"Fanø Folk".
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

"Fanø Folk".

Fortælling af Augusta Etlar og Carit Etlar.

Fortællingen "Fanø Folk" har undertitlen "Sømandsfortælling", og indeholder følgende kapitler:
  1. Kjærestens Blomst.
  2. Nix.
  3. Mads Knap til Søes.
  4. Mads Knap søger Havn.
"Fanø Folk" er udgivet første gang af det Nordiske Forlag i 1896.
I 1911 blev "Fanø Folk" udgivet af Forlagsmagasinet i København. I 1913 udkom der tilsyneladende to udgivelser fra Kunstforlaget Danmark. En af disse var vedhæftet Augusta Etlars skuespil "Salomon Baadsmand og hans drenge", og en anden udgivelse var uden dette skuespil.
Og i 1914 kom endnu en udgivelse fra Kunstforlaget Danmark, som vel snarere var et ekstra oplag.

Gamle bøger.
Julius Exners to illustrationer herover er fra indledningen i 1. udgaven af fortællingen "Fanø Folk".
Fanø-pigen til højre optræder på flere af Exners malerier, og der findes også flere versioner af dette
viste billede. På et meget lignende billede er titlen: "En Fanøpige i en Laage seende ud over Søen"

I originaludgivelsen, på siderne efter bogomslaget, er der gengivet disse to billeder herover som begge er signeret F.H.
Bag denne signatur gemmer sig imidlertid ikke kunstnerens navn, men det er grafikeren Frederik Hendriksens signatur.

Disse to illustrationer er ikke tegnet separat til fortællingen, men er tryk efter Julius Exners to malerier: "En gammel Sømand strikkende en Strømpe" og "Fanøpige ved en Laage".
Da både Carit Etlar og Julius Exner stadig levede ved bogens udgivelse, må man formode at brugen af disse to illustrationer til bogudgivelsen af "Fanø Folk" er sket efter forespørgsel fra Augusta Etlar, og med Julius Exners velsignelse.

Fortællingen kan frit læses eller downloades fra Det kongelige Biblioteks webside, og desuden ligger "Fanø Folk" også på archive.org

På YouTube ligger der forskellige film fra Fanø, også en gammel turistfilm fra 1950'erne...

Websiden mitfanoe.dk har alt om Fanø...

Det 4. kapitel i Augusta Etlars erindringsbog "Carit Etlars MINDER fortalte af ham selv" har titlen "En Aften i Sønderho". En omtale af dette kapitel kan du læse her, hvorfra du også kan læse eller downloade selve kapitlet.

"Kjærestens Blomst".

Dette første kapitel i "Fanø Folk" handler om Karen og Mads Knap:
Der gik en Pige langs Landeveien udenfor Sønderho henimod en af de Afsidesliggende Udflyttergaarde mellem Bankerne. Hun havde fine Sko paa og traadte forsigtigt i Sandet. Solen skinnede, og Lærken sang hen over Marehalmsklitterne. Hun standsede af og til og skyggede med haanden for Øinene og saa sig om. Det lod til at hun ventede paa nogen. Langt borte kom en Sømand slentrende.
Men det er ikke Karen der bliver fortællingens hovedperson, for i slutningen af kapitlet giver Mads Knap sin rose, den røde rose han havde fået af den gamle mand på vejen, ikke til ombejlede Karen, men til en fattig sømandsdatter med navnet Kirstine.

Lidt inde i kapitlet, stiller August Etlar spørgsmålet: "Ved De, hvad Fam er?".
Dette spørgsmål, og svaret på dette spørgsmål, genbrugte Augusta Etlar under sin mands navn i den lille artikel "Alheden", i "Illustreret Familie-Almanak Danmark" 1902.

Hele dette kapitlet "Kjærestens Blomst" omskrev Augusta Etlar til et selvstændigt eventyr med den samme titel "Kjærestens Blomst", som er en af fortællingerne i Augusta Etlars novellesamling "Carl den Tolvtes Stjerne". Fra linket her kan du læse eller downloade dette lille selvstændige eventyr med den samme titel.

Nix.

