Anna Tertia Brosbøll.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsbrev | Leksikon | Om websiden | Hjælp | E-mail

Anna Christiane Tertia Brosbøll.
Sidste opdatering 23/09/2016. 

Carit Etlars datter.

Dame.
Hvordan så hun ud?
Det ville være spændende at begynde denne lille beskrivelse med et billede af Anna Brosbøll. Men et sådant eksisterer tilsyneladende ikke. Jeg har søgt i arkiver, på biblioteker, i gamle aviser og ugeblade, og alt uden held.
Men hendes foredrag rundt om i landet, hendes medvirken i kvindebevægelse og kristelige forsamlinger, må have afstedkommet et eller andet foto, eller tegning, i en eller anden avis eller ugeblad?
Jeppe Aakjær har i et brev fra 1891 beskrevet frøken Brosbøll således:
  Carit Etlars flammehårede datter med det mandagtige superemanciperede udseende og de
røde lokker som en krans af ildsluer omkring tindingerne.
Det røde hår havde Anna Brosbøll arvet efter sin far Carit Etlar.

H. C. Andersen.

Carit Etlars "Minder fortalte af ham selv" udkom første gang i 1896, det var medens Etlar endnu levede, og heri nævnes datteren så godt som ikke.
Hun nævnes egentlig kun fordi en aften, hvor H. C. Andersen havde været på besøg i Carit Etlars hus på Frederiksberg Alle, havde Andersen skrevet nogle få linjer til den lille Anna Tertia:
Maanen skinner, rund og stor,
over Mark og Mose;
Men i Dalen Stilhed boer
Poesiens Rose
Nogle år senere, tirsdag den 10. januar 1871, har H. C. Andersen bl.a. skrevet i sin dagbog:
  Besøg af Brosbøll med sin Datter Anna Tertia, hun syntes bevæget glad ved at være hos mig, jeg forærede hende de sidste illustrerede Historier. Faderen sagde mig i Theatret at da hun kom ud fra mig brast hun i Graad.
Efter Etlars død blev erindringsbogen "Minder fortalte af ham selv" genudgivet et par gange af Etlars sidste hustru Augusta Carit Etlar.
I 2. udgaven fra 1907 er det medtaget, at det lille vers er tilegnet Carit Etlars datter Anna Tertia, men i 3. udgaven fra 1914 er dette udeladt!
Sætningen "En Aften skrev han til Husets lille Datter" har Augusta Etlar fjernet. Augusta har åbenbart ikke længere syntes at det skulle være almindelig kendt, at det var Anna Tertia der havde fået digtet af H. C. Andersen.

Barn - ung.

Carit Etlars eneste barn, datteren Anna Brosbøll, blev født i Frederiksberg sogn fredag den 15. oktober 1852, og døbt året efter i Frederiksberg Kirke dagen før store bededag, torsdag den 21. april 1853.
Ifølge Hovedministerialbogen bliver hun døbt Anna Christiane Tertia Brosbøll. Fadderne ved dåben er enkefru Christiane Thorbjørnsen og frøken Amalia Ravn, Billedhugger Carl Julius Rosenfalck, samt faderen selv: Carit Etlar.
Skolegang for piger var der dengang ikke meget af på Frederiksberg. Der var egentlig kun "Degneskolen" ved kirken, og degneskolen var ikke en skole hvor "bedre stillede frederiksbergere" sendte sine børn til. Her gik kun arbejderbørn og håndværkerbørn. Adam Oehlenschläger var en undtagelse.
Først 1863, da Anna Tertia var ca. 10 år gammel, åbnedes Frederiksbergs første "rigtige skole": "Skolen på Falkoner Alle".
Men en gennemgang af eleverne viser at Anna Tertia ikke har været blandt disse elever.
"Bedre folks" drenge havde "Efterslægtselskabets Skole", medens pigerne var henvist til hjemmeundervisning, eller undervisning på en af de private pigeskoler.

I 1859 fik kvinder mulighed for at få en lærerindeeksamen. Og to år efter, den 11. februar 1861 blev den første "Undervisningsanstalt for Damer" åbnet af bl.a. Annestine Beyer.
Her kom Anna Tertia og blev uddannet, og i midten af 1870'erne er hun ansat som en af lærerne, og underviser kommende lærerinder i dansk og historie. Da "lærerindeskolens" stifter Annestine Beyer sidst i 1870'ne stoppede, Beyer var da over 80 år gammel, blev det Anna Tertia der overtog hendes plads i bestyrelsen for skolen.

