Logo

Dette er et lille internt leksikon med forklaringer og oplysninger tilknyttet websiden.
Hvis du vil vide mere om emnet så brug Google eller Bing.


Oprettet 2015-08-31 20:37:19.
Carl Lund. Teatermaler.

Carl Lund.
Carl Lund.
Fra tidsskriftet "Teatret" 1901-02.
Carl Lund, dansk Teatermaler, f. 1855 i Odense, søn af skomagermester Martin Lund. Moderen var Søster til Landskabsmaleren C. F. Aagaard.
Kom 1869 i Malerlære og 1873 til København, hvor han uddannede sig til Teatermaler og samtidig frekventerede Akademiets Skole. Rejste i flere Aar i Udlandet (Wien og Italien), og efter Hjemkomsten 1882 udførte han Dekorationer for dagmarteatret og andre Teatre men har hyppigt foretaget Studierejser til Udlandet.
Har til Tivoli udført en Del Friluftsdekorationer, hvilken Kunstart herhjemme er indført af Lund, og til Udstillinger store Panoramabilleder. Har megen Fantasi.

Det ovenstående er fra "Allers illustrerede Konversationsleksikon", 2. udgave, 3. bind, 1908.
- - - - - - - - - -

Odense.

Efter at have været nogle år i København rejser Carl Lund tilbage til Odense, hvor han arbejder som dekorationsmaler.
Dekorationsmaler var en gren af malerfaget, som egentlig har eksisteret til op mod nutiden, men som dengang næsten var en selvstændig uddannelse.

Ved Odense Teaters jubilæum, som jeg nævner lidt længere nede, blev der i anledningen af 100-års jubilæet, foruden nyt fortæppe til scenen, også ønsket bud på nye loftdekorationer i selve teatersalen fra Odenses dekorationsfirmaer. Der indkom bud fra 5 af disse Odense-firmaer.
Der var således mindst 5 af sådanne dekorationsfirmaer alene i Odense, så på landsplan var der mange dekorationsmalere.

Torsdag den 11. januar 1883 bliver den 27 årige ungkarl, dekorationsmaler Carl Christian Lund og den 25 årige ugifte Leopoldine Franziska Schafrath fra Wien, viet i Vor Frue Sogns kirke i Odense af pastor Møller.
Det er malermester Aagaard i Tvergade der følger brudgommen til alters, og for bruden er det skomagermester H. Chr. Aagaard i Frederiksgade der er vidner.
Disse to Aagaard er formentlig brødre, og brudeparret har hver for sig boet hos dem før vielsen. Efter vielsen flytter de unge ind i et hus Brogade 23. (Lunds mor var født Aagaard, så begge har været onkler).
Odense teater.
Karl Schmidt fortæller i sin bog "Odense Theater" fra 1914, at da Odense teater skulle fejre 100 år den 18. november 1896 havde teaterudvalget besluttet, at der skulle anskaffes et nyt fortæppe, hvilket man bestilte hos Carl Lund i København.
Fra selve jubilæumsdagen beretter Fyens Avis bl.a.:

 Stuvende fuldt var der i Theatret, hver Plads var optaget, og langs Gangene stode Folk murede op ad hverandre. Et festligt Skær var der over det hele, Damerne i elegante Selskabsdragter. Herrerne saa at sige alle i Kjole.
 Hvad der i selve Theatret først mindede om Jubilæet, var det nye Fortæppe, der var malet af Hr. Carl Lund. Motivet er lige saa nyt som originalt. I Morgensolens først Gry ser man et Skib for fulde Sejl styre hen ad den spejlblanke Overflade.
Fatter De det symbolske deri? Vi formode følgende: Det er Kunsten, der om Bord paa Skibet sætter Kursen mod Odense.

"Byforeningen for Odense" udgiver hvert kvartal et lille skrift, og i nummeret "August 2011" er der en fin lille artikel af hr. Lennart Greig, hvor der er et billede af Carl Lunds fortæppe.
Pudsigt er det imidlertid, at hvis man sammenligner beskrivelsen af "tæppet" herover med billedet fra "Byforeningen for Odense", så er "Skibet for fulde Sejl" der sejler ind mod Odense "blevet væk".
Reparationer og overmalinger af det originale tæppe har, i de mellemliggende år, formentlig fundet sted.

