Johan Carl Christian Brosbøll.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsbrev | Leksikon | Om websiden | Hjælp | E-mail

Johan Carl Christian Brosbøll.
Sidste opdatering 25/09/2017. 

Indledning.

Gothersgade.
Gothersgade i Fredericia. Udsnit af gammelt postkort fra omkring 1900. I hjørnehuset bag cyklisten lå huset hvor Carl Brosbøll blev født.

I erindringsbogen "Carit Etlars MINDER fortalte af ham selv", skrevet af hans sidste hustru Augusta Carit Etlar, og udgivet af Det Nordiske Forlag i 1896, hedder det første kapitel blot "Indledning".
På den første side, side 1, er der på de allerførste linjer skrevet:
 I Aaret 1815 boede der i Solgaden i Fredericia et nygift Par. Manden hed Jørgen Christian Brosbøll. Som lille Dreng var han kommen til Varde med sin Fader, en gammel Mand, der nu levede i Sønnens Huus.
"Kommen til Varde" må være en fortællefejl, eller en trykfejl, for her skal naturligvis stå var "kommen fra Varde", ellers giver det ingen mening!
Det er Carit Etlars far, og farfar, der her fortælles om. Etlars far havde taget sin far med til Fredericia, og faderen boede nu hos familien.

Videre på side 4 i "Indledningen" fortælles der, at den lille Carl Brosbøll (eller om man vil: Carit Etlar), var bedstefaderens yndling, og at bedstefaderen havde givet den lille Carl øgenavnet "Solbarnet".
I det efterfølgende 2. kapitel i "MINDER "bliver "Solgaden" også nævnt. Det samme gentager sig i det 3. kapitel hvor også "Solgaden" bliver nævnt.
Men ved Folketællingen 1787 er der ingen Solgade i Fredericia. Og ved Folketællingen i 1801 er der heller ingen Solgade i Fredericia.
Desværre er der først folketælling igen i 1834, men stadigvæk er der ingen Solgade i Fredericia. Så her er så spørgsmålet, om betegnelsen "Solgaden" (i stedet for, som vejen hedder, Gothersgade), kun er en positiv metafor som Augusta Etlar "har opfundet"?
Under alle omstændigheder har det virket effektivt, for selv i vore Internettider er denne positiv-romantiske betegnelse for gaden blevet yndet at tilføje beskrivelser af Etlar.

Ved folketællingen i 1834 er Etlars forældre og søskende anført som boende i Gothersgade nr. 421. Den unge Carl Brosbøll er ikke på folketællingslisten, og er flyttet hjemmefra.
Folketællingen 1834.
Etlars forældre og familie ved folketællingen 1834. Etler er rejst hjemmefra.

Meget af det der er skrevet om Brosbøll, bygger hovedsagelig på de erindringer som Brosbølls sidste hustru, Augusta Carit Etlar, har skrevet om Brosbøll.
Det gælder også Carit Etlars "Minder", som efter min mening er stærkt redigerede og romanagtige.
Også i de små karakteristika der er skrevet om Etlar i de forskellige leksikaer og andre opslagsværker, er det fru Etlars sætninger og udtryk der skinner stærkt igennem.
Selv dette jeg skriver her, bærer præg af Augusta Carit Etlar. Det er svært helt at undgå Augusta Etlars vendinger og ordvalg.

Som modvægt til Augustas ensidige fremstilling af Etlar, og ikke mindst hendes fremstilling af Etlars første hustru, udgav Etlars datter, Anna Tertia Brosbøll, i 1909 en biografi over sin far og moder: "Træk af Carl Brosbølls og hans hustrus liv og hjem", som retter lidt op på det stereotype billede af Etlar som Augusta Etlar giver.

I første udgave af Thomas Hansen Erslews "Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med Tilhørende Bilande fra 1814 til 1840", forlagsforeningens Forlag 1843, er Etlar ikke medtaget under B som Brosbøll, men allerede da, under pseudonymet Etlar. Leksikonet skriver bl.a. følgende om Etlar:
Etlar (Carit), Pseudonym, tidligere kaldet Carl, siges at være Carl Brosbøll, en Søn af afdøde Brandinspecteur Brosbøll i Fredericia.
Leksikonet har tydeligvis ikke fået oplysningerne fra Etlar selv, og der er ingen personlige data ud over det her citerede, og en korte liste over Etlars første udgivelser. Der står: "Søn af afdøde Brandinspecteur"; Etlars far var død fem år tidligere, den 4. september 1839, og var blevet begravet på skt. Michaelis Kirkegaard i Fredericia, fem dage senere, den 9. september.

Du kan læse lidt mere om Fredericia og "Brandinspektøren" her...

Etlars fødested.
Som huset så ud, hvori Carit Etlars blev født, før ombygningen.
Den efterfølgende udgave af Erslews leksikon, eller rettere "Supplement til "Almindeligt Forfatter-Lexicon", udkom ti år senere, i 1853. Heri er der en fyldigere biografi, og en mere komplet fortegnelse over Etlars udgivelser indtil da.
Meget tyder på at det er Etlar selv der har skrevet de oplysninger om ham, som er i 1853 udgaven, hvor han også er medtaget under sit rigtige navn, Brosbøll.

I disse oplysninger er også angivet Etlars fødselsdato til at være den 7. August 1820, hvilket gør ham fire år yngre end han i virkeligheden er.
I leksikonet fortælles at Etlar forlod Fredericia i sit 16. år, og rejste til København. Hvis man regner ud fra det oplyste fødeår, 1920, så er Etlar ankommet til København i 1836. Men hvis man regner ud fra hans rigtige fødeår, så er han ankommet til København i 1832.

Først 53 år senere, i 1896, da Augusta Etlars "Carit Etlars Minder" udkommer, føler Augusta Etlar "trang til", allerede i "Indledningen" i "MINDER" på side 2, at gøre opmærksom på at der er "en fejl" i Erslews leksikon: "I Aaret 1816 og ikke 1820, som der feilagtig staar i Erslevs Forfatterlexikon, Fødtes Jørgen Brosbølls Ældste Søn".

Georg Brandes har, i "Levned" fra 1905-1908, i bind 3 "Et Tiaar", på side 176, denne lidt spydige kommentar til Etlars "fejlagtigt" opgive alder, at da Etlar:
 skulde fylde de 76 Aar, lod han i Aviserne bekendtgøre, at han til sin Forundring af gamle Papirer havde opdaget, han nu fyldte 80. Saalænge han var ung vilde han nødigt bære sin Alder; nu da han var gammel, gav de fire Aar en Anseelse mere, og han vilde ikke gaa glip af de Festligheder og Udmærkelser, der fulgte med Opnaaelsen af saa højt et Aaremaal.
Thomas Hansen Erslews leksikon fra 1853, i 2. udgaven af "Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814" skriver følgende om den da 37-årige unge Brosbøll, der som fortalt, i denne biografi har gjort sig selv 4 år yngre end han var:
Brosbøll (Johan Carl Christian), f. i Fredericia 7. August 1820, Søn af Brandinspecteur Jørgen B., Ejer af en Tobaks og Kartefabrik og Kjøbmand sstd., og Ursula Margrethe f. Bagge.
  Bestemt til Handelen, hvorfor han ikke følte Tilbøjelighed, gjennemrejste han fra sin tidlige Ungdom hele Nørre- og Sønder-Jylland samt Fyen i Faderens Handels-Anliggender; men forlod i sit 16de Aar, af Lyst til at komme ud i Verden, sit Hjem og drog til Kjøbenhavn, hvor han kom paa Konstacademiet og gjennemgik alle dets Skoler til Modelskolen; skrev imidlertid Digte og Artikler til forskjellige Blade; forfattede en Afhandling, tilkjendt Accessit 1840, til Besvarelse af Universitetets æsthetiske Priisopgave: "At udvikle det Poetiske i nogle af den nyere Tids berømteste Billedhuggerværker" (s. Selmers Aarbog f. 1840, S. 164), og skrev tre Aar efter en anden Afhandling: "om Betingelserne for et Dramas Virkning paa Theatret", tilkjendt 1844 Universitetets Guldmedaille, som dog ikke kunde meddeles ham, da han ej endnu var akademisk Borger (jvfr. Selmers Aarbog f, 1844, S. 151); indsendte samme Aar et Bind Digte til Selskabet for de skjønne Videnskabers Forfremmelse og modtog herfor en Belønning; blev 1844 privat dimitteret til Universitetet (H ill.); vandt 1846 Guldmedaillen for besvarelse af Universitetets Prisopgave i Æsthetiken: "At udvikle det Ejendommelige i det indiske Drama Sakuntala saavel i Henseende til Skjønhed som Behandling" (s. Selmers Aarbog for 1846, S. 127).
 I Aaret 1848 tilstodes ham et offentligt Rejsestipendium, hvorpaa han dog renoncerede (tilligemed en aarlig Understøttelse), hvilke begge formedelst Krigen senere ikke modtoges. Blev 1, juli 1853 udnævnt til Amanuensis ved det store kongelige Bibliotek,
 Han erkjender iøvrigt, at "Hvad han er og bliver til, har han alene Gehejme-Conferenceraad Collins og Etatsraad Sibberns Velvillie og faderlige Deltagelse at takke for".
 Gift 1851 Hansine Erasmine Thorbjørnsen (f. i Kbh 19/1 1829, D. af Landvæsenscommissair, Overrets-Procurator Hans Carsten T. og Christiane Mathilde f. Selmer).
Efter ovenstående biografi følger i "Forfatter-Lexicon'et" en oversigt over hvad Etlar indtil da har fået udgivet.

Carit Etlars forfædre.

Anna Brosbøll fortæller om sine forfædre:
  Carl Brosbølls Slægt kan kun følges tre Slægtled tilbage. Jørgen Brosbøll, hvis Oprindelse er ukendt, formodentlig er han bondefødt, var Guldsmed i Vejle. Her fik han en Søn, der 26. August 1744 hjemmedøbtes med Navnet Johannes Brosbøll. Denne ægtede 1782 i Ølsted Anne Christensdatter Bering.
  1788 tog Johannes Brosbøll Borgerskab som Guldsmed i Varde; her var 5, Sept. 1784 født ham en Søn, Jørgen Christian Brosbøll. Han tog 1813 Borgerskab i Fredericia "som Kommissionær og Købmand en Gros & en detail og ægtede Ursula Margrethe Bache eller Bagger; Oprindelse ukendt".
Villads Villadsen har i "Personalehistorisk Tidsskrift" 2006, bind 1. givet en grundig beskrivelse af Carit Etlars forfædre og familie. I denne redegørelse har Villadsen også fundet Carit Etlars moders nærmeste forfædre.

Carit Etlars datter Anna Brosbøll skriver i sin bog "Træk af Carl Borsbøll og hans Hustru Hansine Thorbjørnsens Liv og Hjem":
  Slægten kendes altsaa i tre Led, før Carl Brosbøll, som en Haandværker og Handelsslægt, der for hvert Led skifter Bosted: Vejle, Varde, Fredericia. Først saa langt tilbage ligger paa Mandslinien rimeligvis dens Afstamning fra Bønder. Der findes ingen Landsby, men to Gaarde med Navnet Brosbøl.
  Den ene ligger i Starup Sogn ved Haderslev Fjord. Den anden ligger i Vestjylland, sønden for Ringkjøbing Fjord, "ensom ude i Heden, midt mellem Tarm og Lyne ved den gamle Landevej, der gaar Nord paa fra Ribe over Varde. Den ligger ved en Bro over Tarm Møllebæk".
Ved den sidste sætning i citationstegnene har Anna Brosbøll indsat en fodnote, hvori hun fortæller, at denne oplysning har hun fra højskoleforstander Christoffer Baagø, som ledsagede oplysningen med: "Carl Brosbøll skulde have kendt alt dette. Det havde givet hans Fantasi noget at tumle med".

At Elars farfader rejste fra Varde til Fredericia har sikkert været tilskønnet af blandt andet 10 års skattefrihed og gratis byggegrunde,

En skjøn Plet.
Udgivet af Egvad Egnshistoriske Samling.
Gitte og Lars Christensen webside fortæller de at:
  Brosbølgaard er en gammel fæstegård der nævnes allerede i 1579, hvor den kaldes Brasbyl. I de følgende århundreder hører gården under bl.a. Lønborggaard, Viumgaard, Lundenæs og Skrumsager som fæstegård.
  I mange år er Brosbølgaard udover at være fæstegaard/landbrug også kro. Efter 2. verdenskrig var Brosbølgaard - i perioden 1946 til ca. 1975 fængselsafdeling under Sdr. Omme Fængsel.
  Der har i mange år verseret et rygte i familien om, at vi skulle være i familie med Carit Etlar – sikkert udsprunget af navnesammenfaldet Brosbøl/Brosbøll, som også er Carit Etlars fødenavn.
  Carit Etlar har forbindelse til Brosbølgaard, men hvor forbindelsen for vores families vedkommende drejer sig om det 19. og 20 århundrede, var det tilbage i det 18. århundrede, at Carit Etlars farfar Johannes blev født og voksede op på Brosbølgård. Så forbindelsen mellem Carit Etlar og vores familie beror på fælles oprindelsessted, men i forskellig tid og ikke på slægtsskab.
Egvad Egnshistoriske Samling har udgivet en fin lille bog i 2012, et lille hæfte på 80 sider, med titlen "En skjøn plet der ve' Brosbøl". Heri er samlet fortiden om Brosbølgaard, der i en periode også var kro, og i bogen skriver Søren karl Hansen i en beretning om Tarm by, at: "Carit Etlar engang besøgte Brosbøl Kro. Han fortalte til den daværende kromand, Søren Brosbøll, at han nedstammede derfra".

Her oppe i nutiden er Brosbølgaard end med at have en meget stor svineproduktion, med problemer og ulovligheder der jævnligt er blevet omtalt i pressen.

Om Etlars fader, købmand Jørgen Christian Brosbøll fortæller Anna Brosbøll at han:
  mindes af de faa, der endnu lever fra hans Tid som en vel anset, "pæn", "ikke ret høj, men sværd Mand", myndig i sit Hjem baade over for Hustru og Børn, fordrede megt Arbejde af dem som ogsaa af sig selv.
  I mit Hjem har jeg hørt fortælle, at skønt han som saa mange andre af Byend Borgere, personlig kendte prins Frederik (Frederik 7.) under dennes Ophold i Fredericia, var hans Hus lukket for ham, og han tilbageviste Prinsens genntagne Opfordring til at lade Hustru og Datter forestille for ham, med Ordene: "I mit Hus er jeg Konge".
Etlars far Jørgen Christian havde også et offentligt hverv som brandinspektør i Fredericia.
Netop dette fortæller Augusta Etlar om i det 2. kapitel i "Carit Etlar - Minder fortalte af ham selv". Du kan læse dette 2. kapitel "Det umulige Dampskib", samt lidt mere om Etlars far som brandinspektør her...

Født og Barndom.

Fra kirkebogen.
Indførelsen i kirkebogen.
Kirkebog 1814-1831 - Fredericia Michaelis sogn, Elbo herred, Vejle amt, opslag 6, nr. 53.

Carl Brosbøll blev født den 7. august 1816 i Gothersgade 21 i Fredericia. Anna Brosbøll skriver i sin erindringsbog over sine forældre på side 19: "I Gothersgade, hvis gamle Navn var Solgade, nr. 17".

Vilhelm Østergaard skriver i "Illustreret dansk Literaturhistorie" fra 1907, bind 2, side 506, bl.a.:
 Carit Etlar, hvis borgerlige Navner Johan Carl Christian Brosbøll, blev født i Fredericia den 7de August 1816. Hans Fader, Jørgen Chr. B., ejede en Tobaks- og Kartefabrik og var tillige Kjøbmand og Brandinspektør. Moderen hed Ursula Margrethe Svendsen og var Datter af en norsk Præst. Af den øvrige nærmeste Slægt nævnes Farfaderen som en stærk, endommelig Personlighed, der opnaaede den høje Alder af 102 Aar. Han levede i Huset hos sin Søn Jørgen Brosbøll, og Sønnesønnen Carl erindrede ham som en hvidhaaret, ærværdig Skikkelse, der med en egen Højtidelighed rejste sig ved Bordenden og fremsagde Bordbønnen. Bedstefaderen var den første, som fortalte den vordende Forfatter om Heden og Taterne, medens en gammel Karl ved Navn Søren Tyvkjær, der tjente i Familien, fyldte hans Sind med overtroiske Forestillinger og Æventyr, hvori især Nisser og andet Troldtøj spillede en fremtrædende Rolle.
Bedstefaderens alder er således opgivet forskelligt afhængig af hvor man søger. Denne bedstefader har formenlig model for den gamle bedstefader i kapitlet "Juleaftenen" i romanen "Smuglerens Søn".

"Frederik den Syvende i Fredericia".

Egen på Kirkegården.
Gammelt postkort fra ca. 1900.
Det er titlen på det 3. kapitel i Augusta Etlars "Carit Etlar - Minder fortalte af ham selv".
Det er et lidt besynderligt kapitel, for da prinsen, den senere kong Frederik den 7, ankommer til Fredericia er Etlar 18 år gammel og er flyttet til København.

Etlar opholder sig således slet ikke i Fredericia da begivenhederne i kapitlet udspiller sig.
Dette afslører Augusta Etlar selv i kapitlet, da hun fortæller at Etlars far, brandinspektøren, sidder og læser i en bog han har fået tilsendt "som Drengen har skrevet, og som han sender mig ovre fra Kjøbenhavn".
Så indholdet i dette kapitel er Augustas beretning om noget Etlar ikke selv har oplevet.
Begivenhederne og "anekdoterne" der fortælles om er givetvis delvis rigtige, men det er blot ikke nogle Etlar har oplevet.

At prinsen har spillet en "lille morsom Sorteper" sammen med Etlars far er formentlig rigtig nok, for prinsen mere eller mindre "inviterede" sig selv, ikke kun hos Etlars far, men indenfor hos mange af byens bedre borgerskab.

"Egetræet på "Dragongraven" her til højre, som står på Trinitatis Kirkegård i Fredericia, plantede Frederik den 7. medens han var prins i Fredericia.
Træet står der stadig den dag i dag. Graven er et minde om svenskernes storm på Fredericia i 1657, de samme svenskere som efterfølgende gik over isen til Sjælland, og som stormede København 2 år senere, i 1659.
Så allerede fra barnsben har den unge Brosbøll haft kendskab til Svenskernes hærgen midt i 1600-tallet, den krig hvori romanen "Gøngehøvdingen"s handling udspiller sig.

Selve dette 3. kapitel fra fra "Minder", "Frederik den Syvende i Fredericia" kan læses eller dowloades her, hvor der også kan læses mere om prinsens tid i Fredericia.

Kontorist i Vejle.

I det 4. kapitel i "Minder", "En Aften i Sønderho", citeres Etlar for at fortælle:
Fader satte mig i Fjortenaarsalderen i Amtmand Hoppes Kontor i Veile, fordi han opgav selv at faae noget brugeligt af mig.
Her er igen et lille problem med alderen.
Hvis "14-årsalderen" er rigtig, så er det i 1830 at Etlar bliver sendt til Vejle, men fire år senere er Etlar beviseligt ansat på Hoppes kontor, og hvis han kun har været på kontoret i to år, som han citeres for at fortælle i "MINDER": "Her blev jeg i to lange Aar meget mod min Villie", så er der noget der ikke stemmer.
Så man må gå ud fra at Etlar ikke var i 14-årsaldren, men i 16-årsaldren da han ankom til amtmand Hoppe:

Fra folketællingen.
Fra folketællingen 1834, Vejle Amt, Vejle købstad, Torvegade, opslag 4 fol. 106.
Ved folketællingen 1834, bor "Ridder af Dannebrog" amtmand Peder Fielsted von Hoppe (14/8 1794 - 23/5 1848) med sin hustru Julie og deres to sønner, Ivar og Wolffgang, og deres ansatte, der samlet bestod af 11 personer, på Torvegade nummer 48 og 49 i Vejle. Hoppe var amtmand over Vejle Amt i årene 1829 til 1848.
Blandt de ansatte er to kontorister: Christen Carl Marqetta og Johan Carl Christian Brosbøll. Folketællingen fandt sted i februar, så derfor figurerer den unge Etlar som 17 år, men når at blive 18 før ansættelsesforholdet ophører.

Torvegade.
Torvegade i Vejle. Ca. 1900.
Den gamle Amtsgaard i midten.
Udsnit af gammelt postkort.
En lille Smakke.
"En lille Smakke".
Udsnit af et gammelt postkort ca. 1920.
Motiv måske efter et Eckersberg maleri?
Etlar har forladt kontorstillingen dette år 1834. I gamle dage var det skiftedag to gange om året. Igennem århundrederne lå disse skiftedage på forskellige datoer, men i 1800-tallet var det ofte sidst i april eller sidst i oktober.
Den unge Brosbølls far har været en streng men retfærdig herre, så derfor må det anses for mest sandsynlig at den unge Brosbøll har arvet faderens indstilling, således at også disse "skifteregler" er blevet overholdt, så det kunne formodes, at Etlar har forladt sin arbejdsplads hos amtmand Hoppe i Vejle, tirsdagen i den 3. uge i oktober, hvilket er den 21. oktober 1834, for efterfølgende at rejse til København.

