Vilhelm Bissens statue af Carit Etlar.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

Carit Etlars og Augusta Etlars død og begravelse.

Carit Etlars død.

Dødsannonce.
"Aftenbladet" torsdag den 10. maj 1900.
Augusta Etlar fortæller sidst i første bind af sine erindringer "I Samliv med Carit Etlar", om dagen før Etlars død, at han havde været oppe, men:

Om Aftenen begyndte Brosbøll at ryste. Jeg holdt hans Hænder i mine den hele Nat, to Sygeplejersker, som Livlæge, Professor Petersen havde sendt, var hos mig, men naar jeg et Øjeblik vilde lægge Brosbølls Hænder i deres, aabnede han straks Øjnene og søgte igen famlende mine Hænder. Under min Stol laa min Yndling Ulle, der ved hvert Suk eller Stønnen slog i Gulvet med sin Hale den ganske Nat - næste Dag fik den rødt Nerveudslet over hele Kroppen, saaledes havde det arme Dyr delt min Angst.

Lidt fremme fortæller Augusta videre, at hun måtte tage sig sammen...

...for at få Brosbølles sidste Ønske opfyldt at blive begravet ved Kæmpehøjen. Der rejste sig store Vanskeligheder fra forskellig Side, og min første Ansøgning, indsendt ved for Eksecutor testamenti, Højesteretsadvokat Hindenburg, blev afslaaet i Kirke- og Kulturministeriet. Vi ansøgte igen, men efter 5 Ugers Venten kom Højesteretsadvokaten selv ud til mig, for at raade mig endnu sammen Dag at søge Audiends hos Kong Christian d. 9de, da han havde erfaret, at min fornyede Ansøgning Dagen efter vilde blive afslaaet. Jeg opnaaede Audiens samme Dag, vor gode Konge hørte deltagende min Bøn og lovede at tage sig af min Sag. Nogle Dage senere kom Tilladelsen fra Ministeriet til at Brosbøll og jeg fik vort fælles Gravsted ved Kæmpehøjens Fod, mod at dette senere overdroges Gentofte Kirke med et Legat til Vedligeholdelse af Gravstedet.
I al den Tid stod Brosbølls Kiste i Dødsværelset som var omdannet til et Kapel med grønne Træer og Sørgeflor om hans Billede. Marco laa næsten altid i den aabne Dør med Hovedet paa Forpoterne og saa paa Kisten.
Tunge, tunge Uger.
Den første Krans signeret "Til Gøngehøvdingens Forfatter med Tak fra Ordrup Skole", kom allerede selve Dødsdagen 9de Maj. Kranse og Blomster sendtes jævnlig i Ventetiden. selve Begravelsesdagen fyldtes den store Stue fra Morgenen, med mægtige, signerede Kranse fra Kongen og Kongehuset, fra Forfatterforeningen, Gyldendal, Nordisk Forlag, Pio, og utallige Andre, vor "Spadseresal" blev til et Blomsterflor.
Rosengartner Hastrup fra Vanløse smykkede den hvide Kiste, som sidste Morgen stod i Solen paa Verandaen, med blodrøde Rosen guirlander, Pastor Jansen talte derover, et stort, repræsentativt Følge fyldte Have og Stuerne.
Ved Kronprins Frederiks Adjutants Arm førte jeg til Graven.
For sidste Gang fyldtes Spisestuen om det samme rigtdækkede Bord, hvor han hævede sit Glas og bød gæstfrit: "Velkommen Allesammen"
Livssagaen var endt.

Notits om jordefærden.
"Aftenbladet" onsdag den 13. juni 1900.
Augusta Etlar forsøgte altid at få det bedste. Et lille eksempel er gartneren der havde pyntet op ved begravelsen.
Det var gartner Knud Julianis Hastup fra Vanløse, som havde gartneri på Aalekistevej i området omkring det nuværende Helge Larsens plads.

Gartner Hastrup blev siden verdensberømt, eller rettere hans hustru Dagmar Henriette Vilhelmine blev det, idet gartneren fremelskede en rose, som fik hendes navn: "Rosa Rugosa 'Dagmar Hastrup'", en rose som stadig er populær og stadig kan købes.
En vej i Vanløse var i nogle årtier, i begyndelsen af 1900-tallet, opkaldt efter gartneren og havde navnet: Hastrups Allé.

