Carl den Tolvtes Stjerne".
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

"Carl den Tolvtes Stjerne".

Lidt om novellesamlingen.


Forsiden.Novellesamlingen "Carl den Tolvtes Stjerne" er formentlig den første bog Augusta Etlar fik udgivet efter Carit Etlars død.
Bogen udkom på Ernst Bojesens Forlag i 1500 eksemplarer i år 1900, det er samme år som Etlar døde.

Bogen er bemærkelsesværdig på flere måder. På bindet er Carl den Tolvte stavet med C, og inde i bogen konsekvent med K.
Årsagen til dette kan kun være en bogbinderfejl. Da bogen blev genudgivet i 1914, er Carl da også på bindet stavet med K.

I bogen er der følgende fortællinger:

Den Krumpuklede.
Math Spillemand.
En Stranding.

Karl den Tolvtes Stjerne.
Pagitta Søfrinsdatter.
Laugsmanden.
Det tjærede Huus.
Kjærestens Blomst.
Fjenden Baglænds.
Danske Jens Peder.
Egekorset paa Mosegaard.
Fader Joseph paa Vandring.
Tværpinden.


Du læse eller downloade disse fortællinger ved at klikke på linksne.

Om fortællingerne står der, at de tre første er "Trykte efter Carit Etlars Manuskript".
Og om de resterende fortællinger står der: "Af Augusta Brosbøll Etlar efter mundtlige Meddelelser af Carit Etlar."

Bogen udkommer kort efter Etlars død, så hun bruger endnu sit vielsesnavn Brosbøll. Augusta har endnu ikke nået at få navneforandring til Carit Etlar.

De tre første fortællinger i samlingen.


Disse 3 fortællinger angiver Augusta Etlar at skulle være delvis skrevet af Carit Etlar selv.
Her er lidt om nummer to af de tre fortællinger:

"Math Spillemand".

Dejbjerg Kirke.
Dejbjerg kirke. Gammelt postkort fra omkring 1900.
Fortællingen, sagnet, eventyret om man vil, udspiller sig i egnen omkring Dejbjerg i Vestjylland.
Denne lille fortælling har jeg fundet udgivet tre gange. I begge udgaverne af "Carl den Tolvtes Stjerne", og så er fortællingen medtaget i "Danmark Illustreret Familiealmanak" fra 1902.
Der er lidt forskel på de tre versioner.

Flere af Etlars udgivne sagn og eventyr er fra egnen omkring Ringkøbing.
Egnen havde en stor tilbagegang efter Aggerkanalen og senere Løgstørkanalen åbnedes. Det var først med jenbanens ankomst, ca. et tiår inde i 1900'tallet, at her igen skete en fremgang.
For selve Dejbjergs vedkommende blev der først åbnet en jernbanestation i 1920'erne, som igen blev nedlagt midt i 1960'erne.
I de mellemliggende år var egnen omkring Dejbjerg et nøjsomt sted, hvilket tydeligt kan fornemmes af kirkebygningen på postkortet.
Et godt sted for f.eks. Indre Mission at få fremgang i, og et godt sted at indsamle sagn og overtro.
Ved Ringkøbing ligger også Holmslands Klit, som ligesom heden, også er kendt for sine luftspejlinger, de såkaldte hildringer.
Skovforeningen har udgivet en lille folder om Dejbjerg som du kan læse eller downloade her...

Carit Etlar har fået udgivet en del sagn og eventyr fra Jylland, "Eventyr og folkesagn fra Jylland" fra 1847, og "Singebok. Samling af danske folkeeventyr" fra 1848.
Etlar havde i 1860 søgt et legat til hjælp til en Jyllandsrejse, og fik tildelt legatet på 150 Rdl., til en rejse rundt i Jylland. Det resulterede efterfølgende bl.a. i novellesamlingen "Sagn og Eventyr" fra 1865.

Da Etlar døde efterlod han en hel del manuskripter og skitser. Denne lille fortælling, som snarere er et sagn eller et folkeeventyr, kan godt have været noget uudgivet fra disse notater, som Augusta Etlar så efterfølgende har bearbejdet.

"Carl den XII" versionen er mest kendt. Men her kan du læse og eller downloade Almanak-versionen.
Den ledsagende tegning til denne version er uden kunstnersignatur, men da Paul Fischer har tegnet andre illustrationer i "Almanakken" i samme stil, så formoder jeg at han også er kunstneren bag fortællingens ledsagende tegning.

De resterende fortællinger i samlingen.


"Pagitta Søfrinsdatter"
Denne fortælling skulle således at være skrevet af Augusta Etlar. Imidlertid var fortællingen allerede trykt i et ugeblad, "Illustreret Familie-Journal" søndag den 15. januar 1899, halvandet år før bogen udkom, og her er "Pagitta Søfrinsdatter" utvetydigt tillagt Carit Etlar selv.

Der er små forskelle i "Pagitta Søfrinsdatter", ugebladsversionen kontra den senere 1914 version. Sætninger er fjernet i den sidste version, og retskrivningen i 1914 udgaven er også gjort ældre! Og så er drengenavnet Hakon blevet ændret til Halvor i 14-udgaven. Den eneste fornuftige forklaring på det sidste er, at Norge imellem første og sidste udgivelse af fortællingen, også havde fået en dansk prins til konge nemlig Haakon den 7., og at Augusta Etlar formentlig har villet undgå enhver navnelighed mellem fortællingens drengenavn og kongens.

Du kan klikke her, eller på linket ovenfor, og læse eller downloade den første udgave af fortællingen, ugebladsversionen fra 1899.

Genudgivelsen i 1914.


Karl den Tolvte."Carl den Tolvtes Stjerne" blev, som ovenfor nævnt, genudgivet i 1914, som en af bøgerne blandt "de smaa grønne". Her kom samlingen til at hedde "Karl XII's Stjerne".

I 2. udgaven fra 1914 er det ikke præciseret hvilke af fortællingerne der er af Carit Etlar, og hvilke der er skrevet af Augusta selv.
Bortset en bemærkning ved "Den Krumpuklede" hvor der står: "Carit Etlars sidste Fortælling, trykt efter hans Manuskript".

Besynderligt nok er tre af disse små fortællinger, der er i førsteudgaven, udeladt i denne genudgivelse. Det er fortællingerne:


Ved "Fader Joseph paa Vandring" er der i parentes tilføjet: "En ubenyttet Skizze til "Fredsfyrsten", den novellesamling med samme navn der udkom i 1899.
"Fader Joseph paa Vandring" er en typisk Etlarfortælling og må næsten også tilskrives Etlar selv.

Derimod er de to andre fortællinger, "Kjærestens Blomst" og "Tværpinden", eventyr lidt i H. C. Andersen stil, og er typiske for nogle af de fortællinger Augusta Etlar har fået udgivet under sit eget navn.
Med en tværpind menes der i fortællingen et kristent kors.


Gamle bøger.



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 05/03/2018 14:57:13