Logo

Dette er et lille internt leksikon med forklaringer og oplysninger tilknyttet websiden CaritEtlar.dk.
Hvis du vil vide mere om emnet så brug Google eller Bing.


Oprettet 2015-04-19 16:57:05.
Jeppe Aakjær - Forfatter.

Billede.
Aakjær bliver nævnt i flere sammenhænge i forbindelse med Carit Etlar. F.eks. var Carit Etlars datter Anna Brosbøll, i lighed med Aakjær, involveret i Morten Pontoppidans Højskoler, der bliver nævnt i teksten nedenfor.
Artiklen er fra 1. årgang af "Det tyvende Aarhundrede", søndag den 14. februar 1904.


- - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - -


Forfatteren Jeppe Aakjær


Jeg er født paa Jyllands Sletter,
der hvor Lam af Lyngen nipper,
der hvor hvergarnsklædt og liden
Moder tørred' sine Stripper.

- Inde var kun lavt til Loftet;
Maanen kasted' Lys i Stuen;
Bedstefa'r i Lædertrøjen
stavred' om ved Skorstensgruen.

Mo'r gled ind ad Frammersdøren,
slæbende paa Malkespanden;
snart har Koens varme Drikke
fyldt hver Barne-Kop til Randen.

Fa'r kom kroget ind fra Stalden,
hængte Trøjen op ved Bjælken,
spiste tavs, imens han sagde:
"Lad os takke Gud for Mælken!"

Bad vi da i Lys af Maanen,
som kun Børn og Bønder beder,
medens tunge Stjerner tændtes
over brede, tavse Heder.

J. Aakjær.


Navnet Jeppe Aakjær har, en god og kendt Klang hos Landets socialdemokratiske Arbejderbefolkning, og vi tror derfor i Dag at glæde mange ved at bringe et Portræt af denne Mand. Det er ikke først og fremmest Aakjærs Forfattervirksomhed, der har skaffet ham Venner i dette Samfundslag, skønt vel mange Arbejdere har læst hans kærnefulde Digte. Nej det, der har gjort ham populær og skattet her, er hans Breve fra Rigsdagens Møder. Der gaar mange uinteressante Ting for sig i den danske Rigsdag, og der udsendes i Verden mange Referater, der ikke gør dem morsommere. Men Aakjær refererede ikke; han fortalte, og det, han fortalte, formede sig som oftest til levende Billeder for Læserne. Var der Interesse over Forhandlingerne, gav Aakjærs Pen gærne i raske Træk et korrekt Resumé af den paagældende Sag. Men der var andet end sort i den Pen; inden man saa sig om, havde man hele det politiske Sceneri for sine Øjne, malet med bred Kost og livlig Smørelse.
De gamle Højreministre maatte ofte - stundom mere end billigt var - være Skive for Jeppe Aakjærs Lune. Det ny Systems Ekscellenser tog han allerede i 1902 i Kikkerten i en lille Opsang, han kaldte "politisk Vise". Denne Opsang gaar paa Melodien "Vi Sømænd" og lyder saaledes:

Nu har vi læst Aviser hok
og kender eders Planer;
nu venter vi det Rytterchoc,
der sprænger nye Baner.
der slænger i sin Muddergrav
hver blindfødt Fortidsjætte,
og Folkets Ret og Folkets Krav
paa Hædersbænk vil sætte.

Vort Statsskib blev paa Bedding sat.
det trængte nye Spanter;
det havde Brud paa Ror og Rat
og Læk paa alle Kanter.
Nu raader vi, I kaster los,
før Vreden gaar i Gæring,
nu er det Tid, at Skroget faar
den sidste Overtjæring.

Taalmodighedens sagte Vals
I vil saa gærne lire,
men Strikken om Ideens Hals
blev ofte det at fire.
Den kække Skipper faar først Mod.
naar hvidest Søen bovner;
drik Vinen, mens den er god,
og Øllet, før det dovner!

