Carit Etlar og Alexander Petöfi.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

"Debreczin - Petøfi".
Postkort med protræt af Petöfi.
Gammelt tysk postkort fra begyndelsen af 1900'tallet med portrættet af Petöfi.

"Debreczin - Petøfi".

Kirken i Debreczin.
Kirken i Debreczin, som Etlar omtaler i rejseberetningen.
Gammelt ungarsk postkort ca. 1900.
Teatret i Debreczin.
Teatret i Debreczin, som Etlar også omtaler i teksten.
Gammelt ungarsk postkort ca. 1900.
Også her er Alexander Petöfi løbende med på repertoiret.
Det er overskriften på fjerde kapitel i Carit Etlars rejseskildringer "Gjennem Ungarn og Siebenbürgen", som udkom på Steen og Søn Forlag i 1870.

I sidste halvdel af 1860'erne søgte og fik Carit Etlar tildelt nogle legater.
I 1866 havde han søgt og fået "Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelses" legat på 100 rigsbankdaler, som efter det ansøgte skulle bruges til et ophold i Skåne, med det formål at indsamle gamle danske sagn.

Året efter, i 1867, søgte og fik Etlar tildelt "Det Ankerske Legat" og her var beløbet på 900 rbd.
Det var et ret anseeligt beløb. En ko kostede 30 rigsbankdaler i midten af 1800-tallet.
"Det Ankerske Legat" var således med til at finansiere Etlars rejse ned i Europa.

Kapitlet før "Debreczin - Petøfi", det tredje kapitel i Etlars rejseskildringer, hedder "Ofen - Pesth". Pesth var dengang Ungarns hovedstad.
Da Etlar besøgte området var Ofen og Pesth to byer på hver sin side af Donau. Ofen (af nogle dengang også kaldet O'Buda eller Gammel-Ofen) på den ene side af floden, og Pesth på den anden side.
To år efter Etlars rejseskildringer udkom, blev disse to byer ved lov "slået sammen" til een, og fik fremefter navnet Budapest, og blev herefter landet største by.

Fjerde kapitel i Etlars rejseerindringer "Gjennem Ungarn og Siebenbürgen", har Carit Etlar kaldt "Debreczin - Petøfi".
At Etlar fortsatte rejsen videre fra (Buda)Pest og til Debreczin er oplagt.
Debreczin var under Etlars besøg Ungarns største by, og en periode dengang også landets kulturelle hovedstad. Byen var endda i et par kortere perioder af Ungarns historie også landets egentlig hovedstad.

Carit Etlar nævner kirken og teatret i kapitlet "Debreczin - Petøfi", og fortæller om teatret, at det var næsten nyt da han var der. Teatret blev opført i 1865 og Etlars bog blev udgivet i 1870, så Etlars besøg i byen har været midt imellem disse år, formentlig efter legatet var blevet tildelt: i 1867 eller 68.

Meget store dele af Debreczin blev under anden verdenskrig totalt jævnet med jorden (i 1944), så mange nuværende "gamle" huse i byen er nye kopier. Teatret og kirken overlevede dog næsten.

"Digteren Petöfi".

Frimærke.
Frimærke 1919.
Hvem har hørt om ham - i vore dage - her i landet?
Fanatiske frimærkesamlere møder af og til et mærke hvorpå Petöfis portræt er, eller et mærke med en begivenhed som er knyttet til ham.

Fanatiske Etlar-fans har måske læst Etlar-fortællingen "Digteren Petöfi", uden at tænke nærmere over at det var mere end et "eventyr", for den sidste halvdel af rejseskildringen "Debreczin - Petøfi" er nemlig medtaget som en selvstændig fortælling i "Mine kæreste fortællinger fra fremmede lande" fra 1898, med titlen "Digteren Petøfi",
"Nordisk Conversationslexikon".
I tredje udgaven af "Nordisk Conversationslexikon", udgivet af Forlagsbureauet i Kjøbenhavn 1889, står der om Petõfi:

Petöfi, Alexander [pættøhfi], berømt ungarsk Digter, f. 31. Dec. 1822 af fattige Forældre, maatte i sin første Ungdom slaa sig igjennem først som menig Soldat, derpaa som omrejsende Skuespiller.
 Fra 1843 henledte han Publikums Opmærksomhed paa sig ved Digte i Tidsskrifter, der udkom samlede i 1844. S. A. fulgte det komiske Epos "A' helység kalapácsa", det nationalhistoriske Epos "János vitéz" (1845) og flere leveringer lyriske Digte. Fra 1844 var P. Medredacteur af "Divatlap", og overtog 1847 med Maurns Jókai Redactionen af "Eletképek", hvori han indtrykkede Digte og Bondenoveller. 1846 udgav han Romanen "A' hóhér kötele" (paa tysk "Der Strick des Henkers").
 Ogsaa i Dramaet forsøgte han sig baade originalt og ved en Oversættelse af Shakespeares "Coriolan". Der er navnlig i P.s Lyrik en stærk og kraftig Colorit, en primitiv Kjækhed og Naturfylde; hans Baggrund er sædvanlig Ungarns ejendommelige Natur og Folkeliv, som han skildrer med en mesterlig Energi.
 Som ivrig national Magyar blev P. 1848 Ungdommens Fører i Pest; han kraftige Digt "Most vagy soha" (Nu eller aldrig) blev Revolutionens Opsang. P. gik med i Krigen som Adjudant hos Dem. Metzáros's Misfornøjelse med hans umillitære Optræden bragte ham til i Maj 1849 at tage sin Afsked; men da Russerne rykkede ind, tiltraadte han sin forrige Stilling og faldt 31. Juli 1849 i Slaget ved Szegesvár.
 En stor del begejstrede Krigssange af P. fra Revolutionskampen er samlede i "Hangok a multból" (1851).
Hans fleste Digtninger ere oversatte paa Tysk; hans Heltedigt ("Held János") af Kertbeny (Benkert), hans Lyrik af Opitz (1864).
 En Statue er rejst af ham i Budapest.