Forsiden af bogen.
Forsiden af "Fanø Folk" fra "Folkelæsning".
Udgivet af Forlagsmagasinet 1911.
Desværre uden antydning af tegnerens navn.
Dette 2. kapitel fortæller om Kirstines far der hed Jansen og var Sømand og boede i Nordby på Fanø. Jansen så gerne at datteren fik en god mand, men Kirstine kunne bedre lide Mads Knap, men han ejede intet, så han faldt ikke i faderens smag.
Kirstines fader forklarede Mads Knap, at hvis han
...havde en god Skude og kunde seile op under Norge efter fuld Ladning saa vilde vi snakkes ved. Du eier jo ikke mere end Maagen, som lægger sine Æg derude i et Hul paa Klitterne - det kan ikke blive til noget!
Ude mellem klitterne havde Kirstine siddet og ventet på Mads med svaret fra sin far. Da Mads kom ud til hende, var det eneste han kunne svare Kirstine: "Nix".
På forunderlig vis får Mads og Kirstine alligevel en skonnert, og bliver forenede. Så langt væk som til Hindø i Nordnorge sejler de for at drive fiskeri.
Emancipationen har også indfundet sig her, så Kirstine er selvfølgelig med på skonnerten. På turen hjem fra Lofoten sker der imidlertid et skibsforlis.....

Hvor Etlar selv sædvanligvis bliver her i landet i handlingen i sine fortællinger, eller lader handlingen foregå sydpå, så har Augusta Etlar en forkærlighed for at drage Norge ind i sine fortællinger.
Hindø, hvortil de i fortællingen drog op for at fiske, har i vore dage et norsk navn og hedder Hinnøya.

"Mads Knap til Søes".

Dette 3. kapitel er en typisk fortælling af Carit Etlar selv, og er meget lig flere af hans andre sømandsfortællinger, og kan kun være skrevet af ham, til trods for at Augusta Etlar hævder i sin erindringsbog "I Samliv med Carit Etlar" på side 252 i andet bind, at "Fanø Folk" hovedsagelig er skrevet af hende.
Fortællingen "Mads Knap tilsøes" blev da også udgivet separat i en af datiden kalendere, nogle år før novellen "Fanø Folk" udkom.
Klik og se og læs Carit Etlars fortælling "Mads Knap tilsøes" i kalenderudgaven.

Da Augusta Etlar i novellen "Fanø Folk "genbrugte" fortællingen som det tredje kapitel, skete det så godt som uændret. Kun nogle få ord er skiftet ud med nogle andre ord, hvor hun blot har "forstærket" udtrykket.

F.eks. har Augusta Etlar i sætningen:
"saae paa hverandre med tvivlsomme Øine uden at sige, hvad vi tænkte",
indsat et "s'gu" i sin version: "hvad vi s'gu tænkte".

Og denne sætning hos Carit Etlar:
"Mads Knap forandrede ikke en Mine i sit solbrændte Ansigt"
, er hos Augusta Etlar blevet til "Mads Knap forandrede ikke en Mine i sit solbrændte Fjæs".

August Etlar har formentlig syntes at sådanne ændringer gjorde sproget mere "sømandsagtigt"!

En af personerne i dette kapitel, "Mads Knap til Søes", har navnet Hermansen.

Hermansen optræder f.eks. også i Carit Etlars fortælling "Et Skibsvrag".

Og i fortællingen "Karneval i Venedig" finder man også Hermansen.

Lidt om den rigtige Hermansen er der fortalt i kapitlet "Hvorledes Salomon Baadsmand og Gjøngehøvdingen blev til", som er det 16. kapitel i Augusta Etlars erindringsbog "MINDER".

"Mads Knap søger Havn".

Dette kapitel er Augusta Etlars omarbejdede udgave af Carit Etlars fortælling "Mads Knap ved Hoffet".
Det er sin egen "Mads Knap ved Hoffet" Carit Etlar læste op ved sin sidste offentlige optræden i Arbejderforeningen.
Nederst her på siden, kan du læse om "Mads Knap ved Hoffet", og der også læse og/eller downloade Etlars egen fortælling om "Mads Knap ved Hoffet".

Dette 4. og sidste kapitel af "Fanø Folk" begynder: "I sommeren 1892 gjenfinde vi Mads Knap og Kirstine i deres egen lille Skude, der havde lagt op i Helsingør".
Mads Knap er og Kirstine er blevet gamle og det er nu en lille båd de ejer, "der om Vinteren laa med Frugt og Jydepotter i Frederiksholms Kanal".
Frederiksholms Kanal er kanalen ved Christiansborg i København, hvor der til helt op imod nutiden kom både sejlende og lagde til, og solgte fisk og frugt og grøntsager og blomster.

Dette sidste kapitel i "Fanø Folk" handler hovedsagelig om at de gæve Fanø-fiskere tager med toget til Fredensborg, for at få et glimt af "kejseren". Dette lykkes, ligesom de også er heldige at møde to "prinsesser".
Alt ender i Fryd og gammen og Mads lagde trøstigt skibets:
 Ror i Vor Herres Haand.
Kirstine støttede sit Hoved mod hans Skulder. Så gled de Fanøfolk i Magsvejr hjem i Havn.
Hermed er fortællingen Slut.

