John Djævel.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

"John Djævel".

Den 4. fortælling i samlingen "En Skibsjournal".

Billede fra Jamaica.
Tryk efter skitse af Forrest. I nederste
venstre hjørne kan tydes: "Jamaica 1904".

Fortællingen handler om en plantageejer fra Jamaica der er på vej til sit hjemland, medbringende en mandlig slave, som ombord på skibet har fået øgenavnet John Djævel.

Du kan læse og/eller downloade Carit Etlars lille fortælling om John Djævel her...

Det kan være bevidst at Carit Etlar lader fortællingen handle om en slaveejer fra Jamaica som dengang var engelsk. For det mest sandsynlige ville være at personerne i denne fortælling ville handle om en slave fra De Danske vestindiske Øer, hvor man kun eet år tidligere havde frigivet slaverne (fortællingen er skrevet i 1849).
Måske har Etlar helt bevidst været det man i vore dage kalder "politisk korrekt", for problematikken omkring frigivelsen af de danske slaver var, da fortællingen blev udgivet, endnu kontroversiel, og Danmark var ydermere midt i krigen 1848-1851.

Men Etlar var, da han skrev novellen, og gav personerne en oprindelse fra Jamaica, formentlig ikke opmærksom på, at slaverne på Jamaica var frigivet ikke kun et år tidligere, men hele ca. 10 år tidligere end de danske.

Stadigvæk, i vore dage 2018, ser man det af og til hævdet, at Danmark var først med ophævelsen af slavehandelen, og at det var alle de andre der var "de store skurke".
Da allerede trykte fejl er svære at rette, så ændrer man i vore dage udsagnet en smule til, at: "Danmark var fanebærer for ophævelse af slavehandelen", hvilket f.eks. også er overskriften på en stor artikel i Videskab.dk.
Men det er jo det man kalder en "sandhed med modifikationer".

Jamaica var engelsk og slaveriet var officielt blevet ophævet i 1832 for slaver der var ejet af den engelske stat. Og seks år senere, i 1838, blev slaveriet ophævet i alle de engelske kolonier. Og som erstatning for de næsten 1 million engelske slaver, som man mente der var, fik plantageejerne en samlet godtgørelse på ca. 20 millioner pund.

Slaveriet i Danmark blev ophævet i 1848. Det er kun omkring 1½ år før fortællingen om "John Djævel" blev udgivet i januar 1850.
I St. Croix Avis frigav Peter von Scholten, på vegne af kongen, negerslaverne på De Vestindiske Øer med øjeblikkeligt varsel:
    Notits i
    Udklip fra notits i St. Croix Avis den 3. juli 1848
  1. Punkt 1, som proklamerer frigivelsen, er vist i udklippet herover.
  2. Punkt 2 fortalte at negerne frit kunne blive boende i deres boliger i endnu tre måneder frem.
  3. Punkt 3 fortalte at alt arbejde skulle fremover betales efter overenskomst.
  4. Punkt 4, det sidste punkt, var om betalingen af gamle og syge, som indtil videre skulle udredes af de forrige ejere.
Frigivelsen i St. Croix Avis skete uventet og pludseligt, men var foranlediget af en truende opstand blandt slaverne, der var ved at udvikle sig dramatisk.
Først umiddelbart efter annonceringen af frigivelsen i avisen om formiddagen den 3. juli, begyndte man resten af dagen, og den kommende nat, at forberede og trykke den officielle plakat, som først nåede at blive ophængt på Øerne den efterfølgende dag, den 4. juli.

Lidt bemærkninger til fortællingen.