Verdensudstillingen 1889.
Som dekorationsmaler blev Carl Lund involveret i Verdensudstillingen i Paris i 1889. Det er den berømte verdensudstilling hvortil Eifeltårnet blev bygget. Til udstillingen leverede Carl Lund dekorationer og anden udsmykning til "Den danske Pavillon".
Heriblandt var 6 malerier som siden blev ophængt i byrådssalen i Odense. På Odense Rådhus fik de lov til at hænge indtil midten af 1930'erne, hvor direktøren for Statens museum for Kunst anbefalede at få dem fjernet!

Ballerup Teater 1890.

Ballerup Kro set ude fra Frederikssundsvejen.
Ballerup Kro. Gammelt postkort fra begyndelsen af 1900-tallet.
Ballerup Teater "holdt til" i "Salen" på Ballerup Kro.
"Salen" lå i den bagerste del af bygningen på billedet, på første sal.
Ballerup ny Teater.
Frederiksborg Amts-Avis
den 12. december 1890.
Ballerup Kro var kun 1 år gammel i 1890 da Lund malede dekorationer og fortæppe, så det har formodentlig været teatrets, og kroens, første fortæppe og dekorationer.
Dekorationerne til den lille scene har jeg ingen beskrivelse af, men tilsvarende små "teatre" havde nogle "anvendelige" standardkulisser: "en stue", "en skov", "en by" og "lidt hav".

Derimod eksisterer der et billede af det fortæppe som Carl Lund malede til teatret.
Dette billede, et gammelt postkort, skal hr. Svend Erik Jensen, registrator ved Ballerup Museum, have en stor tak for at scanne og sende en kopi af, samt give tilladelse til at vise:
Fortæppet til Ballerup Kro.
Det har været et flot fortæppe til det lille Teater. Kroen, møllen og kirken. Den lange høje bygning
med skorstene, man aner til venstre på billedet, er selvfølgelig Ballerup Kro. Man fornemmer på
billedet, at det er strå der er malet på marken, altså en kornmark der spejler sig i den danske
sommerhimmel, og med Ballerup by i midten. Billedet tilhører Ballerup Museum.
Carl Lund har siddet på terrassen foran hovedbygningen på Lundegaarden og tegnet sin skitse. Trods navnet har gården intet med teatermaler Carl Lund at gøre.
Selve Lundegaarden eksisterer endnu, men er i vore dage et plejecenter. På "kornmarken" mellem gården og byen, samt på gårdens øvrige marker, blev der i 1969-70 opført lidt over 600 små rækkehuse i meget tvivlsom og dårlig kvalitet af byggekongen Bøje Nielsen.

Ballerup Kro blev revet ned i 1977.

"Baadsmanden og hans Dreng".

I 1894 malede Carl Lund dekorationerne til skuespillet "Baadsmanden og hans Dreng", skrevet af Carit Etlar og J. E. Cart, som havde premiere på Kasino 2. juledag, den 26. december 1894.
Klik og læs lidt mere...

Maraoramaet i år 1900.

Den 13. maj 1900 skriver dagbladet "Dagens Nyheder" i en lille notits: "Theatermaler Carl Lund agter i Sommerens Løb at rejse til Pariser-Udstillingen for der at see det nyeste Nye paa Panorama og Theatermaleriets Omraade".

Nyheden på pariser-verdens-udstillingen i år 1900 var Maraoramaet, der illustrerede en sejltur fra Frankrig til Japan.
Kunstneren bag maraoramaet var Hugo d'Alesi (1849-1906), som var en ganske ferm fransk plakatkunstner, og hvis plakater stadig bliver genoptrykt i stor stil.
"Sejlturen" var malet på to lange lærreder, hvorpå horisonten med byer, samt de forskellige byers havne som man "sejlede forbi" eller "lagde til kajs" ved, var malet. Rullet ud var disse to lærreder med hele turen malet på to 750 meter lange og 13 meter høje lærreder.
Disse to lange malerier var så rullet op på hver sin valse, der blev stillet på højkant. Fra disse to valser blev lærrederne så langsomt rullet over på to andre tomme valser.
Et passagerskib var så lagt i midten mellem de fire kæmpevalser i et kæmpestort vandbassin, og i skibet kunne man gå ombord og opleve sejlturen helt til Japan. Således at når horisonterne blev rullet forbi, så fornemmede man det, på det næsten stillestående skib, som om det var skibet og ikke horisonten der flyttede sig, og da man både havde en styrbords og en bagbords udsigt, så var illusionen til begge sider komplet.

