Caledonia.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsbrev | Leksikon | Om websiden | Hjælp | E-mail

"Caledonia".

"En Lysttour med Caledonia".

Det er en fortælling af den unge Carl Brosbøll, og med denne fortælling er det måske første gang han gav sig selv navnet Carit Etlar.
Denne lille fortælling blev bragt i "Portefeuillen" søndag den 24. februar 1839. "Portefeuillens" redaktør var Georg Carstensen og bladet blev tryk i "Det Berlinske Officin". Georg Carstensen var manden bag Tivoli, Casino, og senere også Alhambra på Frederiksberg.

Denne lille fortælling om Caledonia blev trykt igen i Wisbechs "Illustrerede Almanak" fra 1897 med tegninger af Niels Wiwel.

Du kan læse eller downloade den unge Etlars fortælling her...

Dampskibet "Caledonia".

Caledonia.
Denne tegning er gengivet mange steder. Dette eksemplar er fra et udklip af ukendt oprindelse.
På det bagerste dæk ses solsejlet som kunne sættes op som værn mod sol og regn.
På den forreste mast kunde der sættes sejl.
"H/S Caledonia", Danmarks første færge, er forbavsende nok godt beskrevet, og meget er gemt. Da det var et af verdens første dampskibe, og Danmarks første dampskib, vakte det selvfølgelig stor opmærksomhed, og derfor har mange omtalt det.
I sig selv var det også en fantastisk nyskabelse, at det var muligt at rejse over vand på faste tidspunkter uafhængig af vind og vejr.

Som Caledonias præfix er der blevet brugt forskellige:
H/S hvor S selvfølgelig betyder ship og H'et står for hydro, efter det græske ord for vand. - P/S for paddle ship. - S/S står for steam ship.

Skibet blev bygget i Skotland i 1814, og blev opkaldt efter Skotlands gamle romerske navn: "Caledonia".

Et halvt århundrede efter Kristus, havde romerne besat store af England og Wales. Romerne prøvede derefter flere gange at trænge videre nordpå, ind i Caledonien, men blev slået tilbage.
Den romerske Hadrian byggede så den ca. 120 kilometer lange mur i år 122, et fæstningsværk mellem England og Caledonien, som er opkaldt efter kejseren. Det var imidlertid ikke nok til at forhindre romernes angreb, så 20 senere, i år 142, påbegyndtes lidt nordligere endnu et fæstningsværk mellem landene, som blev kaldt Antonines mur, opkaldt efter den næste romerske kejser: Antoninus Pius.
Caledonia var således et særdeles stolt og værdigt navn dette dampskib blev døbt.

Før skibet blev dansk sejlede det et par år i lokalområdet i Glasgow, og i november 1817 gjorde "Caledonia" to sejladser fra Skotland, syd om England og op i den Engelske Kanal og ned ad Rhinen og til Köln og videre til Koblenz, nede i midten af Tyskland.
Caledonia blev efterfølgende købt af den danske diplomat Steen Andersen Bille, og fortrinsvis indsat som ugenligt ruteskib i overfarten over Østersøen til Tyskland, og til søndagsture på Øresund.
Afsked på toldboden.
Billedet på det gamle postkort herover er en gengivelse af Kittendorffs litografi efter Jørgen Roeds maleri
"En afsked paa Toldboden" fra 1834. I tågen mellem de to personer til højre anes skorstenen på et dampskib.
Denne skygge er "Caledonia" eller efterfølgeren "Frederik den Sjette". Begge skibe lignede lidt hinanden. På
grund af frygt for brandfare måtte dampskibene ikke lægge til ved kajen, så passagererne blev roet ud til
"båden" Bag støvlerne på personen helt til højre kan man forneden ane robåden der skal ud med passagerer
og gods. Soldaten til venstre: København var dengang endnu en fæstning med porte ind til byen, Vesterport,
Nørreport og Østerport, der alle var bevogtede. Her ved Toldboden var indgangen til byen fra havet, og her
var således også bevogtning.

Da Caladonia blev indsat på ruten Korsør-Kiel, var det meget moderne transportmiddel, og selvfølgelig blev det meget brugt at foretage rejsen sydpå med dampskibet.
I begyndelsen var det var besluttet at man sejlede fra København hver tirsdag morgen klokken 5. - Klokken 14 forventedes ankomsten til "Kosters Færgested" på Møn. Videre var man klokken ved 16 Gåbense på Falster, klokken 18 ved Bandholm på Lolland og derfra et kort stop ved Ravnsby på Lolland, hvorefter turen ned gennem Langelandsbæltet videre over Østersøen varede hele natten med forventet ankomst i Kiel klokken 8 næste morgen.

