Logo

Dette er et lille internt leksikon med forklaringer og oplysninger tilknyttet websiden.
Hvis du vil vide mere om emnet så brug Google eller Bing.


Oprettet 2016-05-21 19:17:19.
Astrid Ehrencron-Kidde og Harald Kidde.

Astrid Ehrencron Kidde.
Astrid Ehrencron-Kidde

Astrid Ehrencron Kidde.

I Store Nordiske Konversations Leksikon, redigeret af P. A. Rosenberg, står der om Astrid Ehrencron Kidde:
Astrid Ehrencron-Kidde, dansk Forfatterinde (født 1872), gift med Harald Henrik Sager Kidde.
 Allerede i sin første Bog "Æventyr" (1901) røbede hun en fin Sans for moderne Eventyrstil og en indtrængende Opfattelse af Livets smaa Hændelser, som hun siden yderligere har udviklet i sine bedste Fortællinger "Lille Fru Elsebeth, "Ebbe Hermansens Oplevelser", "Forældrene", "Kavalererne fra Enghave" m. fl.
Den unge Astrid Ehrencron-Müller fængslede af en eller anden grund Augusta Etlar, og der opstod et venskab mellem dem, og frøken Müller blev en fast gæst ved Etlars-parrets litterære sammenkomster i villaen i Gentofte hver fredag, i årene før Carit Etlars død.

Efter Etlars død begyndte vennekredsen langsom at falde fra.
Astrid Ehrencron-Müller fortæller i sine erindringer:
 Den muntre Selskabelighed derude i Villaen fik en brat Afslutning ved den gamle Digters noget uventede Død. Thi med denne Død indtraadte en pludselig fuldkommen Stilhed i Huset. Gæsterne faldt fra, ene efter en, af en Aarsag som jeg ikke kunde begribe, men snart fandt ud af.
 For samtidig med Carit Etlars Død begyndte hans Hustrus utrættelige kamp for at få hans dyreste Ønske opfyldt. Ønsket om at blive begravet i Kæmpehøjen i sin Have. Men da Højen allerede var beboet af en Gubbe, der var adskillige Aar ældre end Carit Etlar og var fredet, nægtede Autoriteterne at give deres Samtykke til, at den blev aabnet og en ny Beboer sænket derned.
Vældegaard.
Husholdningselever i haven på Vældegaard.
Gammelt postkort, begyndelsen af 1900-tallet.
Efter Etlars død i 1900, og efter at den unge Astrid havde lært Harald Kidde at kende, flyttede parret fra København og ud til Vældegaardsvej, og ind på første sal hos Augusta Etlar, og "og tog den Bolig i Besiddelse, hvor vi, sammen som aldrig før, skulde begynde vort nye Liv".
Det var ikke kun det unge par der flyttede ud hos Augusta Etlar, også Harald Kiddes mor flyttede med ud til Augusta Etlar.

Selv begyndte Kidde-parret også at få gæster, Thit Jensen og det svenske forfatterpar David Sprengel, som var gift med Agnes von Krusenstjerna var blandt de besøgende.
Senere i livet, efter Astrid Ehrencron-Kidde var stoppet med at skrive selv, oversatte hun flere af Agnes von Krusenstjernas bøger.

En aften hvor Astrid Ehrencron-Kidde havde været alene til et selskab i København, var hun kommen sent hjem til Harald Kidde i "Etlars Hus", og beskriver her aftenstemningen udenfor:
 Sommernatten stod udenfor vore aabne Altandøre. Engknarren, den lille Ulykkesprofet sad et Sted ude mellem Græsstraaene og skræppede sit evige Rrregn - Rrregn - Rrregn! som hver Aften, selv om det blev straalende Solskin næste Morgen.
 Saa tav den omsider.
 Nu lød en ensom Nattevandrers Skridt forbi Huset.
 Saa døde ogsaa denne Lyd hen. Og der var fuldkommen stille.
 Et Vindpust strøg gennem Jasminbusken under Altanen og førte den intense Duft ind i Stuen til os.
 Og vi sov ind ved denne Duft og ved en Skovdues Søvndrukne Kurren ovre i Ermelunden.
Annonce
Annonce.
Fyns Stiftstidende 16. februar 1915.

