Hjemmeundervisning.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

"Hjemmeundervisning".

"Hjemmeundervisning".


Forsiden.
Udgivet af Bogforlaget Ernst Bojesen.
Det er titlen på et af kapitlerne i det første bind af Emma Gads "Vort Hjem". Dette kapitel er skrevet af Carit Etlars datter Anna Brosbøll.
Hjemmeundervisning var stadig et højaktuelt emne da "Vort Hjem" udkom i 1903, og et specielt kvindeområde indtil et stykke ind i 1900-tallet.

Nok havde skolelovene i 1814 givet 7 årig skolepligt til alle børn, og (men) i 1855 blev dette til undervisningspligt.
Dette sidste betød at bedre stillede selv kunne sørge for undervisning af deres børn, der således ikke behøvede at mænge sig med pøblen i sogne og byskolerne.
Efter disse 7 vedtagne grundskoleår var der heller ingen efterfølgende overbygning på uddannelsesforløbet. Det var en privat affære at sørge for dette.
Først efter 1903 blev samfundets tilbud om mellemskole og gymnasium indført.

Undervisning i 1800-tallet og ind i 1900-tallet var "hverdagsrettet", og langt mere i praksis end det egentlig var meningen i teorien. Drenge lærte at læse og regne samt sløjd og gymnastik. Piger lærte huslige fag og syning og brodering. Meget groft sagt så havde børnene kun religionsundervisning fælles.
Så piger var meget dårligt stillede rent undervisningsmæssigt, hvilket foranledigede oprettelsen af en mængde pigeskoler i byerne, og en udbredt hjemmeundervisning af bedre stilledes børn både i byen og på landet.

Specielt piger der ville have en videregående uddannelse var svigtet af samfundet, og var næsten udelukkende henvist til pigeskoler eller hjemmeundervisning.
Hvis man ser bort fra et fordelagtigt ægteskab, så var nogle af de eneste områder, hvor kvinder uden skolegang kunne hæve sig lidt op, at skrive lidt, samt indenfor teatret og sangen, og den sidste vej var ikke altid anset som helt "ærbar".

Emma Gad.

Emma Gad.
Fra "Portrætbogen".
Nordisk Forlag 1919.
"Vort Hjem" er et stort fire binds værk på over 1500 sider som Emma Gad, sammen med Sofie Holten, redigerede udgivelsen af.
Der var ved århundredeskiftet en optimisme, en forventning om en ny og moderne tid, som også fordrede en moderne livsførelse og opførsel, så der burde være grundlag for dette 4 binds værk som Nyt Nordisk Forlag udgav i 1903.

"Vort Hjem" indeholder 140 artikler med råd og vejledning og hjælp til næsten alt indenfor hjemmet vægge, og op mod halvdelen af artiklerne er skrevet af kvinder, og bidragsyderne var datidens specialister, fagfolk og kulturpersonligheder.

Bind 1: Familielivet, børneopdragelsen og hjemmets åndelige liv.
Bind 2: Kroppen, sundhed, sygdom og påklædning.
Bind 3: Håndarbejde, økonomi og retslige forhold.
Bind 4: Boligen, rengøring og hushjælp.

Filosoffen og teologen professor Harald Høffding skrev forordet, og blandt de mange bidragsydere var foruden Emma Gad selv, bl.a. Georg Brandes, Marcus Rubin, Ida Falbe-Hansen, C.N. Starcke, Troels Lund og så Anna Brosbøll.

Emma Gad tilhørte "den bedre del" af samfundet, og skrev hovedsagelig for og om dette bedre borgeskab. Især nogle af hendes mange skuespil var populære. Allerede i 1886 havde hun debuterede med "Et Aftenbesøg" på Det kgl. Teater, og det blev til op mod 20 skuespil i alt.