Omkring 60 året for det første danske dampskib, blev der skrevet om "Caledonia" i forskellig sammenhænge.
I Jacob Davidsens bog "Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn", som udkom første gang i 1880-81 på Gyldendalske Boghandels Forlag, hedder et af kapitlerne "Det første danske Dampskib".
Knud Gamborg tegnede bogens ca. halvthundrede illustrationer. Til dette ene lille kapitel er der dog kun een Gamborg-tegning.
Her er kapitlet scannet fra bogens 1910 genudgivelse. Læs eller download...

I ugebladet "Husvennen", fra samme år 1888, udgivet af Roms Forlagsforretning, er der en en artikel med en historisk gennemgang af "De første Dampskibe"s historie, skrevet af E. Toepfer. Det er i numrene den 14. januar, den 21. januar, og den 28.januar.
I den sidste del af artiklen, den 28. januar 1888 (på side 143), er der lidt om de første danske dampskibe:
Caledonia fra artiklen...
Billede af Caledonia fra artiklen i "Husvennen".
 I Aaret 1819 besluttede nogle Skibsredere i Kjøbenhavn at anskaffe en Damper til Farten mellem denne By og Kiel og sendte derfor en kyndig Mand til England. Her kjøbte man i London det nybyggede "Caledonia", som havde godtgjort sin Sødygtighed ved flere Prøvefarter. Under Kommando af den danske Kommandørkaptajn Steen Bille sejlede "Caledonia" derpå til Kjøbenhavn, og det maatte bestaa adskillige Fataliteter paa den lange Tur, som det var 14 Dage om at tilbagelægge, medens et Dampskib nu kun bruger højst 5 Dage til denne Rejse.
 Dette Dampskibs Ankomst til Kjøbenhavn var en stor Begivenhed paa den Tid. I en Beretning herom hedder det: Fredagen den 21. Maj 1819 rygtedes det i Byen, at "Caledonia" var under Opsejling paa Reden, og ved dette Budskab strømmede en stor Mængde Mennesker ud paa Toldboden.
 Da det uden Sejl med en stærk Dampsøjle fra det høje Skorstensrør, med Hjulkassere omgivne af hvidt Skum banede sig Vej hen mod Toldboden, hørtes der et tusindstemmigt Hurraraab, som blev besvaret fra Skibet. Det var dog med blandede Følelser hos Tilskuerne, at Skibet toges i Øjesyn. En gammel, vejrbidt Matros gav sin Betænkelighed til Bedste i forskjellige Udraab, der hurtigt skaffede man mange Tilhørere.
 "Fanden til Skude!" raabte han, "Øjenblændelse, Hexeri! Det gaar aldrig rigtig til! Uden Sejl! Tak! Pokker skal gaa om Bord der! I skal se, Børn, inden I ved et Ord deraf, springer den i Luften - og det skal jeg ikke have noget imod. Kommer der mange saadanne Skibe, hvad skal saa vi stakkels Søfolk tage os for? Det er at tage Brødet fra Landets egne Børn".
En Nyboderskone, der havde hørt til, istemte hans Klage og fandt, at det var skammeligt af Regeringen, at saadanne skadelige Opfindelser blev indførte. Det var drøjt nok at leve og skaffe Brødet, og naar de Skibe ikke mere behøvede Sejl eller Master, hvorledes skulde saa skikkelige Søfolk faa Hyre. Da nu en af Tilskuerne bemærkede, at der jo alligevel maatte være Folk om Bord til at styre Skibet og til at foretage andre Arbejder, slog den gamle Matros ham af Marken med den Bemærkning:
 "Det kan man jo bruge enhver Landkrabbe til. Nej, Sømandens Tid er forbi, min goe Herre! Det gamle var godt nok, hvorfor i Djævlens Skind og Ben noget nyt?"
 Gjenstanden for denne Fordom havde imidlertid kastet Anker et lille Stykke fra Toldbodbommen. Det var i sit Ydre et ret skjønt lille Skib med en Maskine paa 28 Hestes Kraft. Et Par Dage efter sin Ankomst gjorde det en Lysttur til Helsingør med 106 Passagerer, og begyndte derefter sine regelmæssige Ture mellem Kjøbenhavn og Kiel med talrige Passagerer.
 Et Par Aar efter kjøbte det samme Rederi et andet dampskib, "Dania", til regelmæssige Farter paa Jylland, men det gik dog endnu en Aarrække kun meget smaat med Anskaffelsen af Dampskibe her.
Der kom dog efterfølgende flere og flere små dampskibsselskaber til, og i 1866-1867 blev de fleste af disse små selskaber slået sammen til eet stort selskab: "Det forenede Dampskibsselskab", og DFDS eksisterer stadig.