Helt uberørt fred og idyl tilbød denne Gentoftevilla dog ikke, for Etlarhusets tredje nabo var "Vældegaarden", hvor der var oprettet en husholdningsskole hvis forstander var Juliane Blicher-Hansen.
Foruden de unge kvindelige elever blev skolen også besøgt af mange unge forfattere og digtere "der læste op". Vældegaard begyndte således også at få besøg af forfatterparret Kidde, hvor de traf andre unge forfattere, såsom Kai Friis Møller, Hans Ahlmann, Kai Hoffmann og nordmanden Alf Ingebrekt.
Ingebrekt hed egentlig Alf Larsen (1885-1967) og han blev i 1922 blev gift med Vældegaard-husholdningsskolens forstanderindes datter: Astrid Blicher-Hansen.

Pianisten.

Ligesom de øvrige af gæsterne ved "Carit Etlars litterære Salon" holdt foredrag i f.eks. "Arbejderforeningen af 1860", så optrådte den unge pianistinde, frøken Ehrencron-Müller, også "derinde" f.eks.:
  1. Den 9. december 1893 spillede pianisten frøken Astrid Ehrencron-Müller sammen med musikhistorikeren Algul Hammerichs hustru Golla Hammerich, som var brømt for at spille firhændigt på pianoet. Desuden deltog sangerinden Elma Hornemann, som egentlig hed Elise Mathilde Marie Hornemann (Ross), samt sangerinden Elna Jacobson i denne koncert i Arbejderforeningen.
  2. Og 1½ måned senere, den 20. januar 1894, spillede hun igen i Arbejderforeningen, denne gang sammen med sangerinden Johanne Kragballe, violinisten Ellen Jæhnigen som (vistnok) senere emigrerede til Canada, og oboisten Olivo Wilhelm Eduard Oskar Krause.
Også i sæsonen 1901 dukker hendes navn op en enkelt gang. Hermed var det slut med den unge Astrids pianistdrømme.

Dagbladet Nationaltidende havde mange år efter, i 2. udgaven den 6. oktober 1915, et lille "portræt" af Astrid Ehrencron-Kidde og fortæller her om den unge pianistinde:
 De, der kendte hende den Gang - Frøken Ehrencron-Müller hed hun - vil huske hende som en smuk ung Pige med straalende Øjne, mørkt krøllet Haar og en varm brun Teint, at ingen kunde være i Tvivl om, at hun var en Sydlænderinde, lige kommen hertil fra Egne, hvor Solen brænder ganske anderledes end her.
 De vil huske hende, som hun saa ud, naar hun paa en Koncerttribune eller i en Selskabssal satte sig til Klaveret - i Reglen med en lyserød Rose stukket i det purrede italienske Haar - og med et indtagende Smil bad om Undskyldning for, at hun havde "Lampefeber".
I 1901 udkom Astrid Ehrencron-Müller første bog, en lille eventyrsamling med titlen "Æventyr".
Ehrencron-Müller har tilegnet Ida Roed "Æventyr", som har nogle flotte illustrationer af Gustav Adolf Clemens (1870-1918).
Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen og lagt den her på Nettet...

I Sæsonen 1905-06 gæstede frøken Ehrencron-Kidde igen "Arbejderforeningen", men nu som forfatterinde.

Forfatteren.

