"Fredsfyrsten".
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

"Fredsfyrsten".
Fredsfyrsten.

Fortællesamling af Carit Etlar, som må være skrevet delvis af Augusta Etlar.

"Fredsfyrsten" er udgivet af Det Nordiske Forlag i 1899, i 2000 eksemplarer.

"Fredsfyrsten" er en af de fortællesamlinger hvor man med rette kan rejse tvivl om forfatterskabet.
Øverst her på oversigten over udgivelser er "Fredsfyrsten" med blandt de bøger som Carit Etlar i sin "deklaration" erklærede som værende Augusta Etlars egenhændige.
Bogen udkom kort før Etlars død, så denne fortællesamling må være skrevet af Augusta Etlar. Om enkelte "skitser" og temaer i bogen har været Etlars egne, vil det aldrig være muligt at opklare.

Handlingen udspiller sig på Korsika og må nødvendigvis være "bygget på" brudstykker og notater indsamlet under Etlar-parrets ophold på Korsika, hvor parret i en periode boede på klostret i Vico.

Der er følgende kapitler i bogen:
  1. Den tjenende Broder.
  2. Eneboeren.
  3. Skriftefaderen.
  4. Missionæren.
  5. Vennen.
  6. Fredsfyrsten.
Det er en fortællesamling om munken broder Joseph som kommer til klostret i Vico. Med sig har han sit skudsmål hvori der står:
  Troende. Lidt enfoldig. Disponeret for det gode. Joseph har fremfor nogen Discipel i brændende Andagt hengivet sig til Selvprøvelsens hellige Løntime, og næppe har nogen kunnet lægge sit syndige Væsen mere aabent for Gud, ej heller bedet inderligere om Tilgivelse for andres Synder, eller straffet egne Forseelser saa ubarmhjertigt. Enhver Kristenpligt opfylder han som et retsfølende Menneske.
- - - - - - - -:|:- - - - - - - -
En avisanmeldelse.
I avisen "Dagens Nyheder" den 23. november 1899 bliver "Fredsfyrsten" anmeldt af forfatteren Albert Gnudtzmann, som foruden at være skribent i andre dagblade, også var regelmæssig boganmelder i Dagens Nyheder.
I Dagens Nyheder anmelder han nyudkomne bøger under rubrikken "Bøgernes Verden".
Denne her boganmeldelse i avisen, her en måned før julen, omhandler nyudkomne bøger af forfattere som Matthison-Hansen, Ove Rode, Otto Borchsenius, Viggo Stuckenberg, Edvard Egeberg, Knudsen Hjortø, Mons Lie, - samt Carit Etlar.
Det er Etlars nyudkomne "Fredfyrsten" Gnudtzmann anmelder, og det er en positiv og interessant anmeldelse.

Hvis Albert Gnudtzmann havde tilhørt Etlar-parrets vennekreds, så kunne man opfatte anmeldelsen som et, måske velfortjent, skjult skulderklap til Augusta Etlar, men Gnudtzmann var ikke blandt de faste venner i "Etlars litterære Salon" i Gentofte. Så man må formode at Gnudtzmann ikke vidste, at det var Augusta Etlar der havde skrevet bogen. Af samme grund må man opfatte Gnudtzmanns anmeldelse som neutral - og rimelig fair og ærlig.
Her er den del af anmeldelsen der omhandler "Fredsfyrsten:"
Anmeldelsen
Begyndelsen af anmeldelsen i
"Dagens Nyheder" den 23. november 1899.
  Side om Side med de unge og yngste Skribenter møder den gamle Carit Etlar med sin nye Bog "Fredsfyrsten".
  Det er et ægte Barn af sin Forfatters Muse, fuld af Fantasi og Spænding, af brogede og livfulde Billeder.
  Hovedpersonen i den, Pater Joseph, er en korsikansk Præst. Der er i ham en urokkelig Tro paa Gud og paa det Gode. og han bygger hele sit Liv paa denne Tro, drager ud i en vild Bjergegn og giver sig til at virke som Missionær.
  Carit Etlar faaer nu Lejlighed til at føre ham fra det ene Eventyr til det andet. Thi Pater Joseph veed ikke, hvad Fare vil sige, saasnart han mener, der er en Gjerning for ham at gjøre. Han er en Helt saa godt som Nogen, kun har han ikke et Sværd, men et Krucifix ved sin Side. og hans Mod og Godhed gjør indtryk selv paa forvorpne Banditter, saa at de omvendes af ham og hylde ham som en Lærer og Vejleder. Ganske nydelig er saaledes Historien om Røverhøvdingen, der efter først at have været med til at pine den fromme Mand gaaer i sig selv og bliver hans trofaste Discipel og Beundrer. Ganske vist giver Beundringen sig et saa uheldigt Udslag som, at han dræber en mod Pateren ildesindet Mand og lægger Liget som en Art Hædersgave udenfor hans Dør. Men bagefter gaaer han selv hen og melder sig til Øvrigheden.
  Et andet af Bogens Afsnit fortæller om Pater Josephs Optræden i en By, som Vendettaen i en stor Slægtskrig næsten har lagt øde. Han formaaer her at drive de to fjendtlige Lejre til at række hinanden Hænderne til Forsoning. Selv rammes han af Døden i det Øjeblik hans Værk er fuldført.
  "Fredsfyrsten" er gjennemstrømmet af en ægte human Følelse, der gjør, at man kommer til at synes om den. Men den er tillige overmaade underholdende. Der er en stor og altid slagfærdig Fantasi i den. Og denne Fantasi giver sig ikke alene Udslag i den række af eventyrlige Begivenheder, som slynger sig igjennem Pater Josephs Liv, men ogsaa i den Maade, hvorpaa Carit Etlar har forstaaet at trænge ind i Tankegangen hos Mennesker, der tilhøre en fremmed og fjern Nation. Naar man har læst indfødte Forfatteres Skildringer af italiensk Folkeliv, vil man faa Øje for, hvor ægte den danske Digters Korsikanere ere.
- - - - - - - -:|:- - - - - - - -