"Sejlturen" begyndte i Marseille, og man "ankom" til flere byer og steder undervejs, f.eks. Algier, Napoli, Istanbul, og gennem Suezkanalen til Ceylon, og derfra videre til Singapore, for til slut at ende i Yokohama.
Der var lydeffekter til, og man skvulpede lidt i vandet i bassinet, samt blæste luft ind i arrangementet med passende mellemrum, for også at simulere vind og storm.
Den franske komponist Henri Kowalski (1841-1916) havde komponeret speciel maraorama-musik til turen.
På YouTube er både lidt fortælling og lidt af musikken og lidt billeder fra det parisiske "Exposition Universelle Maraorama" i år 1900.
Fra pariserudstillingen.
Lidt af sejlturen set fra "færgen" på Pariserudstillingens Maraorama i 1900.
Gammelt fransk postkort fra 1900.
Carl Lunds maraorama i Tivoli.
Allerede den 13. juni, samme år som pariserudstillingen, kunne Tivoli annoncere med året store nyhed i "Haven": Maraoramaet. Og allerede dagen efter "den første sejltur" havde fundet sted, den 14. juni, beskrev Dagens Nyheders journalist: "Vidi" i avisen, hvorledes hele sejlturen fra Toldboden, og til og fra Helsingør, var forløbet:
Annonce for maraoramaet.
Annonce. Premieren på Maraoramaet.
Dagens Nyheder den 13. juni 1900.
Tivolis Maraorama.
Fra Kjøbenhavn til Kronborg.

