Carit Etlars Hus.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

"Carit Etlars Hus".

Artikel i "Dagens Nyheder" den 29. december 1898.

Gammelt billede fra Gentofte Lokoalhistoriske Arkiv.
Citat fra artiklen:
  "Hvor der her for kort Tid tilbage kun voksede Korn og Græs, udfolder der sig nu en Flora i sin første, friske Ungdom".

Det gamle foto herover, af den ene af Brødrehøjene i Gentofte, er ikke fra avisartiklen, men fra Gentofte lokalhistoriske Arkiv og ligger på www.arkiv.dk. Man ser Vældegaardsvej ind mod Gentofte, hvor man på fotoet aner Gentofte kirke i baggrunden. Fotoet er fra årene før Etlar-parret købte jorden omkring gravhøjen, og byggede "Carit Etlars Hus" i begyndelsen af 1890'erne.
Til venstre, på det gamle foto, er det beplantningen, krattet, ind mod Bernstoffparken, hvor den anden af Brødrehøjene ligger, men som ikke kan ses på billedet på grund af krattet.
"Carit Etlars Hus" blev bygget på marken til højre for gravhøjen (udenfor fotoet). Mellem gravhøjen og vejen blev Etlar efter sin død begravet, og der, ud mod vejen, blev statuen sat.
Den lille sti der fører op til toppen af gravhøjen, ses også på nogle af de fotos der blev taget af Carit Etlar med hundene, i forbindelse med hans fødselsdag i 1896.
Artiklen i Dagens Nyheders efter besøget hos Etlar-parret:

Sidst på året 1898, små to år før Etlars død, besøgte dagbladet "Dagens Nyheder" Etlar-parret, og avisen bragte efterfølgende en stor artikel den 29. december 1898.

Du kan læse hele artiklen herunder, og du kan også downloade artiklen som en pdf-fil her...
Under artiklen er der skrevet nogle få kommentarer.

