Logo

Dette er et lille internt leksikon med forklaringer og oplysninger tilknyttet websiden.
Hvis du vil vide mere om emnet så brug Google eller Bing.

Tilbage hvor du kom fra...

Oprettet 2016-10-08 08:31:29.


Herman Vilhelm Bissen.

Bissen. - Den ældre.

Bissen.
Herman Vilhelm Bissen.
Fra Philip Weilbachs "H. V. Bissen".
Udgivet af "Folkeoplysnings Fremme" 1898.
I anledning af 100-året for Bissens fødselsdag udkom der i 1898 et lille mindeskrift på Gads Forlag, skrevet af Philip Weilbach med titlen: "H. V. Bissen".
Tekstbrudstykkerne herunder er et par udsnit derfra:
  Herman Vilhelm Bissen blev født i Slesvig by den 13. Oktober 1798. Da han som Ung viste Evner for Tegning, fik man samlet nok Penge sammen til at den unge Bissen i 1816 kunne rejse til København og komme på Kunstakademiet. I København søgte han ydermere Vejledning hos Historiemaleren J. L. Lund der var Professor ved Akademiets Modelskole.
De indsamlede Midler til Opholdet i København rakte imidlertid kun til 2 Aar, så Bissen måtte rejse Hjem igen til Sønderjylland i 1818.
  Heldet var imidlertid med den unge Bissen. Da Slesvig fik Besøg af Kronprinsen, Christian Frederik, den senere Christian den VIII, fik Prinsen nogle af den unge Bissens Tegninger at se, og Prins Christian Frederik lovede at hjælpe den unge Bissen tilbage til Kunstakademiet i København.
  Tilbage i København vandt Bissen i Marts 1819 Akademiets store Sølvmedalje, og igen to år senere, den store Guldmedalje.

  Bissen holdt lige til sin Død sit eget Værksted i Rom, hvori Udførelsen i Marmor til Dels foregik, han foretog jævnlige Rejser, som oftest for at tilse sine Arbejder enten i Rom eller Carrara, men han førte for øvrigt et beskedent Hus efter dansk Maalestok, uden Savn, men ogsaa uden nogen som helst Luxus. Naar han, efter hvad Julius Lange opgiver i en Artikel om Kunstneren, ikke havde kunnet lægge mere op, som man siger, end omtrent 60,000 Kroner, kommer det af, at han var saa overordentlig Beskeden i sine Fordringer til Honorar, ikke alene af Private, men også hvor han arbejdede for Offentligheden.
Landsoldaten.Flensborg Løven.Frederik den VII.
Landsoldaten i Fredericia. Istedløven på gammelt fotokort og Kong Frederik den VII til hest på Christiansborg Slotsplads.
"Løven" er et gammelt fotokort fra sidste halvdel af 1800-talet. De to tegninger er fra Philip Weilbachs bog: "H. V. Bissen".
Nationalmuseet har lagt en hel del billeder på Nettet i forbindelsen med "Løvens flytning" tilbage til Flensborg.

Bissen blev gift med sin første hustru Emilie Hedevig Møller den 13. oktober 1835 i Birkerød kirke.
Emilie Hedevig var født 19. februar 1808 i København, og dør ifølge kirkebogen af "Brystsyge" den 13. december 1850. Hun blev kun 42 år gammel.

Sammen med Emilie Hedevig fik Bissen 5 børn:
Christian Gottlieb Vilhelm Bissen: Født 1836. - Død 1913.
Anna Christine Bissen: Født 1839. - Død 1923.
Amalia Bissen: Født 1840. - Død 1841.
Hugo Bissen: Født 1843. - Død 1847.
Rudolf Bissen: Født 1846. - Død 1911.

Da Bissens første hustru Emilie Hedevig døde var den mindste af børnene, Rudolf Bissen, kun fire år gammel.
Maleren Jørgen Sonne havde en søster, Catrine Marie Sonne (1809-1892), og hende friede Bissen så til, og de blev gift den 16. juli 1852.
Vielsen bliver foretaget af Stiftsprovst Tryde, og finder ikke sted Garnisons Kirken, men i brudens hjem på Toldbodvejen.
Ved vielsen bliver Bissen i kirkebogen beskrevet som enkemand og professor ved Kunstakademiet, og 53 år gammel. Hans tilkommende hustru, jomfru Catrine Marie Sonne, får ikke, som ellers er normalt, indført sin alder i Kirkebogen (hun er dog kun 43 år gammel).