"En Skriftefader".

En Skriftefader.
"Dagens Nyheder" den 1. januar 1899.
Fortællingen "En Skriftefader" blev trykt i avisen Dagens Nyheder den 1. januar 1899. Det var før selve bogen udkom samme år, i 1899.

Det er handlingsmæssigt den samme fortælling som det tredje kapitel i bogen her ovenover: "Skriftefaderen". Der er kun ændret lidt i skrivemåden.
Også denne avisversion må være skrevet af Augusta Etlar.

Du kan læse eller downloade "Dagens Nyheders" version af fortællingen "En Skriftefader" her...

Et ubenyttet fragment - oprindelig til "Fredsfyrsten".

En ubenyttet episode blev senere til fortællingen "Fader Joseph paa Vandring", som er en af fortællingerne i Augusta Etlars "Karl XII's Stjerne".

Du kan læse eller downloade "Fader Joseph paa Vandring" her...

Begyndelsen af fortællingen...
Begyndelsen i Norddeutsche allgemeine Zeitung.
Den 31. maj 1901.

Som føljeton i Norddeutsche allgemeine Zeitung.

Ugen efter Pinse, fredag den 31. maj 1901, begynder fortællingen "Fredsfyrsten" som føljeton i Norddeutsche allgemeine Zeitung, Berlineravisen som eksisterede imellem 1861 og 1945.

Fortællingen er oversat til tysk af Hermann Braumüller.

Find datoen i kalenderen i linket og klik og læs avisen...

Tegningerne til "Fredsfyrsten".

På titelbladet er der tilføjet: "Med Vignetter delvis efter Forf's Skitser".
Etlars egne skitser er rentegnet af en Poul K., som jeg skrivende stund ikke ved hvem er.
Så sent i Etlars liv som bogen er udkommet, har Augusta Etlar formentlig villet ære sin mand ved at bruge nogle af hans egne skitser, som han formentlig har tegnet på Korsika, som grundlag for bogens illustrationer.
Tegning.
En af bogens illustrationer gentegnet af Poul K. efter Etlars eget forlæg.

"Fredsfyrsten" er tilegnet den græske konge.

KRETAS ÆDLE BEFRIER
HANS MAJESTÆT
KONG GEORG AF GRÆKENLAND
TILEGNET
ALLERUNDERDANIGST
AF
CARIT ETLAR

Den græske konge, Kong Georg, var kong Christian den 9. og dronning Louises 3. barn, og var, og hed, før den græske kongeovertagelse: prins Vilhelm af Danmark.

Den ældste af kong Christian den 9. og dronning Louises børn, blev den senere konge af Danmark: Frederik den 8.
En tredje søn var prins Valdemar. Prins Valdemar og hans hustru prinsesse Marie var Etlar og Augustas genboer på Vældegaardsvej i Gentofte.

Allerede som 17-årig var den danske prins Vilhelm blevet valgt af datidens stormagter, som den nye Kong Georg af Grækenland. Hans hustru blev den russiske storfyrstinde Olga Konstantinovna Romanova.

I 1898 slog Kretas tyrkiske herskere flere hundrede græske kretanere ihjel, samt nogle engelske soldater. Tyrkerne blev så "jaget ud" af Kreta af en international styrke, og Kong Georg blev indsat som højkommissær for Kreta, et embede han bestred indtil 1906. Her blev han erstattet af den græske minister Alexandros Zaimis, som så var højkommissær indtil Kreta blev helt indlemmet i Grækenland i 1913.
Herunder er et af de kendte billeder, som postkort, af kongefamilien fotograferet på Fredensborg i år 1900. Kong Christian den 9., "Europas Svigerfar", er siddende i midten med stokken.
Kong Georg er nummer tre fra højre, og hans hustru, dronning Olga, er nummer to.
Kongefamilien.
Gammelt fotokort fra omkring år 1900.
Helt til højre på billedet ses Prinsesse Marie, Etlar-familiens "genbo" i Gentofte, men Marie har faktisk sin mand, prins Valdemar, på sin venstre side. (På højre side på billedet.)
Billedet på postkortet er voldsomt beskåret, så prins Valdemar er udenfor billedet på postkortet.
Men hvis du klikker her, så kan du se det samme billede i fuld størrelse på et uidentificeret ugeblads-udklip, også fra omkring år 1900 - og således også få prins Valdemar at se.

Gamle bøger.


© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 21/07/2018 16:59:01