Augusta Carit Etlar: "Smugleren".
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

"Smugleren".
Denne bog er Augusta Carit Etlars første bog efter hun tog navneforandring, og skiftede sit ægteskabelige efternavn Brosbøll ud med Carit Etlar. Den er udgivet med hele hendes nye navn: Augusta Carit Etlar.

I forordet skriver Augusta Etlar at "Smugleren" blev skrevet under deres fælles ophold på Korsika i 1886, og efter forordet er gengivet en afskrift af Etlars litterære testamente. Augusta har formentlig herved håbet på, at den kritik der ville rejse sig,
over at Etlar forsat skrev og fik udgivet bøger efter sin død, delvis ville forstumme.
Det gik ikke sådan.

Carit Etlars datter Anna Brosbøll giver "Smugleren" en besk anmeldelse i tidsskriftet "Kvinden og samfundet" den 19. oktober 1901.

Her er Carit Etlars litterære testamente, der er trykt foran i bogen, dateret 1893, men som først blev offentliggjort her i forbindelse med udgivelsen af "Smugleren".
Testament.

  Jeg underskrevne Johan Carl Christian Brosbøll fastsætter herved, at efter min Død skal min kære Hustru Augusta Brosbøll, født Schultz, indtræde i en efter Loven tilkommende Forfatterret til samtlige mine Værker i samme Omfang, som den tilkommer mig. Denne Arveindsættelse sker i saa stort Omfang som muligt, saa den omfatter ikke blot den mig nu tilkommende Forfatterret, men ogsaa de udvidede Rettigheder, som ved disse Love maatte blive indrømmede Forfattere.
  Skulde fornævnte Hustru ikke overleve mig, skal det af hende stiftede Legat til mine Værkers Udbredelse indtræde i Forfatterretten til mine Værker i samme Omfang som ovenfor sagt for det Tilfælde, at hun bliver den længstlevende af os. - - -
  Jeg ønsker at alene min Hustru Olga Augusta, født Schultz, til fortsat literair Virksomhed under dette Navn, og overdrager hende hermed mine Stofbøger, Sujetsamlinger etc.
  Jeg overdrager endvidere min Hustru den kunstneriske Ejendomsret til mine samtlige Værker og bemyndiger hende at varetage at intet forandres i disse, hverken hvad Titel eller Indhold angaar. Kun med hendes Samtykke kan Forandringer foretages. Jeg overdrager herved min Hustru Eneret til at dramatisere eller lade mine Værker dramatisere saavel i Danmark som i Udlandet.
  Intet af min Skrifter, intet Brev, kortsagt intet skriftligt af mig maa offentliggøres i Pressen eller Tidsskrifter uden hendes Samtykke.