1870-1880.

Camilla Collet: "Fra de Stummes Lejr."

Camilla Collet.
Camilla Collett på
norsk frimærke.
Den norske forfatterinde Camilla Collett (1813-1895) engagerede sig som 60 årig i kvindesagen. Det var i begyndelsen af 1870'erne.
I 1877 udkom Collet bog "Fra de Stummes Lejr", en bog som var et opgør med kvindens rolle i samfundet og ægteskabet. Bogen resulterede i en hel del debat i aviserne, og der udkom flere små hæfter, enten åbenlyst eller under pseudonym.

Et af disse små hæfter, "Endnu et Par Ord om Fru Colletts 'Fra de Stummes Lejr'", udkom i København i 1878 og var på 20 sider. Det var skrevet af "Justina", og "Justina" var et pseudonym for Anna Brosbøll. Hun da var 26 år gammel.
Anna Brosbøll har ros til Colletts synspunkter og meninger i "Fra de Stummes Lejr". Ros fordi Camilla Collett har turdet rejse spørgsmålet om "kvindens frigørelse" under sit eget navn og ikke anonymt - og kritik fordi Anna Brosbøll ikke syntes at Collett "går langt nok". Anna Brosbøll skriver f.eks.:
  Det forekommer os, at Fru C. har taget for nænsomt på Kvinden, at hun ikke bestemt nok har vist hende bort fra de klagendes og ind i de kæmpendes Rækker.
Og videre fremme retter Anna Brosbøll kritik af kvinderne selv:
  Kvinden maa forstaa, at i samme Grad hun forlanger Plads, maa hun vise sig i Stand til at udfylde den. I Stedet for, som vi saa tit have set, at lægge Hænderne i Skødet og sukke over "Baandene" der endnu ligge paa hende, skal hun tage fat af alle Kræfter, glad over, hvad hun er friet for; resignerende paa den Utaalmodighed, der vil Sejren strax, og den Egoisme, der vil Sejrens Løn for sig, skal hun vise sig værdig til den Plads, der allerede nu staar hende aaben.
Det er utroligt at denne kvindesyn, som Anna Brosbøll her lægger for dagen, stadigt er helt aktuel. Det virker i vore dage, som om kvinderne har givet helt op. I stedet for "at kæmpe" på lige fod med og mod mændene, så har de fået indført kvindekvoter!
Det er en falliterklæring.
Nasjonalbiblioteket i Oslo har scannet og lagt Anna Brosbølls, alias "Justinas", vægtige indlæg i kvindedebatten, "Endnu et par ord om fru Colletts 'Fra de Stummes Lejr'", frit tilgængelig på Nettet, og bogen kan læses her...

1880-1890.
1884.
Sammen med en lærerkollega, en lærerinde ved navn frøken Iversen, oprettede Anna Brosbøll en pigeskole i Valdemarsgade på Vesterbro i København. Begge disse to unge kvinder betegnede sig nu som "Institutbestyrere".
Klik og se og læs lidt mere...
1884.
I tisdsskriftet "Vor ungdom" 1884, et tidsskrift for opdragelse og undervisning udgivet af af Trier og Voss, har Anna Brosbøll har skrevet en artikel om "Athalia Schwartz" (side 218–30).
Læs lidt mere om Athalia Schwartz i Anton Andersens "Danske Forfatterinder i det nittende Hundredaar" fra 1896.
1886.
I tisdsskriftet "Framåt", som er udgivet af Göteborgs Kvinnoförening, er der i nummer 24 fra 1886 en artikel af Anna Brosbøll: "Studentersamfundets arbejderundervisning".
1887. - Den 27 maj.
På websiden om Henrik Pontoppidan er gengivet et brev fra Marie Oxenbøll, sendt fra Svanholmsvej 5 på Frederiksberg den 27. maj 1887, til Johanne Elisabeth Ostenfeldt (Henrik og Morten Pontoppidans søster), hvori der fortælles at Anna Brosbøll har været på besøg og havde holdt tale "til stor Fornøjelse".

På henrikpontoppidan.dk står at brevet er sendt til Johanne Elisabeth Ostenfeldt, men Johanne blev føst gift med Asger Skovgaard Ostenfeldt den 3. november 1896?

"Lyngby" sidst i 1880'erne.