Augusta Etlar fortæller videre i kapitlet "En Aften i Sønderho" fra "MINDER", at Etlar "gjorde i Stilhed sine Forberedelser til Flugt, det vil sige, lavede mig en fyldt Madkiste. Med denne gik jeg ombord hos Henrik Møller, i hans Smakke i Fredericia".

En egentlig flugt kan der næppe helt have været tale om, for kaptajn Henrik Møller på "smakken" var var gift med Etlars mors søster: Maria Magdalene Bakke.
Kaptajn Henrik Møller og hans hustru Maria Magdalene var således Etlars moster og onkel.
Ifølge "MINDER" varede sejladsen mellem Fredericia og Toldboden i København tre uger, så kaptajn Møller må have haft nogle "ærinder" i flere af havnene på undervejs.

1830'erne.
1831. - Den 1. søndag efter påske.
Søndagen efter påske, som i 1831 er søndag den 3. april, bliver Johan Carl Christian Brosbøll konfirmeret i Michaelis Kirke i Fredericia. Skolekarakterer blev dengang indført i kirkebogen, og her i kirkebogen er skrevet: "Udmærket - god"

Ankomsten til København i 1834.

I "Carit Etlars MINDER fortalte af ham selv", fortæller Augusta Etlar i det 4. kapitel, "En Aften i Sønderho", at den unge Carl Brosbølls første bopæl i København var et kvistværelse i "Badstuestræde nr. 120".
I 1834 har Badstuestræde nr. 120 været det matrikulære husnummer, som i 1858 ændredes til gadenummeret: Badstuestræde nr. 10. Det er en ejendom som er opført 1798-99.

Augusta Etlar fortæller videre i "Minder", at den unge Carl Brosbøll kun boede der kortvarig og "dette Logis maatte jeg imidlertid snart forlade, da der ikke fandtes en Seng. De første Nætter, jeg var i Kjøbenhavn, laae jeg paa Gulvet med min Kiste til Hovedpude.".

Fra Badstuestræde flyttede Carit Etlar ind i et kvistværelse i Borgergade, en ejendom der tilhørte fuldmægtig Haase.
Hovedpersonen i fortællingen "Liniedandserens Børn", der blev trykt i 1838, har fået tillagt Adelgade som sin bopæl. Adelgade er en parallelgade til Borgergade, i det dengang samme fattige kvarter i København, som Etlar selv stiftede bekendtskab med.
Senere i samme kapitel citeres Etlar: "I de første tre Maaneder i Hovedstaden smagte jeg ikke varm Mad og havde ingen Ovn i mit Værelse".

Den unge Brosbøll flyttede lidt rundt i det indre København i sine første år i byen:
  1. 1846 - 47: Klosterstræde 24.
  2. 1848 - 49: Ny Kongensgade 7, (233).
Først endelig fra ca. 1850 og frem til den endelige skilsmisse fra hustruen Hansine omkring 1890, bor han på Frederiksberg Alle 29.

Efterfølgende er Etlar registreret igen i "Vejviseren" 1894/95, som boende i Peder Skrams Gade 17 2.sal, men her må næsten være en fejl, for på dette tidspunkt er parret flyttet til deres nye hus i Gentofte.

1838. - Den 11. februar.
"Organisten i Jellinge". Novelle af Carl begynder at trykkes i det første dobbeltnummer (nr. 1-2) af Kjøbenhavns Morgenblad.
1838. - Den 13 maj 1838.
"Spilleren og hans Ven". "En Characteerskildring" begynder at blive trykt i Kjøbenhavns Morgenblad. Fortællingen er usigneret inde i selve bladet, men er i årgangens indholdsfortegnelse tilskrevet Carl.
1838. - Den 8. juli.
Digtet "Vinternat paa Heden" (signeret Carl) trykkes i Kjøbenhavns Morgenblad.
Læs digtet her...
1838. - Den 9. september 1838.
"Liniedandserens Børn" begynder at blive trykt i Kjøbenhavns Morgenblad. Fortællingen er usigneret inde i selve bladet, men er i årgangens indholdsfortegnelse tilskrevet Carl.
Læs fortællingen her...
1838. - Den 28. oktober 1838.
Fortællingen "Malerens Brud" begynder at blive trykt i Kjøbenhavns Morgenblad. Fortællingen har ingen signatur inde i selve bladet, men er i indholdsfortegnelse tilskrevet Carl.
1838. - Den 22. december i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger:
 Idag har forladt Pressen:
Slægtskabet, Novelle af Carl, heft. 1 Rbd. 24 sk., Et Familiemalerie, skildret af Chr. Comet, heft. 2 Rbd.
Andr. Fred. Höst, Gothersgaden nr. 349, i Stuen, tæt ved Kongens Nytorv.
1838. - Mod nytår.
Claudius Rosenhoff: "Nytaars-Skjärv". En lille lyserød bog indeholdende to fortællinger, "Amors Skjærmydsler" af pseudonymet "H", og "De to Studenter" af af pseudonymet "Carl" (Carit Etlar).
Du kan læse lidt mere om "De to Studenter" her, hvorfra du også kan læse og eller downloade hele fortællingen.
1839. - Den 24. februar.
Fortællingen "En Lysttour med Caledonia"" af Carit Etlar, bliver trykt i Georg Carstensens: "Portefeuillen".
Det var måske her, den 24. februar 1839, at Carl Brosbøll for første gang brugte sit pseudonym: Carit Etlar.
Læs om fortællingen her, hvorfra du også kan læse eller downloade selve fortællingen.
1839. - Den 10. marts.
Etlars fortælling "Slaven" blev bragt i Georg Carstensens "Portefeuillen" den 10. marts 1839.
Du kan læse lidt mere om "Slaven" her, hvorfra du også kan læse og eller downloade hele fortællingen.
1839. - Den 10. juni i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger:
 Idag har forladt Pressen:
Smuglerens Søn, en Fortælling af Carit Etlar, Forfatter til de 2 Studenter, o. s. v., med en Fortale af Prof. Sibbern, st. 240 S., 8vo, indh. 8 mk., og faaes paa Børsen Nr. 2 og hos Forlæggeren i Pilestrædet Nr. 121, i Stuen.
Romanen "Smuglerens Søn" udkom i 1839 med forord af Frederik Christian Sibbern. Du kan læse mere om "Smuglerens Søn" og Sibberns "Forord" til romanen her, hvor der også kan læses lidt om Augsta Etlars egen roman "Smugleren", samt om skuespillet "Smuglerens Søn".
1839. - Den 4. september:
Etlars far, Jørgen Christian Brosbøll (født 5. september 1784) dør i Fredericia og bliver begravet fem dage senere, den 9. september fra Sankt Michaelis Kirke i Fredericia.
1840'erne.
1840. - Den 26. maj i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger:
 Idag har forladt Pressen:
Foldingbro, Fortællinger af Carit Etlar, og faaes indheftet for 8 mk. 8 sk. hos Forlæggeren C. Steen
1840. - Den 28. september i Aarhuus Stifts-Tidende:
 Ved Universitetsfesten i Gaar i Anledning af Hs. M. Kongens Fødselsdag bleve Guldmedailler uddeelte til følgende Forf. af de Priisafhandlinger, som ere fundne værdige til denne Belønning: Cand. juris P. Buch for den juridiske, Cand. med. & Chir. S. Ørsted for den medicinske, og Studios. phil. Chr. Molbech for den æsthetiske Afhandling. Cand. Theol L. Helweg erholdt Accessit for en Afhandling i den orientalske Philologie. Ogsaa Forfatteren af en anden æsthetisk Afhandling var af Universitetet bleven tilkjendt Acessit, men da det ved Sedlen Aabning fandtes, at han ikke var Student, blev han ikke nævnet i Programmet. Forf. er Hr. Brosbøll i Fredericia, der ogsaa skal være Forfatter til de under Mærket "Carit Etlar" udgivne Noveller.
1844.
  1. Den ung Carl Brosbøll blev student i 1844.
  2. Fortællingen "Livets Konflikter" udkom i 1844.  "Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger" skriver den
    24. april 1844:
      Paa C. Steens Forlag har forladt Pressen: Livets Conflicter, Fortælling af Carit Etlar, stor 8vo, 19 Ark, indh. 1 Rbd. 12 sk.
  3. I 1844 blev Etlar tilkendt Universitetets Guldmedalje for afhandlingen "Betingelserne for et Dramas Virkning paa Teatret". Etlar kunne dog ikke modtage medaljen, fordi han endnu ikke var akademiker.
1844.
To breve fra Etlar, stilet til Det Kongelige Teaters chef Overhofmarskal von Levetzau, fik Robert Neiiendam gengivet i tidsskriftet "Teatret", nr. 2. 1916, på side 15 og 16.
Brevene omhandler Carit Etlars skuespil ”Eiaghs Sønner”, om dengang nåede at blive opført 10 gange.
Det første brev er dateret den 25. januar 1844, og heri fortæller Etlar, at han forgæves har prøvet at få Excellencen i tale, men at han har talt med Teatrets økonomidirektør konferensråd Collin, og ved at der er ved at blive taget en endelig afgørelse om skuespillet, og beder von Levetzau om at gøre sin indflydelse gældende, og antage stykket, og brevet slutter med:
 Sluttelig være det mig tilladt at bemærke, at jeg omhyggelig har rettet enhver af de Feil, Deres Exellence viste mig den Godhed at paapege, samt at jeg – i det Tilfælde at mit Stykke ikke gjør Lykke og behager Publicum – aldeles renoncerer paa enhver Godtgjørelse derfor fra Theatercassen.
Med dybeste Høiagtelse og Ærbødighed Carl Brosbøll.
Det andet brev er dateret den 8. marts 1844. Det er efter skuespillet var blevet antaget.
Heri takker Etlar teaterchefen for skuespillets antagelse, og for tilsendte fribilletter, og så har den unge Etlar endnu en bøn: "Jeg vover nemlig endnu engang at paakalde Deres Excellences Velvillie og Naade, for at mit Stykke kunde blive opført i denne Saison." Etlar skriver efterfølgende en længere forklaring om hvorfor han beder om en hurtig opførelse på teatret:
 Jeg har i længere Tid læst til Examen, men af pecuniaire Hensyn været forhindret fra at tage den, eftersom jeg ikke eier nogen Formue anden end den jeg selv kan erhverve mig; vistnok er det ikke vanskeligt at finde sit Udkomme, men ved foruden dette at betale omtrent 1 Rdlr. daglig til Manuducteurer, er den Sum forbrugt, som jeg hidtil har kunnet sammenspare. Jeg har ingen Slægtning, ingen Familie i den vide Verden og stod siden mit 15. Aar ganske alene, blot støttende mig til mig selv, til et kraftigt Legeme og til det Haab, at jeg nok vilde kunne naae det Maal jeg sigtede til, fordi Verden var saa stor og jeg saa lille.
Både det med alder og manglen på slægtninge og familie, i det Etlar skriver herover, er jo lidt en overdrivelse. Ganske vist er Etlars for død godt 4½ tidligere, men han var jo ikke det eneste familiemedlem Etlar havde.

Teaterchef Levetzau opfyldte ikke Etlars ønske om en hurtig opførelse i sæsonen 1843-44. Skuespillet fik først premiere den efterfølgende sæson 1844-45, den 7. december 1844.
H. C. Andersen har mødt Etlar efter en af forestillingerne, og Andersen skrev i sin "Almanak" den 25. februar 1845 denne bemærkning:
Ærgerlig. Carit Etlars evige Vrøvl om at der kom en slem Kritik!
1846.
"Skyggebilleder" er en digtsamling af Carit Etlar fra 1846. Digtsamlingen indeholder fire fortællende digte: "Inistona", "Mødet paa Valpladsen", "Kjærligheds Drømme" og "Ania".
Du kan læse lidt mere her, hvorfra du også kan læse eller downloade det sidste digt: "Ania".

Treårskrigen 1848-51.

Augusta Etlar fortæller i ”MINDER”, i afsnittet ”Fra Frederiksberg Allee 1848”, på side 151:
I 1848 meldte Carl Brosbøll sig som Frivillig til Hæren, blev sat til Garden og begyndte at indøves i Gothersgadens Exerceerhus.
Allerede sidst i 1700-tallet var en del af Rosenborg Have, ”Kongens Have”, omdannet til eksercerplads, og i den forbindelse var der bygget et langt eksercerhus ud mod Gothersgade, hvor der kunne øves i dårligt vejr.
Eksercerhuset blev revet ned omkring 1930. Københavns Bymuseum har lagt et billede af bygningen på Nettet.

Kongen tager afsked med hæren...
Kongen, Frederik den Syvende på sin hvide hest "Perlen", tager afsked med hæren
ved afrejsen til Sønderjylland, på pladsen mellem "Exerceerhuset" og Rosenborg Slot.
Billede fra Vilhelm Holsts "Felttogene 1848. 49. 50", side 9.

Umiddelbart efter at have tilmeldt sig som soldat, og før han drager i krig, køber Carit Etlar byggegrunden på Frederiksberg Alle, hvor han vil bygge sit hus. Augusta Etlar fortæller videre i "MINDER":
 Saa drog Skribenten i Krigen og forblev en Tid lang i Garden, uden at han dog kom til at deeltage synderlig i hint Aars store begivenheder, hvorfor han lod sig forflytte til Intendanturen for at faae Leilighed til at see saa meget som muligt. Det gik saaledes til:
 En Middagsstund stod Carit Etlar Skildvagt udenfor Kaptain Riegels Bolig i Sønderborg. Frederik den Syvende, som kjendte Skildvagten, standsede foran ham og smilede til den Maade, paa hvilken Soldaten gjorde Honneur for Majestæten.
 ”Du holder bedre paa en Pen end paa et Gevær”, sagde Kongen.
 ”Tilgiv, Deres Majestæt; men jeg er heller ikke kommen herover for at spille Helt”, svarede den Tiltalte; ”jeg skriver blot de Bedrifter ned, som Andre udføre; men jeg faaer ringe Leilighed dertil for min udmærkede Exercits”.
 ”Du kan melde Dig i Generalkommandoen hos Tscherning, som er kommen herover i disse Dage; han kan skaffe Dig Noget at see og høre”, sagde Kongen med sit venlige Smiil.
 Otte Dage senere var Ønsket opfyldt. Brosbøll baade saae og hørte, hvilken Bogen ”Krigsbilleder” senere blev et Vidnesbyrd om.
Som fortalt andet sted her på Websiden, så er dette sidste om bogen ”Krigsbillederikke sandt.
”Krigsbilleder” var ikke skrevet om krigshandlingerne i 1848-51, men var resultatet af Etlars rolle som krigskorrespondent under krigen i 1864.

Anton Frederik Tscherning (1795-1874) var blevet krigsminister i ministeriet Moltke, "Martsministeriet" der kun varede ca. 8 måneder, - mellem 22. marts 1848 og den 16. november 1848.

Anthon Frederik Tscherning skriver en del detaljer om begyndelsen af denne krig i sine "efterladte Papirer", bind 2, fra side 263 og frem, hvor kapitlet har overskriften "Optegnelser af Tscherning om Begivenhederne fra 22. Marts til 18. April 1848".
Tscherning er så forsigtig, at han i parentes under overskriften har skrevet "Nedskrevet Mai 1868", hvilket fortæller at han har skrevet sine erindringer 20 år efter begivenhederne, og dermed delvis efter hukommelsen.

Tschernings opgave som nyudnævnt krigsminister i 1848 var at sammensætte en hær meget hurtigt, og få den sejlet til Sønderjylland, og få befæstet de strategisk vigtigste steder med danske tropper.
Kongen, Frederik den 7., var i begyndelsen af April ankommet til Als, sammen med Christian Albrecht Bluhme, som var handelsminister i det nye "Martsministerium".
Tscherning opholder sig endnu stadig i København, hvor der var en hektisk aktivitet, og han fortæller på side 305, at "Arbejdet standsede nemlig ikke Nat eller Dag i Krigsministeriet", og på den efterfølgende side: For at spare Tid bragte min Kone daglig Frokost og skjænkede The for os om Aftenen".

Den 8. april var Tschernings forberedelser klar og han overdrog ledelsen i ministeriet til general Hansen, og rejste selv med toget til Roskilde, og derfra med vogn til Korsør, hvorfra han med Dampskibet sejlede til Sønderborg i Sønderjylland, hvor han ankom den 9. april. Kongen var der ikke - han var "reist paa Landet".
Tscherning fortæller, at i Sønderborg havde de den 9. april i det fjerne hørt "stærk skydning hele Dagen, men uden at modtage nogen nærmere melding om hvad der foregik".
Det var "Slaget ved Bov" man uvidende havde lyttet til, og som havde resulteret i en dansk sejr.
Tscherning fortæller videre:
 Kongen kom endelig tilbage fra Landtour, og samtidig omtrent kom den første bestemte melding om Udfaldet af Slaget, om de talrige Fanger og om disses sandsynlige Ankomst til Sønderborg endnu samme Aften. Kongen var naturligvis meget glad, men tillige meget exalteret. Efter fornøden Melding og foreløbig Aftale om hans Afreise næste Dag til Flensborg gik jeg til mit Qvarteer og til mine Forretninger.
 Fartøierne kom imidlertid med Fangerne. Ved denne Leilighed var Kongens Exaltion steget til det høieste. Han havde givet Befaling til, at der strax skulde holdes Standret og hver 10de Mand skydes. Da hans Omgivelser ikke formaaede at berolige ham, hentede jeg Tillisch eller Bluhme, jeg husker ikke hvem, mig til Kongens Qvarteer, for at jeg skulle lægge mig imellem. Det kostede nogen Anstrengelse, jeg maatte bringe Kongens Løfte ved min Udnævnelse i Erindring for at faae Kongen bragt paa andre Tanker. Han lod sig nøie med, at Oberst Hansen fik Ordre til at lade holde Forhører, saasnart Fangerne kom til Kjøbenhavn.
Den nævnte "Oberst Hansen" er den fungerende krigsminister general Hansen.

Den 10. april rejser Tscherning til Flensborg for at forberede kongens ankomst, og sejrrige indtog.
I den nordlige ende af byen "var stor Tilfredshed. Dannebrogen vaiede paa de fleste Huse. I den sydlige Deel af Byen vare disse Glædes og Hengivenhedstegn ikke almindelige".

Kongen i Flensborg.
Frederik den Syvendes indtog i Flensborg, ridende på "Perlen".
Fra Vilhelm Holsts "Felttogene 1848. 49. 50.", side 22. Udgivet af Kittendorff & Aagaard, 1852
Ved indtoget i Flensborg foregav man "fryd og gammen" samt en venlig modtagelse. Men således var det ikke helt, for var Tscherning ikke redet i forud for kongen, og havde sammenkaldt byrådet Slesvig, og truet og pålagt byens ledende mænd at man skulle "gå Kongen imøde og modtage ham på Byens Vegne", så havde ovenstående billede næppe kunnet tegnes.

Den 15. april var truslen mod Flensborg blevet yderligere så tilspidset, at Kongen blev overtalt til, sammen med de tilstedeværende ministre, at forlade byen.
Den 16. april ankom kongen til Fredericia.
Ligeledes den 16. april rejser Tscherning sammen med sin adjudant også mod Fredericia, hvor han bl.a. inspicerer fæstningsværkerne.
Herefter går Tschernings rejse videre mod København, hvor han ankommer natten mellem den 18. og 19. april

Slaget ved Slesvig fandt sted fire dage senere, påskesøndag, den 23. april 1848. Fjendens angribende øverstkommanderende var den prøjsiske general Wrangel, som femten år senere også har en meget fremtrædende rolle i krigen i 1864.
Vilhelm Holst skriver i "Felttogene 1848. 49. 50.":
 Paaskesolen hævede sig pragtfuldt den 23de April, for at belyse den Verden, hvori, som vi jo engang alle vide, ingen Enighed kan herske. Paaskesolen hævede sig og belyste den Plads, der faa Timer efter skulde ryge af Menneskeblod og skjules af Krudtdamp.
Slaget ved Slesvig.
Billede fra kapitlet om slaget ved Slesvig.
Fra Vilhelm Holsts "Felttogene 1848. 49. 50.", side 38.