  Nede bag Tivolis Mælkeri, paa den Plads omtrent hvor i Fjor Negerlejren var, ligger der fra igaar en veritabel Øresundsdamper fortøiet. Ved siden af den sees et Par andre Skibe og bagved Toldbodens Pakhuse.
  Det er - for straks at sige det - Altsammen meget kunstfærdigt fremstillet paa malet Lærred.
  Men Skibet er ikke blot til at se paa. Man behage at stige Ombord. Man stiger over Landgangsbroen, og befinder sig paa Mellemdækket. Det er halvmørkt, og et Tæppe dækker Udsigten ind mod Land.
  Men Tæppet drages fra, og i samme Øjeblik se vi Kjøbenhavns Havn, ganske Naturtro fremstillet.
  I samme Øjeblik lyder der et signal til Afgang. Man hører Stempelslagene af Maskinen, og Dækket begynder at røre sig under vore Fødder.
  Under en mild Rullen glider Skibet ud af Havnen. Det er en smuk Sommerdag med lette Skyer, og friske Bølger danse en blid Sagtevals om Damperen.
  Et efter et glide Kystens kjendte Punkter forbi. Det er Langelinies Pavillon, der Frihavnen med dens Pakhuse. Smaa og store Sejlere glide forbi, lange Dampere vugge sig majestætisk, smaa iltre Fiskerbaade ride nok så strunkt paa Bølgetoppene. Nu komme vi forbi Tuborg, saa Charlottenlund, hvor det hvide Slot lyser inde mellem de grønne Træer, saa Klampenborg og Taarbæk. Ganske livagtigt sees det Altsammen; ikke en Villa, ikke et Fiskerhus er glemt.
  Men da vi nærmer os Skodsborg, bliver Himlen overtrukket, der høres Rullen af en fjern Torden, et Vindstød farer hen over Skibet, der nu ruller saa stærkt, at man har Besvær med at holde sig opreist, og de mindst Søstærke faa allerede visse ubehagelige Fornemmelser. Skarpe Lyn skære igjennem Mørket, og Tordenen buldrer med stedse større Voldsomhed. Men da vi nærme os Skodsborg, bedager Vejret sig atter, og i Fred og Ro kunne vi iagttage Badehotellets kjendte Omgivelser. Resten af Vejen til Helsingør sees i nogen Forkortning. Men alle de mest kjendte Punkter findes. Naar vi naa Helsingør, er det ved Solnedgangstid, Himlen er luerød - et Landskab, der virker ganske dejlig og som paa det prægtigste flatterer det ærværdig Kronborg.
  Man kan nu, om man ønsker det, efter nogen Bedetid gjøre den samme Tur tilbage. Det er imidlertid bleven Nat, og Maanen kaster sit blege Skin over Havet og Kysten. Røde og grønne Lanterner lyse fra de mødende Dampskibe og fra Fyrene inde i Land. Og i det dæmpede Skjær synes Alt næsten endnu mere illuderende virkeligt end paa Udturen.
  Heller ikke denne Gang undgaar man imidlertid at overfaldes af et Uvejr ved Skodsborg. - Som Modsætning dertil virker Indsejlingen til Kjøbenhavn i det lyseste Maaneskin med den stemningsfulde Fred.
  Helt underligt atter at gaa i Land over Landgangsbroen og opdage, at man befinder sig midt i Tivoli.
Men dette nye, nyttige Tivoliprogram oplyser os om, at det Hele ikke skyldes Hexeri, men kun Behændighed. Øresundskysten er fremtryllet paa 5000 Kvadratalen malet Lærred. Billedet er 600 Alen langt og vejer 4000 Pund.
  Mesteren for det udmærkede Arbejde er naturligvis Hr. Carl Lund. Han har føjet et nyt Blad ind i sin Laurbærkrans som Dekorationsmaler. I 7 Uger har han og hans Medarbejdere, blandt hvilke Malerne Mollbach, A Jepsen, Dekorationsmaler P. Schou og Marinemaler Mollbach plasket om i Sundet i en Bugserdamper og taget Studier. Resultatet er blevet en imponerende Livagtighed.
  Ideen er forøvrigt overført hertil af Pariserudstilling af Direktør Arne Petersen. Tivoli vil faa megen Fornøjelse af den. Paa dets Grund vil i alt Fald Kystfarten sikkert betale sig.
Vidi.

Teatermaler.

I forbindelse med Carit Etlar er det især Carl Lunds dekorationer til "Gøngehøvdingen" der træder frem. Lund malede først dekorationerne til Augusta Etlars tourné i 1907. Et arbejde der blev formidlet gennem Folmer Hansen. Disse dekorationer blev mere eller mindre kopieret, gentaget af Carl Lund, til Casino, til festforestillingen i 1909.

Malersalen.
Carl Lunds malersal på Trinitatis Kirkes loft. Her havde lund i mange år lejet sig ind. Det er et fortæppe med billede af
Christiansborg Slot man arbejder på, et fortæppe til Casino der blev brugt i forbindelse med de berømte kunstnerkarnevaller.
Dette loftrum over kirkerummet i Rundetårns kirke har i århundreder været brugt til mange fomål. Oppe i nutiden har her
været afholdt koncerter, udstillinger og foredrag. Billedet her er fra teatertidsskriftet "Masken" den 12. marts 1911.

Victorien Sardous skuespil "Patrie" blev i den danske oversættelse til "Alt for Fædrelandet", og blev genopført på Casino i sæsonen 1901-02 med nye dekorationer malet af Carl Lund.
I skuespillet blev Karlo van der Noot spillet af Holger Reenberg, og Dolores af Alma Ahlstrøm-Møgelgaard.
Den sidste halvdel af sit efternavn havde Alma Ahlstrøm netop erhvervet sig ved indgåelse af ægteskab med Carl Lund og Casinos teatermaler Ludvig Christian Møgelgaard.

