"Jeanne Tuyon".
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsbrev | Leksikon | Om websiden | Hjælp | E-mail

"Jeanne Tuyon".

"Jeanne Tuyon, eller Kjøbenhavns Folkeliv".

Titelbladet på Bogen.
Titelbladet fra "Flyveposten".
I 1849 blev romanen "Jeanne Tuyon, eller Kjøbenhavns Folkeliv" udgivet af Edvard Meyer. Ikke som bog, men som føljeton i Edvard Meyers eget dagblad "Flyveposten".
Romanen eksisterer således ikke som egentlig udgivet bog, men kun som indbundne føljetonblade, som enten blev udklippet fra avisen, eller samlet sammen af nogle særtryk, som Meyer efterfølgende foretaget.
Så bogen med et originalt omslag, eller indbinding, findes ikke. Mit eksemplar er indbundet i et nyere hæsligt lysegrønt pluviusinbind.
Det kongelige Biblioteks eksemplar, som ligger frit til download, er også et indbundet føljetoneksemplar fra avisen.

Romanen er i 4 dele, og på 258 sider, og begynder således:
I Buegangen.
  En Aften i October Maaned 1845 sad en gammel Kone i Buegangene, der omgive Ridebanen paa Cristiansborgslot. O.s.v...
Føljetonen "Jeanne Tuyon" begyndte i Flyveposten mandagen før påske, den 2. april 1849, og sluttede med de sidste sider den 13. oktober 1849. Så når Etlar lader handlingen i fortællingen foregå kun fire år før udgivelsen, så var romanen da den udkom en nutidsroman.

1849 var på flere måder et skelsættende år.
Treårskrigen, som Etlar lige var blevet hjemsendt fra, havde haft en pause, men netop den 2. april besluttedes det at genoptage kamphandlingerne, og tre dage efter fandt slaget ved Eckernförde sted.
Og to en halv uge senere kæmpedes slaget ved Kolding.
Medens alle disse krigshandlinger hændte, så var den hjemsendte unge forhenværende soldat Carl Brosbøll, fuldt optaget af at bygge sig et hus på Frederiksberg Alle.

Udgiveren af "Jeanne Tuyon", Edvard Meyer, var hvad man kan kalde en fantast, og med et internationalt syn. Trods det, kom han ikke til at tilhøre datidens "elite", og fordi han heller ikke var en studeret mand, blev der set voldsomt ned på ham. Resultatet af dette var, at han ofte lå i konflikt med andre kendte personligheder.
Det var de store farverige romaner Meyer bragte som føljetoner i "Flyveposten", og dette sujet har formentlig været en grund til Meyer trykte Carit Etlars "lidt kulørte" danske novelle "Jeanne Tyron", som dermed kom i selskab Meyers andre 'storslagne' udgivelser.

Titlerne i denne første udgave af "Jeanne Tuyon" antyder lidt af handlingen:
Første Deel.
  1. I Buegangen.
  2. En Studenterbolig.
  3. Baronesse Tuyon.
  4. En samtale.
  5. En Soirée.
  6. ?
  7. En Adoptivdatter.
  8. Testamentet.
  9. Ungdomshistorier.
  10. Den blaa Tyr.
  11. Øjensyn.
Andel Deel.
  1. Slavens Søn.
  2. Et Dødsleie.
  3. Secretairen.
  4. Lansbyskolelærerens Familie.
  5. Et Middagsmaaltid.
  6. På Hjemveien.
Tredje Deel.
  1. To Venner.
  2. En Situation.
  3. Paa Landet.
  4. En forglemt Omstændighed.
  5. Summum Jugum.
Fjerde Deel.
  1. Bag Coulisserne.
  2. I Grøften.
  3. I Grøften.
  4. Aabenbaringer.
  5. I en Sæk.
  6. Havblik.

Slut.
Udgiveren Edvard Meyer har begået nogle fejl herover i originaludgaven.
Der er ikke noget 6. kapitel. Kapitlet mangler ikke, men nummereringen 6. er sprunget over.
Ligeledes har det sidste kapitel, "Havblik", fået romertallet 20 i bogen, men det er kapitel 28.
Og kapitlerne 24 og 25 har fået samme titel: "I Grøften".

Der kan læses lidt mere om udgiveren Edvard Meyer, og hans avis "Flyveposten" i linket.

"Friskytten".

Den 1. januar 1872 begyndte fortællingen "Friskytten" at udkomme som føljeton i "Jydsk Søndagsblad". "Jydsk Søndagsblad" har undertitlen "Et underholdende og belærende Ugeskrift for alle Stænder", redigeret af Oluf H. Jørgensen.
(Han flyttede på sine gamle dage til København, til Frederiksberg Alle, vis-à-vis Carit Etlars tidligere villa på Alléen).

Det nystartede ugeblad begynder med den sin første fortælling på side 4, og denne første fortælling er Carit Etlars roman "Friskytten" som føljeton. "Friskytten" er "Jeane Tuyon", blot med en ny titel.
"Friskytten" fortsætter i ugebladet foråret og sommeren over, og slutter først i nummer 42, den 13. oktober 1872.