Vilhelm Holst fortæller om kampen:
 I 9 Timer havde Kampen raset uafbrudt; i 9 Timer havde 10,000 Mand budt 28,000 Mand Spidsen; efter 9 Timers Kamp var den lille Hær ikke rykket mere end en halv Miil tilbage af den overlegne Fjende, og dog pralede Preuserne af det vundne Slag ved Slesvig.
Tysk sejr 1898.
Billede på tysk postkort fra 1898.
Fra 50-årsdagen i 1898 set fra tysk side: Den danske hær på flugt fra Slesvig 2. påskedag 1848.

Tscherning havde kun været krigsminister en måned, da angrebet og slaget mod Slesvig fandt sted den 23. april.

Tilbage i København, og 2 dage efter slaget ved Slesvig, sender Tscherning den 25. april dette brev til general Hedemann, der tappert havde stået i spidsen for forsvaret af byen:
 Hr. General. Jeg modtager i dette Øjeblik Deres Rapport fra første Paaskedag Midnat. At De har maattet trække Dem tilbage for den Magt, De havde imod Dem, var mig ingenlunde uformodentligt, lige saa lidt som at saadant først vilde ske efter kraftig Modstand og med Orden og Rolighed. Men denne Gang har De og Deres brave Tropper overtruffet enhver Forventning. Over 8 Timers Kamp er for et Armékorps som Deres en Heltegerning, hvis Fortjeneste gaar over enhver Lovtale. Æren er reddet, komme saa, hvad der vil! Konge og Fædreland vil med Taknemlighed mindes Deres Daad, der ikke kan andet end skaffe os Agtelse hos alle og Sympati hos de retfærdige. Jeg vil ikke fordølge for Dem, at De endnu i nogen Tid maa uden nogen væsentlig Forstærkning udholde Kampen mod en afgjort Overmagt, men for Deres og Deres Armés Patriotisme er sligt ikke afskrækkende. Nutid og Fremtid skal fortælle, hvorledes det Nørrejyske Armékorps beviste, at den danske Helteaand endnu er i Live, og af Deres Eksempel skal vi andre øse nyt Mod og Begejstring for vor hellige og retfærdige Sag.
 Hr. General, hils Deres Armé fra mig og Deres taknemlige Medborgere«.
Da Moltkes ministerium måtte "gå af", kun godt et halvt år senere, forsvinder Tscherning som krigsminister, og bliver erstattet af Christian Frederik Hansen (1788-1873), som er den lidt oppe her i teksten nævnte general Hansen, som under Tschernings rejse til Slesvig havde vikarieret som krigsminister.

Krigen var hermed ikke forbi, men varede 2 år mere, men Etlars andel i krigen var forbi.

Til en koncert til fordel for de sårede og de faldnes efterladte, skrev Carl Ploug digtet "Paaskeklokken kimed mildt" til en færøsk folkemelodi. Sangen var en fast bestanddel af "Højskolesangbogen" i nogle generationer, men udgik desværre fra den 18. udgave af sangbogen i 2006.

Hvor i alt dette befandt Carl Brosbøll sig?
Augusta Etlar bliver lidt oppe her i teksten citeret for at skrive, at Frederik den 7. havde sagt til Etlar: "Du kan melde dig i Generalkommandoen hos Tscherning, som er kommen herover i disse Dage".

Har Etlar stået "Skildvagt" udenfor Kaptain Riegels Bolig i Sønderborg, og har han mødt kongen der har skaffet ham en lille plads i medarbejderstaben omkring Tscherning?
Er Etlar så i kraft heraf fulgt med Tscherning tilbage til Købehavn, og dermed kort krigsdeltagelse?

Rigsarkivet har lagt listen over frivillige fra 1848 (og 1864) på Nettet, og heriblandt er Carl Brosbøll ikke!

Medaljen.
Ved 25-året for krigen blev der i 1876 mulighed for at de deltagende i denne første slesvigske krig kunne søge en fortjenstmedalje. Carit Etlar var blandt ansøgerne, og blev tilkendt medaljen.

I ansøgningen skriver Carit Etlar desværre ikke meget, men han giver som begrundelse for ansøgningen, at han var menig ved Garden ved "2det Kompagnie" og var med ved "Slaget ved Slesvig".
Hvis dette er rigtigt kan Etlar jo ikke have fulgt med Tscherning tilbage til København, da Tscherning forlod Sønderjylland nogle dage før slaget?

På fotoet af Carit Etlar, længere nede her på siden, er fortjenstmedaljen, som er hængende i rødt bånd, den midterste i rækken af Etlars medaljer.

I slutningen af 1848 tager Etlar med til søs på skonnerten "Lively".

Det fortæller Augusta Etlar i det 16. kapitel i biografien "MINDER":
"Hvorledes Salomon Baadsmand og Gjøngehøvdingen blev til".
Denne overskrift er lidt misvisende for kapitlet handler mest om Carit Etlars brødre, Mathias og Johannes, samt om Etlars "sejltur" med skonnerten "Lively". I kapitlet fortælles at sejladsen fandt sted under våbenhvilen i 1848, så det var mellem den 26. august 1848 og april 1849 at Etlar sejlede med på "Lively".
Stettin.
Slottet og lidt af havnen i Stettin. Udsnit af gammelt postkort fra sidst i 1800-tallet
Mathias var skipper på skonnerten "Lively", og turen gik bl.a. til Stettin i det daværende Pommern, som på det tidspunkt hørte under det prøjsiske rige. (I vore dage: Szczecin, i det nuværende Polen).

I dette 16. kapitel i "MINDER" bliver der også fortalt om den virkelige person: styrmand Hermansen, som var styrmand på broderens skib.
"Styrmand Hermansen" blev siden "brugt" som fiktiv person i flere af Carit Etlars fortællinger.
Du kan klikke og læse mere her, hvorfra du også kan læse eller downloade hele det 16. kapitel fra "MINDER".

Frederiksberg Alle.

 Villaen på frederiksberg alle.
Frederiksberg Alle. Udklip uden kildeangivelse fra
omkring 1959. Så sent eksisterede Etlars hus, og det
ene lille lysthus endnu. I vore dage ser her anderledes
ud. Her i haven bliver bygget en ny underjordisk
Metrostation, og ejendomme over jorden.
Efter "krigen 1848-51" begyndte Etlar byggeriet af huset på Frederiksberg Alle. Selve opførelsen stod Brosbøll selv for. Som "håndværkere" havde han hentet nogle af "slaverne fra Rasphuset" på Christianshavn, hvor disse dengang kunne lejes for en billig penge.

Dette første hus blev han dog overtalt til at sælge. Han købte derefter en tønde land mere til samme pris, hvor endnu et hus snart efter var bygget. Her blev, på hver side af indgangen fra Frederiksberg Alle, bygget et lille lysthus.
Brosbøll tog senere selv det ene lille lysthus i beboelse.
I dette lysthus sad Brosbøll og arbejdede, og her blev en del af hans fortællinger skrevet.

I nabohuset på havesiden, på Platanvejen, flyttede jægermester Schultz ind med en stor børneflok i 1867. Jægermesterens ene datter Augusta Schultz var meget betaget af det fine naboskab,
Om aftenen kunne hun, sammen med sine søskende fra deres soveværelse på første sal, skimte lyset mellem buskene, lyset der kom fra det lille lysthus hvor "Gøngehøvdingens" forfatter sad og arbejdede.

Denne lille pige, som i al hemmelighed gik og beundrede Brosbøll, og som selv drømte om at blive forfatter, blev senere hans nære medhjælper og veninde, og mange år senere hans hustru.
Lidt mere om Augusta Etlar her...

Sibbern, der havde hjulpet Etlar igang som forfatter, forblev en god ven til Etlar, og som gammel flyttede han ind i huset her på Frederiksberg Alle, og blev lejer hos Etlar. Læs lidt mere om Sibbern her...

Carit Etlars novelle "Slaven", samt lidt om slaverne, kan du læse mere om her...
Og du kan læse lidt mere om "Jeanne Tuyon", og Rosenfalk og Etlar og Hansines fælles bolig på Frederiksberg Alle her...

Hansine Thorbjørnsen.

Jeanne Tuyon.
Fra titelbladet i novelen.
Hansine Rasmine Thorbjørnsen var efterkommer af bl.a. slægterne Toyon og Selmer.
I 1849 brugte Carit Etlar sin første hustrus forfædres navn Toyon, og fik udgivet romanen "Jeanne Tuyon, eller Kjøbenhavns Folkeliv" på Eduard Meyer Forlag.
Denne roman omarbejdede Etlar senere og udsendte med det nye navn "Krybskytten".

Anna Brosbøll fortæller i sine erindringer om sine forældre, at:
 Det var den unge Billedhugger Carl Julius Rosenfalk, der indførte Carl Brosbøll i Fru Thorbjørnsens Hjem. Han var selv forlovet med den ældste Datter, Louise Thorbjørnsen.
Carit Etlars datter fortæller mange småtræk om sine forældre i sin erindringsbog. F.eks. her fra forlovelsesdagene, hvor den unge Etlar endnu boede sammen med sin ven Rosenfalk:
Fru Hansine Brosbøll.
Hansine Thorbjørnsen.
Fra Anna Brosbølls erindringsbog
"Træk af Carl Brosbøll" side 77.
 Foruden en stork, der ikke længere taalte Stuelivet, husede han i sin og Rosenfalks lille Lejlighed en stor Hund, Jan, og nogle Aber, Ulle, Jappe og Tusse, som hans Aber altid hed. Jan var opdraget til at være Abernes Kakkelovn. Naar Carl Brosbøll skulde gaa, hed det: "Læg dig Jan!" og de Aber der skulle blive hjemme, blev nu puttet ind til den for at holde varmen.
Anna Brosbøll fortæller, at de nyforlovede på en spadseretur havde mødt Søren Kierkegaard:
 Da Brosbøll forestillede sin Forlovede sagde Søren Kierkegaard kun: "Naa - ja saa - De har forlovet Dem med den lille Pige, Brosbøll!"
 Til Hansine Thorbjørnsens Forundring tog Carl Brosbøll baade hende og Søren Kierkegaard det meget ilde op, at han havde kaldt hende - knap sytten Aar var hun - en "lille Pige" og ikke "en Dame".
Og videre fremme i erindringerne:
 Den 3. December 1851 blev Hansine Thorbjørnsen og Carl Brosbøll viede i Frederiksberg Kirke.
Deres eneste Bryllupsgæster kom uindbudne. Det var den gamle Konferentsraad Collin og Professor Sibbern der gjorde dem den Glæde. De kom paa Besøg om Eftermiddagen. Sibbern blev ud paa Aftenen, og en tilstedeværende har fortalt en om en morsom Særhed, at han, da Themaskinen blev sat paa Bordet, tog Kalot og Paryk af og varmede begge Dele paa Themaskinen, hvorpaa de atter anbragtes paa deres Plads.
Vielsen.
Vielsen i Frederiksbergs sogns kirkebog den 3. december 1851.
Kontraministerialbogen, vielser 1848-53, opslag 108.
Vielsesdagen var en onsdag, og bruden blev ført til alteret af Peter Laurentzius Thorbjørnsen der boede Kronprinsessegade nummer 388, og brudgommen af sin ven og bofælle: billedhugger Rosenfalk. Hansines mellemnavn Erasmine, som hun stadig bliver kaldt mange steder, er i kirkebogen rettet til Rasmine.

To år efter brylluppet, den 15. oktober 1853, bliver Brosbølls datter Anna Tertia Christine Brosbøll født. Hun får Etlars afdøde ungdomsvenindes navn Tertia som mellemnavn.
Et barn født to år efter et bryllup var dengang ikke det mest almindelige. Meget ofte var bryllupper dengang foranlediget af et "ikke altid planlagt" påbegyndt svangerskab. Mange af datidens bryllupper fandt ofte sted inden de 9 måneder graviditeten varede før fødslen, for at barnet ikke skulle være "uægte".

Til det ovenstående om vielsen har Anna Brosbøll tilføjet en fodnote hvori hun fortæller at Hansine i daglig omtale blot blev kaldt "Ine", og at det siden hen af datteren selv blev til: "Mor-Ine". I samme fodnote skriver Anna Brosbøll:
 Brosbølls havde aldrig mere end eet Barn. Flere Gange er der stillet det Spørgsmaal saavel til Fru Brosbøll som til hendes nærmeste, om der i Brosbølls Hjem har været optaget noget fremmed Barn eller ung Pige som Plejebarn. Dette er aldrig sket. Hverken for kortere eller længere Tid.
Og kun eet barn dengang, var måske heller ikke helt almindeligt, og gav anledning til undren. I slægtsforskningssammenhænge tænker man også straks på, at der måske har være nogle dødfødte, hvad der dengang var en naturlig ting. Men en umiddelbar gennemgang af fødsler i relevante kirkebøger viser ikke noget sådant.

Og i forbindelse med "plejebørn", som Anna Brosbøll nævner, må man dog tilføje, at da Augusta, som senere skulle blive Etlars hustru, allerede som stor skolepige begynder at krybe gennem hækken og ind til Etlar i "Lysthuset", så har hun i begyndelsen fungeret som et plejebarn, idet det mindste for Etlar selv.

Da Carit Etlar mange år senere flyttede ud til Gentofte med sin nye hustru Augusta Etlar, var det Etlars plan igen at få nogle aber. Men Augusta modsatte sig, så det blev i stedet til store hunde, Grand Danois, hvoraf nogle fik samme navne som Carit Etlars aber i ungdommen havde.
Du kan læse lidt mere om Carit Etlars hunde her...

1850'erne.
1853. Den 4. juli i Aalborg Stiftstidende:
  Udnævnelser. Cand. phil. C. Brosbøll ("Carit Etlar") til Amanuensis ved det store kgl. Bibliothek.
1853 - Den 15. oktober.
Gøngehøvdingen.
Romanen "Gjøngehøvdingen" udkom på Reitzels Forlag i 1853.

Den første version af skuespillet "Gjøngehøvdingen" blev skrevet af M. W. Bruun og blev uropført på Folketeatret den 22. februar 1865.
Læs lidt mere her...

Carit Etlar og Augusta Etlars eget skuespil "Gjøngehøvdingen" udkom på "Nordisk Forlag - Bogforlaget Ernst Bojesen" i 1899, i to-binds samlingen: "Carit Etlar - Danske Folkeskuespil. Ny bearbejdelse", og blev først opført efter Carit Etlars Død.
Læs lidt mere her...

1853. Ansættelsen på Det kongelige Bibliotek.

I 1853 bliver Etlar ansat ved Det Kongelige bibliotek, i udlånet, Han var da ca. 37 år gammel. I 1858 bliver han forfremmet til inspektør sammesteds. Dette arbejde beholdt han indtil 1885.

I kapitlet "Manddomsaarerne" fra "MINDER" fortæller Augusta Etlar at der var blevet en "Amanuensis-Plads" ledig ved Det Kongelige Bibliotek. Etlar havde indset, at ved at søge denne stilling så fik han nemmere adgang til bog og arkivsamlingerne, samt at han ville opnå en fast årlig indtægt på ca. otte hundrede koner.
Etlar skrev ansøgningen, men erfarede at man i Kultusministeriet foretrak en anden.
Augusta Etlar fortæller videre, at så gik Carit Etlar ind på Christiansborg Slot, hvor kongen Frederik den Syvende boede.

Kongen havde, som Augusta Etlar fortæller allersidst i Kapitlet "Frederik den Syvende i Fredericia", som prins i Fredericia lovet Etlars far, da den gamle Brosbøll lå på dødslejet, at hjælpe den unge Carl Brosbøll frem.
På Christiansborg Slot mødte så nu de to igen, og fik en snak "om gamle dage", og:
Kongen spurgte derefter, hvad Brosbøll havde paa Hjertet, og denne kom nu frem med sin allerunderdanigste Ansøgning.
Svaret faldt prompte: "Du skal have Pladsen, sagde Kongen".
Kongen bad så Etlar om at give ham ansøgningen og tilføjede: "Du kan med det samme gaae over og hilse paa Grevinden. Hun vil maaske see Dig".  Carit Etlar fik dog ikke hilst på Grevinde Danner!

Maleri af Monnies. Etlar foto.


Disse to billeder af Etlar er samtidige, og fra Carit Etlar. var omkring 50 år gammel, d.v.s. fra omkring 1866.

Disse to billeder er næsten samtidige. Til venstre er det David Monies (1812-94) maleri af Brosbøll malet 1867, og som befinder sig på Frederiksborg Museet. Det er tydeligt at se, at Monies på sit maleri har forskønnet Etlar en hel del, til en sydlandsk udseende herre med et fast blik. Allerede dengang var man begyndt at male efter fotos, og det kan man godt mistænke Monies for at have benyttet sig lidt af her.
Monies maleri af Carit Etlar er her gengivet fra Augusta Etlars "Carit Etlars MINDER fortalte af ham selv", og er et billede indsat mellem siderne 168-69.
På fotoet til højre ser Etlar noget mere ydmyg og "forpjusket" ud. Dette her viste billede er et lidt "fotoshoppet" eksemplar af et defekt kabinetfoto. Der har, i skrivende stund, været udbudt et ubeskadiget eksemplar af dette kabinetfoto på Nettet, men det blev desværre opdaget for sent, så det blev solgt "til anden side".
Et lignende foto som dette, muligvis det originale, befinder sig i billedsamlingen på Det kongelige Bibliotek.

Det var Erich Christian Werlauff der var overbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek da Etlar blev ansat. I "MINDER" på side 169 fortæller Augusta Etlar:
 En Sommermorgen i 1853 kom Overbibliotekar Werlauff ud til Brosbøll i Frederiksberg Alle. Carit Etlar traadte netop ind fra Haven med en stor skaal, fyldt af nyplukkede Jordbær, "vist flere Pund", forsikrede han.
 "Kom, sæt Dem, jeg har noget Godt at fortælle", sagde den venlige gamle Herre.
 "Jeg har også noget Godt til Dem", sagde Brosbøll og holdt Skaalen i Veiret.
 "De er udnævnt til inspekteur ved det store kongelige Biblioteks Udlaan", sagde Werlauff paa sin stille Maade. "I Sandhed, en herlig Stilling at leve sit Liv i Bøgernes Hjem"."
Den 4. juli 1853 i Aalborg Stiftstidende: Carl Brosbøll udnævnes til Ammannuensis ved Det Kongelige Bibliotek.
Udnævnelser. D. 1ste ds. er Cand. Theol. J.P.O. Quistgaard besk. til pers. Capellan hos Sognepræsten for Hjembæk og Somminge i Sjælland (C.C. Basse) og Cand. phil. C. Brosbøll ("Carit Etlar") til Ammannuensis ved det store kgl. Bibliothek.
Omkring 1861 stoppede Werlauff og i 1862 blev der skiftet ud i ledelsen, og Christian Walter Bruun overtog og blev overbibliotekar, og dermed Carit Etlars chef. Bruun havde tidliget beskæftiget sig med arkæologi, men efter sin ansættelse på Biblioteket koncentrerede han sig om dansk litteratur og historie. I 1879 blev Bruun udnævnt til Æresdoktor ved Københavns Universitet.
Overbibliotekaren, videnskabsmanden Christian Bruun kom ikke specielt godt ud af det med sin ansatte forfatter Brosbøll.
I tidsskrift.dk, i en artikel i "Bibliotekshistorie 3", fortæller historikeren dr. phil. Erik Nørr om "overbibliotekar Chr. Bruun og Det kgl. Bibliotek i 1860erne". Som ovenfor nævnt var Bruun blevet Carit Etlars chef i 1862.
I artiklen fortæller Erik Nørr at Bruun og Etlar havde "Skærmydsler", bl.a. drejede det sig om Bruuns ledelse.

F.eks. fortæller Erik Nørr, at da Etlar "drog i krig" i 1864 for at dække krigshandlingerne i Sønderjylland for Berlingske Tidende, så var Etlar gået udenom sin chef, Bruun, og havde henvendt sig direkte til kultusminister Engelstoft og Krigsminister Lundbye for at få tilladelse, og dermed fritagelse for sit job på biblioteket, medens opholdet i Sønderjylland varede. Da krigen ikke ophørte straks, og fortsatte mod Als, blev en forlængelse af orloven nødvendig, og Bruun forlangte at Etlar skulle søge direkte gennem ham.
Etlar fik tilladelsen til at følge med til Als, men dermed var det slut med krigen for Etlars vedkommende, for en yderligere forlængelse af orloven blev afslået, og samme dag som "Slaget ved Dybbøl" fandt sted, mandag den 18. april, genoptog Carit Etlar sit arbejde på Det Kongelige Bibliotek.
Etlars opfattelse af uoverensstemmelserne med Christian Bruun var den, at Bruun, i modsætning til Etlar selv, ikke var æstetiker.