Scenebillede.
"En aaben Plads i Brüssel" af Carl Lund.
Scenebillede fra skuespillet "Alt for Fædrelandet", 5. akt, 1. afdeling.
Sardou var en meget populær forfatter, og er det stadig når man møder titler som "Madame Sans-Gêne", "Fedora" og "La Tosca".
Til den oprindelige "Patria" blev der egentlig komponeret musik af Émile Paladilhe, men på Casino blev det "kun" til teateropførelse. Billedet herover er fra tidsskriftet "Teatret", som bl.a. også skriver i december 1901:
 Den sikre Haand fornægter sig ikke hos hos Sardou, Expositionen i "Alt for Fædrelandet" er mesterlig: et pirrende Ægteskabsdrama er straks slynget sammen med den nationale Frihedskamp, - Patriotismen er saa at sige indesluttet mellem to lagener. Kan man tænke sig noget mere fransk?

Tivoli.

Vodrufflunds teatersal...
På billedet herover arbejdes der på Vodruffslund på et af tivolis prospekter, som
forestiller klipper til det store schweizerlandskab, som blev en stor succes i Tivoli.
Billedet her er fra teatertidsskriftet "Masken" den 12. marts 1911.
Det var en stor produktion Carl Lund havde i gang, og med mange ansatte dekorationsmalere. Foruden det lejede lokale, loftet på/ved Rundetårn, havde han også de af byens teatersale han var tilknyttet, og så benyttede han også lejlighedsvis teatersalen på forlystelsesstedet Vodrufflund ved Sankt Jørgens Sø på Frederiksbergsiden i København, som malersal.
Forlystelsesstedet er for længst væk, men vejen Vodruffsvej eksisterer stadig.

I en del år havde Tivoli hvert år et tema, hvor der i "Den gamle Have" blev opført store panoramaer, f.eks. "Den hvide By", "Den gamle Kjøbstad", "I Borggaarden", "Bagdad" o.s.v., hvortil Carl Lund leverede dekorationerne.

Dette er forsøgt genskabt i nutiden i forbindelse med de nyindførte Tivoli-vinteråbninger. F.eks. var julen 2011 et russisk tema med en russisk by i bedste "Carl Lund stil", og julemanden var erstattet af en blå "Fader frost".

Herunder er billeder af fire af Carl Lunds panoramaer til Tivoli. "Alpepanorama", "Bagdad", "Den hvide By" og "Den gamle Kjøbstad - Lillekjøbing" Det er gamle postkort som dengang kunne købes i Tivolis Souvenir Kiosk.
Det første til venstre er "Alpepanoramaet" som der arbejdes på, på fotoet herover tilhøjre på teatersalen på Vodrufflund.
Imponerende projekter, Alpepanoramaet var med et rigtigt vandfald og en lille flod. Sceneriet fra Bagdad var med rigtige kameler, og det sidste, "Den gamle Kjøbstad" var med kopier af eksisterende huse fra forskellige steder i landet. F.eks. var et af husene "Den gamle Borgmestergaard" fra Næstved.

Alpepanorama.Bagdad.

Den hvide By.Den gamle Kjøbstad.

Gamle postkort fra begyndelsen af 1900-tallet. Egne postkort.

Den 2. juli 1911 opsøgte journalist Niels Th. Thomsen, fra ugebladet "Hver 8 Dag", Carl Lund på hans malersal og fik et interview med ham, som blev trykt i ugebladet.
Du kan læse eller downloade dette interview her...

Scalas genåbning i 1912.

Da den endnu ukendte Frede Skaarup genåbnede "Scala" på Vesterbrogade i København i 1912, leverede Carl Lund de 6 dekorationer der skulle benyttes i revyen. Genåbningen skabte en del bekymringer, for var det revy der skulle spilles, eller var der tale om "dramatiske forestillinger" som var forbeholdt de almindelige teatre? Teatercensor Rosenbergs fornuftige indstilling tillod "Scala" at fortsætte efter planen, og varieté-potpourriet "Den Traadløse" af Alfred Kjærulf og Kai Allen fik sin premiere.

Revyen blev en kæmpesucces, med Ella Gregers i luftskibet "Hansa", der kom svævende hen og publikum, og hvorunder Ella Gregers sad i gondolen og sang "Nu flyver jeg mod himlens Bue".
Revyens 10 islandske Heste, Olga Svendsen og Christian Schrøder med et par vovede viser, samt de 20 smukke kordamer, der brillerede i deres "Paa og Afklædningsscener", skabte også vild jubel.