  Gjentofte den 13. April 1893.
Carl Brosbøll

Satirisk tegning.
Tegning og tekst af Alfred Schmidt.
Fra vittighedsbladet "Klods Hans".
Den 17. november 1901.
Avisen Dagens Nyheder skriver den 14. september 1901, efter "Smuglerens" udgivelse:
  Det har længe været bekjendt, at Fru Brosbøll havde nogen Del i Carit Etlars Bøger fra Mandens ældre Aar. Man har tilmed pastaaet, at i hans høje Alder var det i Virkeligheden hende, som var Hovedmanden for den stærke Reklame, der atter og atter sattes i Scene, stundom mere paatrængende en værdigt og smagfuldt.
  Dette være, som det vil. Der er skrevet nok om den nyhed: Skribents Affældigheds Dage og om Livet paa hans Villa i Gjentofte. Herved er vel ingen stor Skade skeet, selv om Begejstring eller Beregning fik skruet Navnet Carit Etlar og Brosbølls literære Bedrift op til endnu mere, end ganske sandt og forsvarligt var. For Familie-Idyllen og de personlige Forhold kan Døren passende være lukket overfor Offentligheden.
  Imidlertid viser det sig nu, at Formodningen om Fruens Medarbejderskab mere end bekræftes. Det betegnes lige ud af hende selv som "vort trediveaarige literære Samarbejde". Saaledes har hun skrevet i et Forord til en ny Roman, der i disse Dage er udkommen paa Hagerups Forlag, men hvis Affattelse efter hendes Forklaring tilhører Aaret 1886. Den er "bygget over hans Udkast og vore Samtaler, som saamange andre Fortællinger" i den nævnte Periode af tredive Aar, altsaa fra Begyndelsen af Halvfjerdserne. Dette er jo en ganske kuriøs Oplysning.
  Kuriøs og noget forbløffende, skjøndt ikke overvældende mærkværdig. Thi Carit Etlars Forfatterskab var just af den Natur, at vidtstrakt Samarbejde forholdsvis let kunde finde Sted, især naa det støttede sig til hans "Udkast og til hyppige Samtaler".
  Den rigtige Dumas, i hvis Spor Brosbøll jo for en Del traadte, gav de mest storslaaede Eksempler paa, hvordan der i hans Maner kunde laves Masser af Bøger, i hvilke han tilmed tidt slet ingen Part havde, og som dog godt kunde gaa for at være af ham. Hans danske Skolar egnede sig i flere Maader ret godt til lignende Bedrifter. Det Bedste, han havde fundet paa og faaet udført, baade de større Historier og de af hans mindre Skildringer, som i Virkeligheden have finere literær Værdi, lod sig naturligvis ikke gjøre om, men naar hans frodige Fantasi frembragte Ideer og udkast, og naar han tilmed vejledede i Henseende til Enkeltheder, er det ganske begribeligt, at et andet Menneske. der gik op i ham og sagtens i visse Retninger havde en beslægtet Natur, kunde skrive mer eller mindre skuffende i hans Aand og Stil. I hver Fald erfarer man, som sagt, at saadan er det Gaaet, hvad enten man af den Grund vil sætte Navnet Carit Etlar lige højt eller maaske noget lavere.
  Kuriøst er endvidere et Aktstykke, som Fruen aftrykker i Sammenhæng med det anførte Forord. Det er et "Testament", skrevet eller dog underskrevet af Brosbøll den 13. April 1893, som giver hans Enke de videst gaaende literære og økonomiske Rettigheder over Alt fra hans Pen, det ringeste Brev ikke undtaget. Man kan, om man vil, finde det rørende, at den gamle Mand i den Grad overgav sig til sin Livsledsagerske og Medarbejderske. Jo mere glimrende den Digterkrone var, som sattes paa Oldingens Hoved, des skjønnere hans Villighed til at give hende den gyldne Krans til Arv og guldførende Eje. Paa den retslige Gyldighed af dette "Testament" kommer det mindre an i denne Sammenhæng. Derimod vil det Anførte ufejlbarlig kaste et tvivlsomt, flakkende Lys over Navnet eller, rettere sagt, over Firmaet og Forretningen "Carit Etlar".
Artiklen er underskrevet A.F.

Fortællingen "Smugleren" begynder således:
  I Sydskotland tæt ved den sydvestlige engelske Grændse skyder Solwaybugten sine farefulde Rev og skjulte Tænder ud i det irske Hav. Indad mod Land hæves Jordsmonnet til lavere, grønklædte Høider, som fortsættes i Blaagraa Taager opad mod Høilandet.
  Den nedgaaende Sol bredte en Augustaften et purpurrødt Skær over Landskabet. Violblaa Lyngriis skøde frem fra Klipperevner og Spalter under den hvide Hængebirk og mørke Dværgfyr. Den vilde og maleriske Egn var præget af ægte skotsk Tungsind.
  Der kom jævnlig Fremmede til den kyst, skjøndt den ikke havde det bedste Ry; her foregik dristige og berygtede Smuglerhistorier. I Forvoventhed og List, i Mod og Manddom leve Smuglernes Lysky Bedrifter endnu gjennem Overlevering fra Fader til Søn, forherliges i Viser, Folkephantasien opelsker disse Sagn, imod denne Magt strider Lovgivning og Øvrighed forgæves.
  o.s.v.
Bogen er udgivet af Hagerups Forlag i 1901, og er på 15 kapitler, med i alt 200 sider.

 Forsiden.

 Titelbladet.


© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 05/03/2018 14:57:13