Om Etlars år på Det kongelige Bibliotek fortæller Augusta Etlar bl.a. på side 170 i "MINDER":
 Blandt Kollegerne ved Biblioteket mindes Carit Etlar med Forkjærlighed nuværende Rigsarkivar Bricka, hvis stilfærdig Grundighed og elskværdige Karakteer snart vandt Digterens Hjerte. Ligesaa Biskop Martensens Søn, forfatteren Martensen, som havde sin Kontorplads lige overfor Etlars Pult. Som tidligere berørt hindrede dog vist Carit Etlars Eneboernatur ham ogsaa i disse Forhold i at slutte sig nærmere til dem, som Embedet bragte ham i daglig Berøring med.
Carl Frederik Bricka blev omkring 1870 også ansat på Det kongelige Bibliotek indtil 1889 hvor han blev arkivar ved Rigsarkivet.
Biskop Martensens søn var Julius Martensen, som var ansat ved Det kongelige Bibliotek mellem 1874 og 1906.
Ude og Hjemme.

Grafikeren og xylografen Frederik Hendriksen havde i midten af 1870’erne besluttet at udgive et ugeblad: "Ude og Hjemme".
I sin flotte erindringsbog "Mennesker og Oplevelser", Forfatterens Forlag 1932, fortæller han om sin henvendelse til Brosbøll, der sad ved udlånspulten på Det kongelige Bibliotek. Hendriksens henvendelse var angående om Etlar ville bidrage til "Ude og Hjemme". Hendriksen skriver i sin erindringsbog:
 De danske Forfattere var saa godt som alle Bidragydere. Listen er meget lang, men et Navn paa en produktiv Forfatter mangler, nemlig CARIT ETLARS.
 Det gik saaledes til. Min Interesse for Manden var ikke stor, men da Bladet var blevet et Par Aar gammelt, spurgte jeg ham dog ved Udlaanspulten i Kgl. Bibliothek, om han ikke lejlighedsvis havde et Bidrag til mig, Han bad mig strax komme med ind i den store Sal og meddelte mig, at han egentlig var fornærmet, fordi han først nu fik Opfordring, men det fik endda være det samme, han skulde nok komme med et Bidrag.
 Det varede heller ikke længe. En Lørdag Eftermiddag bragte han en lille Historie, og paa mit Spørgsmaal om Honoraret svarede han, at Fortællingen var det og det i Ark af hans sædvanlige Format, og at han plejede at faa saadan og saadan for Arket. - Historien var meget anvendelig, men da den samme Aften var læst, gjorde jeg Regnestykket over dens Størrelse og kom til det Resultat, at den var knap to Tredjedele af den angivne.
 I Brev sendtes min Tak for Bidraget med den Bemærkning, at han vistnok havde forregnet sig, thi efter min Opgjørelse var den kun saa og saa stor. - Tidligt næste Morgen - det var Søndag - ringede det haardt, og ind i min Stue for Brosbøll: "Godmorgen, maa jeg bede om mit Manuskript", var hans Ord. Stilfærdigt blev det overrakt ham. Det var aabenbart ikke ventet, at Tingen vilde udvikle sig saaledes, thi i Døren vendte han sig og sagde: "De er en ung Mand, lad mig give Dem det Raad ikke at behandle andre Forfattere, som De har behandlet mig". Hvortil der fra min Side bemærkedes, at hidtil var "Ude og Hjemme" kommen godt ud af det med alle Forfattere, saa jeg mente at kunne klare mig uden Raadet. -
 Næste Uge stod Historien i "Nær og Fjern".
"Nær og Fjern" var et konkurrerende ugeblad.

Frederik Hendriksen havde kontakt til næsten alle datidens kunstnere og forfattere, brødrene Brandes, Drachmann, Schandorph, Hostrup og Kaalund, Herman Bang, Vilhelm Bergsøe, o.s.v., o.s.v.
Og næsten også alle datidens store kunstnere leverede illustrationerne: Otto Haslund, Carl Thomsen, Erik Henningsen, Frantz Henningsen, Søren Krøyer. Skandinaver kom også til, Bjørnson, Asbjørnsen, Jonas Lie og Alexander Kielland o.s.v.

I fem år udkom ugebladet, 1877-1884, og "Ude og Hjemme" er vel nok kunstnerisk og litterært og trykketeknisk et af de fornemste danske ugeblad der er udgivet. Otto Borchsenius blev medredaktør et par år inde i bladet levetid, og han var medvirkende til at yngre, dengang ukendte, forfattere også fik en chance i ugebladet.

Herregården Voergaard.
F. Hendriksens xylografi af herregården Voergaard. Efter tegning af arkitekturmaleren J. T. Hansen.
Fra "Ude og Hjemme". Nordisk Illustreret Ugeblad. Søndag den 20. oktober 1878, side 26.
I den 2. årgang af Hendriksens "Ude og Hjemme" (20. og 27. oktober 878) er der to store artikler om herregården Voergaard skrevet af Peder Brønnum Scavenius.
Scavenius nævner kort i slutningen af artiklerne, at to brødre, Niels og Jens Steenild havde ejet Voergaard. Da den længstlevende Jens steenild døde den 2. juni 1825 arvede hans datter Katharina Margrethe herregården, og giftede sig efterfølgende med overkrigskommissair J. F. Schultz.
Katharina Margrethe døde allerede i 1833, kun få år efter ægteskabet. Yderligere knap ti år efter Katharina Margrethes død i 1842, solgte enkemanden, overkrigskommissair Schultz, hele godset igen.
Denne overkrigskommissair Schultz er Augusta Etlars far, og dette herregårdssalg fandt sted godt 10 år før Augusta blev født.

Om denne artikel om Voergaard i "Ude og Hjemme" blev bragt i et forsøg på, gennem Augusta Etlar, at "formilde" Etlar, kan selvfølgelig ikke vides. Imidlertid bragte "Ude og Hjemme" ikke flere af Etlars digte eller fortællinger i ugebladets femårige levetid. Lidt enestående i ugebladgenrens historie!

I en af Augusta Etlars allerførste udgivne fortællinger, "Strenge Vilkaar", udgivet under hendes pseudonym August Lazogas, er er handlingen henlagt til Voergaard.

1859. - Den 11. oktober.
Skuespillet "Når Solen gaaer ned" af Carit Etlar.
Førsteopført på Det kongelige Teater tirsdag den 11. oktober 1859. Udgivet samme år på Steen og Søns Forlag.
Læs meget lidt om skuespillet her...
Sidst i 1850'erne.
Omkring disse år forsvinder Etlars lillesøster Johanne Christine Elisabeth Brosbøll (født den 5. marts 1818 i Fredericia).
Johanne og hendes mand Christian Jørgensen var omkring 1852 var flyttet til Holbæk og der begyndt som købmand, men gik konkurs 3 år senere.
Herefter forsvinder Etlars søster og hendes mand helt sporløst ud af annalerne? Ved du tilfældigvis noget?

1860-1863.
Omkring 1860'erne.
Den mindste af Carit Etlars 5 søskende Mathias Brosbøll blev født den 30. januar 1822 i Fredericia.
Også han forsvinder omkring 1860'erne (ligesom Etlars søster der er nævnt ovenfor). Mathias Brosbøll kan dog godt være emigreret (måske) til Amerika, hvor han (vistnok) fik en ny kone og nogle børn.
I disse nye computertider hvor næsten alle kan findes, dukker hans navn ikke op på diverse udvandrerarkiver eller på Ellis Island,
1860'.
Novellesamlingen "Medens de kæmpe" udkom på Steen og Søns Forlag i 1860. Samlingen genudkom på Pios forlag i 1893.
Den første lille fortælling i samlingen hedder "To Beilere", og den fortælling blev trykt i "Illustreret Tidende" i 1861.
Du kan læse lidt om samlingen her, hvorfra du også kan læse eller downloade Illustreret Tidendes version af "To Beilere".
1860. - Den 3. december skriver Aalborg Stiftstidende:
 Carit Etlar (Brosbøll) har, ifølge "B. T.", for de to Bind Fortællinger "Herremænd" modtaget af Selskabet for de skjønne Videnskabers Fremme Selskabets Belønning af 150 Rd., ledsaget af en anerkjendende Skrivelse.
1860. - Den 5. december i Aalborg Stiftstidende:
 De 150 Rd., som Pseudonymen Carit Etlar (Brosbøll) har erholdt af Selskabet til de skjønne Videnskabers Fremme, ere, efter B. T., blevne givne ham til hans æsthetisk-poetiske Bestræbelsers Understøttelse i det Hele, nærmest i Anledning af Reiser, han deels havde gjort, deels agtede at gjøre i Jylland, for at samle Folkesagn til novellistisk Bearbeidelse.
1862. - Tirsdag den 18. marts 1862 har Carit Etlars skuespil "I Dynekilen" premiere på Kasino.
Dagbladet Fædrelandet skriver den 19. marts 1862, det er dagen efter uropførelsen:
Vilhelm Wiehe.
Casino. Carit Etlars nye Drama "I Dynekilen" blev modtaget med stærkt Bifald igaar Aftes; men vi troe rigtignok, at Skuespillerne kunne tilkjende sig Broderparten af dette. Stykket lider i høi Grad af de Mangler, som i Almindelighed følge denne Forfatter paa den dramatiske Bane. Handlingen staaer hvert Øieblik stille, medens Personerne snakke om alle mulige andre Ting, og den lider paa mange Steder af Usandsynlighed. der findes ogsaa megen Jagen efter Effectsteder; og den Slags Romantræk, som at Salomon har skruet Flintestenene af Bøsserne, tager sig ikke godt ud i et Drama, om end Repliken kan gjøre Lykke ved at siges godt. Den Tordenskjold, Forfatteren fremstiller os, er kun mat, forekommer det os; Forfatteren lægger ham en hel Del Deklamationer i Munden, og overlader det forresten saa temmelig til Fremstilleren at bære Rollen. Han har unegtelig også fundet den Rette i Hr. V. Wiehe; hans Person er som skabt til Rollen, og han spiller med et saadant Liv og en saadan Kraft og Naturlighed, at den hele Fremstilling hører til det fortrinligste, Hr. Wiehe har præsteret.
  Salomons Figur er vistnok det Bedste ved hele Stykket; der er en fortræffelig tør Humor i Tegningen af den, og den udføres ypperlig af Hr. Chr. Schmidt, som værdig staaer ved Hr. Wiehes Side hele Stykket igjennem, og med Rette deltog i Publicums Hylding tilsidst.
  Kun een Charakter skulle vi endnu omtale, nemlig Gunilds. Den er Noget af det Unaturligste, vi have seet; i Begyndelsen er den af afgjort comisk Virkning, og den er saa umotiveret, at den slet ikke naaer at røre. Mad. B. Schmidt spiller den vist saa godt, som den kan spilles.
  Af de øvrige Rollehavende udføre Hr. Hagen og Hr. A. Schmidt deres Roller meget godt.
  Et smukt Sprog udmærker Dialogen sig ved, og der er ikke faa Steder, som vidne om, at Forfatteren er Digter, men dramatisk Digter er han ikke.
Tegningen af Vilhelm Wiehe herover er udført af Carl Thomsen, og er fra Edvard Brandes "Dansk Skuespilkunst", hvori Brandes har givet Vilhelm Wiehe et helt kapitel.
I avisanmeldelsen herover, bliver Wiehe rost for sin rolle som Tordenskjold. Wiehe var så god, at der også var kritiske rygter fremme, og Edvard Brandes forsvarer da også Wiehe i kapitlet i "Dansk Skuespilkunst", ved at skrive, at det måtte være svært at spille "den jævne Matros i Tordenskjold, når han taler som en Salonhelt".

Skuespillet blev senere omdøbt til "Tordenskjold i Dynekilen".
Her er ganske lidt om en langt senere opførelse af "Tordenskjold i Dynekilen" på "Nørrebros Theater" i 1893...
1862. - Den 9. oktober:
Carit Etars farbroder, Pauli Georg Brosbøll dør. (Født 19. december 1793 i Varde). Han bliver begravet fra Frederiksberg Kirke den 3. november samme år. Han var i 1855 flyttet ind hos Carit Etlar på Frederiksberg alle.
Kirkebogen skriver kort dødsårsagen: Hængning.
Kirkebogen giver denne kommentar: "Begraven med Jordpaakastelse ifølge Stiftsamtets Resolution, communiceret af Birket 31. oktober 1862".
For dengang at få tilladelse til at blive begravet på kirkegårde skulle selvmorderes dødsfald først forelægges amtet, for at få en afgørelse om afdødes mentale tilstand før døden, samt en godkendelse til begravelsen i indviet jord.
Nok var man civiliserede dengang på Frederiksberg, og tillod selvmordere en begravelse, men man havde et specielt jordstykke til "den slags", og de skulle helst heller ikke ligge der for længe, så kirkebogen, kontraministerialbogen, har denne tilføjelse: "Begr. Kirkegaarden 2 Aar, Jord N.63 til Hængte".
1863.
"Prangeren" er et lille "Lystspil i een act" af Carit Etlar, som udkom i 1863 på Steen og Søns forlag i København.
Handlingen foregår i Jylland omkring 1650.
Du kan læse lidt mere her...
1863. - Den 24. juli i Aalborg Stiftstidende:
 Hr. C. Brosbøll, Insp. ved det kgl. Bibliothek, der under Navnet Carit Etlar har udgivet en Mængde Fortællinger af Folkelivet, opholder sig i disse Dage i Ringkjøbing Egnen og samler, efter Byens Av., for Øieblikket paa Materiale til en Fortælling, hvis Hovedbegivenheder foregaae paa det gamle Ulvborg, der har ligget i Ulvborg Herred, tre Miil nord for Ringkjøbing.
1864.

Krigen 1864.

I "Carit Etlars MINDER fortalte af ham selv" skriver Augusta Etlar på side 177:
 I Aaret 1864 deeltog Carti Etlar atter i Felttoget, udsendt af Monrad for at skrive Artikler til "Berlinske Tidende". Flere af disse artikler bleve oversatte til Tydsk; senere udkom Bogen "Krigsbilleder".
Om det er rigtigt at det var Monrad der sendte Carit Etlar til Sønderjylland for at skrive krigsreportager, er stadig et ubesvaret spørgsmål.
I et af afsnittene ovenfor, "Ansættelsen på Det kongelige Bibliotek", citerer jeg Hr. Erik Nørr, som fortæller at det var Carit Etlar selv søgte orlov fra sit arbejde, uden om sin chef Christian Walter Bruun på Det kongelige Bibliotek, og direkte til kultusminister Engelstoft og Krigsminister Lundbye.

Du kan læse mere om krigen 1864 samt nogle af krigens personer her...

1865-1870.
1865.
Carit Etlars "Krigsbilleder" bliver udgivet på Steen og Søns Forlag i 1865.
I førsteudgaven fra 1865 var overskriften til indledningen i bogen: "Frederik den Syvendes Død".
Du kan læse ganske lidt mere her om "Krigsbilleder", hvorfra du også kan læse eller downloade indledningen: "Frederik den Syvendes Død".

Vasaordenen. 1865.

Den 10. juli 1865 har Aalborg Stiftstidende en lille notits:
Ordenstildelinger. Den 10de Juni er Insp. C. Brosbøll (Forfatteren "Carit Etlar") udn. til Ridder af Vasaordenen.
Augusta Etlar fortæller i "Carit Etlars Minder fortalte af ham selv" på side 177.
  Da Carit Etlar næste Aar rejste i Sverige, opholdt Kong Carl den Femtende sig netop i Jönköping, medens Forfatteren kom derigennem. En af Kongens Kavallerer tilsagde ham for at møde den folkekjære Konge.
Vasaordenen.
Vasaordenen.
"Jeg har kun min Rejsedragt, og den er endda ikke ganske net efter Regn og Støv".
"Gjør ligemeget. Hans Majestæt er selv Kunstner og sætter sig paa Rejser ud over Pynt".
Da Carit Etlar traadte ind til Kong Carl, gik denne ham imøde med hjertelig fremstrakt Haand. Etlar vilde bevæget sige Noget; men saa tog Svenskekongen en Vasaorden fra et Etui paa Bordet og rakte den danske Digter den med disse Ord:
"Tag den og bær den som et Udtryk for min Glæde over Eders Krigsbilleder. Det er det danske Broderfolk, jeg hilser, naar jeg idag udmærker Eder".
  Da Skibet samme Aften seilede over Mäleren, stod Carit Etlar med Ordenen paa sit Bryst og den vennesæle Herskers Billede i sit Hjerte, medens han stirrede tilbage med den svindende Stad.
  Her i det fremmede Land modtog Carit Etlar saaledes den første offentlige Hædersbeviisning.
Det Store Nordiske Konversations Leksikon skriver i 1923, i det 24. bind, om ordenen:
  Vasaordenen, svensk Ridderorden, stiftet i 1772 af Gustav III for Fortjenester indenfor Agerbrug, Handel, Industri, Bjergværk samt skønne Kunster. Ordenen inddeles i tre Klasser: Storkors, Kommandører og Riddere, og de to sidste er senere atter delt i to Grader. Ordenstegnet er et hvidt Kors med Krone, der bæres i grønt Baand.
Til lidt om kong Carl den XV - (Karl IV)...
Til "Det svenske Kongehus" med lidt om Vasaordenen...

1866.
"Sagn og Eventyr" udkom på Steens Forlag i 1866. Det er en samling med 14 sagn og 14 folkeeventyr som Etlar indsamlede.
Du kan læse lidt mere her...
1866. - Den 31. januar i Aalborg Stiftstidende. Etlar får ikke "Det Ankerske Reisestipendium".
  Feuilletonisten Robert Watt søger, efter Cold. Av., det store Ankerske Reisestipendium for "Digtere" og skal have Udsigt til at faae det. dette Stipendium skal tidligere engang være nægtet Digteren Brosbøll (Carit Etlar)
Robert Watt var en af datidens meget spændende personligheder, men krydser ikke Etlars "vej" ret tit.
1866. - Den 23. oktober 1866.
Poul Munk.
"Folkets Avis" den 23. oktober 1866.
"Fire hundrede Aar" er titlen på en stor roman af Poul Munk (som også er et pseudonym for Carit Etlar).
Romanen er trykt som føljeton i "Folkets Avis", som var redigeret af Erik Bøgh.
Senere avisreklamer for romanen, og for Erik Bøghs "Folkets Avis", afslører at "Poul Munk" er Carit Etlar.

Det er måske ikke et pseudonym Etlar selv har "opfundet", men kan skyldes Erik Bøgh, som kan have opfundet det til lejligheden.
Måske har forhandlingerne og prisen ikke været færdigforhandlet, i forbindelse med at Bøgh hurtigst ville have nyheden ud hurtigst muligt.

Man kunne måske også forestille sig, at Etlars brug af forskellige pseudonymer har været for at skjule lidt, at han vor utrolig produktiv. Men det er selvfølgelig kun gætterier.

1866 er kun ca. 2 år efter nederlaget i krigen 1864, så en national roman, der omfatter hele fire konger, Christian den 2., Frederik den 3., Christian den 5., og Frederik den 7., kunne for avisen måske blive en succes.

Poul Munks novelle "Fire hundrede Aar" som "Folkets Avis" bragte som føljeton, har Det Kongelige Bibliotek scannet og lagt på nettet...

Novellen udkom i bogform tre år senere, i 1869, under den kendte titel "Tranens Varsel", og her med forfatternavnet Carit Etlar.
1866. - Sidst på året
Miniatur-Calender.
Dagbladet "Fædrelandet" den 17. december 1866.
Der er tre samlinger der udkommer allersidst på året, og som alle indeholder en Etlar fortælling:
  1. "Fortællinger paa Vers for Store og Smaa", udgivet i december af Chr. Richard og Gotfred Rode.
  2. "Miniatur-Calender" udkommer den 17. december 1866 på Chr. Steens og Søns Forlag.
  3. "Vintergrønt" udgivet i december, med undertitlen "Nye Fortællinger og Digte, Danske, Norske og Svenske". Bliver udgivet af Christian Richard.
I forbindelse med "Miniatur-Calender" skriver Dagbladet "Fædrelandet" den 20. december en kort anmeldelse.

  Hos Chr. Steen & Søn er udkommet; Miniatur Calender for 1867, udarbeidet i Lighed med den i en Række Aar udgivne Folkecalender for Danmark, dog uden dennes Billeder og populairvidenskabelige Afhandlinger. Bidragsyderne ere også for største Dellen Forfattere af Anden Rang, medens Folkecalenderen næsten altid har havt i det mindste enkelte Bidrag fra dem af første.