"Aftenbladet" deltog ved begravelsen den 13. juni, og skriver umiddelbart efter begravelsen denne reportage:

Carit Etlars Jordefærd.
Tegning af graven.
En hastig skitse af den tildækkede grav, ledsager artiklen.
Endelig, efter mange Forhandlinger og Fortrædeligheder lykkedes det at fastsætte Dagen for den gamle Digter Brosbølls Begravelse. I over fem Uger har Flaget paa Brødrehøj vajet paa halv Stang udenfor Villaen, hvor han laa i sin Zinkkiste.
Maaske var det denne lange Tid – og hvor hurtigt glemmer man ikke i vor Jernbane- og Avistid – maaske ogsaa Vejret, som gjorde, at Ligtoget ikke i Gaar blev saa stort, som de fleste vist havde ventet. Kun et Par Hundrede Mennesker havde forsamlet sig foran Verandatrappen, paa hvilken Kisten Stod. Udenfor Havens Gitter var der vel fem Gange saa mange; i Gjentofte kjendte jo hvert Barn Carit Etlar.
Ved Kistens venstre Side stod Professorinde Brosbøll med nogle faa kvindelige Paarørende. Tilhøjre Fruen Svoger, Kontorchef Matthiesen og et Par Venner, Justitsraad Elvius og Prof. Borchenius. Desuden Kammeradvokat Hindenburg og Kongefamiliens uniformerede repræsentanter.
I Forsamlingen saaes mærkværdig faa af dem, der ellers plejer at møde ved fremragende Mænds Jordefærd. De enkelte kjendte Navne er snart nævnede: Dorph-Petersen, Ernst Bojesen, Bech Nielsen, S. Benditz Micheelis, Operasanger Christophersen. Ikke en Officer, ikke en Præst foruden Sognepræsten.
Kisten var beklædt med hvidt Atlask og prydet med Blodbøg og Roser. Orkestret var det velbekjendte fra Zoologisk Have, ledet af Olfert Jespersen.
Efter Salmen ”Her mødes alle Veje” talte Pastor Jantzen, Gjentofte, fra Havedøren, væsentlig om den Afdødes Digtning og hans Betydning for Ungdommens Fantasiliv.
Derpaa bares Kisten af Mænd fra Gjentofte til Pladsen mellem Vejen og Kæmpehøjen, hvor Graven var gravet. Inden Liget sænkedes ned foretog Præsten en højtidelig Indvielse af Gravjorden som et Annex til Gjentofte Kirke. I Faderen, Sønnens og Helligaandens Navn erklærede han det indhegnede Stykke for kirkelig jord og udtalte det Haab, at det maatte bære modne Neg til Herrens store Høst.
Augusta Etlars tak.
Augusta Etlars tak.
Derpaa foretog Præsten Jordpaakastelsen.
En Flok Skolebørn sang nu under ledelse af Stedets Lærer, Hr. Vestergaard, Salmen ”Krist stod op af Døde” og Højtideligheden sluttede med, at Justitsraad Elvius som Familiens nærmeste Ven bragte Forsamlingen en Tak.
Begravelsen begyndte Kl. 12.30 og varede omtrent en Time, og Følget spredtes hurtigt for at naa Toget til Kjøbenhavn.

Efter artiklen bragte "Aftenbladet" også Augusta Etlars tak. Avisen har dog skrevet Augustas fornavn forkert: "Auguste", samt tilføjet et Brosbøll, hvilket sikkert har irriteret hende. Men det sidste var jo rigtigt, hun hed et kort stykke tid endnu Augusta Brosbøll.

Augusta Etlars erindringer, hvorfra der er citeret lidt øverst oppe, er udgivet i 1924. Da Augusta Etlar skrev erindringerne må have hun have haft nogle erindringsforskydninger i forbindelse med begravelsen.
Ifølge "Hver 8 Dags" beretning, der er fra selve begravelsesdagen, så var vejret dårligt denne dag. Solen kan således næppe have skinnet på Etlars kiste, denne, den sidste dag, ligesom tidsskriftet også fortæller at tilstrømningen var behersket.
Tidskriftet "Hver 8 Dags" lille artikel om begravelsen.

