden Emil Juel-Frederiksen også komponister som Raynaldo Hahn og Gabriel Fauré, men også den franske visesanger Charles Trénet.

"Chanson d'automne".

Les sanglots longs
Des violons
De l’automne
Blessent mon cœur
D’une langueur
Monotone.

Tout suffocant
Et blême, quand
Sonne l’heure,
Je me souviens
Des jours anciens
Et je pleure;

Et je m’en vais
Au vent mauvais
Qui m’emporte
Deçà, delà,
Pareil à la
Feuille morte.


Digtet er fra "Poèmes saturniens" af Paul Verlane, 1866.



Bøger.
Tre romancer.
Egne noder.

Tilføjet af: Henning Jensen.