Der er desværre ingen forlydender om hvad Carit Etlar har syntes om offentligt at blive kaldt en 2. rangs forfatter.
1867. - Carit Etlar i Algeriet.
Carit Etlar modtager Det Ancherske Legat der er beregnet til en udenlandsrejse. Etlar rejser til Algeriet.
1868. - "Arabere og Kabyler" udkommer.
Oplevelserne og rejsindtrykkene fra rejsen til Algeriet udkommer som bog i 1868.
Du kan læse mere om "Arabere og Kabyler" her...
1869. - Den 29. september i Aarhus Stiftstidende
 Bibliothekar Brosbøll (Carit Etlar), der ifjor, som bekjendt, benyttede sin Sommerferie til en Reise til Nordafrika, hvis Udbytte han nedlagde i livlige Skildringer om Kabylerne og Araberne, har atter iaar foretaget en udflugt, denne Gang til Ungarn, og atter iaar har han nedskrevet sine Reise-Indtryk og Iagttagelser, der om kort Tid ville udkomme paa Chr. Steen & Søns Forlag under Titlen: "Ungarn og Siebenbürgen". Bogen vil blive af samme Størrelse og Format som den ovennævnte om Kabylerne.
Det ene af kapitlerne "Debreczin - Petøfi" kan du læse mere om her...
1869. -Sidst på året.
I "Folkekalender for Danmark", Loses Forlag 1870 (som er udkommet sidst i 1869), er denne fortælling af pseudonymet "C. E.": "En gammel Mands Kiærlighed".
Fortællingen handler om en gammel mands kærlighed til en ung kvinde. Pseudonymet "C. E." er også Carit Etlar.
Du kan læse lidt mere om fortællingen her, hvorfra du også kan læse eller downloade fortællingen.
1870'erne.
1870.
Frederik Christian Sibbern flytter ind som lejer i Carit Etlars hus på Frederiksberg Alle, efter sin sin hustrus død.
1870.
Carit Etlars rejseskildringer "Gjennem Ungarn og Siebenbürgen" udkom på Steen og Søn Forlag i 1870.
Det ene kapitel hedder "Debreczin - Petøfi". Petøfi er navnet på en af Ungarns nationaldigtere.
Du kan læse lidt mere her, hvorfra du også kan downloade kapitlet "Debreczin - Petøfi".
1870. - Den 4. juli i Aalborg Stiftstidende. Etlar har planer om en rejse til Sverige.
  Forfatteren Carit Etlar, som hver Sommer pleier at foretage en Reise i udlandet og derefter nedlægge Udbyttet deraf i Reisebeskrivelser, agter, efter "Dgst.", iaar at gjæste Sverrig for her, især i den sydlige, tidligere danske Deel at samle de mange Sagn, der endnu findes, navnlig om de i tidligere Tider der boende danske Adelsætter.
1872. - Mandag den 16. december
Frederik Christian Sibbern dør i Etlars hus på Frederiksberg Alle, hvor Sibbern havde boet et par år som lejer. Sibbern blev 87 år gammel.
1872. - Den 15. juli i Aarhuus Stiftstidende. Etlar har modtaget et legat bestemt for en rejse til Ditmarsken.
 Digteren Carit Etlar har af Selskabet til de skjønne Videnskabers Fremme erholdt en Reiseunderstøttelse, for i Sommerens Løb at gjæste Ditmarsken og studere Folkets Sæder og Skikke. Man kan vel altsaa vente til Julemarkedet at see Frugten af den talentfulde Forfatters Reise foreligge i en eller anden historisk Roman eller Novelle. (Dg. Nh.)
1873. - Den 25. juni i Aarhuus Stiftstidende: Etlar er rejst til Venedig.
Bibliotheks-Inspecteur Brosbøll (Forfatteren Carit Etlar) er i Løverdags Aftes afreist til Venedig. (Dgt.)
1874. - Den 24. juli i Aarhuus Stiftstidende. Planlægger rejse til Korsika.
  Carit Etlar agter i denne Sommer at foretage en reise til Corsica, for at gjøre sig bekjendt med det eiendommelige Folks Skikke og Sædvaner, og derefter lægge disse til Grund for en Skildring, i Lighed med hans bekjendte: "Araber og Kabyler", "Ungarn og Siebenbürgen" osv. (Brl. Td.)
I notitsen i "Berlingske Politiske og Avertissementstidende", som Aarhuus Stiftstidende citerer fra, står der ikke yderligere.
1875 udkom novellen "Viben Peter".
En lille pudsig detalje lidt inde i fortællingen, er det lille digt på side 32 og 33.
Vi kender alle denne sang "Der er et hul midt i spanden" sunget af Dirch Passer og Lily Broberg.
Med regelmæssige mellemrum bliver det diskuret hvem forfatteren er. Med digtet herunder fra 1875 må man næsten tillægge Etlar æren af den danske version.
Sangen findes også på andre sprog, så man kunne antage at sangen er ældre end 1875, og at også Etlar har ladet sig inspirere - måske af en endnu ældre tysk version:
Naar min Pot' den faar et Hul? lille Tieze, lille Tieze!
Stop det til, lille Miecke, stop det til.

Hvormed stopper jeg det Hul? lille Tieze, lille Tieze!
Med lidt Straa, lille Miecke, med lidt Straa.

Hvormed skærer jeg det Straa? lille Tieze, lille Tieze!
Med en Kniv, lille Miecke, med en Kniv.

Hvorpaa sliver jeg den Kniv? lille Tieze, lille Tieze!
Paa en Sten, lille Miecke, paa en Sten.

Men naar Stenen den er tør? lille Tieze, lille Tieze!
Giv den Vand, lille Miecke, giv den Vand.

Hvor i henter jeg Vand? lille Tieze, lille Tieze!
I en Pot', lille Miecke, i en Pot'.

Men naar Potten har et Hul? lille Tieze, lille Tieze!
Stop det til, lille Miecke, stop det til.
1876. - Den 29. marts i Aarhuus Stiftstidende:
 Af Carit Etlars mindre Fortællinger er der udkommet en tydsk Oversættelse, betitlet "Dänische Novellen", af Fritz Paulsen, paa Hartlebens Forlag i Wien. I en Anmeldelse i et stort Blad i Wien fremhæves i Særdeleshed det rige poetiske Gemyt og den klare Fremstillingsevne, der udmærker Forfatteren. (S. Bl.)
1877. - Søndag den 1. april.
"Jens Brok paa Gjæsterering" er et tidsbillede fra 1518 af Carit Etlar, og er et ubrugt fragment fra romanen "Fangen paa Kallø".
Bragt i ugebladet "Nutiden", nr. 28., søndag den 1. april 1877.
Du kan læse eller downloade fortællingen her...

Italien 1877.

I sommeren 1877 rejser Etlar og Augusta til Italien. Det er på denne rejse at de møder den tyske forfatter Victor Blüthgen. Foranlediget af opholdet skriver Carit Etlar fortællingen "Gode Venner", samt samler materiale til en fortælling om Savonarola.
Det bliver dog Augusta Etlar der redigerer og færdiggør "Savonarola", som hun får udgivet som en selvstændig lille bog under hendes eget pseudonym J. E. Cart i 1894.

1878. - Den 10. marts.
"Et Skibsvrag", en fortælling af Carit Etlar i "Illustreret Tidende" den 10. marts 1878.
Se og læs lidt mere her, hvorfra du også kan læse eller downloade fortællingen.
1878. - Den 20. juli i Jyllandsposten. Femogtyve års jubilæum på Det Kongelige Bibliotek.
Embedsjubilæum. Inspektør ved det kgl. Bibliothek C. Brosbøll (Digteren Carit Etlar) fejrede i Gaar sit 25 Aars Jubilæum i Bibliothekets Tjeneste, idet han for 25 Aar siden blev ansat ved Bibliothekets Udlaan.
1878 - Den 20. oktober.
En lille beretning fra "Skagen Strand" blev bragt i "Illustreret Tidende" den 20. oktober 1878.
Se og læs lidt mere her, hvorfra du også kan læse eller downloade den lille beretning.
1879. - Den 8. juli.
Fortællingen "Esther, som vilde opleve Noget" bliver trykt i "Illustreret Tidende" den 8. juli 1879.
Se og læs lidt mere her, hvorfra du også kan læse eller downloade fortællingen.


1880'erne.
1880. - Folketælling den 1. februar.
Det er Hansine Etlar (Thorbjørnsen), Etlars hustru, der skriver under på folketællingskemaet den 1. februar dette år. Carit Etlar selv er ikke registreret på adressen, men der er under rubrikken "fraværende" tilføjet: "Midlertidigt Opholdssted: Sverrig".
1880'erne.
"Udi de dybe Dale" er en sang af Sextus Miskow til et digt af Carit Etlar. Noden har intet årstal, så et gæt er: 1880'erne.
Se teksten og lyt til melodistemmen...
1880.
Endnu en fortælling af pseudonymet C.E.: "Skytten paa Visborg". Her fra E. O. Jordans "Illustreret Söndags-Journal" fra 1880.
Du kan læse lidt mere her, hvorfra du også kan downloade fortællingen.
1884. - Den 8. april.
Den 3. af Etlars søskende, Henrik Brosbøll, (født 8. januar 1820 i Fredericia) dør den den 8. april dette år og bliver begravet på Frederiksberg Kirkegaard.
Henrik blev den 21. december gift med Casa Augusta Faye. Casa Augusta driver efter Henriks død forskellige pensionater på Bülowsvej og H. C. Ørstedsvej på Frederiksberg.
Det er hende som nutiden af og til forveksler med Augusta Carit Etlar, for Casa's mellemnavn Augusta var også hendes kaldenavn, så i de sidste ti år af Carit Etlars levetid, hvor Etlar var gift med sin Augusta, hed begge kvinderne det samme: Augusta Brosbøll. (Augusta Carit Etlar fik først navneforandring efter Etlars død i 1900).
1884. - Den 15. november 1884: "Tordenskjold i Dynekilen" på Køge Teater.
Den nybyggede Kjøge Teater og Forsamlingsbygning havde som indvielsesforestilling lørdag den 15. november 1884, valgt Carit Etlars skuespil "Tordenskjold i Dynekilen", som blev opført af skuespillerselskabet "Frem".
Du kan se og læse lidt mere her...
1884.
I 1884 udgav Otto Borchsenius og Winkel Horn "Danske Læsestykker for skolernes lavere og mellemste Klasser". Deri er medtaget Carit Etlars lille fortælling: "Abraham, Isak og Jakob".
Klik og se og læs lidt mere...
1885. - Den 6. marts i Aarhuus Stiftstidende:
Inspektør ved det kgl. Bibliothek, Brosbøll (Pseudonymen Carit Etlar) har siden Slotsbranden i Oktober Maaned været syg og ikke kunnet gjøre Tjeneste paa Bibliotheket. Hr. Brosbøll befinder sig nu bedre, men har dog maattet søge et Aars Permission fra sit Embede for at benytte denne Fritid til ved et Ophold i Syden at søge at gjenvinde sit Helbred.
1885. - I ugebladet "Nordstjernen" nr. 24 i denne årgang, er dette lille digt af Carit Etlar:
Barnet, som sover.

"Søvn paa dit Øje, Fred i Bryst,"
Hvor er Du henne, du lille bag Rude?
Inde hos Dig er der fredeligt tyst,
Alting er skummelt herude.

Midnatten kommer med Vindens Suk!
Hvad er din Drøm, mens Du blunder saa stille?
Natten er styg, men du er jo smuk,
Derfor jeg vaager, du lille!

Hvil du kun rolig, drøm kun med Lyst,
Tryg som en Fugl bag de løvrige Grene,
"Søvn paa dit Øje, Fred i dit Bryst,"
Elskende vaage alene.
Carit Etlar.

Korsika. 1885.

Skilsmissen fra Etlars første hustru, Hansine, og hans dårlige helbred, hvor især hans blærebetændelse og deraf følgende nyresten var et alvorligt problem, havde foranlediget at Etlar havde søgt, og fået orlov fra sit arbejde på Det Kongelige Bibliotek.
Denne orlov søgte Etlar forlænget yderligere i 1885, men "Fra overbibliothekar Bruun kom et Afslag paa Brosbølls Ansøgning om forlænget Orlov", så før parrets planlagte rejse til Korsika, var Etlars ansættelsesforhold på biblioteket slut.
Ikke alle var kede af at Carit Etlar stoppede, og noget af kritikken kommenterer Augusta Etlar i "I Samliv med Carit Etlar", bind 1 side 149, men dette forsvar antyder samtidig problemet med Etlar på arbejdspladsen:
 Hans ejendommelige Arbejdsevne blev derfor ofte Skive for spydige eller spøgefulde Stikpiller, der øjeblikkelig besvaredes med sarkastiske Epigrammer og Bemærkninger. Intet kunde derfor være mere uretfærdigt, som Tilfældet har været i senere Bedømmelse, hvor der blev talt om "Digterisk Aandsfraværelse, Forsømmelighed overfor Besøgende" o.s.v., af denne en Menneskealders aldrig svigtende Embedsmandspligt, og at slaa den i et med senere Arvtageres Udøvelse af samme Embede paa samme Plads, - og ligesaa uretfærdig var senere Udtalelser om Brosbølls uhøflige Barskhed overfor Boglaanere.
På næste side i erindringerne citerer Augusta Etlar sin mand for en ordveksling mellem "bibliotekaren Etlar" og den unge låner Herman Bang:
 Her er en lille Anekdote, som han fortalte, om hvorledes Herman Bang i sin første Ungdom traadte ind med tændt Cigar og Ønsket om nogle af Guy Maupassants Værker.
 "Her ryges ikke, og her udlaanes ikke Morskabslæsning", sagde Brosbøll barsk afvisende.
 "Jeg studerer for Tiden denne Forfatter!"
 "Hvem er De?"
 "Aa, det ved De jo meget Godt", svarede Bang og gik fornærmet med uforrettet Sag. Næste Dag kom han igen og forlangte Overbibliotekar Bruun itale, og han fik de bøger han ønskede.
Etlars ansættelse på Det kongelige Bibliotek sluttede hermed, hvilket overbibliotekar Bruun og flere lånere ikke var utilfreds med.

Om Etlar og Augusta Etlars efterfølgende rejse til Korsika kan der læses mere om her...
Ajacio på Korsika.
Havnen i Ajaccio på Korsika, hvortil Etlar-parret både ankom og afrejste.
Et gammelt samtidigt reklamekort for bouillonekstrakt.
Augusta Etlar giver både i Etlarbiografien "Minder", og sin egen biografi "I Samliv med Carit Etlar", udtryk for stor glæde og begejstring over deres fælles rejse til Korsika, hvor de opholdt sig fra december 1885 og til efteråret 1888.
Carit Etlar fik skrevet novellen "Vendetta" og Augusta Etlar fik skrevet nogle korsikanske fortællinger. Læs mere i linket over billedet.

"Fredsfyrsten". 1889

I 1899 udkom Carit Etlars fortælling "Fredsfyrsten". Denne novelle er bemærkelsesværdig på flere måder:
  • Den er tilegnet Kong Georg af Grækenland.
  • Handlingen udspiller sig omkring Ajaccio på Korsika.
  • Fortællingen er med vignetter delvis efter Carit Etlars "egne Skitser".
  • Fortællingen er skrevet af Augusta Etlar.
Fortællingen bygger således på materiale indsamlet under deres ophold på Korsika, hvor Etlar må have tegnet nogle skitser.
Læs lidt mere om "Fredsfyrsten" her...

1888-89.
Carit Etlars Vej bliver anlagt i forhaven af Carit Etlars tidligere hus, Frederiksberg Alle 39.
1889. - Vinteren 1888-89. Augusta Etlar skriver i "I Samliv med Carit Etlar":
 Vinteren 1889 tilbragte vi efter Bestemmelsen i Florens. Min yngste Søster blev en Tid her vor kære Gæst ude i en Villa under Michel Angelos Bakke.
1889. - Aalborg Stiftstidende den 16. februar 1889:
Etlars brors død.
Notits angående Etlars broders død i Løgstør. Notitsen er i avisen to dage efter dødsfaldet.

Torsdag den 14. februar 1889 døde Carit Etlars broder, tidligere premierløjtnant Johannes Brosbøll 69 år gammel i Løgstør, efter "længere tids Svaghed".
Han havde været toldassistent ved Løgstør toldsted. Johannes Brosbøll blev ikke gift.
Johannes var tvillingebroder til Henrik Brosbøll der døde fem år efter, den 8. marts 1884 på Frederiksberg.
Begge var født den 8. januar 1820, og var således lillebrødre til Carit Etlar.

Ved folketællingen ni år tidligere, den 1. februar i 1880 boede Johannes Brosbøll tilleje hos skomagermester Christen Svendsen Kjær i det første hus i Fattiggade i Løgstør.
Foruden skomagerfamilien og Johannes, så boede der endnu en person tilleje i huset, en ugift lærerinde ved navn Christine Schmidt, som var jævnaldrende med Johannes. Dette er ikke skrevet for at antyde at de måske "havde noget sammen", men blot for at nævne at helt ukendt med kvindelig selskab var Carit Etlars broder ikke.

I Augusta Etlars erindringsbog om Carit Etlar: "MINDER", bliver der i det det 16. kapitel: "Hvorledes Salomon Baadsmand og Gjøngehøvdingen blev til", fortalt lidt om Johannes Brosbøll. Johannes havde på et tidspunkt opnået at modtage lidt pension, og i dette 16. kapitel fortælles det at:
  Da han for Exempel blev ældre, snublede han engang i Mørket over en Prop, hvoraf han fandt Anledning til at indgive Ansøgning til Ministeriet om Pension, fordi han var kommen til Skade i "Toldvæsenets" Tjeneste.
Der kan læses lidt mere om de tre brødre i det 16. kapitel fra "MINDER" her...

1889. - Bryllupsdagen den 14. juli 1889.
Kirken i Innsbruck.
Kirken i Innsbruck hvor Etlar-parret blev gift. Gammelt postkort fra begyndelsen af 1900-tallet.
På vej hjem fra Syden bliver Augusta og Carit Etlar gift i den evangeliske kirke i Innsbruck i Østrig, den 14. juli 1889.
Augusta er ved brylluppet 37 år yngre end Carit Etlar.

Augusta Etlar skriver i sine erindringer "I Samliv med Carit Etlar":
  Og saa var det endelig vor Bryllupsdag, da vi den 14. Juli 1889 stod for Alteret i den lille evangeliske Kirke i Saggavgaden i Innsbruck, mens den spinkle Klokke forkyndte Carl Brosbøll og Augusta Schultz Etlar "for rette ægtefolk at være", og to hæderlige Insbrucker Haandværkere var Vidner,- og saa gik vi atter ud i Sollyset Haand i Haand, saaledes som vi blev ved at gaa i de 12 Aar, det endnu forundtes os at leve sammen.

Hjemkommen fra Korsika 1888/89.

Den 19. juli 1889 ankom parret igen tilbage til København:
 For at ordne de mest paatrængende Forretninger, inden vi rejste over til min Moder, Jægermesterinde Schultz, for at tilbringe Resten af Sommeren og Efteraaret i hendes Hjem udenfor Aalborg ved Limfjorden under Nørre-Tranders Banker.
Tilbage i Danmark igen flytter de en del rundt, bl.a. er rejser parret en del rundt i Jylland, for de har ingen bopæl, for villaen på Frederiksberg er gået ind i bodelingen, efter skilsmissen med Etlars hustru Hansine Thorbjørnsen.
Penge har Etlar heller ikke mange af, for ganske vist modtog han kort før afrejsen fra Korsika nogle forlagspenge, men hans store problem med blærebetændelsen, og de medfølgende smertefulde nyresten, har nødvendiggjort at han må opereres, hvilket også sker i denne periode.
Imidlertid har Augusta Etlar arvet lidt penge, og for disse penge køber parret byggegrunden i Gentofte, og med et lån i byggegrunden entreprerer de med håndværkerne om opførelsen af villaen "i italiensk Stil".

Medens byggeriet står på i Gentofte, bor de et par år ind i 1890'erne i et pensionat i Peder Skrams Gade 17 på 2. sal.

1889 - Den 5. august.
Avisnotits
Denne lille notits er i Jyllands Posten mandag den 5. august 1889.
1889 - Den 15. oktober.
Avisnotits
I Jyllandsposten mandag den 15. november 1889 er denne notits her til højre om Etlars ophold i Blokhus.