Augusta Etlars død.

Der var ingen festivitas omkring Augusta Etlars død, 27 år og een dag senere, den 10. maj 1927, og ej heller hendes bisættelse i Brødrehøj ved siden af Etlar.
"Dagbladet" bringer en lille sober nekrolog, dagen før begravelsen i Gentofte kirke, lørdag den 14. maj 1927:

Augustas dødsannonce.
Augusta Etlars død.
"Aftenbladet" den 11. maj 1927.


Notits angående begravelsen.
"Dagbladet": Notits angående begravelsen.
"Tillægget" til Nationaltidende, Dagbladet,
Aftenposten og Dagens Nyheder.
Lørdag den 14. maj 1927.

Dødsfald.

En mærkelig Kvinde – ofte Skive for Vittigheden, maaske ogsaa indbydende til Spot ved sit bizarre Væsen og sin meget ekscentriske Fremtræden - de Danske er intet barmhjertigt Folk, naar den humoristiske Sans spiller ind! Men der var dog noget ved Fru Carit Etlar, der aftvang respekt, det ejendommelige ved hendes Væsen var ofte kun en snurrig ydre Form, der skjulte over en brændende tro paa det, hun kæmpede for – og det med usædvanlig Energi. Hun troede brændende paa sin Mission her i Livet; hun følte, at Carit Etlars Minde var i hendes Hænder, og var der end Øjeblikke, hvor man syntes, at Resultatet svarede slet til Bestræbelserne, kunde dog ingen underkende deres Ærlighed.
Gennem Foredrag, Skuespil-Tournéer, i Artikler, i Memoirer talte hun sin Digter-Ægtefælles Sag. Det tog hendes lille Formue, det sled paa hendes Kræfter, og hun var for ikke mange Aar siden nødt til at sælge Huset i Gentofte, der under sin Stendysse i Haven gemmer Carit Etlars Kiste. Træt og gammel, maaske ogsaa desillusioneret, skønt hun ikke selv vilde indrømme det, er hun nu død paa Amtssygehuset i Gentofte, 75 Aar gammel.
Augusta Carit Etlar var Datter af Jægermester Jens Frode Schultz og Hustru, f. Cappeln. I hendes tidlige Ungdom blev Carit Etlar hendes Forældres Nabo, og med sit eksalterede Sind fattede hun straks Kærlighed til ham. Der gik dog mange Aar, før de selv blev gifte – hun var da 35 Aar, Carit Etlar over de 70. Hele sit Liv havde hun kun én Lidenskab, der gjalt ham og hans litterære Indsats, hun blev hans Sekretær og blev det med en saadan Indlevelse, at man undertiden har svært ved at skelne mellem hans Værk og hendes. Efter hans Død levede hun i en mystisk Tro, der gav sig sælsomme Udslag overfor Offentligheden, men i sit egentlige Væsen var stor og rørende.

Allerede samme dag som Augusta Etlar dør, den 10. maj, når Ekstra Bladet at fortælle det: "Professorinde Augusta Carit Etlar - eller, som hun ved Navneforandring fik lov at kalde sig efter hans Pseudonym, Fru Carit Etlar - havde tilbragt næsten hele sit Liv i Tilbedelse og Dyrkning af den kendte folkelige Forfatter, der for hende var den sande folkelige Nationaldigter."

Ekstra Bladet skriver videre, at hun dramatiserede hans romaner, skaffede sig bevilling til at opføre hans komedier og at hun med "Folkescenen" drog hun landet rundt og mistede ved ret hensynsløse medhjælperes optrædende, den lille formue, hun havde tjent ved mandens skrifter. Ekstrabladet slutter med at fortælle, at hun havde måttet: "sælge Digterhuset med Digtergraven ved Gjentofte - et salg der gik hende dybt til Hjerte. Hendes Opgave var nu at samle saa meget sammen, at hun kunde faa Huset tilbage. Det var naturligvis en Illusion, men hun var paa sin Vis en energisk Natur hvis Arbejdsiver man maa beundre og agte. Døden har nu sikkert skaanet hende for mange Skuffelser."