I denne udgivelse af romanen, er der kun foretaget nogle ganske små ændringer i forhold til den tidligere originaludgave "Jeanne Tuyon", kun små ubetydelige detaljer er ændret, og nogle af kapitlernes titler er ændret, men ellers er fortællingen fuldstændig den samme som i "Jeanne Tuyon".

Romanen i "Jysk Søndagsblad" begynder således:
I Buegangen.
  En Aften i Oktober Maaned 1845 sad en gammel Kone i Buegangene, der omgive Ridebanen paa Kristiansborg Slot. O.s.v...
Jysk Søndagsblad lukker igen, det vil siger stopper igen med at udkomme i 1875, det er kun tre år efter begyndelsen.

"Krybskytten".

Trappen ind til Hofteatret.
Døren ind til Hofteatret i Buegangen ved
Christiansborg Slot. Stedet ser i vore dage
stadig sådan ud. Tegning af Knud Gamborg.
Fra første kapitel side 8.
"Krybskytten" udkom på A. C. Riemenschneiders Forlag i 1883. I Riemenschneiders udgave er der illustrationer tegnet af Knud Gamborg. Krybskytten er en ud af tre Etlar-bøger i en serie, der har/havde overtitlen "Folkelivsbilleder".

Allerede året før, en måned før jul 1882, var romanen begyndt at udkomme som samlehæfter, og det første hæfte blev anmeldt af dagbladet Dagens Nyheder den 4. december 1882:
  Paa A. C. Riemenschneiders Forlag er udkommet første Hefte af "Fortællinger af Carit Etlar", hvori findes Begyndelsen til en Fortælling "Krybskytten", der første Gang udkom for omtrent 30 Aar siden, men nu foreligger i en af Forfatteren rettet og forbedret Udgave.
Samlingen, der er bestemt til Folkelæsning, vil udkomme i omtrent 13 Hefter og komme til at Indeholde mindst 30 af Knud Gamborg tegnede Illustrationer, paa hvis Udførelse der forhaabentlig vil blive anvendt noget mere Omhu, end Tilfældet synes at have været med de to i første Hefte meddelte, thi disse hæve sig i ingen Henseende over de tarveligste Almanakbilleders Niveau
Dagens Nyheders anmelder er helt tydelig utilfreds med tegningernes kvalitet. I vore dage vil man finde en sådan kritik helt forkert, men dengang var der så mange fantastiske tegnere og illustratorer, og man kan godt mene at Knud Gamborg engang imellem slap lidt hurtigt hen over sine illustrationer.

I denne førsteudgave har Carit Etlar skrevet et lille forord:
  Det er omtrent tredive Aar siden, at denne Fortælling første Gang udkom, senere er den bleven optrykt i et vestjydsk Søndagsblad, hvilket ogsaa er længe siden. Jeg havde næsten glemt Alt, hvad hermed stod i Forbindelse, da Hr. Riemenschneider kom og bad om lov til at udgive Bogen som Folkelæsning. Saa rettede jeg, forandrede og forbedrede, uden dog enten at ville eller kunne berøve det tidligere Skrevne hele Præget af den længst tilbagelagte Tid, hvori det blev til. Uagtet min Fortælling derfor maaskee viser sig noget afvigen fra den æsthetiske Smag, som nu gjør sig gjældende, haaber jeg dog, at dens Skildringer af vort Folkeliv vil kunne fremkalde Interesse hos Læserne, og at den nye Udgave maa være saa heldig at vinde samme venlige Modtagelse, som blev den gamle tildeelt.
October 1882. Carit Etlar.
Riemenschneiders udgave begynder således:
I Buegangen.
  En Aften i October Maaned 1845 sad en gammel Kone i Buegangene, der omgive Ridebanen paa Cristiansborg Slot. O.s.v...
De to tidligere udgivelser, som Etlar nævner i sit forord, er de to der er fortalt lidt om højere oppe her på siden.
Der er meget lidt forskel på den oprindelige "Jeanne Tuyon", og så denne Riemenschneider-udgivelse, selv om Etlar antyder i forordet, at han har forandret og forbedret. Det er ubetydeligheder Etlar har rettet og ændret.

Det Kongelige Bibliotek har lagt denne udgave frit på Nettet som en pdf-fil...

Der kan læses lidt mere om Etlar og bogforlæggeren Riemenschneider her...

"Krybskytten" efter år 1900.

En endnu nyere udgave af "Krybskytten" udkom på Danskeren's Forlag i 1910. I denne udgave har kapitlerne ingen titel, men blot numre. Her begynder romanen således:
I Buegangen.
  En Aften i Oktober Maaned 1845 sad en gammel Kone i Buegangene, der omgiver Ridebanen paa Cristiansborg Slot. O.s.v...
Der udkom flere udgaver af "Krybskytten" i begyndelsen af 1900-tallet. Den mest almindelige er den lille grønne udgave fra Kunstforlaget Danmark i 1913.

- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og de i teksten nævnte og egne notater:
  1. P. Hansen: "Illustreret Dansk Litteraturhistorie". Bind II. Udgivet af Phillipsens Forlag i 1886.



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 19/08/2017 20:49:51