Jyllands Posten kan også samme dag, mandag den 15. november, fortælle "Gjennem vor særlige Ledning" fra København, at de kongelige sommerdage på Fredensborg er slut, og at de royale rejser derfra.
De engelske gæster: Prinsen og Prinsessen af Wales:
 Ds. Kgl. Højh. Prinsen og Prinsessen af Wales med Afrejste ifølge ”B.T.” i Lørdags med Extratog fra Fredensborg. De fulgtes til Banegaarden af Ds. Maj. Kongen og Dronningen og alle de paa Slottet værende fyrstelige Personer.
 Ved Extratogets Ankomst til Kjøbenhavn var der paa Perronen samlet en talrig Kreds, hvoriblandt bemærkedes Hs. Exc. Konseilspræsident Estrup, den engelske Gesandt Mac Donell, den russiske Legation og den tyske Gesandt. Ds. Kgl. Højheder forlod Salonvognen og underholdt sig i nogle Minutter med de tilstedeværende Notabiliteter; efter en frisk Maskine var forspændt, bestege Herskaberne atter Salonvognen, hvorpaa Toget dampede afsted under det forsamlede Publikums Hilsener.
Og de russiske gæster zar Alexander den 3. med kejserinde Dagmar, samt det danske kongepar rejser også fra Fredensborg:
 Ds. Maj. Kongen og Dronningen, Kejserinden af Rusland med Børn og Ds. Kgl. Højh. Kronprinsen og Kronprinsessen med Børn samt Ds, Højh. Prinserne Hans og Wilhelm afrejste i Gaar Eftermiddag Kl. 2 ¾ fra Fredensborg med det kgl. Extratog og ankom Kl. 3 ¼ til Kjøbenhavns Banegaard, hvor de modtoges af Konseilspræsidenten, Justitsministeren, og Indenrigsministeren, den russiske Delegation med Damer, det russiske Konsulats Medlemmer, Admiral Schiwe, General Schreiber, Kammerherre Tobiesen og Flere.
 Efter at have hilst paa disse, besteg de ventende kgl. Ekvipager, og idet de ved Bortkjørslen hilstes af den samlede Mængde med kraftige Hurraraab kjørte de gjennem de flagsmykkede Gader, hvor de hilsedes af de mange Mennesker, til Amalienborg.
1889. - Vinteren 1889. Augusta Etlar skriver i "I Samliv med Carit Etlar":
 Da November nærmede sig, maatte vi efterlade Manna og Søskende derude i Høststormene og tog til København, men lovede hende og os selv næste Sommer at komme tilbage, hvad vi ogsaa gjorde.


1890'erne.

75-års fødselsdagen den 7. august 1891.

Hotel dAngleterre.
Hotel d'Angleterre med "á Porta" og "Magasin" i baggrunden.
Gammelt postkort fra begyndelsen af 1900-tallet.
Dagbladet Nationaltidende har denne lille notits den 5. august 1891:  "Carl Brosbøll (Carit Etlar) er efter fire Maaneders Ophold i Udlandet vendt tilbage hertil og boer foreløbig paa Hotel d'Angleterre".

Her på Hotel d'Angleterre blev fødselsdagen fejret.
Nationaltidende fortæller på Etlars fødselsdag, den 7. august, at der allerede i foråret "havde dannet sig en Carit Etlar-Komite, der indbød til en Subskription til en Gave til forfatteren J. C. C. Brosbøll i Anledning af hans 75 aarige Fødselsgave".

Avisen fortæller videre, at på selve fødselsdagen overraktes gaven til ham på Hotel d’Angleterre af "en Deputation", bestående af medlemmer af komitéen og at gaven var "en Adresse, der ledsages af et Gulduhr med Kjæde og en Sølvpokal, der indeholdt en Sum i Guld til en Reise".

Det var oberst Otto Frederik Vaupell der på vegne af "Indbyderne og Subskribenterne" bragte Carit Etlar en tak for hans forfattervirksomhed "der ved sit religiøse og patriotiske Præg havde udøvet en løftende Virkning paa Danmarks Ungdom".

Carit Etlar udtrykte sin tak i Berlinske Tidende allerede dagen efter fødselsdagen, en tak der blev gengivet i flere af landet aviser:
Ridder af Dannebrog.
I anledning af fødselsdagen blev Carit Etlar 
udnævnt til Ridder af Dannebrog.
"Folketidenden", Ringsted den 10. august 1891.
 Da jeg ikke personligt kan bringe min Hilsen til de mange, store og smaa, som har beredt mig saa udmærket en Hæder og saa megen Glæde paa min Fødselsdag, tillader jeg mig herved skriftlig at sende dem alle min hjærtelige og inderligste Tak.
Augusta Etlar fortæller i "MINDER" fra side 233:
 Den 7. august, da Carit Etlar fyldte fem og halvfjerdsindstyve Aar, stod han i et af Hotel d'Angleterres Stueværelser i Kjøbenhavn. Det var hans Livs Hædersdag. Kong Christian den Niende sendte ham Dannebrogsordenens Ridderkors. Kort Tid forinden havde Kong Georg af Grækenland udnævnt ham til Ridder af Frelserens Orden.
 En Deputation af Mænd fra de forskjelligste Samfundsklasser med den bekjendte Kriger og Militairforfatter Oberst En Deputation af Mænd fra de forskjelligste Samfundsklasser med den bekjendte Kriger og Militairforfatter Oberst Vaupell som Ordfører, overrakte Digteren en Folkegave, bestaaende af en Sølvpokal med Guldindhold til en Reise, et Gulduhr - som Digteren ofte spøgende kalder sit Taarn-Uhr - og en Adresse, der indeholdt Underskrifter af Mænd og Kvinder fra Samfundets Høider ned til "Lille Maren Skolepige", 10 Aar.
 Oberst Vaupell ytrede i Festtalen, at han gjorde sig til Talsmand for den Taknemmelighedsgjæld, hvori den danske Nation stod til Carit Etlar for de smukke og rene Følelser, han i et halvt Aarhundrede havde forstaaet at vække. Obersten endte sin Tale med Slutningsordene af en af Digterens historiske Skildringer: "Den har ikke levet sit Liv forgjæves, der levede sit Liv for Andre".
Også Dr. phil Alex. Thorsøe talte ved fødselsdagsfesten, og han sluttede med disse ord henvendt til Carit Etlar:
 De har tillige gjennem Deres Skildringer lagt an paa at vække Ærefrygt for det nedarvede Kongedømme. Skjøndt De er Frihedens Mand, er de i Lighed med de Liberale i England, en loyal Undersaat overfor Kronen. Vilde man vælge en Devise, under hvilken hele Carit Etlars digteriske Virksomhed kan samles under en Hovedrubrik, da vilde denne lyde: "For Gud, Konge og Fædreland".
Augusta Etlar tilføjer i "MINDER": "Det følgende Aar flyttede den gamle Digter fra Hovedstaden ud i Landlige Omgivelser".
Og efter at være flyttet ud i den nye villa på Vældegaardsvej i Gentofte, fortæller Augusta Etlar i sine egne erindringer "I Samliv med Carit Etlar", bind 1 fra side 194:
 Vor første Middag ved vort eget Spisebord, omgivet af høje Egetræsmøbler bestod af Brosbølls Livretter, Risengrød og Skinkesteg. Men efter hans Middagssøvn i vort hvidlakerede Sovekammer, kom det kritiske Øjeblik, jeg frygtede for. Han havde nemlig de sidste Vintre holdt meget af at læse Aviserne hos á Porta paa Kongens Nytorv. Jeg frygtede, at han herude vilde savne denne Time. Her laa nu alle Aviserne paa Dagligstuebordet, Rubows Julekage blev serveret til Kaffen.
 "Gud være lovet", udbrød Brosbøll, "nu skal jeg aldrig mere aande den kvalmende Caféluft". Og snart var á Porta glemt for Stedse.
"Rubow's", der egentlig i disse år var blevet til "Rubow's Efterfølger", var var et bagerfirma der lå på Vimmelskaftet nr. 37, som er en del af "Strøget" og tæt ved "d'Angleterre" og "á Porta".
Omkring 1890 begyndte Rubow's også bageri På Jægersborgvej i Charlottenlund, og med butikker både i Gentofte og Hellerup. Så Augusta Etlar kunne uden besvær fortsætte med at købe "Rubows Julekage" til sin mand, efter at parret var flyttet ud i villaen i Gentofte. Samme år som parrets flytning til Gentofte, blev bageriet udnævnt til "Kongelige Hofbagere".

Flere begivenheder i 1890'erne

1890. - Folketælling den 1. februar.
Ved folketællingen 1890 er vejen "Carit Etlars Vej" etableret i en del af Etlars tidligere have.
1890.
I begyndelsen af 1890'erne skriver Carit Etlar fortællingerne "Mads Knap ved Hoffet" og "Mads Knap tilsøes". Disse to fortællinger genbruger Augusta Etlar lidt omredigeret som to af kapitlerne i sin egen "Fanø folk".
Læs lidt mere her...
1890. - Den 5. oktober.
I oktober 1890 begyndte novellen "Claudia" af Carit Etlar som føljeton i 12 afsnit i ugebladet "Nordstjernen".
Claudia" handler om kontrasten mellem det bedrestillede københavnske borgerskab, kontra kårene på den jyske hede.
Du kan læse lidt mere her, hvorfra du også kan læse eller downloade novellen.
1891. - Vinteren 1890-91. Bad Wildungen.
Bad Wildungen.
"Bad Wildungen". Udsnit af gammelt postkort fra midten af 1890'erne. På postkortet ses nogle
flere lokaliteret fra Bad Wildungen. Du kan se hele postkortet forstørret op hvis du klikker her...
Augusta Etlar skriver i "I Samliv med Carit Etlar" 1. bind fra side 187 og lidt frem:
 Denne Vinter 1891, som vi tilbragte i København, skrantede Brosbølls Helbred pludselig. Professor Studsgaard undersøgte ham, og beordrede ham tilsidst indlagt paa Kommunehospitalet. Jeg fulgte med derind og boede i samme Værelse som Brosbøll i tre Uger. Efter at Studsgaard havde set min Behandlin af Brosbølls Blærebetændelse, saaledes som jeg havde lært i Marburgs Klinik under Gehejmeraad Mannkopff og i Wildungen hos Gehejmeraad Mare, erklærede han at Hospitalsopholdet var overflødigt.
Men senere i foråret tog smerterne til og overkirurg Iversen konstaterede nyresten og indkaldte Etlar til operation. Augusta Etlar telegraferede straks til Mare i Wildungen, og fik et hurtigt svar tilbage:
"Keine Operation. Todesgefahr. Komme sofort".
Satirisk tegning.
Satirisk tegning fra gammelt postkort. Wildungens helbredende vand får Herrerne til at flokkes om toiletterne.
Den efterfølgende morgen rejste parret til Wildungen. Augusta Etlar fortæller:
 I Wildungen gennemgik Brosbøll i 14 Dage 6 Stenknusninger. "Sie sind ein steinreicher Mann", sagde den humoristiske Gehejmeraad Mare under Operationerne, hvori han var Verdensmester, men allerede efter den første Operation, som foretoges under Bedøvelse, blev Brosbøll samme Eftermiddag sendt ud at spadsere.
 Sidst i Juli rejste han Helbredet hjem til en sjælden Glædesfest forberedt ham af Velyndere og Venner: Carit Etlars 75 Aarsdag.
Wildungen ligger lige midt imellem Hannover og Frankfurt.
Der er nogle "Historische Bilddokumente" på en af under-websiderne i Hessisches Landesamt für geschichtliche Landeskunde, hvor der er nogle gamle fotos fra Bad Wildungen.

Et samtidigt gammelt postkort, af den type som Etlarparret har mødt i kiosker og på hotellet under deres ophold, kan du se her...

1891. - Den 7. august.
På sin 75 års fødselsdag modtog Carit Etlars Dannebrogsordenens Ridderkors.
1892. - Den 26. maj.
Da "Danmarksmonumentet" i Østre Anlæg i København blev rejst til ære og minde om Christian 9. og dronning Louises guldbryllup den 26. maj 1892, havde man kontaktet Etlar angående en inskription på statuen.
Det blev dog ikke Etlar der kom til at "lægge tekst til".
1892.
I 1892 udkom "Tre Fortællinger" på Jydsk Forlags-Forretning" udgivet af Albert Bayer. Inde i bogen på titelbladet hedder fortællesamlingen "Tre jydske Fortællinger".
Se og læs lidt mere her...
 Etlars hus i Gentofte.
"Carit Etlars Villa" er lidt misvisende. Dette er villaen "Etlars Høj".
"Etlars Villa" eller rettere "Etlars Hus", bliver navnet på den nye
villa, som Augusta Etlar lader opføre ved siden af, i 1904.
1892. - Augusta Etlar skriver i "I Samliv med Carit Etlar":
Mamma døde 1892. 68 Aar gammel. Vor Moder efterlod det dybe uerstattelig Savn
Lidt længere fremme fortæller Augusta Etlar:
 Jeg havde arvet ca. 15.000 Kr. efter Mamma og Bedstemoder Schultz fra Voergaard, som døde omtrent samtidig. Grunden blev købt, en Tønde land for 14.000 Kr., og den Dag Handelen blev Sluttet, fandt Brosbøll en Hestesko paa Jordstykket.
Grunden Augusta Etlar fortæller om er byggegrunden på Vældegårdsvej, hvor de byggede deres villa i Gentofte, og Augusta Etlar tilføjer:
 Jeg døbte vort Hjem "Carit Etlars Hus" i stolt Lykkefølelse over, at det saaledes blev mig beskaaret at skænke min store Ven hans sidste Kærlighedshjem.
I parrets nye hjem i Gentofte ønskede Etlar sine ungdoms aber og andre dyr tilbage, men Augusta Etlar fik ham overtalt til at "nøjes" med store Grand Danois hunde...

1893. Fanø.

I 1892, 1893 og 1894 var Augusta og Carit Etlar på Ferie på Fanø. Ifølge hvad Augusta Etlar fortæller i "MINDER", så havde parret i 1893 indlogeret sig i "et lille Huus i Klitterne" udenfor Sønderho. På Sønderho gamle Kro mødtes parret med maleren Julius Exner, et hyggeligt møde hvor Etlar og Exner drøftede gamle dage og gamle oplevelser fra begges ungdom på Kunstakademiet.
Reklamekort.
Vesterhavet ud for badehotellerne i Nordby, med alle badevognene langs stranden.
Reklamekort fra omkring år 1900.
Fanø var i de første år af 1890'erne indrettet som et turiststed, og et par store badehoteller, som et nyoprettet aktieselskab med navnet "Fanøbad" havde stået bag opførelsen af, blev bygget lidt udenfor Nordby, direkte ud mod Vesterhavet. Disse hoteller, "Badehotellet" og "Strandhotellet", havde deres første sæson i 1893.

Parrets ferieophold i "det lille Hus i Klitterne" ved Sønderho sluttede lidt brat. "Augusta Etlar fortæller i sin egen erindringsbog "I Samliv med Carit Etlar", bind 1 side 193:
Suppeopskriften.
Suppeopskriften fra F. W. Raspails "Huslægen", 4. udgaven.
På Fanø er der mange får, men at Augusta Etlar "nøjedes" med
et par duer, kan skyldtes årstiden, da får og lam sædvanligvis
først slagtedes om efteråret.
 Vort Ophold i Sønderho fik imidlertid en brat Afslutning, idet Brosbøll blev angrebet af Egnens typhoide Feber, der fængslede ham til Sygelejet flere Uger. Han havde, som det var hans Vane, hver aften drukket af "det friske Brøndvand", her en gyldenbrun Drik, som han mente var jernholdig, men som viste sig at være grumset af de umurede Brønde.
 Brosbølls Feber tog stadig til i de lave, hede Fluesværmstuer, ogsaa her bad Lægen mig en Aften være forberedt paa det værste paa Grund af Brosbølls høje Alder.
Augusta Etlar fortæller videre at hun kogte to duer efter Raspails Huslægerecept i fire timer, og at denne "kraftsuppe" hjalp Etlar, og dernæst bestilte hun en lukket vogn som bragte parret tilbage til Nordby, hvor han efter 14 dages sengeleje i sundere omgivelser "uden de evig surrende, stikkende Fluesværme" blev rask igen.

François-Vincent Raspail var en fransk kemiker og naturforsker og naturlæge. Recepterne og vejledningerne fra hans bog "Huslægen" med undertitlen "Anvisning til selv at tilberede de vigtigste Lægemidler, der tjene til at helbrede og beskytte mod de hyppigst forekommende Sygdomme", der var udkommet i mange oplag fra 1856 og frem, var dengang meget brugt når ens egen læge, og præsten, havde givet op.
Så en suppe kogt efter Raspails anvisning i fire timer kunne jage selv døden på flugt.
En af Raspail ideer var brugen af kamfer mod næsten alt, lige fra søvnløshed, nyresten og fregner! "Raspails Sedativvand" der også indehold kamfer, mente man kunne helbrede "det meste" når alt andet var slået fejl.
Helt op i 1950'erne var kamfer noget man havde i medicinskabet i små stænger der blev opløst i glycerin og sprit, og brugt til forskellig brug.
Kamfercreme kan stadig købes på apoteket og hos Matas, og bliver anset som specielt godt mod ømme fødder.
Badevognene.
Karakteristisk på datidens billeder fra Fanø er "badevognene" med det lille flag der kunne hæves og
sænkes afhængig af om huset var optaget eller ej. Tegningen her er fra "Vor Jord", nummer 39, 1898,
udgivet af Ernst Bojesen, og er uden kunstnerangivelse. Til billedet er en lille ledsagende tekst:
Fra Danmarks Vestkyst.
 Ejendommelig for denne er dens brede flade Strand og den Ebbe og Flod. inde i Kattegat og Østersøen, som staar i saa liden Forbindelse med Verdehavene, er der kun ringe Forskel paa Ebbe og Flod. Det er der derimod paa Vestkysten. Derfor lukkes Esbjerg Havn ved Ebbetid af Sluseporte, som hindrer Vandet i at løbe ud. Den store Forskel paa Ebbe og Flod gør, at der af den flade Strand tørlægges et bredt Bælte, hver Gang der er Ebbe, medens Flodbølgerne under Storm naar helt op til Klitternes lave Bakkevold.
 Paa sine Steder, som t. Eks. paa Fanø, bestaar denne Strand udelukkende af fint hvidt Sand, som ligger saa fast, at det frembyder en ypperlig Tumleplads for Cyklister.
Derfor er der ved at vokse en hel Række Badehoteller ferm langs Jyllands Vestkyst, og en Dag vil disse blive søgt af Udlandets Turiststrøm, ligesom Badestederne paa Belgiens og Normandiets Kyster.
 Da Vandet saaledes regelmæssigt viger tilbage og atter rykker frem, maa Badehusene, de smaa Træhuse, hvor Af- og Paaklædning foregaar, være lette at flytte. De er da ogsaa, som vort Billede viser, anbragt paa Hjul, og hvert Badehotel har en eller flere Heste, som ikke bestiller andet end at flytte Badehusene ud og ind.
Resultatet af ferieopholdene på Fanø blev fortællingerne "Mads Knap tilsøes" og "Mads Knap ved Hoffet" samt novellen "Fanø Folk". Du kan læse mere om dette, samt læse eller downloade de to "Mads Knap" fortællinger her...".
Desuden "fortalte" Augusta Etlar om Etlar og Julius Exners møde på Sønderho Kro på Fanø i det 4. afsnit i "MINDER": "En Aften i Sønderho Kro".

1893 - Den 1. oktober.
I det sønderjyske dagblad Hejmdal begynder Carit Etlars fortælling "En Balnat" som føljeton den 1. oktober 1893.
1893 - Den 26. december.
Skuespillet "Baadsmanden og hans Dreng" skrevet af Carit Etlar og J. E. Cart (Augusta Etlars pseudonym under ægteskabet) har premiere på Kasino 2. juledag 1894.
Klik og læs lidt mere...
1893 - Den 26. december "Tordenskjold i Dynekilen" på Nørrebros Teater.
Samme dag som ovenfor, 2. juledag, havde Nørrebros Theater i Ravnsborggade premiere på "Tordenskjold i Dynekilen". Klik og se og læs lidt mere...
1896. - Mindetavle på huset i Fredericia.
I anledning af Carit Etlars fødselsdag bliver der opsat en mindetavle på det nyopførte hus, "Etlarhus", der har erstattet Etlars barndomshjem, Gothersgade 21 i Fredericia.
Relieffet/mindetavlen var skabt af Fredericia-kunstnerne Castor Hansen (1871-1918) og Niels Nielsen (1872-1921). Tavlen sidder stadig på bygningen.
1898. - Etlars første villa på Frederiksberg Alle.
Carit Etlars første Villa (opført 1850 og som lå ca. ved nuværende Frederiksberg Alle 45), det allerføste hus han byggede og som han næsten ikke nåede at bo i selv før han blev opfordret til at sælge, blev købt af Frederiksberg Kommune i 1898 og nedrevet i 1899 i forbindelse med Vinstrupsvej gennemførelse fra Frederiksberg Alle og til Vesterbrogade.
Vinstrupsvej fik 1900 navneforandring til Henrik Ibsens Vej.
Da Etlar byggede sine to første huse hed Frederiksberg Alle: "Kongealleen".
Kilde: Frederiksberg Stadsarkiv. Personarkiver. Avisudklip af Herbet Gamberg - Artikel i Frederiksberg Bladet den 20. august 1960.
1898. - Kort før nytåret 1898-99 besøgte dagbladet "Dagens Nyheder" Etlar-parret i Gentofte.
Sidst på året 1898, den 29. december, bragte avisen "Dagens Nyheder" en stor artikel fra et besøg man havde aflagt hos Etlar-parret, i deres nye villa i Gentofte.
Du kan læse artiklen her, hvor der også er nogle kommentarer om besøget.
1899.
I 1899 udkom "Fredsfyrsten" af Carit Etlar, men som er skrevet af Augusta Etlar. Bogen er tilegnet Kong Georg af Grækenland.
Det er en fortælling hvor handlingen foregår på Korsika, og som formentlig er samlet af brudstykker og notater fra Etlarparrets eget ophold på Korsika.
Interessant er det, at der på titelbladet er tilføjet: "Med Vignetter delvis efter Forf's Skitser".
Etlars egne skitser er rentegnet af en Poul K., som jeg desværre ikke ved hvem er.
Poul Steffensen var begyndt at tegne meget til disse års mange Etlarudgivelser, og stregen kunne ligne hans, så han kunne godt være mistænkt, men . . .?
Du kan læse lidt mere om "Fredsfyrsten" her, samt om tilegnelsen til kong Georg.


