Logo

Dette er et lille internt leksikon med forklaringer og oplysninger tilknyttet websiden.
Her er kun medtaget hvad der er relevant for CaritEtlar.dk
Hvis du vil vide mere om emnet så brug Google eller Bing.

Peter Vilhelm Grove.

Peter Vilhelm Grove var journalist i Sønderjylland under 1864 krigen for avisen "Dagbladet". I samme periode som Etlar var krigskorrespondent for Berlinske Tidende.
I 25-året for 1864-krigen skrev Carit Etlar en lille artikel om Peter Vilhelm Grove, som blev trykt i dagbladet "Avisen".

Du kan læse eller downloade Carit Etlars lille artikel om Grove her...

Billede.
Peter Vilhelm Grove.
Dansk Biografisk Haandleksikon udgivet af Gyldendal - Nordisk Forlag i 1923 skriver bl.a. dette om Grove:
Peter Vilhelm Grove, (7. oktober 1832 – 7. november 1893).
Journalist. Født i Præstø. Forældre: Toldkasserer Hans Diderik Grove og Jeanette Bolette Rademaker. Blev student 1850, studerede Teologi, men kom ind paa Journalistik og blev 1857 ansat ved "Dagbladet", hvor han begyndte som Referent i Borgerrepræsentationen og Rigsdagen. 1864 skrev han højt vurderede Korrespondancer fra Krigen, udgivne særskilt som "Fra Dannevirke til Dybbøl" (1864) - han var ligeledes i flere Aar Korrespondent til udenlandske Blade, bl.a. "New York Herald".
  1872 blev han Dagbladets Redaktionssekretær under Topsøe og 1881 efter dennes Død selv Redaktør. Grove der var en begavet Journalist og en myreflittig Redaktionssekretær, men manglede Personlighed og Myndighed som ledende Redaktør, gjorde at han blev heftig angrebet af Venstre, og Bladet kom i stærk Dekadence. 1889 fratraadte han Redaktionen.
  Han redigerede i mange Aar Rejsehaandbogen "Danmark".
Død i København.
  Gift 1858 med Severine Albertine Schierbeck, død i 1884.
Billedet til højre er også fra "Dansk Biografisk Haandleksikon".

Peter Vilhelm Grove bliver gift med Severine Albertine Schierbeck den 5. november 1858. Sammen får de nogle børn:
Johan Frederik Grove; Harald Jørgen Ludvig Grove; Jensigne Jeanette Grove; Petra Severine Grove; Hans Andreas Grove; Carl Emanuel Grove og August Nils Grove.

Groves hustru, Severine Albertine bliver kun 48 år gammel. Hun dør i hjemmet på Frydsvej 11, den nuværende Sundevedsgade på Vesterbro i København, den 11. oktober 1884.
Begravelseshøjtideligheden foregår i St. Mathæuskirken der ligger i Matthæusgade på Vesterbro, mandag den 20. oktober klokken 11.00. Severine Albertine bliver begravet på Vestre Kirkegaard.

Ifølge Københavns politis registerblade flytter Grove den 1. maj 1892 til Rosenvængets Allé 22, 4 sal.
Her i området bliver han boende på et par forskellige adresser, indtil han dør som kun 61-årig den 7. november 1893, året efter flytningen til Østerbro.
Begravelseshøjtideligheden finder sted fra St. Jacobs Kirke på Østerbrogade i København, lørdag den 11. november klokken 12.00, og han bliver begravet på Vestre Kirkegård hos sin hustru.

Nekrologer.