Forfatteren og kritikeren Christian Rimestad skriver i en artikel i ugebladet "Verden og Vi", den 2. oktober 1925, lidt om Astrid Ehrencron-Kidde. Rimestad undrer sig over hvorfor Astrid Ehrencron-Kidde ikke har fået den opmærksomhed som han syntes at hun fortjente. Rimestad nævner bl.a. "En Vagabonds Roman" og "Skriveren fra Filipsted", hvor især:
 den sidste er skrevet med et enestaaende Talent, og er i Virkeligheden vor moderne Litteraturs mest frapperende Eksempel paa, hvilket Resultat Kriminalromanen kan naa naar den stilles i Poesiens Tjeneste.
Christian Rimestad slutter sin artikel med:
 Det er især i de fire Bind om Martin Willèn, at Fru Kidde har faaet al sit Sinds skumringsagtige eller natlige Poesi til at blomstre. hvor de dufter sødt og besværet, løndomsfuldt og dragende! Der er smaa Mesterværker imellem - af stemningsbevæget Skildringskunst. Elskere af Poesi har faaet et rigt Fond at øse af. Men har man ikke Sans for dette kostelige og ubegribelige Fluidum, vi kalder Poesi, og som langt mere end Ordene selv, er Atmosfæren, hvori de er svøbte og drager deres Vejr, saa bør man lade Fru Kidde ligge. Vi har jo Haandfaste reelle Skribenter nok, men faa, der rører Sindets Klaviatur med saa varsomme Hænder som hun.
Astrid Ehrencron-Kiddes erindringsbog udkom først i 1960, men erindringerne hun fortæller om i bogen slutter allerede før Harald Kidde dør i 1918. Og alligevel ikke, for der er et lille efterskrift fra "nutiden" der afslører et langt span af tid og tomhed, og som fortæller mere end det der ikke står, og med disse ord slutter Ehrencron-Kidde sin erindringsbog:
 Det er blevet silde.
Solen er længst gaaet ned og Stjernerne er saa fjerne. Deres Lys naar mig ikke.
 Da jeg for en Stund siden vilde lukke Døren til mine Erindringers Lønkammer, saa jeg endnu mange Øjne rettede mod mig med spørgende bønfaldende Blikke. Og jeg hørte endnu mange Stemmer, kalde eller blot hviske.
 Men kun den ene af disse sidste vil jeg bestandig beholde i mit Øre. Det er den norske digter, Collett Vogts.
Han skrev til mig, da Harald havde forladt mig for aldrig at vende tilbage hertil mere:
 "Naar jeg tænker på Dem og Deres Mand, saa jeg altid for mig to Fugle, der sad sammen paa et Skær ude i Fjorden. Nu sidder der kun een."
I 1943 vandt Margit Söderholm en svensk romankonkurrence med 2-binds slægtssagaen fra en nordsvensk bygd: "Driver dagg, faller regn".
"Driver Dug, falder Regn" blev i Astrid Ehrencron-Kiddes oversættelse også en stor succes her i landet.

Astrid Ehrencron-Kidde dør den 30. juni 1960 på Frederiksberg, og urnen bliver nedsat på Bispebjerg Kirkegård.

Det kunne være fristende at medtage en af Astrid Ehrencron-Müllers første små fortællinger her, men da hun er død helt oppe imod nutiden er der stadig ophavsret.
Novellen "Guldet".
Fra "Hjemmets Noveller" - "Illustreret Maanedsblad". April 1907. Udgivet af John Martin.

Harald Kidde.

I Store Nordiske Konversations Leksikon, redigeret af P. A. Rosenberg, står der om Harald Kidde:
Harald Henrik Sager Kidde. Dansk Forfatter (1878-1918), var oprindelig Teolog, men debuterede 1900 med "Sindsbilleder". I 1902-03 udkom den lyrisksubjektive Fortælling eller Sjælelivsskildring: "Aage og Else", hvorefter er fulgt "Luftslottet", "De Blinde", "Loven", "Den Anden", "De salige", "Helten", og "Jernet" (ufuldendt).
 Kidde røber navnlig i "Helten", Evne til at trænge ind i de mystiske Sider af Sjælelivet. Der er stærke Mindelser fra gammeltysk Romantik i Kiddes Digtning.
 Kidde var gift med Astrid Ehrencron-Kidde.
Harald Kidde.
Harald Kidde.
Billede fra "Vor Jord", nummer 33, 1902.
Udgivet af Ernst Bojesen
I sine erindringer fortæller Astrid Ehrencron-Kidde at hun blev præsenteret første gang for Harald Kidde hos et selskab hos forfatterinden Ingeborg Maria Sick, og fortæller herefter om Harald Kidde: "Vor Vandring, Haand i Haand skulde dog kun vare i ti, altfor korte Aar, da en uigennemtrængelig Taagemur pludselig rullede ned imellem os og skilte vore Hænder".