Filosoffen Viggo Drewsen døde den 8. november 1888, kun 58 år gammel, og efterlod hustru og børn. Enken Henriette Louise Drewsen som er 50 år, er en datter af H. C. Andersens gode ven og hjælper Edvard Collin.
Viggo Drewsens enke sælger huset på Marstrandsvej 2 på Østerbro i København efter mandens død, og flytter i løbet af 1889 til Kongens Lyngby.
Anna Brosbøll som har været privatlærerinde for Drewsens børn i huset på Østerbro et par år, flytter med til Kongens Lyngby lidt nord for København, og forsætter der med hjemmeundervisningen.
Fru Drewsen har fire børn i teenagealderen, og Anna Brosbølls beskæftigelse beskrives som "til Selskab", hvilket betyder at hun er ansat til at privatundervise, "gå til hånde", samt passe børn.
Anna Brosbøll er da ca. 37 år gammel.

1890-1900.
1890. - Den 16. juni.
I "Forhandlingsprotokol for Interessentskabet Humble Skytte- og Forsamlingshus", som er blevet lagt på Nettet, er der blandt de behandlede sager den 16. Juni 1890 bl.a. denne:
  Fra Bestyrelsen for Kvindesamfundet i Kjøbenhavn var kommen en Skrivelse, hvori de tilbød at sende en Taler herover, hvis vi ønskede det; vi tog imod Tilbudet og da vi senere fik Brev fra Frøken A. Brosbøll, at hun var villig til at reise herover og holde et Foredrag bestemtes at afholde et Møde d. 25 Juni.
1890'erne.
Gyrithe Lemche skriver i "Dansk Kvindesamfunds Historie" på side 75:
  Naar man blader i de første Aargange af "Kvinden og Samfundet" igennem, støder man Gang efter Gang paa Artikler om Tjenestepigernes kaar. Det er Kvindesagens Forhold til de tjenende Kvinder, som i disse Aar tages op til Drøftelse, og Fru Berg Nielsen (den Gang Frk. Birgitte Berg), Frk. brosbøll, Johanne Meyer, Astrid Stampe Feddersen o. fl. skriver vægtige Indlæg i Sagen, alle prægede af en god Vilje til at forbedre de tjenende Kvinders Kaar.
1896.
Anna Brosbøll oversætter Hesba Strettons novelle "Smertens Vej", som udkommer som føljeton til tidsskriftet "Kirkeklokken".
Klik og se og læs lidt mere...
1897.
Anna Brosbøll oversætter Hesba Strettons novelle "Kongens Tjenere", som udkommer som føljeton til tidsskriftet "Kirkeklokken" .
Klik og se og læs lidt mere...
1890. - I slutningen af dette årti.
En meget lille fortælling "En Historie fra Guds Rige" bliver trykt i tidskriftet "Kirkeklokken" i slutningen af årtiet.
Klik og læs lidt mere her, hvorfra du også kan downloade fortællingen.

"Københavns Højskole" 1891.

Morten Pontoppidan
Gammelt postkort
Efter at have forladt Hjørlunde Højskole besluttede Morten Pontoppidan at oprette en højskole for Københavns unge. Desværre har jeg (endnu) ikke noget belæg for, at Anna Brosbøll er en af lærerne, det eneste år skolen eksisterer.
Hvis hun havde været det, så havde hun været med på et billede der eksisterer af alle lærerne.
Men Anna Brosbøll er med i den indledende planlægning samt oprettelsen af højskolen.
Morten Pontoppidan var gift med maleren Wilhelm Marstrands datter Julie, og Julie Pontoppidan og Anna Brosbøll var nære bekendte.

Årene herefter.

Foruden arbejdet for og indlæg i debatten til fordel for kvindebevægelsen, begyndte Anna Brosbøll ret tidligt at rejse rundt i hele landet og holde foredrag i højskole og kvindebevægelse-sammenhænge. Jeg har endnu ikke fundet ret mange af disse foredrag, men det kan denne webside, måske hjælpe med til. Emnet for et af de første foredrag jeg har fundet frem til var meget passende Jeanne d'Arc, som hun måske har sammenlignet sig selv med. :-)
Dette foredragsarbejde er sideløbende med oversættelserne for Kirkeklokkens Forlag.

Kirkeklokkens Forlag.

Anna Brosbøll oversatte og skrev til tidsskriftet "Kirkeklokken" fra begyndelsen af 1890'erne. Dette kristne oversætterarbejde, kristne forfatterskab, står i kontrast til Anna Brosbøll øvrige virke og sociale væremåde, som var kvindefrigørelse, socialisme, og frigørelse fra kirkelige og kristelige dogmer.