Andre danske og Caledonia.

Kuhlau
Friedrich Kuhlau af Emil Bærentzen 1830.
Tryk i "Friedrich Kuhlau" af Karl Graupner,
Hermann Krumm Nachf., Remsched 1930.
Kuhlau.
I 1821 besluttede Kuhlau at rejse til Leipzig, og videre til Schweiz og derfra til Wien. Kuhlau havde planlagt at besøge Beethoven, men han traf ikke Beethoven, så i stedet for et par planlagte år i Østrig, rejste Kuhlau tilbage til Danmark igen sidst på Året.
På rejsen til Tyskland i 1821 oplevede Kuhlaus for første gang at sejle med dampskib, nemlig "Caledonia" som var blevet indsat et par år før.
Fra Kiel fortsatte Kuhlau videre til Leipzig og derfra til Schweiz, og så til Wien. Et af rejsens mål var at møde Beethoven. I Wien blev Kuhlau i længere tid, men havde den skuffelse ikke at træffe Beethoven.

Ludwig van Beethoven var i begyndelsen af januar 1821 blevet syg, han led af noget reumatisme, og derudover fik han gulsot, hvilket formentlig yderligere har medvirket til hans svækkelse.
Beethoven døde af skrumpelever den 26. marts 1827. Lærte diskuterer periodevis stadig om det skyldtes for meget druk.
Trods sin sygdom i 1821, og samtidig medens Kuhlau "var i byen", fik Beethoven komponeret sin klaversonate no. 31 op. 110.

I Kuhlaus rejseår 1821 komponerede Kuhlau selv 3 fantasier for fløjte, som blev udgivet i 1822. Her er adagioen fra den første fantasi.

På en efterfølgende rejse sydpå er det dagbladet "Dagen" der den 27. oktober 1825 beretter at Kuhlau er vendt tilbage til København med dampskibet "Caledonia".
Kuhlau foretog flere rejser ned i Europa, og turene over Østersøen foregik med Caledonia.

H. C. Andersen.
H. C. Andersen skriver i et brev til Jonas Collin den ældre den 27. juli 1826, efter at have været med på en "Lysttour" på Øresund med Caledonia, følgende:
 Kjære Velgjører.
Jeg kom da lykkelig og vel hjem i Søndags, finder mig ret vel efter Touren og har begyndt at repetere min Cicero. -
 Jeg havde ellers nær kommen for sildig ned paa Skibsbroen i Søndagsmorges; der var en broget Vrimmel dernede af den uhyre Mængde Pasagere som skulde med, deels til Vedbek, dels til Helsingborg og Helsingøer, man var ret i Qvide for Tøiet og jeg kom derved til at tænke paa Pigen i Baggesens Labyrinth der raaber: "o minTyg! min Tyg!".
 Vi kom først til at seile hen ved 8te. Cadetskibet laa tæt ved 3 Kroner endnu og jeg vinkede mit Lev vel over til Wulff.
 I Begyndelsen gik det ret herligt; Skibet skaer raskt igiennem Bølgerne og den hele danske Kyst seilede saa romantisk deilig med sine grønne Skove og smukke Lyststeder. Alt var Aand og Glæde paa Skibet, men snart forandrede Scenen sig; Damerne begyndte at hænge med Hovederne, og see ned i de skummende Bølger og snart fik jeg ogsaa den mest ønskelige Søesyge man vil forlange, der varede ved lige til Hveen.
 Nu seilede vi langs den svenske Kyst, der i Forhold til Danmark saae ud som Pharaos 7 magre Køer; men det er et andet Kongerige og alene dette giorte mig Landet interesant, det fornøiede mig at kigge op i et Land hvor Gustav Adolf og Carl XII havde levet og virket; vi lagde ind lige ved Skibsbroen for at sætte Pasagererne til Ramløse i Land og saaledes saae jeg da i liden Frastand første Gang en svensk By. Den saae mig meget mørk og gammeldags ud og jeg finder da Korsør ligesaa smuk. Det gamle Taarn (Kjernen) syntes jeg bedst om, det forekom mig som en Ruin og fik saaledes dobbelt Interesse for mig; Udsikten deroppe fra maa sikkert være fortryllende.
 Efter et Qvarteers Forløb pilede da Caledonia over Sundet, det gamle Kronborg laa saa romantisk deilig og hele Byen saae saa pyndtelig ud i Sollyset som jeg tænker mig en sydlig Søstad.
 Paa Broen modtog Fru Meisling mig og saaledes geleidet kom jeg da hjem. -
Tre år senere var H. C. Andersen på sin allerførste udlandsrejse.
Ifølge et lille manuskript der burde ligge i den Collinske Manuskriptsamling på Det kongelige Bibliotek, men som er forsvundet, begyndte H. C. Andersens første allerførste udlandsrejse den 30. juni 1829, som var fra Toldboden og med Caledonia.
(Bjarne Nielsen Brovst: "H.C. Andersen og kærligheden II", Lindhardt og Ringhof, 2004.)