I lange Kedsomhedens Aar
vi har Forandring ventet;
saa gid vor syge Tvivl nu faar
omsider Sakramentet;
Kald Grøde frem i Folkesind,
og Vækst i Danmarks Dale,
og ring med nye Klokker ind
en bedre Rigsdagstale!

Ak, Deuntzer gi'r den altfor godt
som Maximus Cunctator;
Alberti spiller stadig flot
Borgmester Imperator.
Men hvad vi nævner, Folkets Trang,
dels Fordring, Krav og Klage,
er stedse en upløjet Vang,
som i de gamle Dage.

Men alle burde samle sig
- endnu et lille Stykke
om fælles Sag og fælles Vej
til fælles Held og Lykke.
Ja, Reaktionens seje Ulv
vi enigt burde tøjre.
Opgaven end tilvenstre staar
og Fjenderne tilhøjre!

Men vi vil ud i aaben Dyst,
hvor Saltstænk frisker Blodet,
ej ligge under Dødvandskyst
og samle Vand i Ho'det.
Og lad os saa faa Flaget op
og Skuden ud at sejle.
Det gaar i Længden ikke an
at ligge her og krejle.


- - Om Jeppe Aakjær er der ellers det at sige, at han er født Jyde. Efter hans egen Mening er der ikke en Trævl i hans Krop, som ikke er jysk. Hans Fødested er en Gaard i Fly Sogn, en Mils Vej syd for Skive. Dagens Lys saa han i Aaret 1866 og er altsaa en ung Mand. Aakjær er Præliminarist og har taget Studentereksamen, og han bar været Lærer paa Morten Pontoppidans Højskoler i Hjørslunde og København. Hans Bøger er frisindede og originale, og der er Fynd i hans Vers, men naar han skriver om sit Hjem og sin Hjemegn, bliver han betaget og varm om Hjærtet.

Dette "Folkelig illustreret Ugeblad", hvor dette herover er citeret fra, var udgivet af N. L. Christensen og redaktøren var A. C. Meyer. Da der ingen signatur er på artiklen, er det nærliggende at tro at den er skrevet af A. C. Meyer.
Billedet af Aakjær er fra artiklen i "Det tyvende Aarhundrede".


- - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - -

"Skuespillerinden paa Heden".

Aakjær kom meget i Jebjerg hos mejeriejer Esper Andersen. Her havde Aakjær et frirum til at skrive, og her er bl.a. ”Ole sad på en knold og sang” skrevet.
Jebjerg ligger 5 kilometer vest for Jenle, hvor Aakjær havde sit hjem.

I 1899 boede skuepillerinden Thora Schmidt en kort periode på Jebjerg Gæstgivergård, og til og om hende skrev Aakjær dette smukke digt "Skuespillerinden paa Heden":

Legende Barn af en legende By,
hvor tør du danse paa Lynghedens Høje,
hvor tør du juble din Trille mod Sky,
her hvor enhver har lidt Graad i sit Øje!

- Heden har Skræmsel, og Heden har Savn,
Sangen og Glæden, dem kjender den ikke;
sidder der to med hinanden i Favn,
er det med sky og med nedslagne Blikke.

- Saadan omtrent har man skrevet og sagt,
lidt vi dog agter den Jeremiade!
Er end vor Hede alvorlig i Dragt,
yder dens Tuer dog Læ for de glade.

Hør, hvor det jubler af Lærker i Sky;
hørte du gladere Sange derhjemme?
Legende Barn af en legende By,
løft kun med Lynghedens Lærke din Stemme.

Græshoppen sidder saa trind og saa glad,
gnider sig Skanken i Mangel af Fele,
stryger og lytter og lirer sit Kvad,
stolt af sig selv og tilfreds med det Hele.

Legende Barn af en legende By,
dans du kun dristigt paa Lyngen den brune,
og, naar du trættes, bag Porsbuskens Ly
del med en Sanger dit smittende Lune.

Digtet er dateret den 13. august 1899.


- - - - - - - - - -
Kilder ud over de nævnte:
Jeppe Aakjær: "Derude fra Kjærene". Digte. Udgivet af Søtofte 1899.

- - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - -

Tilføjet af: Henning Jensen.