Arbejderforeningen. - Litterære sammenkomster.

Oplæsninger i "Arbejderforeningen af 1860".

Arbejderforeningens formand Henrik Schmidt havde opfordret Etlar til foredrag og oplæsning i "Arbejderforeningen", en opfordring som Carit etlar forbavsende nok svarede ja til.

Den gamle bygning.
Arbejderforeningen af 1860's oprindelige bygning på Nørre Voldgade
i København. Det er bygningen tilvenstre for midten, foran skorstenen.
Gammelt postkort fra 1890'erne.
Arbejderforeningen var ikke nogen arbejderforening i ordets bogstavelige forstand. Det var en forening stiftet af redaktør og politiker Christian Vilhelm Rimestad den 20. september 1860 med formålet: at højne dannelse og viden blandt arbejdere.

"Nordisk Conversationslexikon" udgivet af Forlagsbureauet i 1870 skriver om denne arbejderforening: at den virkede for at fremme arbejdernes økonomiske kår, samt arbejdernes virke og uddanelse:
 I sidste Øiemed virker navnlig i Kjøbenhavn Arbeiderforeningen af 1860, der under C. V. Rimestads Ledelse fornemmelig ved Foredrag og Oplæsninger af Videnskabsmænd, Digtere, Skuespillere og Flere, samt dertil sluttede Sammenkomster o.s.v. har bidraget betydelig til den kjøbenhavnske Arbeiderstands Uddannelse, ligesom den ved Oprettelsen af en Byggeforening har virket hen til at skaffe Arbeiderne bedre Boliger.
Et billede af Arbejderforeningens første boligforening "Tagens Boliger" har Københavns Bymuseum lagt her...

Igennem årene var det en imponerende aktivitet denne forening udviste, siden Rimestad selv holdt det første foredrag den 4. oktober 1860, der handlede om Garibaldis liv og Virksomhed. I de første år var han selv en meget hyppig foredragsholder.
Det Arbejderforeningen kunne tilbyde var videnskabelige foredrag, der over tiden kom til at handle om næsten alt.
Dernæst var der alle oplæsningerne foretaget af skuespillere og forfattere, hvoriblandt H. C. Andersen ofte var gæst i foreningens første år.
Og så var der musikalske aftener hvor musikere og sangere optrådte, hvor især kammersanger Niels Juel Simonsen deltog.

Annoncen i Nationaltidende.
Annoncen i Nationaltidende den 9. februar 1893.
Etlar læste op i foreningen første gang i sæsonen 1863-64, og havde to oplæsninger. Sæsonen efter igen 2 oplæsninger, og efterfølgende sæson igen 1865-66 hele tre oplæsninger.
I disse år handler mange af foredragne i Arbejderforeningen om krigen, og forholdene i og omkring Sønderjylland, så nogle af Etlars oplæsninger har formentlig været fra hans krigsreportager.
Sæsonen 1866-67 havde Etlar to oplæsninger; 1867-68 to oplæsninger; 1868-69 en oplæsning; 1868-79 en oplæsning; 1870-71 to oplæsninger. Så er der en lille pause frem til sæsonen 1875-76 hvor Etlar havde en oplæsning.
Så springer han en sæson over, men 1877-78 igen en oplæsning. Igen går der lidt tid, og næste oplæsninger, 2 gange, er i sæsonen 1880-81.
Den efterfølgende halve snes år holder Etlar ingen oplæsninger, og først igen fremme ved den ovenover omtalte oplæsningsaften i sæsonen 1892-93, som bliver Etlars allersidste.

En ting der er meget bemærkelsesværdig ved alle disse imponerende foredrag og oplæsninger i Arbejderforeningens tidlige historie er, at de ”største på Parnasset” ikke figurerer på listerne. Det vil sig f.eks. brødrene Brandes, og Drachmann o.s.v.

Fotokort
Fotokort fra sidst i 1890'erne. Det er ikke
Etlar, men Augusta Etlar der har signeret.
Noget andet bemærkelsesværdigt er, at i det meget lille ti-år Etlarparret boede i Gentofte, og hvor der blev afholdt "Etlars litterære Salon", så er denne Etlarske vennekreds ofte med blandt Arbejderforeningens inviterede foredragsholdere eller oplæsere, eller "underholdere", f.eks.: skuespilleren Zangenberg, Henrik Schmidt, Alex Thorsøe, Gerda Christophersen, Zacharias Nielsen, P. A. Rosenberg, sceneinstruktør Anton Neergaard, og den unge pianistinde, frøken Astrid Ehrencron-Müller.

Arbejderforeningens adresse var også på Carit Etlars tid: Nørrevoldgade 92 i København.
Arbejderforeningens stifter, Christian Vilhelm Rimestad, havde selv boet på 1. salen på adressen til sin død den 11. august 1879, kun få år før Etlars oplæsning.
Den nye bygning der blev opført på adressen i 1917, eksisterer stadig.

At det lykkedes Arbejderforeningens nye formand Henrik Schmidt at overtale Etlar til igen at "læse op" i foreningen denne sidste gang, kan skyldes at Schmidt var blandt venskabskredsen i "Carit Etlars Hus".

Denne begivenhed nåede selvfølgelig også til Jylland. Aarhus Stiftstidende skrev søndag d. 12. februar 1893:
Carit Etlar som Oplæser. I Torsdags Aftes var den populære Forfatter Carit Etlar saa elskværdig at oplæse en af sine underholdende Fortællinger i Arbeiderforeningen af 1860 i Kjøbenhavn, og som Følge deraf var der stuvende fuldt Hus.
 Formanden i Foreningen, Prof. Henrik Smith, bød Forfatteren Velkommen og takkede ham, fordi han nu efter flere Aars Forløb atter var saa venlig at glæde Foreningen med en Oplæsning.
 Carit Etlar, der ifølge "Dannebrog" blev modtaget med Haandklap, oplæste derefter sin Fortælling, til øiensynlig Glæde og Fornøielse for det store Publikum, og da han sluttede, drønede Bifaldet gjennem Salen, og et udbragt Leve for Forfatteren modtoges med Hurraraab.
Det var fortællingen "Mads Knap ved Hoffet" Carit Etlar læste op den 9 februar. Ugen før oplæsningen var fortællingen begyndt at bliver trykt som føljeton i avisen "Dannebrog".

Augusta Etlar fortæller i sin egen erindringsbog "I Samliv med Carit Etlar", første bind side 209:
 Arbejderforeningens Formand, Professor Henrik Schmidt, anmodede Brosbøll om at holde en Oplæsning i Foreningen og modtog Tilsagn derom.
 Aftenen kom. Arbejderforeningens store Sal, der kan rumme Tusind Tilhørere, var stuvende Fuld. Brosbøll introduceredes af Schmidt, der forestillede "Madselune"s og "Gøngehøvdingens" forfatter for Forsamlingen. Da Brosbøll besteg Katheteret, hilstes han med en tordnende Bifaldsstorm - det var saa at sige Folket, der bød sin Digter velkommen!
 Han blev et Øjeblik bevæget, men derpaa skred han til oplæsningen, der blev en fuldstændig succes. bifaldet opildnede ham, hans Stemme voksede i Højde og Kraft, han gengav med træffende Karakteristik Samtalerne og behandlede Dialekterne med sand Virtuositet. Fra Publikums Side fulgte den ene Lattersalve efter den Anden. En Bifaldsstorm brød løs, da han sluttede Oplæsningen.
 Det var Carl Brosbølls sidste Optræden som Forfatter i nogen offentlig Forsamling.
Etlar var "i godt selskab" i Arbejderforeningen, for det er en imponerende række af danske kunstnere der gæstede Arbejderforeningen gennem årene, og også nogle udenlandske.
F.eks. bør nævnes den da 23-årige australske komponist og pianist Percy Aldridge Grainger (1882-1961), som var "på besøg" den 11. oktober 1905, sammen med cellisten og komponisten Herman Sandby.
Her, lidt nede på "tidslinjen" på Grainger Museums webside, under året 1904, er der et gammelt foto fra turneen i Danmark.

Grainger spillede efterfølgende flere gange i Arbejderforeningen. Et par årtier senere, i midten af 1920'erne, gæstede Grainger igen Danmark, og her rejste han rejste rundt sammen med folkemindesamleren Evald Tang Kristensen og samlede folkemindemelodier. Det kom der denne "Danish Folk Song Suite" ud af.

Percy Grainger lærte svenske Ella Viola Brandelius Ström at kende på en rejse til Australien.
Under en koncert på "Hollywood Bowl" i 1928, hvor Percy Grainger spillede, blev de gift på scenen foran 25.000 tilskuere. Som bryllupsgave spillede Grainger "To A Nordic Princess".
Percy Grainger døde i sit hjem White Plains den 20. februar 1961, 78 år gammel. Ella Ström døde også i White Plains, den 17. juli 1979.

De litterære fredags-sammenkomster i Gentofte.

 Der var "aabent Hus", som man kaldte det, hver Fredag, og Fru Brosbøll saa meget gerne, at jeg indfandt mig saa ofte som muligt ved disse Lejligheder.
 Det undrede mig egentlig, at hun satte saa megen Pris paa min Nærværelse, jeg var jo saa ung, og vi havde i Virkeligheden meget faa Tilknytningspunkter. Blandt andet havde hun ikke den mindste Interesse for Musik, som jeg satte højest i Verden, og uden hvilken jeg næppe fandt det værd at leve. Der fandtes ikke i dette store, ellers velforsynede Hus et eneste Instrument, hvorfor det også stedse, trods dets Skønhed forekom mig tomt og koldt og uden Mening.
Astrid Ehrencron-Müller.
Astrid Ehrencron-Müller
på verandaen ved
"Carit Etlars Hus" 1897.
Disse ord er skrevet af forfatterinden Astrid Ehrencron-Kidde i hendes erindringsbog "Hvem kalder", som blev udgivet af Gyldendal i 1960. Astrid Ehrencron-Kidde var født den 4. januar 1874, så hun var en ung dame i 20'erne, i midten af 1890'erne.
Det lille billede her til venstre er af den yndige 23-årige vordende unge pianistinde, og er "klippet" ud af et stort gruppebillede taget af gæsterne ved en af fredagssammenkomsterne ved "Carit Etlars litterære Salon" i huset i Gentofte.

Klik og se hele gruppebilledet på denne webside, hvor du også kan læse lidt mere om deltagerne i "Etlars litterære Salon".

Det den unge Astrid Ehrencron-Müller fortæller om musikken, er meget bemærkelsesværdigt. I de år der var litterære fredags-sammenkomster i huset i Gentofte, og hvor hun deltog meget ofte, var den unge Astrids livsbane lagt, og det var en musikalsk fremtid som professionel pianistinde. Hun studerede musik hos komponisten Otto Malling, der senere blev direktør for Musikkonservatoriet.
Med dette livsmål for øje, kan den unge Astrid ikke have taget fejl i ovenstående udsagn om, at Augusta Etlar ikke havde den mindste Interesse for Musik, ligesom en vordende pianistinde ikke har overset et flygel i et besøgt hjem.
Ligeledes stod en unge Astrids alder i stor kontrast til de "litterære afteners" øvrige gæster, så for en ung pianistinde havde det været på det eneste område hun kunne have "budt ind" med et bidrag til underholdningen: et musikalsk nummer.

Dette er i direkte modsætning til hvad Augusta Etlar fortæller i sine egne erindringer om de sammen år i Gentofte, "I Samliv med Carit Etlar" (side 199), og hvor især Astrid Ehrencron-Müller var en regelmæssig gæst i Gentofte ved disse "fredagssammenkomster".
Og at Astrid Ehrencron-Müller ydermere, efter af være blevet gift med Harald Kidde, boede tilleje nogle år på 1. salen i Augusta Etlars hus efter Etlars død, selv havde rig lejlighed til at erfare eksistensen af et Flygel.
Augusta Etlar fortæller i sine erindringer om flyglet og musikken, at Etlar:
 Hvor ofte førte han mig ikke som Afslutning paa Dagen til Flygelet og bad mig "pludre lidt Mørkningsmusik", disse smaa Melodier, som fødtes i Nuet og forsvandt igen med det og saaledes var os til megen Glæde, selv om det kun var et ringe Resultat af Barndommens og Ungdommens Musikstudie. Jeg husker endnu disse vore Musikaftener. Jeg havde aldrig lagt min Musik helt tilside, og indstuderede i Ystad ofte udenad mozartske Sonater og andre af Brosbølls opgivne Yndlingsstykker, som vi glædede os ved paa vore Rejsers ensomme Naturaftener.
Og lidt længere fremme i erindringerne:
 Mangen en Gang naar vi havde haft Besøg af en eller anden Virtuos, som spillede for Brosbøll, og hvis Teknik glimrede i de store Træk, kunde Brosbøll om Aftenen bede mig om "en lille kvidderstump", for dem holder jeg mere af".
Ehrencron-Kidde fortæller at hun første gang havde mødt Augusta Etlar på Vilvorde, som dengang var en havebrugshøjskole som lå i Ordrup.
Fra Vilvorde solgtes der også planter, og man "drog også ud" og anlagde haver. Det var direktør Nyeland fra Vilvorde der havde anlagt Etlarparrets nye have på Vældegårdsvej i Gentofte.

Vejen Vilvordevej eksisterer stadig, og Havebrugsskolen lå kun et par kilometer fra Etlar-parrets hjem i Gentofte.
Der hvor Havebrugsskolen tidligere lå, er der i vore dage bygget et kursuscenter.
Astrid Ehrencron-Kidde fortsætter med at fortælle at hun meget gerne kom til disse "fredagsarrangementer", fordi der kom andre interessante mennesker der alle var lige indstillede på at få en aften ud af det:
 og dette til Trods for, at Husets Herre, som var temmelig tunghør, og allerede dengang var begyndt at gaa lidt i Barndom, sad tavs for Bordenden, med sit haarde tillukkede Ansigt. Han var sikkert i Virkeligheden ogsaa en haard Mand; der var aldrig det mindste Strejf af Kærtegn eller af Ømhed at spore paa hans Ansigt, i hans Stemme eller hans yderst sjældne Smil, der nærmest bestod i en modvillig Trækning af Mundens Muskler.
Astrid Ehrencron-Kidde giver også sit, ikke særlig flatterende, indtryk af huset frue Augusta Etlar:
 Hun lignede ikke nogen Kvinde jeg før havde set. meget grovt bygget, meget høj og med noget maskulint i sit Stive Væsen, der ikke blødgjordes af nogen kvindelig Ynde, mindede hun mig om Kvinderne i de gamle oldnordiske Drapaer - fast ubøjelig, tapper og i Stand til at trodse enhver Modstand.
Astrid Ehrencron-Kidde fortæller videre, at:
 Stemningen ved Bordet var altid høj. Fru Brosbøll havde en mærkelig Mani for at bede Mennesker sammen, der var af vidt forskellige Anskuelser, og som ikke nægtede sig at lufte dem. Jeg tror ligefrem hun nød, naar der blev lidt "Ballade" paa Grund af disse Meningsudvekslinger.
Efter sådanne meningsudveklinger, hvor gæsterne havde "talt lidt højt", kunne Augusta Etlar afslutte debatter med nogle forløsende ord, hvorefter alle brød ud i latter, og der blev igen stille ved bordet.
 Og først efter at Gemytterne allerede var faldet til Ro og der var indtraadt en forholdsvis Stilhed ved Bordet, hævede den gamle Digter - der sjældent hørte eller forstod hvad der foregik, men nøjedes med sine tavse Iagttagelser - pludselig Haanden, huggede den i Bordet, saa Glassene klirrede, og raabte med sin dybe Basstemme: "Nu er det Vorherredød nok!" Det var denne Ed, han plejede at anvende, naar han vilde tilkendegive noget med en særlig Kraft. Som spillede han hermed en Trumf ud, der ikke kunde stikkes eller som i hvert Fald ingen vovede at stikke.
"Aa, Brosbøll" raabte hans Hustru, "det var jo kun Løjer altsammen!"
Dette tilfældige møde mellem disse to kvinder på planteskolen Vilvorde, den 20-årige Astrid og den 40-årige Augusta, førte til en form for venskab mellem dem. Sidst i 90'erne svigtede Astrid Ehrencron-Müllers ryg, og hun måtte opgive pianistdrømmene.

Allerede i 1902 havde den unge Astrid Ehrencron-Müller skrevet en lille Eventyrsamling, "Fra Dronningens Taarnrude", og man kunne forestille sig, at dette litterære forsøg har været medvirkende til at Augusta Etlar "kastede sit blik" på den unge pianistinde. Og modsat, at den unge pianistinde, da hun måtte opgive musikken på grund af en rygskade, har ladet sig inspirere af det litterære selskab, og i stedet for flyglet, er begyndt at skrive.

Harald Kidde døde den 23. november 1918. Astrid Ehrencron-Kidde døde godt 40 år senere, den 30. juni 1960.

Du kan læse lidt mere om Astrid og Harald Kidde her...

Carit Etlars død år 1900 - og tiden efter.

Etlars død.

For Etlars vedkommende blev det ikke til så mange år i Gentofte. Helbredet og alderdommen havde gjort ham til en svækket mand.
Johan Carl Christian Brosbøll dør den 9. maj 1900, i hjemmet i Gentofte, 83 år gammel.
Den triste nyhed bredes hurtigt, Aalborg Stiftstidende skriver allerede samme dag, onsdag den 9. maj, bl.a.: "Forfatteren, Professor Carl Brosbøll er i Middags død i Gjentofte efter faa Dages Sygdom af Lungebetændelse, 84 Aar gl".

Dagens Nyheder skriver den 11. maj, det er to dage efter Etlar døde, blandt andet:
Carit Etlars Grav. Carl Brosbøll kjøbte for nogle Aar siden "Brødrehøj", der ligger op til hans Villa i Gjentofte; han ønskede at blive jordfæstet i denne Høj, der mindede ham om Jylland.
  Hans skriftlige Ønske derom er igaar af hans mangeaarige Ven, Justitsraad Sofus Elvius bleven indsendt til Kirkeministeriet, og samtidig har Fru Brosbøll tilbudt at skjænke Højen til Staten eller til Gjentofte Kommune. hvorved den gamle Kjæmpehøj vil blive bevaret - som bekjendt ere mange Kjæmpehøje rundtom i Landet fredlyste i de senere Aar.
  Det er ikke saa sjeldent, at der gives Tilladelse til, at Begravelser maa finde Sted udenfor Kirkegaarden; saaledes er Grevinde Danner begravet paa Jægerspris og Grundtvig i en Høj i Gl. Kjøgegaards Have.
Det kan umiddelbart undre, at hvis Etlar selv havde udfærdiget et skriftligt ønske om at blive begravet i "Brødrehøj", at Augusta Etlar så ikke noget tidligere havde indsendt dette skriftlige ønske til kirkeministeriet, men først efter Etlars død får Sofus Elvius til det.

Ganske kort før Etlars død havde statsministeren (konseilspræsidenten) Hugo Hørring trukket sig tilbage, og Hannibal Sehested opfordret til at danne en ny regering, hvilket skete den 27. april 1900, hvilket kun var 2 uger før Etlars død.
Med den nye regering fulgte også en ny minister for "Kirke- og Undervisningsvæsenet": J. J. K. Bjerre.
Så dette ministerskifte har også været medvirkende til det varede så lang tid at få tilladelse til at begrave Etlar ved "Brødrehøj".

Carit Etlar bliver begravet fem uger efter han døde, den 16. juni, efter tilladelse af kgl. Bevilling af 7. juni 1900, ved sin villa i Gentofte, ikke i "Brødrehøj", men ved foden af gravhøjen.
Kisten.
Kisten i havestuen.
Jordefærden
Fra Etlars Jordefærd.
Begge disse billeder er fra det "Andet Tillæg til Illustreret Familie Journal".
Til venstre, "Kisten i havestuen", er fra "Tillægget" den 3. juni 1900. Det oprindelige foto er taget af fotografen Collin i Lyngby.
  De små "palmer" i potterne ses senere på billeder foran gravstedet, efter Etlars begravelse ved foden af "højen". De kan være hjembragte minder fra parrets succesfulde rejse til Korsika, siden de således gentagne gange kommer i fokus.
Til højre (herover) er det fra "Tillægget" den 1. juli 1900. Fotografen er F. Galle.

