Mindesmærke for Carit Etlar.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

Mindesmærke for Carit Etlar.

Komiteens medlemmer.

Mindesmærke-komiteen.

Efter Etlars død fik Augusta Etlar nedsat en komite der havde det formål at samle midler ind til en statue ved Carit Etlars grav i Gentofte.
En opfordring til at støtte mindesmærket blev indrykket i datidens aviser, den viste annonce her til højre er fra dagbladet "Dagens Nyheder" den 18. juni 1900.
Nogle af komiteens medlemmer er ikke personer man sædvanligvis forbinder med Carit Etlar.

Komitéen fik ikke indsamlet penge nok til statuen, så Augusta Etlar måtte rejse på en oplæsningsturne i Jylland for at skaffe flere midler.

- - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - -

Sophus Bauditz.
Forfatteren Sophus Gustav Bauditz (1850-1915) forbinder man normalt ikke med Carit Etlar.
Hans deltagelse i komiteen kan skyldes at han også var "skolemand", ligesom den efterfølgende her på listen: Ingvor Bondesen.
Berlinske Tidende tager lidt vel store ord i anvendelse i nekrologen over Bauditz, når avisen øverst til venstre i 2. udgaven på side 3 den 16. november 1915, sammenligner Sophus Bauditz popularitet med Etlars.

