Logo

Dette er et lille internt leksikon med forklaringer og oplysninger tilknyttet websiden.
Hvis du vil vide mere om emnet så brug Google eller Bing.


Oprettet 2016-06-09 18:37:19.
Alexander Georg Thorsøe.

Alex Thorsøe.
Alex Thorsøe.
Fra Alexander Thorsøes "Erindringer".
Alex Thorsøe kan også ses på billedet
foran Etlars Hus.

Historikeren og forfatteren Alex Thorsøe.

I "Store Nordiske Konversation Leksikon", redigeret af P. A. Rosenberg, udgivet i 1923, står der i det 23. bind følgende om Thorsøe:
Alexander Georg Thorsøe, dansk Historiker (1840-1920) var i mange Aar (Fra 1876) politisk Medarbejder ved Nationaltidende, Skrev den "Danske Stats Historie fra 1814 til 1848", holdt Forelæsninger paa Universitetet fra 1903 og udgav endelig en Del Historiske Noveller, af hvilke kan nævnes: "Den hvide Dame paa Fredensborg", "Lehnsgrevinde Danner", "Politik og Erotik"
 Han var en meget kundskabsrig og særdeles elskværdig Mand, der gerne hjalp dem, som henvendte sig til ham om Oplysninger.
Som etparogtyveårig, i 1862, havde Thorsøe vundet Universitetet guldmedalje for en historisk afhandling med emet "Grækernes kirkelige og borgelige Forfatning under det osmanniske Herredømme".
Thorsøe fortæller i sin selvbiografi "Erindringer" at overrækkelsen skete i en sal i Biblioteksbygningen, og overværedes af prins Christian af Glücksborg, den senere kong Christian den IX, og Thorsøe fortæller hvad han husker om kongen: "Jeg mindes endnu det venlige Blik og det Bifaldene Smil, hvormed han hilste mig, da jeg ved Nedgangen fra Kathedret passerede forbi ham".

I samme år, 1862, blev den 22-årige Alex Thorsøe gift med den ca. 29-årige Mathilde Birgitte Nyborg, et ægteskab der varede i 40 år, indtil Mathilde Birgitte døde i 1902.
Sammen fik parret fire børn:
  1. Dagmar Thorsøe, født den 19. oktober 1862. Død den 4. maj 1939, 76 år gammel.
  2. Ivar Thorsøe, født den 14. marts 1869. død ?
  3. Jørgen Alexander Thorsøe, født: 5. marts 1871. Død den 15. juni 1955, 84 år gammel.
  4. Ingeborg Thorsøe, født den 6. juni 1872. Død den 30. marts 1955, 82 år gammel.
Hvis man ser på fødsler slægtsmæssigt, så burde der ud fra en normal fødefrekvens være yderligere to børn mellem den første og andenfødte?

Thorsøes første hustru, Mathilde Birgitte Nyborg, døde af kræft den 25. august 1902.

Carit Etlar.

Alex Thorsøe var et værdigfuldt og aktivt "medlem" i vennekredsen i "Etlars litterære Salon" i villaen på Vældegaardsvej i Gentofte.
Men Alex Thorsøe var mere end det. Han var en af de meget få der betegnede Carit Etlar som sin ven, og derudover havde han den historiske interesse fælles med Etlar.
 Jeg havde i disse mine Ungdomsaar, i Begyndelsen af Tredserne, stiftet Bekendtskab med Forfatteren Carl Brosbøll, et Bekendtskab, som jeg her vil skænke nogle Mindeord, fordi det udviklede sig til et Venskab, der strakte sig over Et tidsrum af 40 Aar, og som jeg ofte i min Erindring maa komme tilbage til, fordi det igennem de mange Aar i aandelig Henseende styrkede og oplivede mig, og fordi denne Oplivelse føltes af min Ven og mig som fuld Gensidig.
Og lidt længere fremme:
 Som trofaste Venner fulgtes Brosbøll og jeg gennem Livets Omskiftelser og i de sidste ti Aar af Carl Brosbølls Liv var jeg stadig sammen med ham. I Aaret 1994 var han efter megen Fraværelse i Udlandet flyttet ud til Gentofte i sin smukke nyopførte Villa, hvor han og hans anden Hustru, f. Schultz, hver Fredag samlede en Kreds af gode Venner omkring sig.
Thorsøes hustru, Margrethe Thorsøe har tilføjet en lille fodnote til sin mands erindringer hvori hun fortæller:
 Da Fru Carit Etlar udarbejdede sine Livserindringer, henvendte hun sig til mig og bad mig laane min Mands Optegnelser om de ugentlige selskabelige Sammenkomster i Carit Etlars Villa i Gentofte. Jeg overlod hende dem og tillod hende at benytte dem, hvorfor det af hende benyttede Afsnit her er udeladt.
Det er sådan set en interessant oplysning, for det omtalte afsnit er den artikel som Thorsøe skrev under signaturen A.T. og som blev trykt i Illustreret Tidende den 7. august 1916, 100-året for Etlars fødsel.
Denne artikel, eller afsnit fra "Erindringerne" om man vil, har Augusta Etlar efterfølgende genbrugt store dele af i sine egne erindringer "I samliv med Carit Etlar", som udkom i 1925.

Nyt ægteskab.