Andersen var endnu ikke kendt, og ville ud i verden og lade sig inspirere og samle stof. Andersen bliver sammen med de øvrig passagerer bragt ombord på Caledonia, og skibet sejler fra Toldboden. Da man var nået ned i Køge Bugt skriver Andersen:
Det trak op. Begyndte at storme.
- Skibet arbeidede næsten forgjæves imod; det lod som om Neptun havde udsendt sine alle sine Kammerjunkere, thi de gjorde saadan en Vind, at den ene Dame efter den anden forsvandt af Dækket; jeg selv laa saa lang jeg var indsvøbt i en kolosalsk Sæk og stirrede paa den Graa Himmel; sorte Bølger væltede sig som uhyre Kæmpehøje mod Skibet...
 Stevns Klint forekom mig som en lang Kirkegaards Muur, hvor vi skulde hvile vore trætte Been, og jeg var i Sandhed ogsaa saa medtagen af Søesyge, at jeg brød mig slet ikke om at gjøre Bekjendtskab med havtorskene...
Da Caledonia søgte ly for stormen, og ankrede op ved Ulfshale, skriver Andersen i rejsedagbogen, at i kahytten lå folk:
...som Porcelain paa Hyller og midt imellem hverandre som i Himmerig.

Carl Bernhard.

I Carl Bernhards roman "Lykkens Yndling" fortæller romanens hovedperson studenten Ditmar sin ven Possel lidt om hvordan han oplevede en tur med Caledonia:
(Carl Bernhard. "Samlede Skrifter" 1869, bind 5).
Carl Bernhard.
Andreas Nicolai de Saint-Aubain.
Forfatteren Carl Bernhard.
Xylografi af H. P. Hansen.
"Illustreret Dansk Litteraturhistorie"
bind 2, Philipsens forlag 1885, side 437.
 Begge Vennerne taug. Possel gik nogle Gange op og ned af Gulvet. Ditmar saae stivt hen for sig og legede med Sengebaandet. Omsider sagde han: "Sæt Dig hen til mig Possel, og afbryd mig saa lidt som muligt, saa vil jeg betroe Dig Noget".
 "Naa da? Nu kommer han endelig til Bekjendelse. Lad os da høre".
 "Da jeg i Sommer, - det var jo sidst i August, kom tilbage fra mit Besøg hos min Familie, gik jeg over fra Kiel med Dampskibet Caledonia, som Du ved...."
 "O jeg Dumrian blev derovre, istedetfor at følge med som et kølende Pulver", afbrød Possel ham. "Det skulde jeg have anet".
 "Jeg bad Dig om ikke at afbryde mig. Vi vare en Mængde Passagerer, Kahytterne kunde ikke rumme dem Alle, og Mange foretrak at blive paa Dækket, uagtet det støvregnede, da Luften var Mild og behagelig. Der var også adskillige Damer. Da jeg havde taget Billet til første Plads, kunde jeg frit bevæge mig hvor jeg vilde".
Lidt længere fremme, efter at have iagtaget og fortalt om nogle af "damerne" ombord, fortsætter studenten Ditmar:
 "Henimod Aften holdt det op med at støvregne, men det blæste stærkt. Strømmen var os imod, og Dampskibet huggede Stærkt. Den ene Passagerer efter den anden listede sig bort og var søsyg. Kahytterne vare overfyldte af Patienter, den berømte Mads løb næsten Livet af sig, for at staae Alle dem bi, der anraabte hans Hjælp. Da det blev Mørkt, var Scenen virkelig høist ubehagelig; den støiende Bevægelse af Skibet, den Qvalme Olielugt, der steg op fra Maskineriet, den varme Kulrøg, og Dampen, som med en hæslig Allarm gik ud af Ventilerne og slog ned paa Dækket, idelig Stønnen og Klagen af de søsyge Passagerer, som laae plat ned paa Dækket, det kulsorte Mørke omkring os, den fraadende Sø som slog imod Forstavnen og sprøjtede Skummet over os, og de mange Fyr, man saae til alle sider, og som kun tjente os til en Maalestok, hvor langt vi vare fra Land.
 Alt dette bidrog til at ængste Gemytterne".