I tidsskriftet "Ord och Bild" 1910, fra side 507 til 519, har Sophus Bauditz skrevet en lille selvbiografi, der er ledsaget af nogle fine billeder.
Ingvor Bondesen.
Ingvor Bondesen (1844-1911) var forfatter og skolemand. Han dukker op i kredsen omkring Etlar, da Etlarparret flytter til Gentofte. Bondesen forbliver i venskabskredsen omkring Augusta Etlar indtil sin død i 1911.
C. F. Bricka.
Carl Frederik Bricka (1845–1903) var forfatter og historiker og rigsarkivar. I kraft af deres fælles interesser har Etlar og Bricka selvfølgelig truffet hinanden, og begge var tillige ansat på Det kongelige Bibliotek.
Wm. Carstensen.
William August Carstensen (1828-1909) var en dansk søofficer og politiker og medlem af Landstinget.
Han var bror til Tivolis grundlægger Georg Carstensen, og William August Carstensen var således også født i Algeriet.
Nogen direkte tilknytning til Etlar har jeg ikke noteret, men William August Carstensen havde også hus i Fredensborg, så de andre Fredensborgere her på listen, Olaf Poulsen og Vilhelm Østergaard, kan have formidlet en kontakt til William August Carstensen, da han var en prominent og fremtrædende person "at have med på holdet".
Julius Exner.
Maleren Julius Exner (1825-1910) og Etlar kendte hinanden, og her er der skrevet lidt om deres bekendtskab og deres møde på i den gamle kro i Sønderho på Fanø.
Carl Muusmann.
Forfatteren og journalisten Carl Muusmann (1863-1936) hører ikke hjemme i kredsen omkring Carit Etlar.
Muusmann skrev en langt række underholdende og en smule sladderagtige bøger om det gamle København, omhandlende årtierne før og efter år 1900.
Desværre var Muusmann voldsomt optaget af cirkus og royale, og det præger store dele af hans forfatterskab, der således omhandler for lidt sladder, teater og skuespillere og københavneri, og for meget "artisteri".
Så sladder om, og omkring Etlar-parret er der således ikke meget af i Muusmanns forfatterskab.
N. Neergaard.
Niels Thomasius Neergaard (1854-1936) var historiker og politiker, og senere konseilspræsident og til sidst statsminister fra 1920 til 24. Og han var her under indsamlingen tillige direktør for Nordisk Livsforsikrings-Aktieselskab.
Alexander Norgaard.
Hverken en kaptajn Norgaard eller kaptajn Nørgaard kan jeg i skrivende stund få til at passe ind. Hvis du har forslag så mail...
Olaf Poulsen.
Kongelig skuespiller Olaf Poulsen (1849-1923) kendte alt og alle, og deltog i alskens selskabeligheder, og deltog således også af og til i "Etlars litterære sammenkomster" i Gentofte. En vej i Charlottenlund, Olaf Poulsens Vej, er opkaldt efter ham.
Jeg har ingen notater om at Olaf Poulsen skulle have medvirket i et skuespil af Carit Etlar.
Alex. Thorsøe.
Alex. Thorsøe (1840-1920), som var ven med Carit Etlar, er der fortalt lidt om her...
Ernst Bojesen.
Ernst Bojesen (1849-1925) var chef for Det nordiske Forlag.
Forlaget stod for mange flotte bogudgivelser, og ofte her på Etlar-websiden bliver der citeret fra en af forlagets mange bøger.
At Bojesen engagerer sig i denne statueindsamling efter Etlars død, er ikke helt åbenlys, men måske havde Bojesen forudset et kommende børnebogs-potentiale i Etlars mange fortællinger.
Otto Borchsenius.
Forfatteren Otto Borchsenius (1844-1925) var en af Carit Etlars og Augusta Etlars nære bekendte, og han fortsatte i vennekredsen omkring Augusta Etlar, efter Etlars død.
Der kan læses lidt mere om Otto Borchsenius her...
Jens Busk.
Jens Busk (1845-1908) var en dansk politiker, og han deltog af og til i vennekredsen ved Etlarparrets litterære sammenkomster i Gentofte.
Astrid Ehrencron-Kidde har eviggjort Jens Busk i sine erindringer "Hvem kalder". Den unge Astrid skulle hjem efter et besøg hos Etlarparret i Gentofte. Det var med sidste tog, og dermed sent, så Augusta Etlar spurgte om der ikke var nogen af herrerne i selskabet der skulle samme vej, og dermed følge den unge Astrid hjem.
Astrid Ehrencron-Kidde fortæller videre:
  Paa denne Forespørgsel stak Jens Busk smilende en Skoledrengefinger i Vejret og erklærede sig villig til denne betroede Post. "Jeg skal nok følge den unge Dame hjem og sørge for, at hun ikke bliver antastet af nogen Uvedkommende paa Vejen".
  Jeg fik imidlertid et tydeligt Bevis for, at han ikke kunde have regnet sig selv hørende til de uvedkommendes Kategori, for da vi gik over Svineryggen der var en Genvej fra Nordbanegaarden, slog han pludselig Armen om min Hals og kyssede mig.
  At jeg følte mig overrumplet og uforstaaende overfor denne mærkelige Opfattelse af en Livgardes Opgave er et mildt Udtryk. Det anfægtede mig jo for saa vidt ikke mere, end hvis en af de gamle Stolper i Gelænderet paa Trappen, der førte ned fra Dæmningen, pludselig havde bøjet sig frem og givet mig et Kys paa Kinden. Og kunde næppe have overrasket mig mere. Men jeg følte mig ilde berørt - i Ordets dobbelte Betydning. Og saa snart vi var kommet ned paa Vodruffsvej, forsikrede, jeg, at jeg boede lige i Nærheden og helst vilde gaa Resten af Vejen alene.
Sophus Elvius.
Sophus Elvius (1849-1925) var blandt Carit Etlars venskabskreds, og der kan læses lidt mere om ham her...
Eiler E. Hagerup.
Jeg "bilder mig ind" at det burde være bogforlæggeren Eiler Hagerup, men E'et i signaturen passer så ikke ind? Kan der være en trykfejl i annoncen? Her må der hjælp til. Hvis du har et forslag så skriv...
M. Nathansen.
Moritz Nathansen (1840-1902) var redaktør og redaktionssekretær på Berlinske Tidende. (Nathansens hustru hed også Augusta).
Zakarias Nielsen.
Forfatteren Zakarias Nielsen (1844-1922) var blandt Carit Etlars personlige bekendtskabskreds. Det var til ham Carit Etlar havde lovet sine efterladte notater og optegnelser, men efter Carit Etlars død blev det ham nægtet af Augusta Etlar.
Stephan Nyeland.
Gartneriejeren fra planteskolen "Vilvorde" i Gentofte. Stephan Nyeland (1845-1922) hørte til blandt Etlar-parrets bekendtskabskreds. Ikke mindst i kraft af deres nære naboskab.
L. Schrøder.
Ludvig Schrøder (1836-1908) er ikke noteret som en af Etlars nære venner, men han var også skolemand og tilhørte Folkehøjskolen på Askov.
Vilhelm Østergaard.
Forfatter og teaterdirektør Vilhelm Østergaard (1852-1928) havde ligesom et hus i Fredensborg. Østergaard havde også udgivet en bog om Olaf Poulsen.
Og de fire forfattere: Vilhelm Østergaard og Olaf Poulsen og Sophus Bauditz og Elith Reumert havde deres egen lukkede klub som de kaldte "Evoé". Kun Elith Reumert fra denne private "klub" mangler her i Etlar-indsamlingskomitéen.

- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og de i teksten nævnte og egne notater:
  1. Astrid Ehrencron-Kidde: "Hvem kalder". Gyldendal 1960.



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 27/02/2020 10:24:53