Året efter sin første hustrus død giftede Thorsøe sig igen, den 9. oktober 1903.
Thorsøes nye hustru var Margrethe Johanne Harries, som var født i Maribo den 28. august 1868, og således var "bare" 35 år gammel. Thorsøe selv var ved dette andet ægteskabs indgåelse 63 år gammel. Det er aldersforskel på knap 30 år!
Men Thorsøe var en livsfrisk herre, så sammen med sin nye unge hustru fik han yderligere to børn. Ved den førstes fødsel var han 65, og ved den sidstes fødsel 67 år gammel:
  1. Georg Alexander Harries Thorsøe, som blev født den 5. september 1905, på fødeklinikken, der dengang lå i Løngangstræde 21 i København. Han blev hjemmedøbt af sognepræst Müller den 15. november.
  2. Mathilde Elisabeth Harries Thorsøe bliver født den 15. juni 1907, også på fødeklinikken i Løngangsstræde 21.
    Hun bliver hjemmedøbt af sognepræst Semler den 9. august 1907.
Sønnen Georg Alexander Harries Thorsøe dør den 31. juli 1981, 75 år gammel på Frederiksberg. Og datteren Mathilde Elisabeth Harries Thorsøe dør den 13. november 1998, 91 år gammel i Stockholm.
1998 . . . . . . det er helt oppe i nutiden!

Forfatterskab.

Alex Thorsøes første bog var "Kong Frederik V's Ungdom og Tronbestigelse", som udkom i 1868. Siden udkom "Den danske Stats politiske Historie 1800-1864", og "Den danske Stats Historie 1814-1848". Thorsø havde fået mulighed for at benytte Udenrigsministeriets arkiv til disse værker.
I tiden 1879 til 1889 skrev Thorsøe "Kong Frederik VII's Regering", et tobindsværk på knap 2000 sider.

Foruden Udenrigsministeriet arkiv, havde Thorsøe også fået forbindelse med Christian den IX's broder, prins Hans af Glücksborg, samt med udenrigsministeriets direktør professor Peter Vedel, som begge var en uvurderlig hjælp i Thorsøes videnskabelige historiske arbejde.

Af andre af Thorsøes store historiske arbejder kan nævnes "Vort Aarhundredets Historie 1815-1890", der udkom i 1898.
I 1913 udkom "Den danske Rigsdag og Udenrigspolitikken fra 1866-1908", hvor Thorsøe efterfølgende fik en personlig hilsen og en tak fra kong Christian den X., som tillige tildelte Thorsøe Dannebrogsmændenes Sølvkors ved Thorsøes 80 års fødselsdag.

"Arbejderforeningen af 1860".

Thorsøe var en meget brugt foredragsholder, og også en hyppig gæst i "Arbejderforeningen", ikke som oplæser af egne værker men med videnskabelige historiske foredrag. Som eksempler er her nogle af emnerne på Thorsøes foredrag i 1890'erne:
  1. "Den ungarske Opstand 1848-49". (22. oktober 1889).
  2. "En Episode fra Krigen 1807-14". (4. dec. 1889).
  3. "Portugals nyere Historie". (28. oktober 1890).
  4. "Forholdet mellem England og Irland". (23. februar 1891).
  5. "De spanske Troppers Ophold i Danmark 1808". (10. april 1892).
  6. "Om Tyrkiet og Armenien". (5. november 1895).
Selv i vore dage skal man bruge en del tid på at samle lidt fornuftigt og sandt om sådanne emner, trods det, at man har Internettet til hjælp. I datiden, hvor man var henvist til aviser, arkiver, udenlandske tidsskrifter, personlige henvendelser og brevvekslinger, har det været noget af en bedrift.

Emnet "Den ungarske Opstand 1848-49" har Etlar et par årtier tidligere også skrevet lidt om i sin rejseskildring/fortælling om frihedshelten Petöfi, der (måske) blev dræbt den 31. juli 1849 i "Slaget ved Szegesvár". Læs lidt om Petöfi her....

Afslutning.

Alex Thorsøes egne "Erindringer" fik han aldrig selv afsluttet, og de blev udgivet af Thorsøes anden hustru Margrethe Thorsøe i 1929.
Thorsøe var aldrig offentligt ansat, havde således intet embede der kunne brødføde ham, men levede af sin forfattergerning og sine foredrag og sine avisansættelser. Og det er jo imponerende, for Thorsøe skrev ikke for den "brede befolkning".
Denne svingende indtægtskilde kan være en medvirkende årsag til Thorsøes mange adresser, der f.eks. med hans sidste hustru var så forskellige, som fra en herskabslejlighed på Nørrebrogade 187 på 3. sal i København, og til et lejemål i Ølstykke Stationsbygning i Nordsjælland.

Thorsøe dør den 10. november 1920 og bliver bisat den 16. november fra Filips Kirken, den store flotte hvide kirke i gammel stil på Kastrupvej på Amager. Kisten bliver kørt til det gamle Østre Kapel på Bispebjerg Kirkegård, og urnen bliver nedsat på Bispebjerg Kirkegaard.
Thorsøe blev 80 år gammel.

Da Thorsøe dør bor familien på Henckels Alle 22, på 1. sal på Amager - det er kun nogle få hundrede meter fra Filips Kirken.
Henckels Allé skiftede i 1925 gadenavn til den noget mere prosaiske Luganovej, som dog stadig er en vej med store gamle villaer.

Thorsøes sidste hustru Margrethe Johanne Thorsøe dør godt 20 år efter sin mand, den 17. september 1941 på Frederiksberg, 73 år gammel.

Tilføjet af: Henning Jensen.

- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og egne notater:
"Dr. Alexander Thorsøe - Erindringer". Udgivet af hans hustru Margrethe Johanne Thorsøe. Aschehoug og Dansk Forlag i 1929.
"50 Aar - Foredragsvirksomheden i Arbejderforeningen af 1860". Af Just Nielsen. Udgivet 1910.