"Bellevue".

Bellevue.
Tegningen af "Bellevue" med Caledonia på Øresund er fra
"Sjællands yndigste Egne" af H. G. F. Holm.
Udgivet af Steens Forlag i 1838. - Klik og se billedet lidt større.
Allerede kun fire uger efter Caledonias start, begynder "Lyst-Tourene til Dyrehaugen", afgang fra Toldboden med ankomst ved "Bellevue".
Onsdag den 16. juni 1819 kan der læses i bl.a. "Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger", at der er udflugter med dampskibet hele den kommende søndag, den 20. juni 1819.

Fra Toldboden i København er der 3 ture:
  • Om morgenen klokken 8, hvor prisen er 3 mark pr. person.
  • Om formiddagen klokken 11, hvor prisen er 4 mark pr. person.
  • Om eftermiddagen klokken 4, hvor prisen er 1 rigsbanksdaler pr. person.
Det er enkeltbilletter, og børn under 12 år er halv pris.

Hjem igen fra "Bellevue" er der kun to afgange:
  • Om eftermiddagen Kl. 7, hvor prisen er 4 mark.
  • Om aftenen klokken 10, hvor prisen er 1 rigsbanksdaler.
Børn under 12 år er halv pris.

Usolgte billetter kunne købes søndag morgen på Toldboden, men med den risiko selv at måtte gå den ene vej, hvis pladserne retur var optaget.

I annonceringen er der et efterfølgende notabene:
Da her kun er Spørgsmaal om Befordring, og Prisen med Hensyn til Mængden af Passagerer er forholdsmæssigen nedsat, saa ville de Herrer og damer, der benytte sig af denne Leilighed, for Ligepasagerens Skyld, behageligen forblive paa det Sted, hvor de først tage Sæde, og hvorfra en fri udsigt alletider vil kunne haves. Solseil over hele Dækket vil beskytte imod enhver Uleilighed af Veiret. Madkurve ville godt kunne placeres under Bænkene.
I 1820'erne var en rigsdaler lig med 6 mark, og en mark lig med 16 Skilling. En Rigsdaler var således 96 Skilling.
I disse år tjente en almindelig simpel arbejder omkring 30 skilling om dagen, altså ca. 2 mark. Så for denne arbejder ville en søndags eftermiddagstur frem og tilbage til "Bellevue" med Caledonia koste 4 dages løn.
Det er ikke helt rigtigt at sammenligne priser på denne måde, men det giver alligevel et godt billede af, hvem der havde råd til disse "Lysttoure".

Bellevue betyder egentlig blot en smuk udsigt, men er ofte benyttet som navn på slotte og landsteder der havde en smuk beliggenhed.
"Bellevue" ved Klampenborg var oprindelig et privat lyststed, men blev senere til et "forlystelsessted" og traktørsted.
Der er en ledsagende tekst til alle Holms 23 tegninger fra "Sjællands yndigste Egne", hvorfra "Bellevue" er vist ovenfor, og her står der bl.a. om Bellevue:
Bellevue, som med Rette ansees for et af de interessanteste Steder i Nærheden af Kjøbenhavn, ligger, som bekjendt, ved Stranden i den nordøstlige Deel af Sjælland, omtrent 1¼ Miil fra Hovedstaden, paa Udkant af den saakaldte Jægersborg Dyrehauge og besøges derfor hyppigt fornemmelig i Sommerens Tid; hvortil vel bidrager meget, at samme er et af de første Gjæstgiversteder i Landet.
På Holms tegning er "Bellevue" bygningen med det røde tag til højre i midten. Ud for "Bellevue", fra stranden og ud i Øresund, ses den lille anløbsbro hvor Caledonia lægger til.
Du kan klikke på billedet og se det lidt større.