"Carit Etlars Hus".
  Et lille Stykke Vej nord for Gjentofte, ved Foden af den saakaldte Brødrehøj udenfor Vestkanten af Bernstorffs Skov, ligger Carit Etlars Hus. For fem Aar siden var der her en aaben Mark, men nu rejser der sig fra Grunden en hvid Villa i italiensk Stil, dog med skraat Tag. Rundt omkring den er en med Smag anlagt Have i frodig Fremvækst. Hvor der her for kort Tid tilbage kun voksede Korn og Græs, udfolder der sig nu en Flora i sin første, friske Ungdom. Naar nogle faa Aar ere henrundne, vil Villaen ikke blot være omgiven af grønne Plæner, der omramme brogede Blomsterbede; men for de Vejfarendes Blikke vil den næsten være skjult af Hegn, i hvilket Cypressen, Granen og den sortnaalede østerrigske Fyr spille Hovedrollerne. Fra Havelaagen mod Øst vil da en Allee af skyggende Kastanietræer føre op til Villaen. Dennes Navn er "Carit Etlars Hus", thi i den har den gamle Folkedigter sin Bolig. Her har han havt sit Hjem siden Foraaret 1894. Haven har han tildels selv plantet, men han har dog havt Bistand, som han ingenlunde undervurderer. Thi Direktøren for Havebrugsskolen "Vilvorde", Stefan Nyeland, og hans botanisk uddannede Hustru, Fru Augusta Brosbøll ere gaaede ham til Haande. Den alderstegne Forfatter, hvis Natursans vedbliver at være usvækket, følger med levende Interesse Havens Udvikling og Opvækst. Gid han maa blive Vidne til, at Træerne kuple sig til fyldige Kroner, og gid han paa sin lille kjære Plet en Gang maa kunne høre Nattergalens Sang fra hine.
  Carit Etlar fører vel gjennemgaaende en stille, idyllisk Tilværelse i sin Villa, men til enkelte Tider rører der sig et muntert selskabeligt Liv derinde, i den store Havesal med de tilstødende Kabinetter. I Almindelighed breder Ro og Fred sig i hans Villa. Kun et Par Gange om Dagen gjøres der herfra en Undtagelse: det er, naar hans store staalgraa, danske Hunde slippes ud for at røre Lemmerne; thi da gjøer hver af dem som en Fenrisulv, og Glammet høres udover hele Jægersborg og Gjentofte.
  Carit Etlar lever nu stille. Hans Liv der engang var saa rigt på ydre Afveksling, henglider nu fra Dag til Dag indenfor Hjemmets Vægge i faste Rammer. Men denne Tilværelse udelukker ikke Bevægelighed, og Mangfoldighed i Aandens Verden. Her spiller den nye Skat af Minder, som han gjemmer, en stor og betydelig Rolle. Naar vor gamle Digter om Formiddagen træder ind i sin store Havesal, tilbringer han først en Time med Læsningen af Dagblade, thi Hovedbegivenhederne saavel paa det politiske som paa det sociale Felt udøve stadig stærk Tiltrækning paa ham. Dernæst spadserer han ved sin Hustrus Side en Tur i Haven og i Skoven, og naar han er vendt tilbage til Villaen, helliger han sig Erindringen og Refleksionen.
  Medens Professorinden er beskjæftiget enten med Korrekturlæsning eller Besvarelsen af Breve, hvoraf daglig et større Antal indløber, sidder han hyppigt i et Sofahjørne, beskjæftiget med at studere Hundenes Psykologi. Han aflurer disse ethvert komisk eller karakteristisk Træk og forstaaer med tørt Lune at fortælle derom til de Besøgende. Carit Etlar er nu en Mand i sit tre og firsindstyvende Aar, og hvor livlig han end er, saa maa han dog af og til bøje sig for Alderens Krav. Om Morgenen og om Eftermiddagen er han naturligvis, naar han er bleven styrket og forfrisket af nattens Hvile, livligst i sine Bevægelser og i sin Tale. Da dvæler han med Forkjærlighed ved sit Liv i trediverne i Kjøbenhavn, der dengang i Sandhed var Nordens Athen. Så skildrer han kort og lunefuldt sit Samliv med Koryfæerne blandt de Mænd, der dengang vare en Prydelse for Nationalscenen, for Kunstakademiet og for det danske Parnas. Da han i sine "Minder" udførlig har udtalt sig herom, skulle vi naturligvis ikke dvæle derved.
  Nej ikke Fortiden, men Nutiden ville vi beskjæftige os med, idet vi i et flygtigt Omrids ville nævne flere af de Personligheder, der nu give Carit Etlars Hus det karakteristiske Præg. Her skal da først fremhæves, at den gamle Digters Villa stadig er ligesom en Kaaba, hvortil Skolelærere fra Landet gjøre deres Pilgrimstog. Hvor hyppigt er han ikke bleven forherliget i Tale og Sang af disse vor landlige Ungdoms Bejlere. De Hylde ham for den religiøse, moralske og fædrelandske Tone, der er gaaet gjennem hele hans Digtning; de prise ham for den Sandhed, hvormed han har tegnet Jyllands Natur, og Folkelig saavel paa Heden som ved Vesterhavets Kyst, og endelig bevidne de ham deres Erkjendtlighed for den Støtte, han ved sine folkelige Skrifter har været for den danske Sag i Nordslesvig. Hvad dette sidste Punkt angaaer, da skulle vi her blot minde om, at Forfatteren af Hans Krügers Saga, Morten Eskesen, for ganske kort Tid Siden i varme Udtryk bragte Carit Etlar Tak fra Sønderjyderne. Carit Etlars Hus, over hvilket Værten og Værtinden ved deres gjæstfri og venlige Optræden kaste et Skjær af Hygge, besøges af og til af Notabiliteter af forskjellig Art. Blandt dem, der have kigget ind til den gamle navnkundige Forfatter, fremhæve vi her Prinsen af Wales, der ganske sikkert føler sig tiltalt af danske Litteratur, men dog nok saa meget af den danske Hunderace. Undertiden kommer Prins Hans af Glücksborg ind til Carit Etlar og faaer en lille Samtale med ham om Fortidens Begivenheder. Det samme er Tilfældet med Overhofmarskal Oxholm.
  En stor Kreds af æstetiske og historiske Forfattere, af Officerer og Pressens ledende Mænd pleje i Aarets Løb at aflægge Visitter i Carit Etlars Hus. Vi anføre her nogle Navne af den temmelig talrige Skare. Ikke saa ganske sjældent møder man, naar man træder ind i Villaen Forfatterne Otto Borchsenius, Zacharias Nielsen, Rudolf Schmidt, Gnudtzman, Dr. Østrup, Vilhelm Østergaard o.fl. Militærforfatteren Oberst Vaupel og Filosoffen Sibbern høre til dem, der fra gammel Tid ere knyttede til Brosbøll ved et venskabeligt Baand, og det Samme gjælder Historikeren Dr. Alex Thorsøe og Personalhistorikeren Sofus Elvius. Med den Første af de to Sidstnævnte plejer Fruen at underholde sig ivrigt om de Episoder af vort Fædrelands nyere Historie, i hvilke fremmede nationale Elementer have spillet en Rolle, da hun særlig føler sig tiltalt af den Romantik, som disse Begivenheder indeslutte. En gammel og velseet Gjæst i Carit Etlars Hus er Redaktør Angelo Haase, der har en udpræget Evne til at bringe den elskværdige Vært i godt Humør og livlig Stemning. Det er en Fornøjelse at høre dem tale om Træk af det kjøbenhavnske Folkeliv; thi da falder der fra begge Sider mangen træffende, satirisk Bemærkning. Paa dette sidste Felt bevæger også kgl. Skuespiller Olaf Poulsen sig med overlegen Autoritet, naar han af og til glæder Huset med sin Nærværelse og blandt de stille gemytlige Naturer, som ogsaa en Gang imellem aflægger et lille Besøg hos den gamle Professor, ville vi også fremhæve den kgl. Skuespiller Kolling.
  Vi have her udpeget nogle af de Personligheder, der samles hos Carit Etlar, men i Virkeligheden er det dog kun faa af den Procession, der bevæger sig igjennem hans Værelser; thi Kredsen er overordentlig talrig. De Kvinder, der pryde de selskabelige Sammenkomster i Villaen, burde ogsaa have været nævnet. Men en Karakteristik af dem, overlade vi en mere talende Pen!
  Vi bemærkede ovenfor, at Carit Etlars Hus laa ved Foden af en Kæmpehøj, den saakaldte Brødrehøj. Med den sysler den gamle Digter stadig i sin Tanke, thi her ønsker han at hvile, naar han har afsluttet sin jordiske Tilværelse. Snart vil en frodig Vegetation væve sit brogede, farverige Tæppe over Højen. En Gang vil Lyng og Gyvel der fortælle om de jydske Tateres Forfatter, medens Cypres og Tuja minde om selve Graven, der er omslynget af højstammede mørkerøde Roser.

- - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - -

Bemærkninger:

Det er ikke et særligt flatterende "billede der tegnes" af Carit Etlar i artiklen: "Læsning af Dagblade og Spadsereture ved sin hustrus Side", og han sidder:
  ...hyppigt i et Sofahjørne, beskjæftiget med at studere Hundenes Psykologi. Han aflurer disse ethvert komisk eller karakteristisk Træk og forstaaer med tørt Lune at fortælle derom til de Besøgende".
I artiklen gives der kredit for anlæggelsen af Etlar-parrets have, til direktøren for "Havebrugsskolen Vilvorde" Stephan Nyeland.
Nyeland er nævnt flere gange her på Etlar-websiderne, og Nyeland var jævnlig på besøg hos Etlars.

Citat fra artiklen: "Undertiden kommer Prins Hans af Glücksborg ind til Carit Etlar og faaer en lille Samtale med ham om Fortidens Begivenheder".
Når de kongelige, i dette tilfælde Prins Hans som var Christian den IX's broder, var på besøg på hos naboen på Bernstorff Slot der i sommermånederne var Prins Valdemar og Prinsesse Maries opholdssted, så skete det at der blev aflagt Etlar-parret et besøg. Eller de kongelige mødte Etlar-parret med hundene på spadsereture i Bernstoffsparken.

Prinsen af Wales bliver også nævnt i artiklen, han havde fået foræret en af Carit Etlars hunde. Prinsen af Wales blev engelsk konge et år efter artiklen var bragt i avisen, som Kong Edward VII.

