Troens Blomst.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsbrev | Leksikon | Om websiden | Hjælp | E-mail

Troens Blomst.

Juleeventyr af J. E. Cart.

Indledningen i bogen.
Denne tegning af Poul Steffensen, og dette citat fra bibelen, indleder juleeventyret.
Forsiden af bogen.
Forside illustration, tegnet af Poul Steffensen.
Augusta Etlars juleeventyr "Troens Blomst" udkom sidst på året i 1898 på Jydsk Forlags-Forretning, under hendes pseudonym J. E. Cart, og med illustrationer af Poul Steffensen.
(Steffensens fornavn er stavet med v i bogen: Povl).

Anmeldelsen i dagbladet Dagens Nyheder den 19. december 1898, giver et resume, en fornemmelse af handlingen.
J. E. Cart: "Troens Blomst", et Eventyr illustreret af Povl Steffensen. (Jydsk Forlags-Forretning).
  Rammen om dette Eventyr overrasker ikke ved sin Nyhed. En Dreng, der Juleaften gaaer fra sin Moder og sin Plejesøster ud i Skoven, farer vild og findes næste Morgen frossen halvt ihjel; i denne Mellemtilstand er det, han oplever Eventyret, som ender, da han atter kommer til sig selv i sin lille Barneseng.
  Og Eventyrets Tendens er forsaavidt heller ikke ny, som det har beslægtede Forgængere i vor Litteratur, f.eks. i Sigurd Vikings "Jægerhornet". Det fortæller om, hvordan den onde Nutidsfee, Tidsaanden, har lænkebundet den skjønneste Julerose, Barnetroen, dybt inde i Bjerget, under favnetyk Is, og hvordan den udfries af Eventyrets Helt, lille Poul, i en god Fees Tjeneste og drevet frem af Kjærligheden til Hjemmet med Moderen og Søsteren, dem, han skal faa at see saasnart han har faaet udløst hin dejlige Julerose.
  Det enkle Indhold er fortalt ganske kjønt; men Eventyrets Tone klinger ikke tilstrækkelig rent. Et Eventyr skal virke barnlig naivt; saa først Læserens egen Reflexion henter frem, hvad det har af Symbolik i sig; men her er Tendensen alt formeget fremme, Forfatterens egen Reflexion gjør sig for stærkt gjældende, og Eventyret virker derfor ikke umiddelbart nok.
  Naar Bogen alligevel vil hævde sig i Julemarkedets brogede Selskab, vil det skee mindre i Kraft af Helheden end ved de mange smaa, fint sete og godt fortalte Enkeltheder, i hvilke der er virkelig Eventyr-Aand, og ved det fornøjelige Lune, der hyppigt gaaer Jævnsides den alvorlige Tendens.
  Bogens Udstyrelse er smuk, og Povl Steffensen har forsynet den med en halv Snes Illustrationer. De fleste af dem har han skilt sig kjønt ved, navnlig ved den, som er gjengivet paa Omslaget, og ved en Scene fra Nutidsfeens Hof. Men ogsaa i Tegningerne ere Idee og virkelighed blandede saaledes sammen, at det er gaaet ud over Eventyrtonen.
  Forfatterinden, der som bekjendt er Fru Augusta Brosbøll-Etlar, Carit Etlars Hustru, har med Hs. Maj. Kongens Tilladelse viet sit Juleeventyr Mindet om Dronning Louise af Danmark.
Augusta Etlar har "lånt" lidt hist og pist til sin fortælling, og eventyret er måske lidt langt, og måske også lidt omstændeligt fortalt. Men alle ved hvor underlige ens drømme kan være, så nok er historien lidt ude på fantasiens overdrev, men det er drømme også ofte. Er man lidt gammeldags, og lidt barnlig og naiv op mod jul, så kan fortællingen godt læses. :-)

Et par glemte ord optræder i fortællingen:
"Krøvl": som kan betyde: svagelig, skrøbelig.
"Funker": Gnister eller gnistrer. Stjernekastere gnistrer eller glimter eller funker.
En bibelhenvisning forekommer også i eventyret: Lucas Evangeliet 18. Kapitel. Her er et link til hele dette 18. kapitel i bibelen, som ligger på "Runeberg"...

Jeg har lagt "Troens Blomst" som en pdf-fil her, men filen indeholder dog kun teksten.

Hele bogen er scannet komplet med tegninger - og ligger på archive.org...

Dronning Louise.