Det første nummer af dette kristne ugeblad kom på gaden den 7. oktober 1888. En lille flok kristne og gode mænd, med Thorvald Plum i spidsen, stod bag tidsskriftet "Kirkeklokken".
Thorvald Plum var livet igennem meget aktiv som forkynder, ikke mindst på det beskedne plan. Plum tog rundt og delte sine kristne blade ud på steder hvor mennesker mødtes, f.eks. i Københavns sporvogne.
Præsten Emil Steenvinkel skrevet en meget lille biografi over Thorvald Plum, "Kirkeklokkens" stifter. Heri fortæller Steenvinkel om et ophold som han selv havde på rekreationshjemmet "Villa Monte". På dette rekreationshjem i Nordsjælland kom Thorvald Plum regelmæssig hver 14. dag, og delte sine religiøse skrifter ud. Små tryk eller eksemplarer af "Kirkeklokken" som han forærede til alle som tog imod dem.
Thorvald Plum endte med at blive betragtet som en af Københavns ægte originaler.

1900-1910.

Emma Gad.

Omkring år 1900 var en ny tid begyndt. Forventningerne til det nye århundrede var store. I København håbede man at nå den første million indbyggere inden århundredeskiftet, samt færdiggørelsen af det nye rådhus. Det nye Københavns Rådhus blev dog først indviet i 1905.
Den nye tid fordrede også en moderne livsførelse og opførsel, så for at medvirke til det, udgav Nyt Nordisk Forlag et 4 binds værk "Vort Hjem" i 1903. Det var Emma Gad der sammen med Sofie Holtener redigerede udgivelsen.
Det var datidens toneangivende skribenter der deltog med hver et kapitel, inden for det område hvor de hver især var specialister. Professor Harald Høffding skrev forordet, og blandt bidragsyderne var det, foruden Emma Gad selv, bl.a. også Georg Brandes, Marcus Rubin, Ida Falbe-Hansen, C. N. Starcke, Troels Lund og desuden Anna Brosbøll. Dele af dette firebindsværk er genudgivet i eet bind så sent som i 2005, men her er Anna Brosbølls afsnit ikke medtaget.

Anna Brosbølls afsnit hedder "Hjemmeundervisning". Du kan læse lidt mere her...

1907.
Notits.
Gyrithe Lemche skriver i "Dansk Kvindesamfunds Historie" på side 210 om hvervet som tilsynsførende og konsulent for husholdsningskolerne, og uddannelsen af lærerinder til sådanne skoler, at ministeriet i skrivelse den den 23. maj 1907 havde overdraget hvervet til Birgitte Berg Nielsen...
 ...og paa Fællesmødet i Svendborg samme Aar hilste Forsamlingen, paa Opfordring af Frk Brosbøll, Birgitte Berg Nielsen som den første Kvinde, der er bleven udnævnt til Statskunsulent.
Fyns Social-Demokrat har den 17. og 18. juli 1907 to store artikler om de foregående dages årlige delegeretmøde i Dansk Kvindesamfund, som fandt sted i Svendborg Borgerforenings Festssal, hvor den første artikel også nævner Anna Brosbøll.

1908.
Gyrithe Lemche skriver i "Dansk Kvindesamfunds Historie" på side 190:
  Dansk Kvindesamfund største litterære Foretagende i dette Tidsrum var dog Udgivelsen af Sangbogen 1908. Til Udarbejdelsen af denne blev der nedsat et Udvalg bestaaende af: Helene Berg, Frk. Brosbøll, Fru Valeur Ingerslev og Ida Falbe Hansen. Man vaklede en Tid mellem at lade Bogen indeholde alene kvindesaglige Sange, eller tillige, ligesom Højskolesangbogen, blandede Sange af mere almen Karakter. Det sidste Standpunkt sejrede, og Sangbogen kom til at indeholde 80 Sange af blandet Indhold. Af disse var et ikke ringe Antal skrevet til Dansk Kvindesamfunds Møder og Fester. Sangbogen solgtes i et smagfuldt højrødt Omslag fra Fælleskontoret til 35 Øre og anvendtes rundt omkring i Kredsene ved Møder og Sammenkomster.