Otto Borchsenius, Zacharias Nielsen, Alex Thorsøe og Sofus Elvius var nære venner med Carit Etlar. Og nogle af dem var faste gæster ved Etlar-parrets regelmæssige "Litterære Saloner", som f.eks. også Vilhelm Østergaard og skuespilleren Olaf Poulsen.
Østergaard og Poulsen boede begge i Fredensborg, så de har formentlig fulgtes sammen til og fra Gentofte, når de deltog i de "litterære sammenkomster".
Alle disse personer er nævnt flere gange her på Etlar-websiderne.

Redaktør Angelo Haase (1838-1910), som bl.a. havde tilknytning til bogforlaget Gyldendal, boede på Christiansvej 5 i Gentofte, hvilket ikke er så langt fra "Carit Etlars Hus", så han var en jævnlig gæst.

Rudolf Schmidt (1836-1899) var forfatter med et nationalt sindelag, og dermed, ligesom Etlar, ikke begejstret for Georg Brandes moderne internationale strømninger. Schmidt var, også ligesom Etlar, en flittig bidragsyder til datidens ugeblade og tidsskrifter. Rudolf Schmidt døde den 5. april, tre måneder efter artiklen var bragt i avisen.

Albert Gnudtzmann (1865-1912) bliver nævnt. Han var dansk forfatter og redaktør. Og Gnudtzmann skrev skuespil, samt artikler til mange af datidens dag og ugeblade og tidsskrifter. Og så var han boganmelder i nogle af datidens aviser, og dermed en person der både var kendt og elsket - og frygtet.

I artiklen nævnes også nogle personer som man ikke så ofte "møder" i forbindelse Etlars hus i Gentofte, og som måske ikke burde være nævnt som jævnlige gæster, og som blot fornemmes som en opremsning af titler og berømtheder.
F.eks. er "Dr. Østrup" nævnt, et navn som så at sige ikke forekommer i fortællingen omkring Carit Etlar. Det er Johannes Østrup (1867–1938) der gemmer sig bag navnet.
Østrup var sidst i 1890'erne en berømt og meget omtalt ca. 30-ørig ung mand, i kraft af hans interesse for Mellemøsten, og sine rejser "dernede".
Carit Etlar havde i sin rejsebeskrivelse "Araber og Kabyler" selv vist interesse for området syd for Middelhavet.
Johannes Østrups egne "Erindringer" er ret kronologiske.
I 1891 forlod Johannes Østrup Danmark og rejste til Ægypten og Syrien de efterfølgende to år, og vendte først tilbage til Danmark i sommeren 1893. Her blev han meget omtalt, og skabte meget opmærksomhed, og rejste rundt og holdt foredrag.
I 1894 rejser Østrup til Stavanger, og tilbage til Danmark igen. Men rejser kort efter, i 1896, til Strassburg for at studere videre ved Universitet der. Under studierne bliver der foretaget nogle besøg hjemme i Danmark. Efter studierne drager Johannes Østrup til Konstantinopel (Istanbul), og i år 1900 til London.
Fra den periode nævner Østrup nogle personligheder i sine "Erindringer", bl.a. den norske forfatter Alexander Kielland og den tyske journalist og redaktør Maximilian Harden. Men om besøg hos Etlar har Johannes Østrup ikke skrevet noget om, så nogen fast gæst i "Carit Etlars Hus" synes han ikke at have været.
(Maximilian Harden var bl.a. involveret i Volksbühne Berlin).

Morten Eskesen bliver nævnt i artiklen, sammen med hans bog "Hans Krügers Saga".
Med den titel tænker man straks på en historie fra vikingetiden, men bogen er en biografi over den slesvigske politiker Hans Andersen Krüger (1816-1881).
Morten Eskesen (1826-1913) var først og fremmest højskolelærer, hovedsagelig i Jylland, og Carit Etlar har formentlig kendt og truffet ham, ikke mindst i kraft af Etlars arbejde på Det kongelig Bibliotek. Det virker imidlertid lidt søgt at Eskesen bliver nævnt blandt de regelmæssige gæster i "Carit Etlars Hus", for Eskesen rejse rundt i Sønderjylland mellem højskolerne i sine senere år.
Men det var netop her i året 1898, hvor avisen bringer artiklen om besøget hos Etlar-parret, at Morten Eskesens bog "Hans Krügers Saga" udkom i København, så Eskesen har sikkert i den forbindelse været "et smut i Hovedstaden", og har måske også været på et enkelt besøg hos Etlars?
I sin erindringsbog "Minder og Udsigter fra 40 aars Skoleliv", er Eskesen meget omhyggelig med at nævne ved navn, alle de personer han har mødt.
Afsnit XI har overskriften "Paa Grundtvigs Højskole og i Kjøbenhavn (1856-58)", og i de to år i København mødte Eskesen mange af dem der var værd at møde: H. C. Andersen, Monrad, Grundtvig, o.s.v.
Men Etlar er ikke blandt de nævnte. (Afsnittet, hvori Eskesen fortæller om tiden i København, begynder på side 176.)