Billedet af Kisten er fra før begravelsen, hvor Augusta Etlar i temmelig lang tid, ca. 5 uger, ventede på tilladelsen til at begrave Etlar ved "Brødrehøj".
I "Andet Tillæg til Illustreret Familie Journal" står der, som ledsagende tekst til billedet, bl.a.:
 Indtil Svaret indløber, staar Kisten i et Værelse, der med megen Smag er omdannet til et Kapel. Forhåbentlig vil Tilladelsen opnaas, og den gamle Digter vil da komme til at hvile ved den Høj, der var ham saa kær, og som uden Tvivl i Fremtiden vil komme til at bære Navnet: "Carit Etlars Høj".
I forbindelse med billedet "Etlar Jordefærd", skrev "Andet Tillæg til Illustreret Familie Journal" den 1. juli, hvilket er 14 dage efter begravelsen, bl.a. følgende:
 Jordefærden formede sig som en meget smuk og stemningsfuld Højtidelighed. Den hvidmalede kiste, der var opstillet paa Verandaen til "Carit Etlars Hus", hvorfra Pastor Jantzen talte kønt og gribende om den hedengangne store Folkedigter, var rigt smykket med Blomster og signerede Kranse. Der var Kranse fra Kongen, Kronprinsen og Prins Christian, fra Studenterforeningen og Forfatterforeningen, fra Grundtvigs Højskole, fra Nordslesvigsk Sprogforening og fra mange andre Foreninger og Institutioner, hvoriblandt naturligvis fra Illustreret Familie-Journal, til hvis mest skattede Medarbejdere Brosbøll stedse hørte.
 Medens hvidklædte Smaapiger strøede Blomster paa Kistens Vej, bæres denne til Tonerne af "Dejlig er Jorden" til Gravhøjen, som af Pastor Jantzen indviedes til Begravelsesplads, hvorefter Jordpaakastelsen fandt Sted. Efter at unge Piger fra Gentofte havde afsunget "Christ stod op af Døde", spredtes Følget, og Flaget paa "Brødrehøj", som hidtil havde vajet paa halv Stang, hejstes til Tops.
Det kan læses mere om både Etlar og Augusta Etlars død og begravelser her...

Oplæsningstourné til fordel for statue.

Augusta og hunden.
I 1901, året efter Etlars død, begyndte kritikken med at hun "kom nemt over" med nyudgivelserne, og med hvem der var ophavsmanden, eller her rettere ophavskvinden til fortællingerne.

Tegningen her til højre er af Alfred Schmidt og er fra "Blæksprutten" i 1901. Der er ikke nogen yderligere ledsagende tekst til tegningen, men man kunne jo tilføje dette, ganske vist lidt forenklet fra "Fyrtøjet":
"Hvis soldaten "slog fyrtøjet" een gang, så kom hunden med kobberpengene. To gange: så kom hunden med sølvet. Og slog han tre gange, så kom hunden med guldet".
Men på tegningen "hjælper ingen kære mor", det er ikke noget hundene skal blande sig i, hun skal nok selv administrere mønterne - og fortællingerne!

Efter Etlars død blev der arrangeret en landsindsamling, hvori alle landets skolebørn deltog - en 5 og 10 øres indsamling, til fordel for en statue af Carit Etlar.
Du kan læse lidt om denne indsamlingskomité og dens medlemmer her...

Forordet til den tyske oversættelse af novellen.
Introduktionen til fortællingen "Der Landesfeind".
Beilage zur Norddeutsche allgemeine Zeitung.
Lørdag den 28. december 1901.
I året efter Etlars død i 1901, lykkedes det Augusta Etlar, med Victor Blüthgens hjælp, at få antaget en af Etlars store noveller "Viben Peter" som føljeton i tillægget til Norddeutsche allgemeine Zeitung. Den tyske titel på fortællingen blev "Landesfeind" og fortællingen blev oversat af G. Denwitz.
Novellen blev bragt i Norddeutsche allgemeine Zeitung i små afsnit, en side pr. dag, og strakte sig således langt ind over forårsmånederne.
Denwitz oversættelse af Etlars novellesamling "Erzählungen aus fremden Landen" var allerede udkommet som bog samme år: 1900.

Victor Blüthgen havde anmeldt fortællingen med mange flotte ord, hvoraf nogle også nåede de danske aviser. F.eks citerer dagbladet Dagens Nyheder Victor Blüthgen den 13. februar 1902 for følgende udtalelse: "Jeg anseer "Der Landesfeind" for en Digtning i den største Stil, for et nationalt Epos i Prosa, der som et værdifuldt Klenodie tilhører Verdenslitteraturens Skatkammer".
G. Denwitz oversættelse af "Der Landesfeind", udkom senere som bog, på Reclam-Verlag i Leipzig i 1911 - og igen i 1917.

Endnu noget positivt for Augusta Etlar var, at der i begyndelsen af 1902 verserede "rygter" om at Folketeatret ville genopsætte "Gøngehøvdingen". F.eks. nævner Dagens Nyheder rygtet i en kort bemærkning den 21. januar.

Men året 1902 var dog også begyndt med en kedelig erkendelse. Landsindsamlingen blandt Danmarks skolebørn have ikke givet penge nok til at betale den planlagte statue på Etlars grav ved gravhøjen i Gentofte.
Så aviserne kunne fortælle, her citeret fra Dagens Nyheder den 29. januar 1902:
En Carit Etlar-Tourné.
 Professorinde Carit Etlar og Instruktør Anthon Neergaard paabegynder den 8. Februar i Fredericia en Oplæsnings-Tournee med Carit Etlar'ske Skuespil paa Repertoiret, der skal omfatte "Juleaften", "Trælleæt", "Smugleren" og Udtog af "Gøngehøvdingen". Tourneen gaar derefter til Esbjerg og fortsættes saa op langs Jyllands Vestkyst til Aalborg.
Reklame for oplæsningen.
Fredericia Dagblad.
Den 11. februar 1902.
Samtidig med Etlar-Tournéen havde det været så heldigt, at teaterdirektør Carl Henriksen med sit teaterselskab turnerede rundt i Jylland, så skuespillet "Gøngehøvdingen" var blevet opført på Fredericia Teater mandag aften den 3. februar. Det er ugen før Etlar-Tournéen som var planlagt at begynde den 8. februar.
Dagen efter at "Gøngehøvdingen" var opført på Fredericia Teater skriver Fredericia Dagblad en anmeldelse af skuespillet:
  Hr. Direktør Carl Henriksen havde godt besat Hus til sin første Forestilling i Aftes. Folkeskuespillet "Gøngehøvdingen" modtoges med stor Begejstring.
  Den Konservatisme paa Skuespillets Omraade, der er et Særkende for det Carl Henriksenske Selskab, er maaske uforstaaelig for adskillige, men det maa jo Erindres, at Teaterpublikummet stadig faar Tilgang af opvoksende Slægter, der ikke har set de Stykker, som begejstrede os alle i vor Ungdom, og som endnu øver deres Virkning paa os. Saadanne Skikkelser som Svend Gønge, Ib og Palle skal indtage et Teaterpublikum, ikke blot første Gang, men bestandig.
Det blev dog ikke den efterfølgende uge efter "Gøngehøvdingen", at Etlar-tournéen havde sin premiere. Men derimod små to uger efter, den 15. februar, og det var i salen på hotel "Kronprins Frederik", der lå på hjørnet af Fynsgade og Gothersgade. Etlars fødested var i Gothersgade, så nærmere Etlars barndomshjem kunne Augusta Etlar ikke komme.
Fredericia Dagblad skriver den 12. februar 1902 om selve Etlar-Tournéen:
Fru Carit Etlar paa Tournee.
 Lørdag Aften vil man her i Byen faa Lejlighed til at stifte Bekendtskab med Carit Etlars efterlevende Hustru, der om bekendt er Forfatterinde. Sammen med Instruktør Neergaard vil hun foretage en Tournee gennem de fleste jyske Byer. Medens Hr. Neergaard vil oplæse Carit Etlars "Trælleæt" og Scener af Gøgehøvdingen, vil Fruen fortælle om Carit Etlars Juleaften og en Daab paa Alheden, hvor man faar at vide, hvorledes Etlar fik sit Navn. Som man ser, et særdeles lovende Program.
 Idet Tourneen begynder i Fredericia, Brosbølls Fødeby, stiller den sig paa en Maade under vor Byes Protektorat. der er da al Grund til at kappes om at vise, at vi er stolte af vort berømte Byesbarn og hans værker.
 Den ydre Foranledning til Tourneen er den, at Komiteen for Indsamlingen til et Monument hvis Ydre staar i passende Forhold til den smukke Kæmpehøj, under hvilken Digteren hviler. Med Rette mener hans Hustru, at Carit Etlar virkelig var en folkekær Mand, og at denne Oplæsningstourne derfor ogsaa vil bidrage til at sætte større Fart i Indsamlingen til Monumentet.
En bekendt af Etlar, klasselotterikollektør P. W. Pagh i Fredericia, skrev dagen før oplæsningen en lille introduktion i Fredericia Dagblad. I Paghs lille introduktion er der et par interessante bemærkninger, hvor Pagh antyder at det er ham der er forfatter til den lille biografi, som Illustreret Tidende bragte i i anledning af Carit Etlars 80 års fødselsdag i 1896. Artiklen var i Illustreret Tidende den 2. august 1896, underskrevet et anonymt "C".
Endvidere fortæller Pagh, at tegningen af Etlars barndomshjem der ledsager artiklen er Etlars egen:
 Som Huset saa ud dengang, kunde den gamle Digter godt mindes, og han tegnede det korrekt, trods sine firssindstyve Aar. Denne Tegning, som jeg er i Besiddelse af, gav han mig Lov til at benytte i Anledning af Carit Etlars Biografi i Illustreret Tidende.
Augusta Etlars indledning til foredragene og oplæsningerne på "Carit Etlar-Tournéen" lød således:
 Det er første Gang, jeg drister mig til at træde offentlig frem det det Ringe, jeg kan byde. Alene Formaalet for denne Rejse, der er mig saa helligt, det, at vække Interesse og Opmærksomhed ude i Folket for min Mands Gravmonument, en Sag, jeg tror ogsaa ligger Folket paa Hjærte, har kunnet overvinde min Frygt, og jeg har tænkt mig, at ma af Hensyn til dette Maal vilde bære over med Midlet. - Naar jeg saa meget har ønsket Fredericia som Udgangspunkt for dette Foretagende, da er det først for at bringe Staden Digterens dybe, inderligste Tak for den Store Hæder, man viste ham ved paa hans Fødselsdag at rejse ham et Mindesmærke paa det Hus, hvori han blev født, en Tak han saa ofte ønskede personlig at bringe - Alderdom og Svaghed hindrede ham heri.
 Mig ligger det særlig paa Hjærte, at det bliver Digterens Hjemstavn Jylland og Fredericia, der tager i sin Varetægt den Grav, det faldt i min Lod at skænke Digteren, saaledes at det nu atter bliver hans historiske Fødested, der lægger Grundstenen til et værdigt Mindesmærke for den folkekære Digter paa hans danske Kæmpegrav.
Overskuddet fra turen gennem Jylland endte med at blive ca. 1000 kroner. Omregnet til nutidspenge så er 1000 kroner dengang, ca. 70.000 kroner i nutidige penge.
Så økonomisk var turneen ikke nogen fiasko - men heller ikke den største succes.

Annonce for oplæsningen.
Dagens Nyheder den 1. maj 1902.
Efter at være hjemkommen fra tournéen i Jylland afholdt Augusta Etlar, i fælleskab med sceneinstruktør Anton Neergaard, yderligere nogle enkelte oplæsningsaftener sammen. F.eks. i Arbejderforeningens sæson 1901-02.
Denne oplæsning i Arbejderforeningen den første maj 1902, var Augusta Etlars første og sidste og eneste i Arbejderforeningen.
Se lidt om Arbejderforeningen lidt oppe her på siden...

Men også andre steder gæstede parret efterfølgende, f.eks. er der en anmeldelse i "Lolland Falsters Folketidende" den 21. januar 1903, fra et besøg på Falster:
Foredragsforeningen for Saxkøbing og Omegn
  bød i Aftes paa noget saa forholdsvis sjældent som Fru Carit Etlar og Sceneinstruktør Neergaard.
Medens Fruen, der havde valgt sit Repertoire med grumme liden Skønsomhed, ærlig talt ikke slog synderlig an hos de 200 Tilhørere, der fyldte Teatersalen - maaske ikke mindst fordi Fruens Oplæserkunst nu en Gang ikke er overvældende - havde Hr. Neergaard stor Succes og fik navnlig med et af Andersens Æventyr brillant Tag i Publikum, der tilklappede ham meget med et begejstret Bifald.
Augusta Etlar tilegnede Anton Neergaard hendes lille bog "Carit Etlars Juleaften og sidste Dage", hvis indhold var en del af det hun selv læste op fra. Denne lille bog udkom på Det Jydske Forlag i 1902.

1902 - "Tordenskjold i Dynekilen" på Østerbros Teater.

Den 31. august 1902 har det lille serveringsteater Østerbros Teater, der lå for enden af Ryesgade på Østerbro i København, premiere på "Tordenskjold i Dynekilen". Der var udtrykt bekymring om hvorvidt man kunne opnå Augusta Etlars tilladelse til spille skuespillet. I første omgang blev det kun til een opførelse, så måske har man alligevel ikke opnået den "forventede Tilladelse"? Klik og se og læs lidt mere...

100-årsdagen den 7. august 1916.

100-aarsdagen.
Otto Borchsenius taler ved Carit Etlars grav.
Nationaltidende den 8 august 1916.
Foran Borchsenius ses igen en af palmerne,
formentlig fra Korsika-turen, der stod foran
kisten ved begravelsen og efterfølgende blev
plantet ved Graven
Alex Thorsøe fortæller i sine "Erindringer":
 Den 9. maj 1900 bortkaldtes min gamle Ven; i fyrretyve Aar havde vort Venskab holdt sig uforandret. - Den 7. August, 16 Aar senere, blev det mig endnu forundt sammen med min anden Hustru at samles med en Kreds af Brosbølls gamle Venner ved hans Gravhøj i Gentofte til en Mindefest i Anledning af Hundredaarsdagen for Brosbølls Fødsel. Professor Otto Borchsenius talte varme Mindeord ved Gravhøjens Fod, og med Vemod mindedes jeg derefter min Gamle Ven i korte Træk fra hans Liv og Virksomhed og om hans umiskendelige Værd som Menneske og Digter.
To dage tidligere havde Nationaltidende en stor artikel med nogle mindeord skrevet af Agnete Norgaard, der hovedsagelig handlede om fredags-sammenkomsterne i "Carit Etlars litterære Salon". I denne artikel er der et lille afsnit hvor Norgaard fortæller om Etlar, som bør nævnes:
 Han holdt meget af Børn. Jeg har set ham en Aften sidde ved Kaminen og holde mine Børns Fantasi fangen ved Fortællinger om Svend Gønge og hans Folk. Ja han Elskede Børn, som han i det hele taget elskede alt, hvad der var godt og uberørt; derfor elskede han Heden og Taterne.
Dette med Etlars kærlighed til børn er noget der dukker op i beretninger om Etlars sidste år. Agnete Norgaards artikel er gengivet i Augusta Etlars erindringer "I Samliv med Carit Etlar", første bind fra side 215.
Men artiklen, hvorfra citatet herover stammer, virker som noget der er skrevet af Augusta Etlars veninde "med ført hånd", og taterne og heden mangler da heller ikke.

Etlars gamle ven fra Fredericia, P. W Pagh, havde kort før Etlars død besøgt Etlar i Gentofte. Pagh fortæller i sin artikel der blev bragt i Fredericia Dagblad den 14. februar 1902, at Pagh, da han havde været på besøg hos Etlar, ikke havde været Etlars eneste gæst den dag:
 Samme Dag havde 200 Børn ledsaget af deres Lærere, været inde i Carit Etlars Hus for at hilse paa den Digter, hvis Fortællinger saa ofte havde glædet dem, og som rigtig kunde faa Drengehjerter til at Banke. Børnene passerede alle forbi den Syges Seng, og Carit Etlar smilede venligt til hele Flokken.
Dette skolebørnsbesøg er næppe noget en syg sengeliggende gammel mand selv har bestilt.

Der er ikke meget der tyder på at Etlar selv mente at han skrev for børn. Der blev udgivet næsten utallige forskellige tidsskrifter og ugeblade i Etlars tid, hvortil Etlar næsten leverede fortællinger til næsten dem alle.
Der udkom også mange børneblade i 1900-tallet. I en foreløbig gennemgang af mange årgange i forskellige af datidens børneblade, er der endnu ikke dukket så meget som een eneste lille Etlar fortælling op, som er udgivet i tiden hvor Etlar selv levede. (Man skal dog aldrig sige aldrig! :-)

Så man kunne godt have den mistanke, at Etlars påståede nyopdukkede kærlighed til børn, var et smart reklametricks.
Først efter Etlars død begynder Etlars fortællinger at blive til børnefortællinger, sædvanligvis først efter at handlingen var blevet forenklet, sproget simplificeret og lixtallet nedsat.
Her må dog meget stærkt understreges, at det er selvfølgelig godt at børn læser Etlar, og det er da fantastisk hvis de også fortsat vil læse Carit Etlar.

Carit Etlars hundredeårs fødselsdag blev fejret med en opførelse af "Gøngehøvdingen" på Kasino, og P.A. Rosenberg havde skrevet prologen, og et digt som Rosenberg selv fremsagde på scenen...

Enkernes død.

Etlars første hustru, Hansine Rasmine Thorbjørnsen, dør den 1. april 1908 i Kongens Lyngby, 79 år gammel. Hun bliver begravet på Assistens Kirkegården i København den 8. april samme år.

Etlars anden hustru, Olga Augusta Carit Etlar dør den 10. maj 1927 på Københavns Amts Sygehus i Gentofte, 74 år gammel. Bisættelsen sker fra Gentofte Kirke den 15. maj, og den 18. maj bliver Augusta Etlars urne nedsat ved "Brødrehøj", ved villaen i Gentofte.

Læs lidt mere om Carit Etlar og Augusta Etlars død og begravelse her...

Tilføjelser

1947-48.
Etlars anden villa, Frederiksberg Alle 39 (den første blev købt af kommunen og revet ned omkring 1898), opført 1851, (fra 1890 med husnummer på Carit Etlars Vej), bliver revet ned for at give plads for en moderne beboelsesejendom, nuværende nr. 4a og 4b på Carit Etlars Vej.
Kilde: Frederiksberg Stadsarkiv. Personarkiver. Avisudklip af Herbet Gamberg - Artikel i Frederiksberg Bladet den 20. august 1960.
- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og de i teksten nævnte og egne notater:
Hvor der i teksten herover kun står "MINDER", er det fra Augusta Etlars "Carit Etlars Minder fortalte af ham selv", 1. udgaven, udgivet af Det Nordiske Forlag i 1896.
Anna Brosbøll: "Træk af Carl Brosbøll og hans Hustru Hansine Thorbjørnsens Liv og Hjem". Pios Forlag - Branner, 1909.
Augusta Etlar: "I Samliv med Carit Etlar" Bind 1+2. Pio og Branner, København 1924.
H. C. Andersen: "Levnedsbog". Udgivet med et forord af Hans Brix. Aschehoug & Co., 1926.
H. P. Giessing: "Kong Frederik den Syvendes Ungdoms og Regjeringshistorie". Udgivet af Høsts Forlag i 1865.
Grafikeren Frederik Hendriksen: "Mennesker og Oplevelser". Forfatterens Forlag 1932.
Københavns Biblioteker: "Kraks Vejvisere".
Alexander Thorsøe "Erindringer". Udgivet af Margrethe Thorsøe, Aschehoug og Dansk Forlag, 1929.
Ernst Bojesen: "Vor Jord" Årgang 1898.
Chr. Bruun: "Erindringer fra Det gamle Kongelige Bibliotek". Gyldendal og Nordisk Forlag, 1906
Inger Hansen: "En skjøn plet der ve' Brosbøl". Egvad Egnshistoriske Samling, 2012.
Vilhelm Holsts "Felttogene 1848. 49. 50.". Udgivet af Kittendorff & Aagaard, 1852.
Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 4 (1925 - 1926). "Tscherning. Hedemann. Læssøe. Marts—Juli 1848".
"Anthon Frederik Tschernings Efterladte Papirer"
med undertitlen "Udgivet af hans efterlevende Familie", bind 1+2+3, Philipsens Forlag 1876.



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 19/08/2017 20:49:51