G. F. Holm, som også blev kaldt "Fattigholm", har også tegnet udsigten fra Toldboden i København, hvorpå "Caledonia" også er med. Denne tegning ligger på Bymuseets webside, hvor du også kan klikke på billedet og se det lidt større. Rækken af træer du ser til venstre på Bymuseets billede er "Langelinie".

Charlottenlund og Dyrehaven og Bakken.
Ved "Bellevue" ligger også Dyrehaven og Bakken, og her foregår handlingen i Heibergs vaudeville "De Uadskillelige", der havde premiere på Det kongelige Teater i 1826. Heibergs vaudeville handler om materialehandler Buurmanns unge døtre og deres kærester.
Denne premiere er kun 7 år efter "Caledonias" indsættelse, og dampskibet er da også nævnt i handlingen.
Om de "De Uadskillelige" skriver Georg Brandes i "Kritiker og Portrætter", Gyldendalske Boghandels Forlag. F. Hegel og Søn, 1885: "Af alle Heibergs Vaudeviller er "De Uadskillelige" den bedst komponerede; der er intet af hans Arbejder, hvori en saa enkelt og simpel Totaltanke ligger til Grund, og intet, hvori den strengere holder alle Scenerne sammen".

Emma Thomsen.
Emma Thomsen som "Poul".
Gammelt fotokort fra ca. 1900.
I trettende scene, hvor stedet er Charlottenlund nord for København, kommer en af de unge mænd, søkadet Poul Falkenberg, ind på scenen og spiller og synger bl.a.:
Jeg er en Søcadet, o ja!
Hei op i Merset! hopsasa!
Tilveirs jeg klavrer som en Kat,
Indtil jeg faaer i Vimplen fat.
Kom ned, du Fugl, fra Træets Top!
Jeg klattrer ellers til dig op.
Hvorefter Caroline kommer ind på scenen, og spørger:
Men hvorledes gaaer det til, at De er kommen herud?
Poul svarer:
Jeg stod, som sædvanlig, og ventede paa Hjørnet, for at følge Dem i Skole. Jeg ventede, og ventede; De kom ikke. Ved en lille Intrigue, som jeg ikke behøver at fortælle Dem, fik jeg at vide, at De var taget til Charlottenlund. Jeg vidste, at Caledonia gik herud idag; hurtig var min Beslutning fattet; jeg anbetroede mig til mit Element, og kom herud.
Musikken, til verset herover er Papagenos arie fra Tryllefløjten "Der Vogelfänger bin ich ja".

Noderne til sangene til Heibergs vaudeville "De Uadskillelige" (1826), har Erik Bøgh medtaget i hans "Den danske Vaudeville" bind 3. Udgivet uden årstal (sidst i 1800-tallet).

Vaudevillen "De Uadskillelige" er blevet opført mange gange på Det kongelige Teater.
I årene mellem 1876 og 1894 havde Emma Thomsen rollen som søkadet Poul Falkenberg.

Afslutning.

Omkring 1830 overtog det nye danskbyggede dampskib "Frederik den Sjette" rutefarten til Kiel. Dette nye skib, "Frederik den Sjette", var i udseende meget lig "Caledonia".
Caledonia "nøjedes" herefter med småture og lystsejladser, indtil hun blev hugget op i København i 1843.

På "Museet for Søfarts" webside er der en pdf-fil med en artikel i Årbogen fra 1987 om caledonia skrevet af Paul Bell.
På museet webside klik på linket: H/S CALEDONIA.

Artikel i Jyllands-Posten den 1. maj 1999 om Caledonia.

På rc-network.de er der en meget stor og illustrativ artikel om Caledonia.

www.vads.ac.uk/ ligger nogle af de originale arbejdstegninger til Caledonia - her er f.eks. stævnen af Caledonia.
Havnen i Kiel
Promenaden og havnen i Kiel 80 år efter Caledonia.
Den megen trafik havde gjort Kiel til en stor søfartsby.
Gammelt postkort, ca. 1900.


© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 19/08/2017 20:49:51