I året 1898 var Eskesen under alle omstændigheder en 72-årig kendt person "der kunne prales lidt med".

Militærmanden og forfatteren Otto Vaupell (1823-1899) bliver nævnt. Han var kun 5 år yngre end Etlar selv, og han boede, da artiklen blev bragt i avisen, som gammel 75-årig på en 2. sal på Vesterbrogade 91 i København, og døde kun fire måneder efter artiklen havde været i avisen.
Han havde været en nær bekendt af Carit Etlar tidligere, men nogen jævnlig gæst i Gentofte har han formentlig ikke ligefrem været.

Også Frederik Christian Sibbern (1785-1872) bliver nævnt, men han var død 27 år før artiklen blev skrevet - og dengang boede Sibbern hos Etlar på Frederiksberg Alle.

Overhofmarskal Oxholm (1805-1875) bliver også nævnt, men også han er jo død 25 år før huset i Gentofte blev bygget.

Skuespiller Kolding bliver nævnt, men der var to, og begge havde været kongelige skuespillere, den ene kortvarig og den anden langvarig. De to Kolling’er var fætre.
  1. Harald Kolling, 1835-1904 var hovedsagelig skuespiller på Folketeatret, hvor nogle af Etlars skuespil blev opført. Så Etlar har kendt ham.
  2. Valdemar Kolling (1834-1915) var kongelig skuespiller, og det må være ham der henvises til i avisartiklen. En grund mere dertil (udover "det kongelige") er, at denne Valdemar Kollings datter, Johanne Louise (1868-1921), i 1892 var blevet gift med den faste ven af Etlar-huset, den 24 år ældre Otto Borchsenius. (Kollings datter var opkaldt efter skuespillerinden Johanne Louise Heiberg).
En lille pudsighed er, at fem år efter denne avisartikel, og efter Carit Etlars død, og efter Augusta Etlars uheldige spiritistiske ”eventyr”, så er Valdemar Kolling en af skuespillerne i den grove satiriske revy "Reklameprinsessen", der gør grin med Augusta Etlar, og som blev spillet på Nørrebros Teater i 1903.

Avisartiklen i Dagens Nyheder bærer præg af delvis at være skrevet af Augusta Etlar, eller i det mindste redigeret af hende. Artiklen slutter med disse digteriske ord, som er brudstykker af forskellige Carit Etlar-udsagn, samlet og malerisk skrevet som næsten kun Augusta Etlar selv kan have gjort det:
  Snart vil en frodig Vegetation væve sit brogede, farverige Tæppe over Højen. En Gang vil Lyng og Gyvel der fortælle om de jydske Tateres Forfatter, medens Cypres og Tuja minde om selve Graven, der er omslynget af højstammede mørkerøde Roser.
- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og de i teksten nævnte og egne notater:
  1. Svend Dahl og P. Engelstoft: "Dansk Biografisk Haandleksikon". Bind 1+2+3. Udgivet af Gyldendal-Nordisk Forlag i 1920.
  2. Johannes Østrups: "Erindringer". Udkommet på Hirschsprungs Forlag i 1937.
  3. Morten Eskesen: "Hans Krügers Saga". Udgivet af Janus Thomsen i København i 1898.
  4. Morten Eskesen: "Bølgerne Ruller". Delvis erindringer. Udgivet af Det Jydske Forlag i 1903.
  5. Morten Eskesen: "Minder og Udsigter fra 40 aars Skoleliv". Udgivet af Den Miloske Boghandel i Odense i 1881.

Bøger.


© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 21/07/2018 16:59:01