Jens Marinus Jensens "Harrald Kidde Artikler og Breve" fra Woels Forlag 1928, giver et godt indblik i Harald Kidde, samt tillige parrets forskellige bopæle.
I et brev sendt til Clausen-Bagge, den 6. oktober 1907, skriver Harald Kidde fra Henrik Ibsens Vej på Frederiksberg, bl.a.:
 Jo, Astrid og jeg skal, som De formoder, giftes nu i Oktober, den 16ende, og flytter så ud til Gentofte, hvor vi, sammen med Moder, har lejet første Etage i Fru Carit Etlars Villa bag Kæmpehøjen, hvor den gamle Etlar ligger begravet ind mod Bernstorffport og med Landsbyen og Stationen foran vore vinduer. Astrid og jeg får to store Værelser med Altan, fælles Spisestue med Moder og den gamle Have rundt omkring os. Moder og Åge får hvert sit Værelse med Altan, så er der et lille Gæstekammer og Pigeværelse.
 Således har vi da foreløbig ordnet os, at Moder fører Huset for os ved Hjælp af den dygtig Pige, det er lykkedes os at erhverve, og vi giver hende da en månedlig Sum derfor, foruden Hjælp til Husleje og Pigens Løn. Astrid er fra et Hjem, hvor to eller tre Piger har besørget alt og Døtrene aldrig kendt det mindste til Husholdningen. Det betyder jo dog mindre, ti hun vilde sagtens kunne lære det på et Par Måneder, hun må jo bidrage sin ikke ubetydelige, Del til vore Indtægter ved sine Bøger og må altså have Ro til at arbejde som jeg. Forholdene for Digtere er visselig ikke gode nu om Stunder og bliver næppe nogensinde bedre!
 Det vilde glæde os alle meget, om De kunde komme og besøge os derude - vi har jo som sagt et lille Gæstekammer lille er det, men vi kan da huse en Gæst. Vor adresse er "Carit Etlars Hus", Vældegårdsvej, Gentofte. Villaen ligger 5 Minutter fra Stationen. Kommer de til København, må De da endelig se ud til os! 1. November er vi hjemme, indtil den Tid er vi på en lille Bryllupsrejse.
Parret blev gift den 16. oktober 1907 i den da næsten nye Sankt Markus Kirke på Frederiksberg.
Harald Kidde er da 29 år gammel og han bor hos sin mor på Henrik Ibsensvej nummer 9 på Frederiksberg. Astrid Margrethe Müller er 36 år gammel, og bor stadig på samme adresse som hendes barndomshjem: H. C. Ørstedsvej 25 på Frederiksberg.
Forloverne ved brylluppet er Astrids far, den 68-årige Vilhelm Christian Theodor Müller, og for brudgommen er det litteraturforskeren Valdemar Vedel.
Bagsiden af et brevkort.
Bagsiden af et brevkort sendt af Harald Kidde til forfatteren Otto Wang.
Brevet er skrevet og sendt fra "Carit Etlars Hus - Gentofte. 1. Nov. 07".

I et brev til Henri Nathansen den 28. september 1908, efter at parret er flyttet "ud i" Augusta Etlars hus, nævner Harald Kidde at deres telefonnummer er: Gentofte 199.

I et brev fra 1912 er adressen nu Jægersborgvej 12, Charlottenlund. Kidde skriver bl.a. til Henri Nathansen: "Der er to Minutters Gang fra Charlottenlund Station til vor Bolig!"

Igen i et brev til Henri Nathansen tre år senere, den 18 oktober 1915, bl.a.:
 Hvor finder vi i en stor By en stilhed, en Fred og Hvile for Øje, Øre og Sjæl som her i disse små Skovbyer, hvor de sorte Fyrre løfter deres stride Kroner midt inde mellem Tagene og maner til Ro, og de store blanke Søer tysser, tysser.. Vi har, efter megen Avertering, endelig fundet et Sted, hvor vi håber, det vil gå for os. Det er omme bag Frederiksberg Have, paa Dronningens Tværvej 4, hvis De ved, hvor det er.
Den 10. april 1916 er der et brev sendt fra Johannevej 6 i Hellerup.