Bissens datter, Anna Christine Bissen, forblev ugift, og blev boede sammen med familien i hjemmet ved Frederiksholms Kanal, indtil hun flyttede den 1. november 1892.
Her flytter hun til Collinsgade 6, 1. sal, men senere igen, den 1. november 1918 flytter hun tilbage til Frederiksholms Kanal. Da hun dør bor hun igen i Collinsgade, men nu på 2.sal.
Hun dør den 1. juni 1923. Frøken Bissen bliver begravet på Assistens Kirkegården den 5. juni 1923. Hun blev 84 år gammel.

Bissens to sønner Christian Gottlieb Vilhelm Bissen og Rudolf Bissen bliver omtalt længere nede her på siden.
Nekrolog.
Herman Vilhelm Bissen blev begravet på Assistens Kirkegården i København. Kulturcenteret på kirkegården har lagt en video om Bissen på Nettet...
I Sofus Høgsbros "Dansk Folketidende" er der den 6. marts 1868 denne nekrolog:
Billedhuggeren Professor Herman Vilhelm Bissen er død i København af Brystbetændelse den 10. Marts. Han var født i Byen Slesvig 13. Oktober 1798 af fattige Forældre, men kom, som 18 Aar gammel til København for at uddanne sig som Kunstner, hvortil han tidligt havde røbet store Anlæg. Han blev Elev af Thorvaldsen, der satte saa megen Pris paa ham, at han gav ham det Hværv at fuldende flere af hans Arbejder og at have det kunstneriske Tilsyn med hans Museum, og han var vist ogsaa efter Mesterens Død vor ypperste Billedhugger.
  Som hans Personlighed i en sjælden Grad var jevn og folkelig, saaledes er flere af hans ypperste Værker knyttede til det danske Folks Nutidsbedrifter; thi, skjønt hans Modersmaal var plattysk, sluttede han sig med trofast Inderlighed til sit gamle Fædreland og følte en dyb Harme over Oprøret og Tysklands Understøttelse af det. Vi behøver blot at nævne hans "tapre Landsoldat" i Frederits og Løvemindet, der reistes paa Istedheltenes Grav i Flensborg, og saa godt udtrykte den "sønderjyskes Folkeaands sejge Trods mod det tyske Tyranni", at Prøjserne har vanæret sig selv men hædret Løven ved at nedrive den og føre den til Berlins Tøjhus.
  Det var ham ligeledes en kær Tanke at komme til at udføre et Folkeminde over Kong Frederik den Syvende; men han naaede kun af faa Modellen færdig.
  Som et lille, for de fleste ukjendt Træk af hans varme Deltagelse for den tro danske og menige Mands Sag kan vi endnu nævne, at han, da nogle Slesvigere for en halv Snes Aar siden havde skudt et lille Beløb sammen for at sætte et Simpelt Minde over de Trofaste Bønder, der faldt ved Brøns 1849 som Ofre for deres Vægring ved at svare Skat til Oprørerne, og ønskede hans Bistand dertil, tog han, den fejrede Kunstner, ikke i Betænkning af egen Drift og uden at ville modtage nogen Godtgjørelse derfor, at foretage en anstrængende Rejse til det Sted i Nærheden, hvor den dertil bestemte Sten laa, og at give den Anvisning, hvorefter den blev tildannet og det vel simple men dog smukke Minde senere blev rejst.
Stenen til minde om de faldne bønder i slaget ved Brøns, der bliver nævnt herover, blev opstillet den 22. januar 1859, 10 år efter slaget.

Dødsannoncen.
Berlinske Tidende den 7. juli 1892.
Bissens 2. hustru, enkefrue Marie Cathrine Bissen (Sonne), dør af lungebetændelse den 5. juli 1892 i hjemmet Frederiksholms Kanal 20.
(I begravelsesprotokollen er der fejlagtigt skrevet august).
At Bissens børn indleder dødsannoncen her til højre med "Vor kjære Moder" er taktfuldt men kun delvist rigtigt. Marie Cathrine er jo "kun" stedmoder.
Begravelseshøjtideligheden finder sted i Vor Frue Kirke, og Marie Cathrine Bissen bliver begravet på Assistens Kirkegaarden lørdag den 9. juli ved siden af sin mand.
Marie Cathrine Bissen blev 82 år gammel.

Christian Gottlieb Vilhelm Bissen.

Buste udført af faderen af Herman Vilhelm Bissen.
"H. V. Bissen". Sønnens buste af faderen.
"Store Nordiske Konversations Leksikon".
Bind 3 side 177.
Avis annonce.
"Berlingske Politiske og Avertissementstidende".
Den 1. maj 1867.
I 1867 modtog Christian Gottlieb Vilhelm Bissen "Det Anckerske Legat" som den ene af fire kunstnere: en maler, en billedhugger, en komponist og en digter.

