Logo

Dette er et lille internt leksikon med forklaringer og oplysninger tilknyttet websiden.
Hvis du vil vide mere om emnet så brug Google eller Bing.


Oprettet 2016-02-23 18:37:19.
Christian den III.

Billede.
Christian den III.
Billedet af kongen er fra samme leksikon.
Etlars lille fortælling "Skytten paa Visborg", som er skrevet under pseudonymet C. E., udspiler sig på Christian den III's tid.
I fortællingen kalder Etlar kongen for Christjern, et navn der også bliver brugt i gamle leksikaer.

I "Store Nordiske Konversations Leksikon" fra 1916, redigeret at P. A. Rosenberg, står der i Bind 5, på side 134, følgende om Christian den III.:
Christian III, dansk Konge (1503— 59), Søn af Frederik I og Anna af Brandenborg, født paa Gottorp Slot.
Som ganske ung paavirkedes han stærkt af sin Hofmester Johan Rantzau.
Christian III overværede Rigsdagen i Worms og Luthers frimodige Optræden, der gjorde et uudsletteligt Indtryk paa ham. Som Hertug var Christian da ogsaa meget ivrig for at indføre Reformationen i Hertugdømmerne.
Da Faderen, Frederik I, døde 1533, var Katolikkerne mest stemt for Christians yngre Broder Hans, men Aaret efter blev han ved Grevefejdens Begyndelse valgt til Konge.
Den haarde Behandling, Deltagerne i Skipper Clements Oprør maatte lide, skyldes rimeligvis mere Johan Rantzau end Kongen.
1536 maatte København overgive sig, Bisperne blev fægslede og Reformationen indført. Iøvrigt var Christian en maadeholden og retskaffen Mand, og der herskede en god Tone ved Hoffet.
Christian, der stadig havde staaet i Forbindelse med Luther, døde 1559.
Christian var gift med en tysk Hertugdatter, Dorothea; af deres Børn kan nævnes Kong Frederik II.

I citatet herover nævnes at skipper Clement og hans oprørerer fik en hård behandling, men var det efter datidens forhold ikke rimeligt? Fra samme leksikon, samme bind side 196, er her beretningen om skipper Clement:

Clement, Skipper (d. 1536), en Vendelbo der bortførte 1525 fra Københavns Red to af Kong Frederik I.s bedste Krigsskibe og fejdede paa Norge og andetsteds mod Christian II.s Fjender.
I August Maaned 1526 havde han en Flaade paa 7-8 Skibe, begav sig ned i Kattegat og Bælterne for at hjælpe Søren Norby og fortsatte i det hele taget paa enhver Maade i det følgende Aar sin Fribytterfærd.
1534 sendte Grev Kristoffer Clement og hans Fætter til Jylland, hvor Aalborg By straks gik over til Fribytterne. Han ledede den opblussende Opstand med stor Kraft og Dygtighed og slog den jyske Adel ved Svendstrup, hvorefter der fulgte et frygteligt Myrderi og Plyndring af Adelsgaarde, En Del af Adelen flygtede til Randers, der tappert modstod Skipperens Folk. Rejsningen bredte sig over hele Midtjylland ad Vardekanten til. Med Undtagelse af den østlige Del af Landet var Jylland tabt for den nyvalgte Konge.
Men nu sendtes Johan Rantzau mod Oprørerne; han rykkede rask frem Syd fra, og Skipperen trak sig tilbage i det stærkt befæstede Aalborg. 18. December 1534 stormede Rantzau Fæstningen, hvorved ca. 2000 Borgere og Bønder dræbtes. Clement selv undslap, men blev fangen og skal en Tidlang have siddet fængslet paa Koldinghus.
Først 1536 blev han henrettet på Viborg Landsting; hans Legeme parteredes og sattes paa 4 Stejler.

Søren Norby der nævnes, er blevet udråbt som den danske flådes første søhelt. På www.noerby.net/ ligger der en flot beskrivelse af Søren Norby, men desværre går man "lidt let hen over" alliancen med Skipper Clement, som vel sætter Norby i et knapt saa flatterende lys.