Den 18 oktober 1917 er det fra Hareskov Station.
Den 11 oktober 1918 skriver Harald Kiddet fra i et brev fra "Hareskov Station" sendt til adjunkt B. M. Jensen, bl.a.:
Vi sidder herude i Hareskov Ensomhed, vi har lige lejet en Villa herude og har Haandværkere fra Morgen til Aften
Halvanden måned efter dette brev døde Harald Kidde.

Efter giftermålet med Astrid Ehrencron-Kidde opholdte ægteparret sig desuden i lange perioder i Sverige.

I højsommeren 1918 begyndte influenzaepidemien "Den spanske Syge". Nogle af de første tegn på bekymring var da skolebørnenes sommerferie blev forlænget. Epidemien holder så en lille pause, men hen mod november er næsten alle berørt af epidemien. Folk bliver syge og dør i hobetal.
Teatre og biografer og dansehaller bliver lukket, og alt hvad det er muligt bliver inddraget som lazaretter.
Børsen blev lukket og gudstjenester måtte højst vare ½ time. Der måtte kun være få passagerer på hver sporvogn hvor døre og vinduer skulle stå åbne, og til sidst blev også al undervisning på skoler og læreranstalter stoppet.
Det uhyggeligste ved den spanske syge var, at det hovedsagelig var unge mennesker der blev ramt og efterfølgende døde.
Forsiden af "De seks".

Først midt i november tog "sygen" af og alle indskrænkningerne begyndte at blive" ophævede. Blandt de kendte der døde var den 30-årige skuespillerinde, der også var en af de kommende helt store sangerinder: Karen Oderwald-Lander.
Og P. A. Rosenbergs søn, den 30-årige unge skuespiller og forfatter Walt Rosenberg, dør også af "den spanske syge".

Og forfatteren Rudolf Bruhn (9. april 1889 - 14. oktober 1918) dør af den spanske syge, og han bliver kun ca. 29 år gammel.
Hans børnebøger har været utrolig populære. F.eks. er "De seks" fra 1916 udkommet i mindst 25 oplag. Det er næsten Etlarske oplag Rudolf Bruhn nåede!

Harald Kidde er også en af dem der dør under og af epidemien, 40 år gammel.
Han dør den 23. november 1918 på Rigshospitalet, og bliver bisat fra Østre Kapel på Bispebjerg Kirkegård onsdag den 27. november, og urnen bliver nedsat på Bispebjerg Kirkegaard.

Harald Kiddes ti år yngre broder, Aage Ingebjørn Sager Kaas Kidde, der også bor i Hareskovens Villaby, og som var blevet folketingsmedlem i foråret april 1918, dør også af den spanske syge den 29. december 1918.
Det er kun godt en måned efter at Harald Kidde døde.
Aage Kidde var ugift og blev kun ca. 30 år gammel. Aage Kidde bliver begravet den 4. januar 1919, også på Bispebjerg Kirkegaard.

Holger Ehrencron-Müller.

Holger Ehrencron-Müller (1868-1953) var bibliotekar og personal- og litteraturhistoriker, og var bror til Astrid Ehrencron-Müller.

I årene 1924—34 udgav Holger Ehrencron-Muller "Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814", et imponerende værk i 11 Bind.
Og Holger Ehrencron-Mullers "Anonym- og Pseudonym-Leksikon" er f.eks. en stor hjælp i forbindelsen med de gamle ugebladsfortællinger, der ofte er udgivet under et pseudonym.
Anonym og Pseudonym Leksikon.
Titelbladet.

- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og egne notater og de i teksten nævnte:
Astrid Ehrencron-Kidde: "Hvem Kalder", med undertitlen "Fra mine Erindringers Lønkammer". Gyldendal 1960.
Ugebladet "Verden og vi". Den 2. oktober 1925. Redaktør T. Vogel-Jørgensen.
Gentofte Lokalhistoriske Arkiv. Arkivalier fra "Vældegaarden".
Jens Marinus Jensen: "Harrald Kidde Artikler og Breve" fra Woels Forlag 1928.
"50 Aar - Foredragsvirksomheden i Arbejderforeningen af 1860". Af Just Nielsen. Udgivet 1910.
"Store Nordiske Konversations Leksikon". Redigeret af P. A. Rosenberg. Store nordiske Konversations Leksikons Forlag, 1916-24.

Tilføjet af: Henning Jensen.