Logo

Dette er et lille internt leksikon med forklaringer og oplysninger tilknyttet websiden.
Hvis du vil vide mere om emnet så brug Google eller Bing.


Oprettet 2015-07-31 18:37:19.
Stumfilmen "Gøngehøvdingen" 1909.

Biografen.
Gammel Kongevej kort efter biografens nedlæggelse. Gammelt postkort ca. 1930.
Bygningen midt i billedet er hjørnet af Gammel Kongevej 100 og H. C. Ørstedsvej.
Biografen var i stueetagen i denne bygning, med indgang i døren på hjørnet.
Ejendommen blev revet ned sidst i 1960'erne og den nuværende grimme blev bygget.
Carl Alstrup.
Carl Alstrup var instruktør.
Gammelt postkort ca. 1910.
(Jørgen Lund var Svend Gønge).
Chr Schrøder.
Christian Schrøder.
Gammelt postkort fra 1905.

Stumfilmen "Gøngehøvdingen".

I februar i 1909 havde Biorama-Filmen "Stormen paa København den 11. Februar 1639 og Gøngehøvdingen" premiere i "Biografen" på Gammel Kongevej 100.
Biografteatret var startet af Oscar Einar Nathanson i stueetagen i hjørneejendommen på Gammel Kongevej 100 på Frederiksberg. Biografen havde egen telefon: Vester 2199.
Nathanson var fabrikant og boede selv på 2. sal på Alhambravej 22, også på Frederiksberg.
Men Nathanson kunne ikke få biografen "til at løbe rundt", og stedet blev herefter overtaget af skuespiller og tidligere teaterdirektør Christian Schrøder og kaptajn K. V. Høyer.
Biografen nåede at skifte navn nogle gange. Foruden blot "Biografen", så kom stedet også til at hedde "Gl Kongevejs Teater" og til sidst "Luxi Teatret".
Biografvirksomheden ophørte i 1928.

Da Augusta Etlars egen version af skuespillet skulle opføres på "Casino" i Amaliegade, blev hun selvfølgelig forarget over denne film, og klagede til ministeriet og bad om at få nedlagt forbud mod filmen. Men ministeriet afviste anmodningen.
Censor Rosenberg skrev så på vegne af Augusta Etlar en direkte henvendelse til justitsministeren, som var Svend Høgsbro fra partiet Venstre, og påpegede det opståede problem, at biograferne var begyndt at vise hele teaterforestillinger.
Nu var censor Rosenberg ikke helt uvildig i sagen omkring "Gøngehøvdingen". P.A. Rosenberg tilhørte Augusta Etlars vennekreds, og iscenesatte også nogle af de af Augusta Etlars egne dramatiseringer af sin mands værker, som hun turnerede rundt i landet med i disse år.
Her er lidt af brevet til justitsministeren fra Rosenberg, citeret fra Gunnar Sandfeldts bog "Den stumme Scene":

Biografteatrene begynder mere og mere at spille hele komedier, hvilket i og for sig er meget godt; men de stjæler danske forfatteres arbejder, lader dem "bearbejde" af en eller anden stratenrøver og i skamskændet form opføre uden forfatterens tilladelse og selvfølgelig uden at honorere ham, skønt flere af disse anstalter indbringer over 30.000 kr. netto om året. Vor lovgivning har her et hul, og inden der er blevet hævd på metoden, må der sikkert gøres noget; thi udvikling i den nævnte retning er på trapperne. Det vi ende med, at et eller flere biografteatre hugger dagens succes og leverer den i tillavet form. Man har serveret "Gøngehøvdingen" og er i færd med "Landsoldaten". To teatre slider i "Faldgruben", og Shakespeare dyrkes på Nørrebro. Ganske vist kan jeg ad administrativ vej foreløbig gøre noget for at opholde tyvene, men i længden vil en lov være en absolut nødvendighed.

Der findes ikke så mange oplysninger om filmen. Biorama filmede i disse år i nogle lokaler på en café der hed "Freja" på Østerbro, før de flyttede ind i Jorcks Passage ved "Strøget". Østerbro kan godt passe sammen med nedenstående, for på den tidligere Østerbro Kaserne, var der gymnastik og ridehaller.

Ugemagasinet "Københavnerinden og Femina" var først og fremmest et filmblad. Ugebladet havde også en brevkasse hvortil der kunne stilles spørgsmål. Den 23. november 1928 er der en læser der spørger om Gøngehøvdingen har været filmatiseret. Brevkasseredaktøren, der er anonym, svarer kort:

Ikke siden Filmens første spæde Barndom, hvor afdøde Biografdirektør Søren Nielsen optog den spændende Handling i en Gymnastiksal paa Østerbro. Det var et opløftende Syn at se Gøngerne klatre rundt i Salens Ribber og vælte over de pragtfulde Snevolde (af Pap).

"Københavnerinden og Femina" Et ugeblad.
Bladet udkom en gang om ugen. Redaktør: Birger von Cotta-Schønberg. Redaktion Hestemøllestræde 5, København.

Filmen "Stormen paa København den 11. februar 1639 og Gøngehøvdingen" er gået tabt! End ikke et billede derfra har det været muligt at finde!

- - - - - - - - - -
Kilder, foruden de nævnte og almindelige opslagsværker og gamle aviser og ugeblade:

"Hjemme på Gammel Kongevej" af Barbara Zalewski. Kleins Forlag 1996. Og Torleif Werenskiold webside om stumfilm stumfilm.no.

Tilføjet af: Henning Jensen.