Logo

Dette er et lille internt leksikon med forklaringer og oplysninger tilknyttet websiden.
Hvis du vil vide mere om emnet så brug Google eller Bing.


Oprettet 2015-08-01 18:37:19.
Jens Federhof-Møller.

Sange.
Federhof-Møllers Sang. Samlingen indeholder "Et Ønske" til tekst af V.N.; "Et Raad" til tekst af V.N.;
"Solen og dens Skygge" af Kaalund; samt "Ved et tab" af Ludvig Bødtcher".

Gennem teaterimpresarioen Folmer Hansen blev komponisten Jens Federhof-Møller engageret til at komponerede musik til Etlar og Augusta Etlars egen "Gøngehøvding" til uropførelsen og den efterfølgende planlagte tourné i Danmark i 1907.

I Hugo Riemanns store "Musik-Lexikon", Hesses Verlag Berlin 1916, er Federhof-Møller ikke nævnt.
I "Salomonsens Leksikon", 2. udgaven 1915-30, står der ganske kort:

Federhof-Müller, Jens, dansk Musiker, født 7. Oktober 1858 i København, Elev af kgl. Konservatorium, Sangkomponist. Har mest virket i Tyskland, hvor han i Leipzig og Berlin har erhvervet sig et anset Navn som Sanglærer.

Federhof-Møllers signatur.
Federhof-Møllers signatur.
Jens Christian Frederik Federhof-Møller, blev født den 7. oktober 1858 i København. Han udgav nogle begynder-orgelstykker samt forskellige danske og tyske sange.
Han blev gift med den tyske koncertsangerinde Fanny Gerich (1873-1935).

Efter "Gøngehøvdingen" komponerede Federhof-Møller musik til Edgard Høyers skuespil "Jomfru Agnete". Et gammelt Sagn i 4 Akter, et melodrama paa rimede Vers, som var blevet antaget af Det kongelige Teater.

Federhof-Møller har også komponeret musikken til en lille operette, "Nisette" som opnåede en vis succes.
I en lille anmeldelse i dagbladet Politiken den 19. maj 1905 står der bl.a.:

I Tivolis Glassal opføres i disse Aftener en original dansk Operette med Musik af Hr. Federhof-Møller, en dansk Komponist, der i en Aarrække har opholdt sig i Berlin, hvor han har en omfattende Virksomhed som meget søgt Sanglærer.

Politiken fortæller at teksten til operetten "er grumme tavelig og tynd, men Federhof-Møllers Musik bøder i høj Grad herpaa; flydende, køn og særdeles Sangbar, som den er".

Federhof-Møller døde i 1924 i Berlin.

Du kan se og/eller downloade sang nummer fire, "Ved et tab" med tekst af Ludvig Bødtcher, fra samlingen øverst oppe.
Klik her...


En søgning i WorldCat på navnet Federhof-Møller giver omkring 70 poster indeholdende kompositioner af både Jens og Betty Federhof-Møller.
En Internetsøgning i de tyske arkiver giver ikke mange svar. I Dresden ligger hans opus 5, sange til tekster af Ernst von der Recke, samt tre romancer af hans søster Betty Federhof-Møller: "Folkevise"; "Dit Øje har Bølgens grønligklare Skær"; "Du Blomst i Dug".
Formentlig bidrag blandt de øvrige arkivalier federhof-Møllers datter skænkede Dresdens Staats und Universitätsbibliothek.

Federhof-Møllers datter, Inger Federhof-Møller blev født den 4. august 1908 i Berlin.
Denne datter blev gift Inger Karén von Zarembskij, og hun blev en af førkrigstidens, og krigstidens, største tyske altsangerinder under
Inger Karén.
Inger Karén i rollen som prinsesse Eboli i
Verdis opera "Don Carlos". Gammelt postkort.
kunstnernavnet Inger Karén.
Inger Karén havde sin debut i Berlin i 1927. I 1935 fik hun titlen "Sächsischen Kammersängerin".
Hun var ansat ved flere af de tyske operaer, Coburg, Darmstadt, Hamborg, Frankfurt, og derfra til Semperoper i Dresden.
Hun har gæstet Wiener Staatsoper, opera i Liège og Staatsoper Berlin, og har også gæstet Det kongelige Teater nogle gange i perioden 1938-41.

Inger Karén forsatte som aktiv sanger under 2. verdenskrig. Kritik af dette efter krigen har lagt et glemslens slør over hende. En anden dansk verdenssanger Helge Rosvænge led samme skæbne. Han forsøgte sig med et "come back" i Danmark efter krigen, men det lykkedes ikke rigtigt.
Der findes hele operaindspilninger med Inger Karén, bl.a. sammen med Helge Rosvænge. F.eks. Verdis "Aida hvor Margarete Teschemacher synger Aida, Inger Karén synger Amneris og Helge Rosvænge synger Radames.

Her opstår igen spørgsmålet om hvor meget skal man fortsat blande verdenskrigen, og datidens kunstneres medvirken, og/eller passivitet over for tragedierne, ind i fortællingen om dem.
Jeg synes at man bør antyde det, selv om det er næsten umuligt at videregive andet end sladder.