Dronning Louise.
Dronning Louise.
Gammelt Postkort fra ca. 1900.
Det var en ganske bestemt begivenhed der havde fået Augusta Etlar til at skrive og dedikere dette juleeventyr, "Troens Blomst", til dronning Louise.
Dronning Louise var død den 29. september 1898, kun et par måneder før bogen udkom.
Den trykte dedikation.
Augusta Etlars dedikation til Dronningen er trykt forrest i bogen.
Vor høisalige Dronning
Louise af Danmark,
Landet Moder, de Smaas Forsyn.
tilegnes dette Juleeventyr som Minde-
skrift i dyb undersaattig Kjærlighed.
Augusta Brosbøll, Etlar.
Når Augusta Etlar skriver i sin dedikation, at Dronningen er "de Smaas Forsyn", så er det fordi Dronning Louise i sit livs virke havde haft et specielt fokus på børn, og stadigvæk, i vore dage, er dronningens navn tilknyttet børneasyler/børnehaver. Et par eksempler er Dronning Louises Asyl i Fredensborg, og Dronning Louises Børnehave i Silkeborg.

Dronning Louise havde ligget syg på Bernstorff Slot i nogen tid, men på trods af at hun i kortere perioder havde været ved bevidsthed, så døde Dronning Louise, "Europas Svigermoder", på Bernstorff Slot 81 år gammel den 29. september 1898.
Kisten med den afdøde dronning blev stillet i dødsværelset på slottet, hvor kisten stod de efterfølgende 14 dage før begravelsen.
Bernstorff slot var Etlar-parrets genboer, så dødsfaldet har givetvis berørt Etlar-parret meget.

Begravelsen skulle finde sted godt to uger senere, den 15. oktober.
Godt fjorten dage til at forberede en begravelse er lang tid, men med tanke på alt det der skulle arrangeres, og tilrettelægges ned i mindste detalje, så er det alligevel utroligt at det har kunnet nås på de to uger.
Der blev erklæret landesorg i seks dage, og alle forlystelser og teatre lukkede. For mange mennesker var en sådan lukning katastrofal, for der var ingen kompensationer, så for mange manglede måneden dermed en uges indtægt.

Lørdag den 15. oktober skulle ligtoget fra Bernstorff Slot og til Roskilde Domkirke finde sted. Mange borgere var rejst med toget til Gentofte, for at vise en sidste hyldest, og da der også var sat ekstratog ind, så havde der samlet sig en meget stor folkeskare i slotshaven bag slottet.
Og langs hele ruten fra Slottet og til Gentofte Station havde små grupper taget opstilling. Ved broen over jernbanesporene ved stationen, overfor Etlars hus, havde medlemmer af Jægersborg og Gjentofte Våbenbrødreforening opstillet deres florbehængde faner og bannere. Og på Vældegårdsvej, ved Carit Etlars have, havde Gjentofte-Ordup grundejer og Borgerforening samlet sig.
Inde i Slotshaven ved selve slottet, var der, før sørgeoptoget begyndte, blevet samlet en stor flok damer fra Gentofteegnen, et halvthundrede stykker, som alle fik sorte blomsterfyldte kurve i favnen, for disse damer skulle gå foran den specialfremstillede ligvognen med kisten, og stø blomster ud på vejen.
En lille gudstjeneste blev afholdt på slottet umiddelbart før begravelsesoptoget startede. Dronningens kiste blev derefter båret ud fra slottet, gennem døren ud mod Haven hvor den store menneskemængde havde samlet sig, og kisten blev anbragt på en specialfremstillet ligvogn. Ligvognen med kisten, fulgt af sørgetoget, bevægede sig så langsom over til Gentofte Jernbanestation, og stillet på en specialfremstillet togvogn. Herfra blev kisten med den døde Dronning kørt med toget direkte til Roskilde Jernbanestation, og derfra ført til Roskilde Domkirke.
Fra Hestetovet i Roskilde.
Den ventende sørgende folkemængde på hver side af
Hestetorvet foran stationen i Roskilde.
Tegning fra dagbladet Dannebrog den 16. oktober 1898.
Den ene af broerne over Søerne i København, Dronning Louises Bro, er opkaldt efter denne dronning.

Prinsesse Thyra, hertuginde af Cumberland

Da dronning Louise døde, kom man i konflikt med flagreglerne om hvorvidt, og hvornår, der skulle flages på hel eller halv stang, for da dronningen døde var det samtidig prinsesse Thyras fødselsdag, som også var en officiel flagdag.

Prinsesse Thyra var den yngste af "Europas svigerfar", Christian den IX's døtre. Prinsesse Thyra fik titlen hertuginde af Cumberland da hun i 1878 blev gift med Ernst August af Hannover, hertug af Cumberland.

Prinsesse Thyra.
Prinsesse Thyra var populær, og der
findes mange billeder af hende.
Gammelt postkort fra først i 1900-tallet.
Thyra Amalie Karoline Charlotte Anna, hertuginde af Cumberland, var kong Kristian den 9. og Dronning Louises yngste datter, født den 29. september 1853 i København.
Hun blev gift med hertug Ernst August af Cumberland i Christiansborg Slotskirke den 21. september 1878. Efter brylluppet bosatte parret sig på Schloss Cumberland i Gmunden i Østrig.