Det danske dagblad i det tabte Sønderjylland, "Hjemdal" i Aabenraa, skriver i sin nekrolog den 10. november 1893 om Grove:
  Fhv. Redaktør P. V. Grove er, meddeler et Telegram fra d. 7. ds. afgaaet ved Døden i København efter nogen Tids Sygeleje. Den Afdøde var lige til det Sidste den flittige Journalist, han havde været fra han tjente sine Sporer som Krigskorrespondent i 64.
  I en Del Aar redigerede han "Dagbladet" efter i længere Tid at have været dettes Redaktionssekretær, og desuden vil hans Navn være kjendt i vide Kredse gjennem Fremtidens Nytaarsgave, som han ligeledes redigerede.
  Grove har udgivet Touristkalenderen "Danmark", og var i flere Aar Formand for Højres Organisation i 5te Kreds i Kjøbenhavn.
Berlinske Tidendes dødsannonce.
Berlingske Politiske og Avertissementstidende
den 8. november 1893.
Det var selvfølgelig ikke kun i Sønderjylland man omtalte Groves død og begravelse. Det gjorde størstedelen af landets aviser.
Dagens Nyheder i København skrev i sin nekrolog dagen efter Grove var død, den 8. november 1893 bl.a.:
  Da den dansk-tyske Strid i Begyndelsen af Tredserne mere og mere tilspidsedes søgte Grove, der var ivrig National, og som altid omfattede Fædrelandets Vel med den største Interesse, udadtil at virke for en bedre Forstaaelse af, hvad det kom an paa, ved at sende Korrespondancer til engelske Blade.
  Og da senere Krigen begyndte, gik han som Korrespondent til Dannevirke, og han var denne Gang den eneste Korrespondent af Journalisternes Kreds, der gav Almenheden Beretninger om, hvorledes Officerer og Soldater havde det. Han gjorde Tilbagetoget fra Dannevirke med, og blev i Sønderborg, lige til Dybbøl faldt.
Om selve begravelseshøjtideligheden i kirken refererer Dagens Nyheder den 12. november, hvor avisen fortæller om de mange fornemme fremmødte, samt venner og kolleger. Det var Pastor Hviid-Nielsen der holdt talen i kirken:
  ...hvori han fremhævede Groves ualmindelige Arbejdsomhed, hans Betydelige Kundskaber paa forskjellige Omraader, hans Elskværdighed og Beskedenhed. Præsten pegede paa Redaktør Grove som hørende til den Del af Pressen, der søger sin Opgave i at meddele nyttig Viden, og han gjorde dette gjældende med Henblik til, at i Nutiden udgjøre Dagens Aviser for ikke faa næsten Alt, hvad de læse, saa at det har den største Vægt, om Pressen stræber efter at høine Læsernes Sans og hjælper dem til nyttige Kundskaber, eller om Journalisten synker hen til at fylde Læseren med ligegyldigt eller endog slet Stof.

"Fra Dannevirke til Dybbøl".

Fra Dannevirke til Dybbøl.
Titelbladet.
Allerede i krigsåret 1864 udkom nogle af P. V. Groves krigsbreve, artiklerne til avisen "Dagbladet", som bogform på Reitzels Forlag: "Fra Dannevirke til Dybbøl", med undertitlen "Halvhundrede Breve fra Krigen".

På websiden om Carit Etlar og krigen 1864, bliver der brugt nogle citater og korte uddrag fra denne bog af P. V. Grove.

Grove skriver i forordet til "Fra Dannevirke til Dybbøl":
  Af de efterfølgende Breve have de første 48 tidligere været meddeelte i ”Dagbladet”; dog er der her udeladt Et og Andet, som ikke direkte hørte hen under en Skildring af Krigsbegivenhederne, og enkelte mindre væsentlige Forandringer og Tilføjelser ere hist og her foretagne. Det 49de Brev, der omhandler Kampen ved Dybbøl og de nærmest forudgaende Dage, er omarbeidet efter et i ”Dagbladet” meddeelt Brev, der er blevet betydeligt udvidet med Benyttelse af senere fremkomne Oplysninger, idet dog for Ordenens Skyld den oprindelige Dato er bibeholdt. Det sidste Brev har ikke tidligere været offentliggjort, men formenes paa en passende Maade at kunne afslutte Samlingen. Desuden er der tilføiet en kort Oversigt over Begivenhederne ved Dannevirke og Dybbøl, og de officielle Beretninger over de stedfundne Træfninger ere meddelte som et Tillæg.
  Tilsammen danne de halvhundrede Breve et afsluttet Hele, idet de kunne betragtes som en Dagbog over de første Afsnit af Krigen. Mange i det ene Brev udtalte Forhaabninger har det andet Brev maattet kuldkaste, men Forfatteren har ikke villet foretage nogen Forandring heri, da formeentlig Brevene væsentlig have interesse som et Billede af den til enhver Tid i Nationen og Hæren herskende Stemning af de Tilstande, som begrunde denne.
København, i August 1864.
Selve hoveddelen af bogen, "krigsbrevene" hjem til avisen, er på 312 sider. Tillægget er på 118 sider, så samlet er bogen på 430 sider.
Bogen er uden illustrationer.