Legatet var bestemt som hjælp til udenlandsrejse, og var første gang blevet uddelt i 1861. Legatportionen var på 86.500 rigsdaler.

Carit Etlar brugte sit legat til sin rejse til Algeriet. Christian Gottlieb Vilhelm Bissen rejste til Italien.

"Jastraus Kunstner-Leksikon" 1935, skriver på side 123 om Christian Gottlieb Vilhelm Bissen,
Vilhelm Bissen, Professor; født i København den 5. August 1836; død sammesteds den 20. April 1913; Søn af Billedhuggeren H. V. bissen og Hedevig Emilie født Møller; gift 1861 første Gang med Johanne Vilhelmine, født Michelsen; anden Gang 1867 med Anna, født Bruun. Udnævnt til Professor 1890 og var Akademiets Direktør gentagne Gange.
  Hovedværker: Kolossal Statue af Biskop Absalon, Raad og Domhuset i København; - 1879 Merkur som Barn danner Staven. Marmor, Glyptoteket; - 1881 Tubalkain, Statue, Marmor, Statens Museum for Kunst; - 1890 Jægerinden, Bronze, Statens Museum for Kunst; - 1898 Kulturhistorikeren N. L. Høyen, Bronze, Statens Museum for Kunst; - 1900 Billedhuggeren H. V. Bissen, Statens Museum for Kunst; - 1908 Atalanta, Marmor, Statens Museum for Kunst. - Endvidere opstillet på Højbro Plads Ryttermonumentet: Biskop Absalon til Hest.
Statuen af Absalon.   Busten ved Etlars grav.
To statuer af den unge billedhugger Bissen.
Statuen af Absalon på Højbro Plads. Billedet er fra indvielsen i 1902, og er fra "Hver 8 Dag" den 7. december 1902.
Til højre: Busten af Carit Etlar ved graven i Gentofte.Billedet er et gammelt fotokort fra ca. 1903.

Ligesom andre aviser og tidsskrifter så havde ugebladet "Hver 8 Dag" også en nekrolog efter unge Bissens død. Den var i ugebladet den 4. maj 1913.
Nekrologen er scanet og lagt her, hvor du kan læse eller downloade den...

Rudolf Bissen.

"Jastraus Kunstner-Leksikon" 1935, skriver på side 123 om den yngste af Herman Vilhelm Bissens sønner, Rudolf Bissen:
Rudolf Bissen; født 2. April 1846 i København; død 6. December 1911 sammesteds. Søn af Billedhuggeren H. V. Bissen og Emilie Hedvig, født Møller; gift 1881 med Olga født Jacobsen.
Elev af P. C. Skovgaard og Akademiet. Landskabsmaler. Arbejdede i Italien 1871-74.   Han var en af de første Malere herhjemme, der sluttede sig til firsernes Gennembrudsmænd. Hans bredt malte Billeder har smuk dekorativ Holdning.
Dødsannoncen.
Herning Avis den 8. december 1911.
Avisen "Aftenbladet" i København fortæller i en lille notits den 7. december 1911:
  Maleren Rudolf Bissen, Søn af Billedhugger H. V. bissen er i Gaar død i Randbøldal ved Vejle, hvor han opholdt sig for at tage Studier.
Det er forkert hvad "Jastraus Kunstner-Leksikon" fortæller. Rudolf Bissen døde ikke i København.
Der er også lidt "forvirring" om dødsdagen. Ifølge Randbøls kirkebog, under døde mandkøn i 1911, er datoen den 5. december 1911.
Begravelsen skete uden præstelig medvirken, og kisten blev kørt til København, til Bispebjergs Krematorium, og brændt den 10. december 1911. Urnen blev efterfølgende nedsat i fællesgraven på Bispebjerg Kirkegaard.

En søgning på Nettet efter Rudolf Bissens malerier giver en del resultater, f.eks. på Artnet.com.

- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og de i teksten nævnte samt egne notater:
  1. Philip Weilbach: "H. V. Bissen". "Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme". I kommission hos GAD. 1898.
  2. "Jastraus Kunstner-Leksikon 1935", Arthur Jensens Forlag. København 1935.
  3. Andersen og Jarlov: "Billedhuggerskolen i Frederiksholms Kanal". Slots og Ejendomsstyrelsen, 2008.
  4. "Hver 8 Dag". Ugeblad udgivet af G. C. Grøn. Årgang 1913.

Tilføjet af: Henning Jensen.