Ella Gregers.   Korpiger.
Til venstre: Ella Gregers som "Mor Danmark" i "Den Traadløse". Til Højre: Nogle af korpigerne.
Dekorationerne er af Carl Lund.
Begge billeder er fra "Scala-Minder" af Gunhild Gantzel, Allers Bogforlag, uden Aarstal.

Elsa Gregers "Hansa-sang" fra revyen er genindspillet på Dacapos "Den danske Revy-1910-1920" vol. 1, som kan lånes på biblioteket. Et ganske lille brudstykke af sangen kan høres i linket.

Scala. "Kongerevyen" 1917.

Da Frede Skårups "Kongerevy", en moderne "operette" i tre akter og 16 tableauer, havde premiere den 14. december 1917 på Scala-Teatret, var det i helt ombygget og helt nyistandsat Scala. Der var brugt en formue på istandsættelsen, 800.000 kroner skal ombygningen have kostet. Og Carl Lund havde malet et nyt fortæppe til teatrets scene.
Teatret havde nu plads til 1000 tilskuere.

Det nyombyggede Scala.    Amelie Kierkegaard.
Til venstre det ombyggede Scala Teater. Til højre forestillingens stjerne Amélie Kierkegaard
flankeret af balletdanserne Elisabeth Frederiksen og Gudrun Højer. Fra "Vore Damer", januar 1918.
Bag damerne skimtes lidt af en af Carl Lunds dekorationer.

Det var selvfølgelig også Carl Lund der havde malet dekorationerne til "Kongerevyen". Kapelmesteren til forestillingen var Carl Johan Meinung, og Emil Wulff havde iscenesat.
Selve revyen var en af de mest bekostelige nogensinde. Intet var der sparet på. Hele det mondæne København var mødt op til premieren. Scala-Teatret dyreste billet var normalt 5 kroner og 55 øre, men ved denne premiere var der opfordret til at give mere, og dette mere skulle efterfølgende fordeles mellem Københavns fattige. Gundhild Gantzel fortæller i "Scala-Minder" fra 1941: "Udenfor stod Folket og skulede ondt til Rigmænd som Sten Drewsen og Olaf Fønss, der bevægede sig ind under Portalen med deres Billetter à 400 Kroner løst stoppet ned i Vestlommen".
Forargelsen skal ses på baggrund af at der på grund af krigssituationen (1. Verdenskrig) var indført rationering og udstedt rationeringsmærker. Mange var fattige - og meget var en mangelvare.

Et nummer fra "Kongerevyen" er genindspillet. Det er sangen "Hankøn og Hunkøn" af Abe Olman med tekst Alfred Kjærulf og Axel Andreasen. Sangen er med Olga Svendsen, som også sang den i revyen, og optagelsen er fra samme år som revyen: 1917. CD'en med sangen kan også lånes på biblioteket.

Anden form for kunstnerisk virksomhed.

Folmer Hansens operatourneer.
De opera tournéer som impresarioen Former Hansen rejste rundt i landet med, medbragte selv nogle enkle dekorationer som var malet af Carl Lund.
Kartonkort tegnet af Carl Lund.

Eremitageslottet tegnet af Carl Lund.
Kartonkort tegnet af Carl Lund. Egne kort.
Det nederste dateret 1903.


Postkort.
Carl lund tegnede en del postkort, men ikke overvældende mange, og hans postkort er forholdsvis sjældne.

Billedet til højre er af et af hans kartonkort fra omkring eller meget tæt på år 1900, og det har været brugt som julekort.
Jeg formoder at motivet ikke er fri fantasi, men en tegning af en konkret kirke, så kender du kirken så må du meget gerne maile tilbage.

Et kartonkort i fuldstændig i samme stil forestillende Frederiksborg Slot ligger på Hillerøds Lokalhistoriske Forenings webside.

Malerier..
Jeg kender ingen der har et maleri af Carl Lund. Der dukker af og til et maleri op på kunstauktioner malet af Carl Lund, og de er sjældent ret dyre. Her er link til et maleri der har været på en af Bruun Rasmussens kunstauktioner.