1910-1920.
1912.
Anna Brosbøll oversatte Egerton R. Youngs "Hundehistorier fra det høje Nord", som udkom på Chr. Erichsens Forlag i 1912, med tegninger J. Resen Steenstrup.
Klik her og se og læs lidt mere her, hvorfra du også kan læse eller downloade det første kapitel fra bogen "Mine Slædehunde".
1916.
Ralph Waldo Trines bog "Hvad alverden søger", oversatte Anna Brosbøll i fælleskab med veninden Helene Berg i 1916, hvor bogen udkom på Branners Forlag. Bogen har undertitlen "Grundloven for sandt Liv, sand Storhed, Kraft og Lykke".
Klik og se og læs lidt mere her...
1919.
I anledning af Ida Falbe-Hansens 70 års fødselsdag den 19. februar har Anna Brosbøll skrevet et indlæg sammen med Christian Lund i "Kvinden og Samfundet", XXXV 1919, side 37-39.

1919-1932.

Tibirke Bakker 1919- 1938.

"Den store Danske" skriver om veninden Helene Berg:
Allerede før hun nåede 50-årsalderen trak hun sig tilbage fra verden og levede en kontemplativ eneboertilværelse.
Denne tilbagetrækning fra offentligheden gælder begge de samlevende veninder, Helene Berg og Anna Brosbøll, og falder sammen med opførelsen af deres hus i Tibirke Bakker.
I "Kvinden og Samfundet" nr. 22 i 1918, bringer tidsskriftet en omtale af fem kvinder der er blevet uddannet som arkitekter. En af dem er Ingrid Møller-Dyggve.
Det er Ingrid Møller Dyggve, som året efter omtalen i "Kvinden og Samfundet", opfører frøkenerne Helene Berg og Anna Brosbølls sommerhus på Silkebjergvej i Tibirke Bakker i 1919.

Klik og se og læs lidt mere...
Postkort fra Tibirke Bakker. Formentlig fra 1940'erne.
Området ved Tisvildeleje var blevet attraktivt i tiden op mod, og efter 1920'erne som sommerresidens for "bedre borgere". For hele området "Tisvilde Bakker" blev der af ejerne lavet en plan, og der blev af indført en række servitutter. Således skulle hvert parcel/sommerhus skulle være på ca. en tønde land, og have stråtag. Og husene skulle placeres således, at hver især generede hinanden, og landskabet, mindst muligt. Alt sammen klausuler der begrænsede den "almindelige befolknings" muligheder for at kunne deltage.

Arkitekten Poul Henningsen er ofte citeret for at have kaldt området "Danmarks Snob-Hills". Det var oprindelig i en debat med Johs. V. Jensen i Politiken i 1920'ene.
Johs. V. Jensen var blandt en af de mange kunstnere, sagførere, arkitekter m.fl., der havde sikret sig et sommerhus i området.

Hans Scherfig var også, ligesom Poul Henningsen, samfundskritiker. I hans roman, "Den forsvundne Fuldmægtig" lader han romanens hovedperson "Teodor Amsted", der iscenesætter sit "selvmord", stikke af fra sit kedelige liv som embedsmand og familiefar, og ud til naturen.

"Naturen", der beskrives i romanen, er faktisk Tibirke Bakker ved Tisvildeleje i Nordsjælland. Beskrivelsen af Tibirke Bakker er i romanen en meget grov satire, men er meget rammende og tæt på virkeligheden.
Her er et par citater fra "Den forsvundne fuldmægtig", der beskriver området:
  I Lyngbakkerne var der små stråtækte huse. De så mere landlige ud, end huse ellers ser ud på landet. De var bygget så de ikke stødte øjet. De fald godt sammen med landskabet. De var komponeret til bakkerne. Alle de små bondehuse i bakkerne ejes af københavnere. Det er kultiverede og kendte folk. Det er æstetikere, der forstår at vurdere naturen, og passer på, at der ikke kommer almindelige mennesker ind i panoramaet. Nogle af dem er kunstnere, der maler evige billeder af bakkerne og træerne og sommernatten og mosekonen. Husene er meget mere bondeagtige end bøndernes. Stråtag er direkte påbudt af det konsortium, der sælger grundene.
  Det er ikke vandaler og barbarer mod naturen, der bor her. Grundejerne har forpligtet sig til at bevare bakkerne uberørte i den oprindelige tilstand. Der må ikke graves haver og sættes hegn op. Lyngen og græsset og marehalmen får lov til at gro naturligt. Danmarks ur-natur ligger uberørt med skønsom bevoksning af østrigsk bjerg-fyr og tysk rødgran og sibirisk fyr. Her blev frivilligt naturfredet, endnu før naturfredningsforeningen blev til.
  Men uberørtheden og fredningen er kun for ejerne. Det er kun for sig selv, at de har fredet bakkerne og bjerg-fyrren.
  Privat, Privat. PRIVAT! står der. Og: Ingen adgang! Og: ADGANG FORBUDT. Ikke engang vejene gennem bakkerne må betrædes af andre end grundejerne. Kun een eneste lille sirlig anlagt gruset sti har naturfrederne reserveret tilfældige turister og "søndags-københavnere". Folk, der kun kan se på naturen een gang om ugen, og som derfor må formodes at mangle forudsætninger for at påskønne den.
Her i dette paradis valgte de to frøkener Berg og Brosbøll "at slå sig ned". Helt ugenert og isoleret fra omverdenen, for enden af den lille Silkebjergvej, nede i skovkantens begyndelse.