Foreningen "Fremtiden".

Groves navn dukker hyppigt op i forbindelse med foreningen "Fremtiden". "Store nordiske Konversationsleksikon", i bind 9 fra 1917, fortælles der lidt om foreningen:
Fremtiden, Forening for danske Mænd og Kvinder, hvis Hovedbeskæftigelse er Kunst, Litteratur eller Undervisning, stiftedes 1865 af Direktør Hellmann. Foreningen virker delvis som Forsørgelsesforening og uddeler Alderdomsforsørgelser, Enkepension, Begravelseshjælp, Laan og direkte Understøttelse til sine Medlemmer. Den betydelige Formue var 1914 561.000 Kr. med en Reservefond paa 60.000 Kr. og en Legatkapital paa 100.000 Kr. Medlemstallet var 304. Foreningen afholder hvert Aar en større Bortlodning af Kunstværker og Bøger, og har ogsaa udgivet "Nytaarsgaver" og lign.
Foruden at have udgivet mange bøger, til langt op imod nutiden, og afholdt kunstudstillinger med efterfølgende bortlodning af kunstværker, havde "Fremtiden" også været arrangør af selskabeligheder samt karneval og maskerader på Kasino-teatret i Amaliegade i København.

Rejsehåndbogen "Danmark" udgivet af foreningen "Fremtiden".

I forordet til rejsehåndbogen "Danmark" 1870 skriver Grove, der var begyndt som redaktør på "Danmark" efter forfatteren Camillo Bruun var stoppet:
  Jo mere Kommunikationsmidlernes Forbedring letter Reisen saavel for Udlændinge til Danmark som for Danske til de forskjellige Egne af deres Fædreland, desto mere synes der ogsaa at maatte være Trang til en almindelig Veiledning for den Reisende.
Foreningen "Fremtidens" formand Julius Hellmann havde stået for udgivelsen.
P. V. Grove var redaktør, og havde endvidere selv udarbejdet de dele af bogen "der omhandlede Kjøbenhavn med nærmeste Omegn (Frederiksberg og Amager), Horns Herred, det nordvestlige Sjælland og Bornholm".

Rejsehåndbogen "Danmark".
Titelbladet.
En praktisk lille bog med detaljerede beskrivelser der fortæller om alle dele af landet, og med nogle fine illustrationer.
I 1870 boede Etlar stadig på Frederiksberg, og lidt af Groves beskrivelse af Frederiksberg dette år er i rejsehåndbogen er således:
  Frederiksberg med Slot og Have, samt den tilstødende Park Søndermarken og i Nærheden deraf den zoologiske Have. Veien dertil er ikke længere (3/8 Miil), end at man uden videre Besvær kan tilbagelægge den tilfods; men iøvrigt er der hele Dagen en stærk Trafik mellem Kjøbenhavn og Frederiksberg ved Sporvogne og Omnibusser, som befordre Passagerer for meget billige Taxter, ligesom der ogsaa paa den vestsjællandske Jernbane er en Station ved Frederiksberg.
  Frederiksbergs Sogns Jorder tilhørte i gammel Tid St. Jørgens Hospital for Spedalske, der efter Reformationen blev til et kongeligt Lehn, Selve Frederiksberg Byes Anlæggelse er kun et Par hundrede Aar gammel idet nemlig i 1651 Frederik III lod de under Kjøbenhavns Slots Ladegaard hørende Jorder udstykke og sælge til 20 Hollændere fra Amager, som i den nuværende Alleegade opførte 20 Gaarde, der kom til at udgjøre en egen By under Navnet Ny Amager eller Ny Hollænderby. Da de imidlertid ikke kunde svare deres Afgifter, blev Jordene dem igjen fratagne og lagte til en af Frederik IV som Kronprins omtrent ved Indgangen til den nuværede Freeriksberg Have opført Gaard, "Prindsens Gaard".
  Husene ved Alleegade vedblev at staae og benævnedes nu "Prindsens Amager". Da Frederik IV blev Konge, lod han paa Valby Bakke opføre et nyt, større Slot, og "Prindsens Gaard" blev da nedbrudt. Slottet og Byen benævnes fra nu af Frederiksberg. I Tidens Løb har Byen udvidet sig betydeligt, nye Gader ere opstaaede i Mængde paa Terrainet imellem Ladegaardsaaen og Gl. Kongevej, og Frederiksberg er nu en folkerig Flække, der ganske har Karakteren af en Forstad til Kjøbenhavn, i hvilken den utvivlsomt tidligere eller senere vil blive indlemmet
Det sidste fik P. V. Grove ikke ret i. Frederiksberg forblev sin egen, og er stadig en selvstændig kommune her snart 150 år efter.