Selv om prinsesse Thyre levede et ret privat liv på hertugparrets slot, var hun ofte omtalt og var ret populær, og der findes således mange billeder af hende, og da hertugparret også havde en bopæl i Berlin, have prinsessen nemt ved at besøge Danmark.
I Europa var hendes titel selvfølgelig Hertuginde af Cumberland, men i Danmark blev man konsekvent ved med at titulere hende, og omtale hende, som: prinsesse Thyra.

Prinsesse Thyra havde et specielt nært forhold til sin storesøster, den russiske kejserinde Dagmar, så de mødtes ganske ofte, enten på hertugparrets Schloss Cumberland i Gmunden i Østrig, eller i St. Petersburg, eller på midten af "landkortet": i Danmark.

Prinsesse Thyra havde arvet sin moders interesse for børn, så også hendes navn er knyttet til flere børneinstitutioner.
Enkelte spor fører op til nutiden, og her er et par eksempler.
F.eks. ligger Prinsesse Thyras Asyl i Rantzausgade på Nørrebro i København der stadigvæk, godt klemt inde mellem to beboelsesejendomme.
Og da jeg var helt lille barn havde min mor den fine titel: "børnehavelærerinde". Og hun arbejdede i det der dengang blev kaldt "Prinsesse Thyras Børnehave", som lå i Grønnegade i Næstved.
Dette børneasyl, denne børnehave, eksisterede helt op til år 2000, hvor det daværende socialdemokratiske byråd besluttede at rive denne historiske børnehave ned, for at få en lidt bredere indkørsel til en parkeringsplads.
Det eksemplar af Augusta Etlars "Troens Blomst", som jeg sidder med her i hånden, har endnu en dedikation, foruden den trykte der er vist her ovenover.
Det er et eksemplar af bogen som Augusta Etlar har foræret prinsesse Thyra, og hvori Augusta Etlar personlig har håndskrevet endnu dedikation allerforrest i bogen, ugen før juleaften, den 16. december 1898.
Etlar-parret havde på dette tidspunkt kun været naboer til Bernstorff Slot i 3-4 år, og prinsessen var blevet gift meget længe forinden, så det har været begrænset hvor ofte Etlar-parret har truffet prinsessen i Slotshaven. Formentlig, og det er selvfølgelig kun et gæt, så har Augusta Etlar vandret over til Bernstorff Slot og foræret ikke kun prinsesse Thyra, men også flere af den kongelige familie et eksemplar af "Troens Blomst", for umiddelbart er der intet der tyder på, at Augusta Etlar havde et specielt forhold til kun prinsesse Thyra.
Dedikation.
Det er Prinsesse Thyras ejerstempel der ses nederst i højre hjørne.
Augusta Etlar har i håndskrift dedikeret dette eksemplar af bogen
til prinsesse Thyra:
  Deres Kongelige Høihed
Hertuginde Thyra af Cumberland,
allerunderdanigst fra
Augusta Brosbøll, Etlar.
Gjentofte 16/12 98.

Fortællingen om Prinsesse Thyra rummer stadig skjulte elementer, f.eks. den uægte datter, som har været nævnt en gang tidligere her på websiderne, og som blev bortadopteret og fik navnet Kate Jørgensen.

Dødsannoncen.
Dødsannonce. Illustrierte Kronen Zeitung, 27. februar 1933.
Da prinsesse Thyras mand, hertug Ernst August, var død den 14. november 1923, blev slottet i Gmunden for stort, og prinsesse Thyra flyttede ind i en villa ved siden af slottet der var kendt som "Königinvilla". Villaen havde tidligere været bolig for prinsesse Thyras afdøde svigermoder, dronning Marie, som havde været enke efter kong Georg den 5. af Hannover.

I "Königinvilla" boede prinsesse Thyra indtil hun selv døde, søndag den 26. februar 1933. Hun blev 79 år gammel.
Prinsesse Thyra blev gravsat i et lille mausoleum ved slottet, ved siden af sin mand.

Prinsessens dødsfald fik ikke den store opmærksomhed, for dagen efter, om mandagen, opstod den store Rigsdagsbrand i Berlin, en begivenhed der overskyggede alt andet i de tyske og østrigske aviser ugerne frem.
Dronningevillaen.
"Königinvilla" ved siden af Schloss Cumberland i Gmunden.
Gammelt postkort fra tiden omkring 1930, hvor prinsesse
Thyra endnu levede og boede i villaen.

© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 19/08/2017 20:49:51