Novellen "Fanø Folk" udkommer i 1896. I fortællingen er handlingen i sidste kapitel lagt i 1892.
At gøre handlingen helt op "to date" kunne Augusta Etlar ikke, for da en stor del af det sidste kapitel handler om at "få kejseren på Fredensborg at se", har Augusta Etlar måttet præcisere et årstal. For kejseren døde i 1894, så derfor skulle kapitlets handling udspille sig før han dør.
Den omhandlende kejser var den russiske kejser Alexander 3. (1845–1894), som var gift med prinsesse Dagmar af Danmark.
Dagmar var datter af kong Christian 9. og dronning Louise.

Fra engang i 1880'erne, og omkring 20 år frem, mødtes Europas regenter fast på Fredensborg Slot til de såkaldte "Kejserdage" hos ”Europas svigerforældre”, det danske kongepar Christian 9. og dronning Louise. Det er denne kongelige regelmæssige familiesammenkomst August Etlar drager ind handlingen i dette sidste kapitel.
Disse kongelige sammenkomster på Fredensborg har tidligere været nævnt et par gange her på websiden, bl.a. i forbindelse med Etlar-parrets hunde, hvori dette billede af de kongelige på Fredensborg indgår.

Den russiske kejser Alexander 3.Den russiske kejserinde Dagmar.
Den russiske zar, kejser Alexander den 3. Billede fra Illustreret Familie-Journal søndag den 4. januar 1880.
Alexander var dog endnu "kun" storfyrsttronfølger i 1880. Han blev kronet året efter, den 13. marts 1881.
Til højre: Den russiske kejserinde Dagmar, kaldet Maria Fjodorovna. Gammelt Postkort fra ca. 1900.

"Mads Knap ved Hoffet".

Begyndelsen af fortællingen.
Dagbladet "Dannebrog".
Den 31. januar 1893.
Alexander Thorsøe skriver i sin artikel i "Illustreret Tidende" den 7. august 1916, i anledning af 100 året for Carit Etlar, bl.a. følgende:
 I Aaret 1892 skrev Brosbøll i Dagbladet en Feuilleon, der bar Titlen "Mads Knap ved Hoffet". Han havde her med sit tørre Lune og sine brede Penselsstrøg skildret en i det store Samfundslag hyppig forekommende folkelig Type, der udmærker sig ved sin Ærlighed, Ligefremhed, Naturlighed og Jævnhed i Sæder og Udtryk. Med det skarpe Blik for Kontrastvirkninger, der var særkende for Brosbøll, havde han stillet Mads Knap i al sin Menigmandighed ind i Hoffets fine ceremonielle Sfære og ypperligt skitsere de morsomme Sammenstød og Forviklinger, med et Lune, der altid bragte Tilhørerne i den livligste Stemning.
Det originale manuskript til "Mads Knap ved Hoffet" ligger på Det Kongelige Bibliotek i den Collinske manuskript Samling 178, 4°, som nummer 5, og består af 7 blade.
Her på siden er fortællingen hentet fra dagbladet "Dannebrog" den 31. januar 1893.

"Mads Knap ved Hoffet" er en af Carit Etlars sidste fortællinger, måske endda den allersidste han selv har skrevet.
Det er hans egen "svanesang" - med en hyldest til kongefamilien - og "farvel og tak".
Det er denne fortælling Carit Etlar læser op i "Arbejderforeningen af 1860" den 9. februar 1893. Det er ugen efter at fortællingen er påbegyndt i avisen "Dannebrog".

Meget af det Thorsøe skriver herover er rigtigt. Og ved at lade den folkelige type i fortællingen være en fisker fra Hornbæk i Nordsjælland, en sømand der oprindelig stammer fra Vestkysten, så vælger Etlar en type person der virkelig har noget at takke for. En medalje samt en dusør for hver reddet person - en så glorværdig person kunne ikke have været en hedebonde fra det jyske, der ikke har meget at takke kongen for.
I denne lille fortælling er der ingen tatere, men der er en "god" stranding.

"Billederne", som Mads Knap nævner i fortællingen, er Wiedewelts skulpturer i slotshaven.

Du kan læse og eller downloade Etlars lille fortælling "Mads Knap ved Hoffet" her...
Fiskere.
Postkort med motiv efter N. V. Dorphs maleri "Hornfiskefangst med Drivvod tidlig Morgen".
Scenen er formentlig ud for Nordkysten af Sjælland. Ved Hornbæk, hvorfra Mads Knap kommer.


© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 21/07/2018 16:59:01