"Malajsetti (Paradiiskorn)"
Melegueta hører til ingefær-familien og hører hjemme i Vestafrika. De aromatiske frø anvendes til bl.a. likørfremstilling. De forskellige kyststrækninger i Afrika havde navn efter hvad der hovedsageligt udskibedes de pågældende områder. Meleguetakysten er i vore dage en kyststrækning i det nuværende Liberia i Nordvestafrika.
Guava-Rom.
Denne type rom bliver nævnt i teksten. Som koloniland var Guava-Rom slet ikke ualmindelig i 1800-tallets Danmark, og flere steder i den danske litteratur bliver denne drik da også nævnt.
Det var en drik man forbandt lidt med velstand, og en drik som gamle damer også kunne tillade sig at nippe lidt til.
Et eksempel er fra Benjamin Jacobsens humoristiske erindringer "Midt i en klunketid", hvor Jacobsen først i kapitlet "En skovtur med onkel Valdemar og tante Adda" fortæller, at han huskede fra sin barndom, at tante Adda altid "lugtede så dejligt krydret".
Og at han senere som student fik noget af et chok, da han henved seks år efter tante Addas død "fik sit første Glas Guava-rom. Det var som koncentreret Tante Anna".
"Elephantkysten".
"Elephantkysten" bliver også nævnt i fortællingen. Elefantkysten er en kyststrækning i den østlige del af Sydafrika, helt oppe ved grænserne til Swaziland og Mozambique. Det er lidt langt væk i forhold til fortællingen, så Carit Etlar har måske valgt at lade John Djævel stamme fra dette område, for yderligere at understrege, at netop John Djævel havde længere end meget langt hjem, og derfor formentlig aldrig kom tilbage dertil.
Bortset fra Australien, så var "Elephantkysten" dengang, i forhold til de vestindiske slaver, beliggende næsten ude ved "verdens ende".

Negere i Danmark.

Marstrands maleri af Justina.
Titlen på Marstrands maleri har tidligere også været:
"En Negerpige med to Børn"
.
Maleriet blev købt af Statens Museum for Kunst i 2017.
Billedet her er under Public Domain.
Siden slavehandelens start havde der været en livlig skibstrafik mellem Danmark og de Vestindiske Øer.
en af Rigsarkivets Websider er der skrevet om emnet.
Så Negere i Danmark var helt op imod nutiden måske ikke et særsyn, men alligevel noget som vakte opmærksomhed. Herunder er nogle meget få eksempler.

Det var ret populært blandt danske plantageejere, at tage en neger, eller to, med hjem fra Vestindien og fremvise, og f.eks. bruge dem som tjenestefolk eller almindelige arbejdere. Bent Blüdnikow skriver i sin bog "Fremmede i Danmark", på side 110, at der i ifølge folketællingerne for 1801 var mindst 50 negere i København.

Billedet, som ses her til højre, er malet af Wilhelm Marstrand i 1857, og viser familien Marstrands vestindiske barnepige Justina på spadseretur i Frederiksberg Have med børnene hun passer. Det er malet kun 7 år efter Etlars fortælling om "John Djævel".

Greve og politiker, og dansk statsminister mellem 1818 og 1824, lensgreve Ernst Heinrich von Schimmelmann (1747-1831) og havde også sin egen lille personlige negerslave, og havde ligeledes fået malet et maleri hvorpå "familien" er afbilledet.
Det fine lille monument "Emiliekilde" på Strandvejen i Klampenborg ved København, rejse Schimmelmann til minde om sin første hustru Emilie Caroline Rantzau (1752-1780). Dette, engang så fine monument, eksisterer stadig, omend det i vore dage bærer præg af tristhed og forfald.

En af de andre negerslaver som grev Schimmelmann medtog til Danmark nåede at blive kendt, og skabte megen omtale. Fortællingen om Hans Jonathan kan der læses lidt mere om på Videnskab.dk.
Her og nu, 2018, dukker der af og til nyt op omkring Hans Jonathan...

Også om en i nutiden omtalt negerslave fra 1700-tallet, "Christian den Lykkelige", skrev Lise Søgaard en stor artikel i Kristelig Dagblad den 30. marts 2017.