Alle de dræbte i slaget ved Szegesvár blev begravet i en stor fællesgrav. Men selv om der er rejst et mindesmærke over Petöfi i byen, så man ved ikke præcist hvor han ligger begravet. (Byen, som nu hedder Sighișoara, ligger i vore dage i Rumænien).
Men, og det er spændende, - her og nu oppe i nutiden, er der igen dukket gamle tidligere ukendte arkivalier op i Rusland, hvoraf det fremgår at russerne tog en del krigsfanger under slaget ved Szegesvár, og førte med sig til Rusland.
Allerede kort efter Petöfis forsvinden dukkede dette rygte op, og det er siden gennem årene gentaget nogle gange. Men nu skulde der fra russisk side være fundet arkivalier, der igen rejser spørgsmålet.
Det er således stadig en teoretisk mulighed, at Petöfi kan have været blandt disse krigsfanger og således er død i russisk fangenskab, som det tidligere flere gange er blevet hævdet.
Det er en historie der bliver interessant og spændende at følge med i.

Petöfi på dansk.

Titelbladet.
Titelbladet på de Thurahs
oversatte Petöfi-digte. 1867.
Der er kun udgivet een samling digte af Petöfi på dansk. Den udkom 1867, altså ca. samme år som Etlar besøgte Ungarn. Det var af præsten, den senere Folketingsmand Christian Henrik de Thurah.

F. Hjort, en efterkommer til de Thurah, udgav i 1915 en ret grundig gennemgang over præsten de Thurahs liv og digteriske udgivelser. Her i nævner han udgivelsen af disse Petöfi digte, men kommer ikke ind på anledningen. F. Hjort fortæller heller ingen steder at de Thurah skulle have været i Ungarn. Derimod bliver der nævnt en rejse til Hamborg, Køln, Paris og London i 1862.
Forordet i C. H. de Thurahs Petöfi-digtsamling er en biografi over Petöfi, som er så lig Etlars fortælling om Petöfi, at det er meget nærliggende de begge har haft samme forlæg. Nogle af Petöfis digte var allerede blevet oversatte til tysk, medens Petöfi endnu levede, og efter hans død udkom der endnu flere digtsamlinger på tysk, også i tiden før Etlars rejse til Ungarn og de Thurah udgivelse i 1867. F.eks. havde Brockhaus udgivelse i Leipzig i 1858, "Alexander Petöfis Gedichte", som var oversat af Karl Maria Kertbeny, et forord om Petöfi af Friedrich Bodenstedt.

Her er et eksempel på de Thurahs gendigtning:

Til mit Glas.
  Du har min Agtelse, mit Glas!
  Kun Et jeg maa hos dig fordømme,
  Og det er det, mit kjære Glas!
  At du er altfor let at tømme.

  Hvis jeg var Dig, mit gode Glas!
  Da stod jeg altid fuld til Randen;
  Og dersom Du var mig, mit Glas!
  Da drak Du nok som ingen Anden.

Ca. 25 år efter de Thurahs gendigtning, i begyndelsen af 1890'erne, gendigtede Jeppe Aakjær nogle få Petöfi-digte, deriblandt denne hyldest til kvinden som skulle være dateret 1891:

Mand og Kvinde.
  Da Gud Fader havde Manden dannet
  rynked tunge Anelser hans Bryn,
  de blev Sorger, som tilsidst forvandled
  sig til Skyer og til Uvejrslyn.

  Da Vorherre havde Kvinden dannet,
  brast i Graad han ved det skjønne Syn,
  og hver Draabe af Guds Glædestaarer
  blev en lille Stjerne over Sky'n.

Det fjerde kapitel fra Etlars rejseskildringer "Debreczin - Petøfi" kan læses eller downloades her...

De Thurahs forord til "Digte af Petøfi" kan læses eller downloades her...

Illustrationer og billeder.

Der findes mange illustrationer, og billeder, og postkort, og frimærker, med og om Petöfi. Her er et enkelt:

Illustration.
Illustration til Petöfis digt fra 1845, "Pusztai találkozás". Gl. postkort ca. 1900.
Digtet "Møde på Pustaen" fortæller om en vogn der bliver stoppet på Pustaen, og en officer der
beder om et kys af den unge dame. Kunstneren har selvfølgelig ladet officeren ligne Petöfi.


Gamle bøger.



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 29/06/2018 15:11:04