Kunstakademiets Arkitektskole har haft et forskningsprojekt der resulterede i bogen "Huse i Tibirke Bakker" af Thorkel Dahl, og som udkom i 1989. Heri er en beskrivelse og fotos af frøkenerne Helene Berg og Anna Brosbølls sommerhus på Silkebjergvej (side 140-41). Desværre er Anna Brosbøll fejlagtig nævnt som Carit Etlars søster i bogen.

Tarzan.

Forsiden.
Den første danske Tarzan bog.
"Tarzan" bøgerne er skrevet af den amerikanske forfatter Edgar Rice Burroughs, og den første, "Tarzan of the Apes", udkom i England i 1914.

"Tarzan - Abernes Konge", udkom på dansk i 1919, og var/er oversat af Anna Brosbøll.
I 1919 var frk. Anna Brosbøll en gammel dame på 68 år, og de to Tarzan-bøger er afslutningen på hendes mangeårige oversætterkarriere.
Det lille billede her til højre er forsiden af den danske førsteudgave fra 1919, som var oversat af Anna Brosbøll.

Førsteudgaven er uden illustrationer, og der er i bogen ikke angivet hvem der tegnede forsiden, som er en næsten identisk kopi af en af de første amerikanske udgaver.
Bogen blev en stor succes og blev hurtigt efterfulgt af flere oplag. På et af disse efterfølgende oplag blev forsiden skiftet ud med en illustration af Axel Mathiesen, ligesom der blev indklæbet en række illustrationer i bogen, også af Axel Mathiesen.

Anna Brosbøll oversatte også den efterfølgende Tarzan-bog, "Tarzan vender tilbage", og her er det også Axel Mathiesen der tegner både forsiden og illustrationerne i bogen.

Tibirke kirke.

Tibirke kirke.
Tibirke kirke. Gammelt postkort. Formentlig fra omkring 1930.

Anna Tertia Brosbøll dør i det lille hus i Tibirke Bakker den 6. november 1931, og bliver begravet fra Tibirke kirke.
Kisten bliver ført til Bispebjerg krematorium hvor den bliver brændt, og urnen bliver nedsat på moderens gravsted, på Assistens Kirkegården på Nørrebro i København.
Det er et par stenkast fra H. C. Andersens gravsted, hvori også hr. og fru Collin ligger begravet.

Helene Berg.

Jacob Erlandsensgade.
Helene Bergs sidste adresse er i denne ejendom på
hjørnet af Østerbrogade og Jacob Erlandsensgade.
Foto aug. 2013.
I forsommeren 1931 havde Helene Berg også flyttet sin adresse til huset i Tibirke Bakker, det var ½ år før Anna Brosbøll dør.

Efter Anna Tertia Brosbølls død bliver Helene Berg boende i huset i "Bakkerne" indtil efteråret 1938, hvor hun sælger huset og flytter til Helsingør.
Derefter flytter hun til Østerbro i København, hvor hun lever helt anonymt, og uden at sætte sig nogen spor.
Lokalhistorisk Arkiv på Østerbro har slet ingen viden om hende.

Frøken Helene Marie Anna Kirstine Berg overlever Anna Brosbøll med 24 år, og dør den 13. maj 1955 af lungebetændelse i sin lejlighed, 86 år gammel.
Hun bliver begravet på samme gravsted hvor veninden Anna Tertia var blevet begravet 24 år tidligere, på Assistens Kirkegården i København.


Henning Jensen.
- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og egne notater:
Gyrithe Lemche: "Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar" med Tillæg 1912-1918. Udgivet af Dansk Kvindesamfund, Gyldendal - Nordisk Forlag i 1939.
Anna Brosbøll: "Træk af Carl Brosbøll og hans Hustru Hansine Thorbjørnsens Liv og Hjem", Pio's Boghandel, 1909.


© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 19/08/2017 20:49:51