Dagbladet Politiken har for kort tid siden haft en artikel om et maleri af en negerkvinde, hvorom man søgte oplysninger.

På Geocaching er der en lille notits om negerslaven Jan Leton, som Skagens byfoged Ole Chr. Lund fik forærende engang i begyndelsen af 1800-tallet.
Camillo Bruun har i sine fortællinger fra Nordjylland, der har titlen "Fra Vendsyssel", og som blev udgivet af Jacob Lund i 1866, fortalt om slaven Jan, som byfogeden fik foræret.
Fra et amerikansk skib, der havde lagt til ved Skagen, var en båd blevet sat i vandet og sejlede ind mod stranden, og de lokale fiskere flokkedes om at sejle først frem til vedkommende.
En af de først ankomne fiskere sprang i vandet for at trække den nyankomne båd op på land, men...
  ...da han ved at vende sig om, stod ligeoverfor et Individ, der var iført en simpel Matrosdragt, men havde et Ansigt saa sort, at det kun kunde være sværtet af Helvedes Røg; Ansigtet fremviste derhos en bred fladtrykt Næse mellem to fremstaaende Kindbeen samt en uhyre, halv aabentstaaende Mund med to Rader store, kridhvide Tænder, der syntes at være Redskabet for en Appetit, som strax søgte Tilfredsstillelse.
  Fiskeren foer forfærdet tilbage; han gav sin egen Baad et kraftigt Stød udefter, saa at den blev flot, og i samme Nu var han inden Borde. Hans Kammerat, der havde været Vidne til det Hele, havde allerede sat Seil til, og nu gik det i strygende Fart tilbage til Skagens By, medens "den Skinbarlige" udstødte nogle forfærdelige Hyl, ledsaget af alle Slags Gebærder, for at Formaae dem til at blive.
Efterfølgende fandt fiskerne ud af at negeren havde et almindeligt fragtbrev med, hvorpå der stod, "at hermed følger Slaven Jan fra Sydcarolina i de nordamerikanske Fristater", og at Jan skulle afleveres til indehaveren af fragtbrevets adresse, hvilket var hos byfogeden. Hele beretningen om negeren Jan kan læses i Camillo Bruuns "Fra Vendsyssel", fra side 105.
Det kongelige Bibliotek har lagt bogen frit på Nettet...

Fortællingen om disse to personer, byfogeden og Jan, er med i forfatteren Henrik Ventzels bog "Dødemandsbjerget", som udkom på Politikens Forlag i 2010.

I 1892, godt 40 år efter Etlars fortælling, havde københavneravisen Dannebrog en notits med overskriften: "Kongoneger i Gjentofte".
Du kan læse denne lille artikel nederst her på websiden.

Og yderligere igen, lidt over et halvt århundrede senere, allerførst i 1950'erne, da jeg var en lille dreng i udkanten af Næstved, rygtedes det pludselig en dag, at nogen havde set en neger gå inde i Jernbanegade!
Denne verdensbegivenhed måtte selvfølgelig undersøges, så den efterfølgende weekend cyklede vi drenge konstant rundt inde i provinsbyens små gader, og det nærmest usandsynlige held tilsmilede os, og vi fik dette "mærkelige sorte fænomen" at se, spadserende frit rundt på Axeltorvet i Næstved.
Hvem og hvad han var, og hvor han kom fra, lykkedes det aldrig at opklare, og meget kort tid efter sås han ikke længere i Byen.
Artikel om en kongoneger i Gentofte.

Avisen Dannebrog den 30. november 1892.

- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og de i teksten nævnte og egne notater:
  1. Bent Blüdnikow: "Fremmede i Danmark". Udgivet af Odense Universitetsforlag i 1987.
  2. Camillo Bruun: "Fra Vendsyssel". Med undertitlen "Reiseindtryk og Optegnelser". Udgivet af Jacob Lund i 1866.

© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 21/07/2018 16:59:01