Emma Gad var ikke kvindesagsforkæmper med stort K.
At hun var borgelig og kæmpede for det bestående kan læses af det lille citat her, som er fra kapitlet "Husherren og Husfruen", som var Emma Gads bidrag til "Vort Hjem":
 Husets Herre, det vil sige Ægtemanden, Faderen, den, der tjener Brødet, er ansvarlig med Navn og Person for hele Familien, men Udtrykket Husherren har ikke mere samme Betydning som i de ældste Tider. Og dog maa Husets Herre nødvendigvis betragtes som Hovedet for Familien, da det er ham, der til syvende og sidst staar med Ansvaret; i de fleste Forhold maa i sidste Instans hans Mening være den afgørende, dels fordi han som Forsørger staar der, hvor Livskampen er hedest, og dels fordi han har den Pligt at beskytte dem, han er ansvarlig for.
Det er jo en understregning af postulatet i 1. korintherbrev kapitel 11, vers 3, som ikke levner meget tilbage til kvindesagen.
Titlen på Emma Gads bidrag til "Vort Hjem" heder "Husherren og Husfruen", og det kan du læse på EmmaGad-websiden.

Ved genudgivelsen af "Vort Hjem" i 2005, er Anna Brosbølls kapitel udeladt. Begrebet, og behovet for hjemmeundervisning, har for længst været ikke længere eksisterende.

Du kan læse eller downloade Anna Brosbølls kapitel "Hjemmeundervisning" her.

Anna Brosbølls pigeskole.

Carit Etlars datter Anna Brosbøll var blevet uddannet lærerinde, og efter uenigheden i hjemmet, i Carit Etlars hus på Frederiksberg Alle, var Anna Brosbøll flyttet ind til Bredgade 58 på første sal, hos enken efter Carit Etlars gode ven billedhugger Rosenfalk.
Valdemarsgade 51.
2. sal er for enden af pilen.
Omkring 1884 flyttede Anna Brosbøll videre ud i den dengang nybyggede ejendom i Valdemarsgade nummer 51, på 2. sal, tæt ved hjørnet af Valdemarsgade og Istedgade, på Vesterbro i København, hvor hun sammen med en kollega, en lærerinde frøken Iversen, oprettede en pigeskole. Begge disse to unge kvinder betegnede sig nu som "Institutbestyrere".
Deres pigeskole i Valdemarsgade fungerede dog kun et par år.
Hele dette område var fortrinsvis et arbejderkvarter. Det var tilflyttende håndværkere der boede der. Det var alle disse håndværkere der deltog i den eksplosion af byen København, der fandt sted et par årtier efter de gamle voldes fald, efter koleraepidemien i 1850'erne. Det var ikke her blandt arbejdere og funktionærer at interessen for pigeskoler var størst.

Begge "Institutbestyrerne" flytter fra adressen igen, og en lærerinde med navnet Berg flytter ind. Det er det første sted i Anna Brosbølls historie at jeg har set efternavnet Berg dukke op. Anna Brosbølls senere livsledsagerske hed Helene Berg.

De to unge kvinder fortsætter sammen videre ud på Østerbro, til Marstrandsvej 2, hvor de reducerer deres titler til "Lærerinder", hvilket har betydet at deres arbejde nu igen var "hjemmeundervisning".
Stedet er ikke den nuværende Marstrandsvej, men Marstrandsvej var dengang en meget lille vej med indgang fra Rosenvængets Hovedvej 23.
Ejendommen på Marstrandsvej ejedes af Viggo Drewsen, som var en personlighed lidt ud over det sædvanlige. Han havde deltaget i krigen 1864 og var blevet såret og tilfangetaget ved Dybbøls fald. Siden arbejdede han sig op gennem ministerierne, og var endt som formand for "Bestyrelsen for Livrenteanstalten".

Drewsen havde nogle efter datidens opfattelse nogle reaktionære meninger som ikke sømmede sig for en mand som ham, og slet ikke for en i hans stilling, så han fik som forfatter udgivet bøger og skrifter anonymt, om emner som tog nogle af datidens kontroversielle spørgsmål op. I 1881 "En Livsanskuelse grundet paa Elskov"; i 1884 "Forholdet mellem Mand og Kvinde, belyst gjennem Udviklingshypotesen"; og i 1888 "Grænser for Kjønsfriheden". Alle emner som også optog Anna Brosbøll.

Viggo Drewsen døde allerede den 8. november 1888, kun 58 år gammel. Viggo DreWsens enke flytter så til Lyngby, og Anna Brosbøll flytter med, og fortsætter der med at hjemmeundervise Henriette Louise Drewsens fire børn.


© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 05/03/2018 14:57:13