"Nytaarsgave".

Nytaarsgave.
Foreningen Fremtidens "Nytaarsgave" i 1882.
"Nytaarsgave" blev også udgivet af foreningen "Fremtiden".

Allers illustrerede Konversationsleksikon, udgivet i 1907, skriver om foreningen "Fremtiden":
Fremtiden", dansk Forsørgelsesforening for Personer, hvis Hovedbeskæftigelse er Litteratur, Kunst, Undervisning, og lignende, stiftet 1865 væsentlig på Initiativ af Direktør Jul. Hellmann. "Fremtiden" yder sine Medlemmer Alderdomsunderstøttelse, Enkepension, Begravelseshjælp m.m.
  Den lader foretage en aarlig Bortlodning af Kunstværker og Bøger, virker også gennem Afholdelse af Foredrag og Udstillinger. Efter Hellmanns Død (1881) lededes Foreningen af Etatsraad Heinrich Hansen, efter dennes Død (1890) af Direktør F. Gram, som endnu er Formand.
Foreningen udgav en del flotte bogværker, samt "Nytaarsgave", en årlig samling af digte, småfortællinger og halv-videnskabelige artikler. F.eks. er indholdet i "Nytaarsgave" i året 1882 dette:
  1. Thorvald Julius Hellmann - af P. V. Grove.
  2. Alexander den Anden, Kejser af Rusland - af Emil Elberling.
  3. Omkring Kap Horn - af Holger Drachmann.
  4. Kalevala - af H. Schwanenflügel.
  5. Det tabte Paradis, (anden Sang) - oversat af Fr. Winkel Horn
  6. Krigsraadens Kjærlighedshistorie.
  7. To Digte til min Hustru - af Frederik Bøgh:
     I. Forudanelsen.
     II. I et lykkeligt Øjeblik.
  8. Passionsskuespillet i Oberammergau - af C. Andersen.
  9. Fiskerne, Idyl af Theokritos - oversat af Sigurd Müller.
  10. Med Leonora Christina Ulfeldts Jammersminde - af Rud. Schmidt.
  11. Strøtanker - af Rud. Schmidt.
  12. Tre Lejlighedsdigte, af H. P. Barfod:
     I Ved Børresens Missionsmøde.
     II. Ved Skoleaarets Slutning.
     III. Fædrelandet.
dedikation og Groves signatur.
I øverste højre hjørne: P. V. Groves egenhændige dedikation til professor Johannes Steenstrup.
Den første artikel i denne årgang af "Nytaarsgave", Groves artikel om Hellmann, er en lille biografi, og en nekrolog over foreningen "Fremtidens" stifter Thorvald Julius Hellmann, der var død året før, den 11. april 1881.

Foreningen Fremtiden var aktiv på mange områder, her er f.eks. fortegnelsen over en arrangeret kunstudstilling på Charlottenborg i 1869, samt en liste over de kunstværker foreningen "Fremtiden" selv erhverver sig til den senere bortlodning året efter.

- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige, og de i teksten nævnte, samt egne notater:
  1. P. V. Grove: "Nytaarsgave". Udgivet af Foreningen "Fremtiden", 1882.
  2. P. V. Grove: Rejsehåndbogen "Danmark". Udgivet af Foreningen "Fremtiden", 1870.
  3. P. V. Grove: "Fra Dannevirke til Dybbøl" med undertitlen "Halvhundrede Breve fra Krigen". Udgivet af Reitzels Forlag i 1864.
  4. Dagbladet "Hejmdal" i Aabenraa, Sønderjylland 1893.
  5. Diverse aviser fra Statsbiblioteket i Aarhus.


Tilføjet af: Henning Jensen.