Vilhelm Bissens statue af Carit Etlar.

Statuen i 1905.
Gammelt falmet postkort, postsendt 1905.
Statuen, med gravstedet, gravhøjen, og
flagstangen bag sig.
Vilhelm Bissens statue foran Carit Etlar og Augusta Etlars gravsted ved foden af 'Brødrehøj', ved villaen Vældegårdsvej 3 i Gentofte.
Jeg mener at det er Gentofte kommune der nu er pålagt vedligeholdelsen. Om legatet stadig eksisterer, skal jeg huske at spørge om når jeg næste gang skal på lokalarkivet i Gentofte.
Her i september 2012 præsenterede området foran statuen sig pænt og velholdt. Men graven bag statuen, med hegnet omkring, var tilgroet og til dels gemt under grenene og lavt krat.

Bissens statue af Etlar var bestilt af Frederiksborg Museet i 1889, altså før Etlars død.
Statuen blev afsløret på treårsdagen for Etlars død, hvilket er lørdag den 9. maj 1903. "Illustreret Tidende" skrev bl.a.:

Afsløringen fandt Sted Lørdag den 9. maj, Treaarsdagen for Carit Etlars død, i Overværelse af en lille Kreds, deriblandt Medlemmerne af den Komite, som i sin Tid blev nedsat for at rejse Mindesmærket, hans Enke, Professorinde Augusta Carit Etlar, Forfatterne Zakarias Nielsen og Ingvor Bondesen o. fl.
I Jævne Ord talte Professor Otto Borchsenius for Folkedigteren, hvis Værker har haft og stadig vil have Betydning for Ungdommen og Folkets brede Lag: han takkede alle dem, der havde givet deres Bidrag til Mindesmærket, med det Carit Etlarske Hus nærmeste Nabo, Hs. Majestæt Kongen i Spidsen, og Mindesmærkets Skaber, Professor Bissen, der var forhindret i at overvære Afsløringen.

Der var især Chr. Erichsen der havde arbejdet for at samle penge sammen til statuen. Erling Stensgård skriver i sin bog om Chr. Erichsen, "En praktisk Idealist", at Erichsen havde sat,:

...som menig Medlem af Komitéen en 10-Øres Indsamling i Gang blandt alle Danmarks Skolebørn og skaffede derved et stort Beløb til Veje.

I citatet øverst, fra "Illustreret Tidende", er der en lille detalje som går igen mange steder, idet der nævnes at Etlar og Augusta Etlars naboskab er kongen. Men det "Carit Etlarske Hus" nærmeste naboer var ikke kongen. Det var ganske vist kongens slot, men det var Prins Valdemar og Prinsesse Marie som brugte Bernstorff slot, og som var de egentlige naboer.

Postkortet til højre herover er postsendt i 1905, så det er oprindelig et foto taget meget kort efter Etlars statue er stillet op
På postkortet aner man, forneden helt ude til venstre, en hegnspæl. I stor forstørrelse kan man skimte at der er 3 horisontale tråde fastsømmet på pælen. Sådanne pæle med tre jerntråde spændt ud, må dengang have udgjort indhegningen af Etlars have.
Hvordan det har virket som indhegning af Etlars store hunde, kan man kun gisne om!

Indvielsen af Statuen.
Billedet der ledsager artiklen i Illustrert Familiejournal den 24. maj 1903.
Yderst til venstre står Borchsenius og taler. I midten sidderhunden Marco
, og den sortklædte kvinde man aner bag Marco er formentlig Augusta Etlar.
Illustreret Familie Journal bragte i søndagstillæget den 24. maj 1903 dette ovenstående billede og denne korte notist:

Carit Etlars Monument.
Venner af den afdøde Digter har rejst et smukt Mindesmærke paa hans Grav i Gentofte. Monumentet bestaar af en Bronzebuste, modelleret af Professor Bissen, paa en høj Sokkel, hvorpaa kun læses Ordene "Carit Etlar". Afsløringen fandt Sted med en lille Højtidelighed, ved hvilken Professor Borchsenius talte varmt for den folkekære Forfatters Minde.


 Bissens statue.
Foto. Gråvejr - september 2012.



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 05/03/2018 14:57:13