Bølgeslag.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsbrev | Leksikon | Om websiden | Hjælp | E-mail

"Bølgeslag".

Novellesamling.

Titelbladet.
Titelbladet.
Denne novellesamling af August Lazogas, alias den unge Augusta Schultz, som senere blev til fru Augusta Etlar, indeholder 5 fortællinger:

  • Valpurga
  • Ved Færgestedet
  • Else Bildes Kjæreste
  • Den ellevte Time
  • Juan Ygnes

Det er Augusta Etlars første novellesamling, og er udgivet på Gyldendalske Boghandels Forlag (F Hegel og Søn) i 1877. Hun var da 24 år gammel og Carit Etlar var 61.

Den unge Augusta Schultz indleder novellesamlingen med et digt:

De rulle op og de rulle ned,
Havets de store Bølger,
En bringe de ind til den trygge Bred,
En Anden de føre til Glemsel og Fred,
I Dybet, hvor Mørket ham dølger.

Vort hele Liv er kun Bølgeslag,
Vi drive for alle Vinde;
Men der maa kæmpes ved Nat og ved Dag,
Og Du maa give Dig hen for din Sag,
Ifald Du vil Seiren vinde.

"Valpurga".

Valpurga tager sit udgangspunkt lidt syd for Salzburg, i midten af 1800-tallet. På vejen mellem Berchtesgade og Kongesøen hvor der ligger en gammel gård.
Engang var et ungt grevepar kommet ind i dalen, og havde bygget sig et hus der og dyrkede jorden. De fik en søn, Franzi, som i sine første fire år havde en plejemoder ved navn Valpurga.
Da Franzi var blevet voksen og greveparret gamle, så så de gerne at sønnen blev godt gift, og de foreslog naboens, kammerherre Eulenroths Datter.
Men Franzi havde andre planer, han kunne bedre lide Valpurgas datter Christel.

"Ved Færgestedet".

Her er vi ved en herregård i nærheden af Horsens, hvor der engang havde ligget en gård der havde tilhørt Kong Hans.
Der er mange sagn fra egnen, bl.a. et der fortæller om en tidligere ejer, hr. Leopold som behandlede sine undergivne skidt.
Gården nuværende ejer var den unge frøken Theone, og hun får den ide for at fordrive tiden, med at klæde sig ud og spille rollen som sin afdøde "stramme" tante, sammen med sine veninder.

"Else Bildes Kjæreste".

Her er vi i Dronninglund Herred i Vendsyssel, ved herregården Voergaard, som i nogle år tilhørte Augustas Etlars fader.
Det er fortællingen om Vogn Vognsen og hans forsøg på at redde herregården fra den svenske besættelsesmagt i 1644, og dermed også vinde herremandens datter Else Bilde.

Voergaard.
Voergaard fra "Danske Billeder for Skole og Hjem".
Forlagsbureauet. København 1899.

Den selv samme fortælling havde tidligere været trykt i 1876 under titlen "Strænge Vilkaar". Det var i "Nordisk Tidsskrift for almendannende og underholdende Læsning", bind 2.
Denne sidstnævnte version, "Strænge Vilkaar", kan du læse eller downloade.
Versionerne er i det store og hele næsten ens.

"Den ellevte Time".

Den ellevte Time.
Fra Illustreret Tidende den 21. maj 1876
Denne lille historie i novellesamlingen var tidligere trykt i "Illustreret Tidende" den 21. maj 1876. Det er en lille historie skrevet af den unge Augusta Etlar, under pseudonymet Augusta Lazogas.

Handlingen i fortællingen udspiller sig i en af Fyns købstæder. Ud fra at der i fortællingen nævnes et lyststed der ligger ved Kværndrup, og at en fjord også bliver nævnt, så man kunne måske forestille sig at Odense var stedet.

Dette er blot en lille fortælling af den slags, som der gennem årtier har været skrevet så mange af. Men fortællingen slutter lidt overraskende, lidt "uventet".
Har Augusta med fortællingens afslutning, villet give Etlar selv en forestilling om, hvorledes hun forestillede sig deres eget forhold, kunne, skulle ende? Antyder Augusta med fortællingen, at Harders unge datter og den gamle bogholder Hjerrild i fortællingen, kunne blive virkelighedens Augusta og Etlar?

Du kan læse og/eller downloade fortællingen herfra...,

"Juan Ygnes".

Denne lille fortælling om englændernes invasion i 1807 fulgt af de spanske hjælpetropper, er starten af fortællingen. Englænderne var gået forrest i invasionen, og havde advaret befolkningen mod de efterfølgende spanske hjælpetropper. Men det viste sig at være omvendt, spanierne var "gemytlige" folk.
Udenfor skoven ved Vissenbjerg på Fyn boede smeden Jacob med sin unge smukke datter. Tilnærmelser til datteren fra en af "de fremmede" vil smeden ikke finde sig i, og sætter en stopper for det.
På denne baggrund digter Augusta Etlar en historie om Juan Ygnes fra Spanien.
Fortællingen "Juan Ygnes" slutter med ordene:

 Spørg aldrig Vinden, hvorfor den stønner og sukker og hvorfor dens Sprog er en evig Klage, - hvormange Taarer maa den ikke tørre bort, hvormegen Nød og Jammer farer den ikke daglig hen over!

Anmeldelse.

I tillægget til "Nutiden", søndag den 8. april 1877, er der denne anmeldelse af "Bølgeslag":
Anmeldelse.
- Paa den Gyldendalske Boghandels Forlag har en Pseudonym, August Lazogas, udgivet fem Småfortællinger under den noget kunstlede Fællestitel: Bølgeslag. Skal man tage Varsel af denne ene Bog, tegner Forf. til at kunne blive en yndet og dygtig Sensations-Novellist. Sproget er livligt, let læseligt og har baade Fart og stemning nok over sig til at kunne male den Slags Mellemfølelser og mellemstore Begivenheder, som vort Publikum venter og finder i Størsteparten af vore originale Sensationsskildringer. Man træffer desuden en ikke almindelig Sands for at udarbejde de enkelte Situationer effektfuldt, og dette i Forbindelse med den lidt kvindelig-sentimentale Tone, der er over Fremstillingen, vil sikkert allerede være tilstrækkelig til at vinde navnlig en hel Del Læserinders Hjerter. Kompositionen er blot endnu noget bred og ubehjælpsom, og man savner overfor Helheden den Opfindsomhed og Sands for hvad der tager sig ud, som giver Behandlingen af Enkelthederne dens Værd.
"Illustreret Tidende" har også en anmeldelse af "Bølgeslag". Det er den 3. juni 1877:

Anmeldelsen.



© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 19/08/2017 20:49:51