Modelteatret. Underligt nok tegnede og malede Carl Lund så godt som intet til modelteatret. Jeg har igennem årene set nogle få enkelte originale dekorationer malet af Carl Lund, men jeg mener ikke at noget af ham som er trykt og udgivet.
(Til modelteaterinteresserede: ret mig gerne!)

Modelteatrets "Aladdin" udgav Alfred Jacobsen omkring 1888-89.
Dekorationsarkene der skulle bruges til forestillingen var arkene 109, 115, 125, 126, 127, 128, 139, 140, 144, 147, 148, 151, 163, 164, 164, 170, 171, 172, 173, 174, 175, 176, 177 og 178.
Det tilhørende lille teksthæfte kostede 25 øre, og gav en Aladdinforestilling i 5 akter med 14 tableauer, og er således (formentlig) efter Oehlenschlæges skuespil, som ikke egner sig til at blive opført, men læst.

Alfred Jacobsens udgivelse af Aladdin udkom næsten samtidig med at Hornemans opera Aladdin havde premiere den 18. november 1888. En premieren der egentlig var i anledning af Christian den 9.s 25 års regeringsjubilæum, der havde været fejret 3 dage forinden, den 15. november. Et jubilæum og en jubilæumsfest der helt druknede Hornemans opera.
Hornemans opera "Aladdin" bygger ikke på Oehlenschlægers "Aladdin", men var skrevet af en dengang anonym forfatter, og er kun på 4 akter. Det har siden vist sig at forfatteren var Edvard Griegs gode ven Benjamin Feddersen.
Efterfølgende er operaens libretto blevet omarbejdet af Julius Lehmann.

Anledningen til at Alfred Jacobsen udgav Aladin, eller i det mindste inspirationen dertil, kan næsten kun skyldes operapremieren og regeringsjubilæet, men hvorfor det blev Oehlenschlægers tekst og ikke en tekst efter Hornemanns libretto, der blev brugt på det lille modelteater, har jeg ingen forklaring på.
Bagtæppe til Aladdin.
Hjalmar Berths bagtæppe efter Carl Lund, til Hornemanns "Aladdin", 4. akt, 1. scene.
Udklip fra tidsskriftside uden oprindelse og datering.

I 1902 genoptog man Hornemans opera i en nyopsætning på Det kongelige Teater, og de nye dekorationer blev malet af Carl Lund.
Man havde nu "den helt rigtige" til at synge "Aladdins" parti, nemlig Vilhelm Herold.
Emilie Ulrich var Gulnare, Niels Juel Simonsen var Noureddin, Johanne Krarup Hansen var Morgiane, Helge Nissen var Storviziren og Max Müller var sultanen.

En halv snes år efter århundredeskiftet, i 1911 og 1912, skete næsten det samme. Alfred Jacobsen yderligere nogle dekorations sæt til "Aladdin".
Det var f.eks. en "Kirkegård", som er ark 1043 i Poul Syskinds og Poul Brandts "Danske Teaterdekorationer" fra 1967.

Disse (der er et par tilhørende ark), dette ark var tegnet af Hjalmar Berth, efter udkast af Carl Lund. og var således efter dekorationerne på Det kongelige Teater til Hornemans "Aladdin". Hjalmar Berth var i de år ansat som teatermaler hos Carl Lund.
Om man så efterfølgende også ændrede teksten i modelteatrets Aladdin til af følge Hornemanns opera og ikke Oehlenschlægers skuespil, ved jeg ikke.

25 års jubilæum i 1909.