Fra samme leksikon fortællers der om Johan Rantzau, bind 18 side 470.:
Rantzau, Johan R., Feltherre og Statsmand, (1492-1565), fik sin Uddannelse paa Rejser i Europa, var i den tyske Kejsers Tjeneste, blev slaaet til Ridder i Jerusalem, blev efter sin Hjemkomst Hofmester for den senere Christian III, overværede sammen med denne Luthers Optræden paa Rigsdagen i Worms og blev vundet for den protestantiske Lære.
Rantzau havde senere høje Embeder i Slesvig og Holsten, var i Spidsen for det Parti, der satte Hertug Frederik paa Danmarks Trone som Frederik I., og blev dennes dygtigste Feltherre, Rigsraad og Lensmand paa Kronborg.
Rantzau dæmpede Søren Norbys Opstand i Skaane ved sin Sejr ved Bunketofte Lund den 4. Maj 1525, var en af de ledende Mænd i dansk Politik i Kampene mod Chr. II og fik efter Frederik I.s Død Overkommandoen i Kampen mod Grev Christoffer af Oldenborg (Grevens Fejde), slog først Lybækkerne og drog derpaa op igennem Jylland mod Skipper Clement, slog Bønderne overalt og brød endelig deres Modstand ved at erobre Aalborg 18. december 1534), gik næste Aar til Fyn og vandt 11. juni 1535 paa Øxnebjerg ved Assens den store Sejr, der sikrede Chr. III Riget.
Som Statholder i Hertugdømmerne spillede Rantzau ogsaa en vigtig indrepolitisk Rolle, fik desuden store Forleninger i Kongeriget og deltog som Diplomat i mange vigtige Møder. Rantzaus inderste Politik gjaldt Hertugdømmerne, som han Ønskede opretholdt som en selvstændig Enhed i Personalunion med Kongeriget; han kom derved i Modstrid med Chr. Ill, der fordrede en særlig Ed af de holstenske Raader, hvorved disse bandtes til selve Riget; dette nægtede Rantzau, det kom til et delvis Brud med Kongen, som fratog ham hans Forleninger.
Rantzau beholdt dog sin store Indflydelse og fik efter Kongens Død Lejlighed til endnu en Gang at vise sig som den ypperlige Feltherre, han var, ved at lede det Tog mod Ditmarskerne, som hævnede Nederlaget ved Hemmingstedt og førte til Ditmarskernes Undertvingelse (1559).
Ved sin Død hyldedes Rantzau som en af Tidens største Personligheder.
- - - - - - - - - -

Under Christian den 3.s regeringstid blev der oprettet latinskoler i mange af landets byer, og kongen og dronningen stod ligeledes bag Reformationens indførelse i 1536.

Som dronning havde den unge Christian valgt Dorothea von Sachsen-Lauenburg. (Langt senere, imellem 1816–1864, tilhørte Sachsen-Lauenburg den danske krone).

Det var Wittenberg som blev centrum for reformationen, og der var her at Luther opslog sine teser på kirkedøren. Og det var fra Wittenberg at den senere Christian III havde indkaldt den wittenbergske teolog Johannes Bugenhagen til København, for at foretage vielsen med Dorothea i 1525. Dorothea var kun 14 år da hun blev gift med Christian.
Det var også Johannes Burgenhagen der kronede Christian som konge den 12. august 1537i Københavns Domkirke.

Kongeparret opholdt sig i mange år på Koldinghus. Christian den III døde på Koldinghus den 1. januar 1559.
Koldinghus.
Koldinghus midt i 1700-tallet.
Oprindelig et gammelt kobberstik, her gengivet på et gammelt postkort.

Efter kongens død i 1559 boede Dorothea fast på Koldinghus, hvor hun også i vore dage bliver mindet i byen.
Dorothea selv døde under et ophold hos sin søn hertug Hans på Sønderborg Slot den 7. oktober 1571, og hun ligger begravet ved siden af sin mand, Christian III, i Roskilde Domkirke.

Tilføjet af: Henning Jensen.