Men her er en artikel fra den tyske avis "Die Zeit" som citerer lidt fra Ernst Klees' meget interessante bog "Das Kulturlexikon zum Dritten Reich fra 2007. Wer war was vor und nach 1945".
I citatet nævnes Auschwitz, og også Inger Karén.

Det er unødvendigt at tilføje at bogen, da den udkom i 2007, blev mødt med en voldsom kritik fra tysk side.
F.eks. fra "Die Welt" som den 2. marts 2007 skriver en anmeldelse af bogen.

Inger Karén sangerkollega altsangerinden Ottilie Metzger-Lattermann var blevet gasset i Auschwitz omkring 1943.

På YouTube ligger hele "Salome" dirigeret af Keilberth fra 1948.
Det lille parti (desværre kun lille) som Herodias bliver sunget af Inger Karén. Fantastiske Christel Goltz synger titelrollen som Salome.

"Salome" havde premiere den 9. december 1905 på Semperoper i Dresden. Det er således næsten samtidig med at Augusta Etlar får komponeret "ny musik" til "Gøngehøvdingen".
"Salome" kontra "Gøngehøvdingen" er endnu et eksempel på at sidstnævnte havde overskredet sin "udløbsdato". Kun Augusta Etlar nægtede at indse det. :-)

Postkortet herover er fra engang sidst i 1930'erne. Den 24. januar 1937 blev "Don Carlos" transmitteret i den tyske radio fra en opførelse i Stuttgart med bl.a. Margarete Teschemacher, Inger Karén og Georg Hann, og med Gustav Görlich som dirigent. Denne radiotransmission er endu ikke blevet udgivet på CD, men andre operaer hvori Inger Karén medvirker er.

De sidste år som sangerinde fungerede hun i "Dresdner Kreuzchor", og forlod helt scenen omkring 1963.

Inger Karén døde den 9. Oktober 1972 i Dresden i en alder af 70 år.

Inger Karén har efterladet en stor mængde breve, mellem to og trehundrede, samt andet meget andet interessant materiale og nogle billeder i Sächsische Landesbibliothek - Staats- und Universitätsbibliothek i Dresden.
Noget af dette materiale kan ses på Internettet. Interessant er det at der blandt det afleverede er en hel del bøger af Karen Blixen.
Nummer to i fortegnelsen er et amatørfoto af Inger Karén som lille. Kunne det være fotograferet af forældrene?

I Dresden er der opkaldt en Inger-Karén-Straße efter hende.

Fra eBay...
I skrivende stund (sommer 2015) er der dukket versioner af dette postkort op på Internetauktioner
som er signeret af Inger Karén. Her er det fra eBay.
- - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - -

En søster til Jens Federhof-Møller, Betty Federhof-Møllers fødselsår bliver angivet forskelligt, afhængig af hvor man søger.
Hun bor i mange år på Sankt Knuds Vej 37 på Frederiksberg hvor hun ernærede sig ved at komponere sange og som spillelærerinde. I folketællinger bliver hun angivet som være født den 6. maj 1870.
Betty Federhof-Møller blev ikke gift. Jeg ved endnu ikke hvornår hun er død, men op mod anden verdenskrig bor hun stadig på adressen på Frederiksberg.

En af Betty Federhof-Møllers små børnesange "Mor! Mor! Ingen kan lide os!", til tekst af Chr. Richardt, er medtaget i 4. del af "Danmarks Melodibog" på side 197.

Her kan du se eller downloade en anden lille sang, "Som Planten visner", til tekst af Herman Bang og musik af Betty Federhof-Møller, som en pdf-fil.
Den er trykt i "Hver 8 Dags Musik og Sang", 1. årgang side 40, "Hver 8 Dags Forlag" 1899.

Sangen er et af de små digte fra Herman Bangs barndomserindringer "Det hvide Hus", som Betty Federhof-Møller har sat en lille melodi til.
"Det hvide Hus", er en slags tilbageblik til Bangs barndom, og erindringen om moderen i præstegården på Als.
Bang fortæller i erindringen om moderen der havde besøg af de udenlandske veninder fra herregården: Lady Lipton snakkede mest, og reciterede digte, som moderen bad ladyen om at gentage så moderen selv kunne huske dem.
Herman Bang fortæller videre:

Moderen rejste sig og i den mørke Stue satte hun sig ved Klaveret. De hvide Hænder gled hen over Tasterne og mens hun langsomt - - ganske langsomt - - anslog nogle Akkorder, halvt sang hun til en Melodi, hun selv havde fundet, de fremmede Ord:

Som Planten visner
for dens Rod er uden Væde,
som Blomsten bliver bleg
for Solen naa'r den ikke,
saa bleges jeg og visner hen
for du har ej mig kær - -

Det var tyst. Over Haven, over Markerne, over alle Enge skinnede Høstens Stjerner.

- - - - - - - - - - -
Kilder foruden de nævnte og almindelige opslagsværker, aviser og ugebade er Statsbiblioteket i Aarhus, som tillige fortjener en stor tak.

Tilføjet af: Henning Jensen.