Mandag aften den 23. august 1909 fejredes Carl Lunds 25 års jubilæum som teatermaler i Casinos lille sal. En kreds af teaterinteresserede stod for arrangementet og de havde valgt den senere teaterdirektør Ivar Schmidt til at stå for jubilæums-arrangementet. Langelinjepavillonens ejer stod for maden, der blev serveret af ensartede unge piger, der til hver ret skiftede til et nyt "kostume".
På den lille scene var der arrangeret et "Elysium"-Landskab" hvor der var en sokkel med en buste af Carl Lund, og efter indledningstalen kom 6 af Det konglige Teaters balletdamer ind og dansede, og kastede blomster for foden af busten. Derefter trådte skuespillerinde frøken Diedrich ind på scenen og fremsagde et digt af Johannes Dam, hvori der blandt andet stod:

Bredt er dit Lærred, og stridt og groft -
knapt egnet til Lagring paa Galleriet,
om føje Tid vel til Glemsel viet
i Spindelvæv paa et støvet Loft.
Dog uforglemmeligt brændtes det ind
dit Kunstværk idet danske Sind.

Ved desserten medvirkede de unge balletdamer atter på scenen, denne gang i spanske kostumer.
Kaffen og likøren blev indtaget på Casinos malersal, Medens den lille sal, hvori man netop havde spist, blev gjort klart til den efterfølgende optræden af forskellige skuespillere.
Ved midnat ankom skuespillere fra Københavns øvrige teatre for at lykønske, og der blev festet videre til næste morgen, hvor festen sluttede klokken 10 om formiddagen med en frokost til de endnu tilbageværende.

Billede.Carl Lund på malersalen.
Billedet til venstre er fra ugebladet "Hver 8 Dag" den 29. august 1909, og har underteksten:
"Teatermaler Carl Lund er saa berømt og så anerkendt, at vi ved hans 25-Aars Jubilæum kan
nøjes med at sige: Til Lykke og Tak".
Billedet til højre er fra Vilhelm Petersens teatererindringer "Foran og bag Kulisserne" fra 1931.
Underteksten lyder: ""Carl Lund i Aktivitet paa Malersalen.

"Den allersidste forestilling på "Casino" i Amaliegade.

Den allersidste forestilling på Casino, "Afskedsforestillingen", fandt sted lørdag den 1. april 1939 klokken 23.45. Herefter blev teatret blev lukket og slukket for aldrig mere at genopstå.
Hovedforestillingen den nat var første akt af Thomas Overskous "Capriciosa". Til denne forestilling havde Carl Lund malet en helt ny dekoration, der kun skulle bruges til denne ene nats forestilling. Dekorationen var udsigten fra Frederiksberg Have set op mod Frederiksberg Slot.
På første række i teatersalen sad Carl Lund selv, "med Snehvidt Haar og den sorte Kalot". Også kongeparret, Christian 10. og dronning Alexandrine, samt prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde overværede afskedsforestillingen, sammen med utallige skuespillere og andre med tilknytning til teatret. Alle var enige om at Carl Lund for 1000 gang havde overgået sig selv.
Carl Lund døde et halvt år efter afskedsforestillingen, så dette har været hans sidste teaterdekoration.

De sidste år.

Ved folketællingen i 1925 ejer og bor Lund og hans hustru i villaen Platanvejen 26, sammen en slægtning ved navn Abelone Mortensen fra Kolding.
Det er faktisk skråt over for hvor Augusta Etlars forældre jægermester Schultz engang boede og hvor hun selv voksede op.
Lund bliver benævnt som teatermaler på Trinitatis Kirkeloft. De har også en husbestyrerinde der bor i villaen.

Carl Lunds Hustru, Leopoldine bliver 67 år gammel, og dør i villaen på Platanvej 14 den 9. marts 1926. Hun bliver begravet på Frederiksberg gamle kirkegård den 13. marts 1926, af sognepræst Johannes Engel.

Ved folketællingen 1930 her har Lund forladt sin villa på platanvejen. Den er nu overtaget af "Cirkus Artisten" Oscar Adolf Schumann og hans hustru Barbara, samt deres tre børn, to sønner og en datter.

Carl Lund dør den 10. februar 1940 og bliver begravet ved siden af sin hustru på Frederiksberg Kirkegaard.

Tilføjet af: Henning Jensen.
- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og egne notater:
Gunhild Gantzel: "Scala-Minder", Allers Bogforlag, uden årstal.
Vilhelm Petersens teatererindringer: "Foran og bag Kulisserne" fra 1931.
Desuden ugebladet "Vore Damer" fra Januar 1918, samt diverse årgange af ugebladet "Hver 8 Dag".