"Skytten paa Visborg".
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

"Skytten paa Visborg".

Fortælling af C. E.

Visborg.
Visborggaard Slot. Gammelt Postkort fra ca. 1910.
C. E. er et pseudonym som Carit Etlar i en periode brugte, så denne fortælling er (formentlig) af ham. Her er skrevet formentlig i parentes, for der er ikke noget endegyldigt bevis.
Fortællingen blev udgivet i E. O. Jordans "Illustreret Söndags-Journal" i 1880, 2. årgang. fra nr. 46. (Der er ikke datoer på årgangens enkelte numre).

Fortællingen er umiskendelig skrevet i Etlars stil.
I fortællingen bliver nævnt "hundehullet", som også bliver nævnt i historierne om Svend Gønge.
Hovedpersonen Svend Skytte, bliver i indledningen beskyldt for at være søn af en "skøjerske", og en "natmand", en gammel tater, er selvfølgelig også med i fortællingen.

Handlingen i fortællingen er lagt til "det år hvor kong Frederik den 1. døde", og kongen døde på Gottorp Slot den 10. april 1533. Så fortællingen foregår i tiden med/under Christian den III.

Undervejs i fortællingen opklares det at hovedpersonen ikke hedder Svend Skytte, men at hans rigtige navn er Svend Lykke.
Virkelighedens Visborggaard havde i middelalderen hørt under Havnø, men var blevet delt i forbindelse med et arveopgør omkring 1500-tallet, efter ridderen Jens Madsen Munk.
Det var Munks datter Eline Jensdatter der var den ene arvepart, og hendes mand hed Hans Lykke. Eline og Hans Lykke fik ikke Visborggaard, men beholdt derimod Havnø.
Disse to herregårde, Visborggaard og Havnøs ejere, er de næste mange årtier flettet ind i hinanden.

Efter Christian den II. havde forladt Danmark, så havde den landflygtige konge stadig en forbundsfælle i Skipper Clement, som kæmpede for kongens sag. Nordisk Conversationslexikon fra 1885 skriver bl.a. om Skipper Clement:
 Under Grevens Fejde satte han sig i September 1534 fast i Aalborg og reiste snart Vendsyssels stridbare Almue til Kamp for Folkefriheden. Med 6.000 Vendelboer slog han 16. October Adelhæren ved Svendstup, hvorefter Opstanden udbredte sig over største Delen af Nørrejylland. Men han manglede groft Skyts og maatte trække sig tilbage til Aalborg, som endnu inden Aarets Slutning, 18. December, blev stormet af Johannes Rantzau; Clement blev på flugten fangen og ført til Kolding, hvor han efter sigende 9. September blev halshugget og lagt paa Steile, efter man først havde paasat ham Blykrone.
Frederik Barfod skriver i "Brage og Idun" fra 1841:
 Clement søgte Flugten til Hest, men blev indhentet og greben af en Bonde, Jæsper Rimand, der førte ham tilbage til Aalborg, hvorfra han blev bragt til Kolding, og, efter et halvandenårigt Fangenskab radbrækket og stejlet i Maj (?) 1536. At inden Henrettelsen en Blykrone til Spot blev ham paasat, udgik af Tidens barbariske Aand, og var Kongens eget, ikke Rantzaus Bud.
Blykrone var det ultimative symbol på nedværdigelse. Bly blev betragtet som et uædelt metal, så en blykrone var misdæderes krone. En straf der opfattedes ligeså slem som døden.
I fortællingen er det "Skytten fra Visborg" som får æren for at uskadeliggøre Clement, og i fortællingen bliver Skipper Clement "kun" hængt i Aalborg.

Det sidste slag fortællingens helt Svend Lykke deltager i er slaget ved Øxnebjerg på Fyn. "Historie Fyn" har en lille artikel om slaget...

Du kan læse eller downloade C. E.s lille fortælling "Skytten paa Visborg" her...

50 år efter C. E.s lille fortælling skrev Johannes V. Jensens søster Thit Jensen en historisk roman i to bind, "Jørgen Lykke", om en af "Lykkerne" fra datiden, der er fra samme egn som denne fortællings Svend Lykke. Thit Jensens roman havde undertitlen "Rigets sidste Ridder" og udkom i 1931.

I "Nordjyske Stiftstidende" kunne man her i nutiden, onsdag 26. november 2014, læse om et skeletfund der måske stammer fra Skipper Clements hær.

- - - - - - - - - -
Kilder foruden de almindelige og de i teksten nævnte:
"Brage og Idun - et nordisk Fjærdingårsskrift", Bind 4. udgivet af Frederik Barfod i 1841, Udgiverens forlag.


Gamle bøger.



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 05/03/2018 14:57:13