Aforismer.
Carit Etlar

Forside | Indhold | Nyhedsmail | Om websiden | E-mail

Aforismer.

Sentenser sagt og skrevet af Carit Etlar.

Spredt rundt i Carit Etlars forfatterskab er der strøet mange rammende og præcise sentenser. Det er tanken at begynde at samle nogle af dem her på denne webside, med henvisning til deres oprindelsessted.

Til månedsskriftet "Aaret Rundt", årgang 1890 på side 208, har Carit Etlar samlet disse "Tanker" herunder.
  1. Den som ikke forstaaer at spille her i Verden, ham spiller Verden med.
  2. Her i Verden er det næsten altid de Smaa, som samle Bladene til de Stores Kranse.
  3. Vil man gø, maa man ogsaa kunne bide.
  4. Man gjør sig i vor Tid større Umage for at synes mere end man er, end for at være mere end man synes.
  5. En Kompliment kan undertiden være en Sandhed, men derfor behøver enhver Sandhed ikke at være en Kompliment.
  6. Hos Nogle vil en god Samvittighed ikke sige synderligt andet end en slet Hukommelse.
  7. Vi straffes næsten altid i det hvori vi synde.
  8. For Nogle er Himlen klar og blaa,
    For Andre helt sort eller mørkegraa.
    Jeg troer kun, det er vort eget Humør,
    Som giver Verden omkring os Kulør.
  9. Hjertet vedbliver at Haabe, længe efter at Forstanden har begyndt at tvivle.
  10. I al vor Nød bliver Gud tilbage; det er, som naar vi seile paa Havet og se Landet svinde bort for os.
    Himlen er der altid.
  11. Den næste Time lader os føle, hvorledes vi have anvendt den foregaaende.
  12. Nogle betragter Livet som en Gave, Andre som en opgave.
  13. Den Unge beregner kun Maalet, den Ældre Veien før det naaes.
  14. Det er ikke saa meget ved egen Kløgt, som ved at benytte Andres Feil, at de første Seire vindes.
  15. Den fiffigste Bedrager har ikke skuffet Andre saa ofte, som han skuffer sig selv.
  16. Enden er det sidste i Gjerningen, men bør altid være det første i Betragtningen.
  17. Glæden er som et Lys, tænder Du det for Andre, falder dog dets Skin tilbage paa Dig selv.
  18. For at bringe Ild af Sten, maa Du selv være af Staal.
  19. Brug altid dine Øine saaledes, at Du seer med det ene mod Maalet, Du vil naae, med det andet mod Stenene, der ligge iveien derfor.
  20. Gravskrift over Steen Blicher.
    Han led og savned', bad sit Folk om Brød,
    Og det gav ham en Sten - da han var død.
Den originale tekst i "Aaret Rundt" kan ses her...

Nummer 17, "Glæden er som et Lys, tænder Du det for Andre, falder dog dets Skin tilbage paa Dig selv". Denne sentens er i vore dage af og til brugt, og findes flere steder gengivet på Nettet.

Nummer 20, den sidste sentens herover var beregnet til Blichers gravsten, og var en tekst som Etlar var blevet opfordret til at skrive, men som alligevel ikke blev brugt på stenen.

Carit Etlar skrev også en tekst til "Danmarksmonumentet" i Østre Anlæg i København, men den tekst blev heller ikke brugt.

- - - - - - - - - -
Kilder foruden de sædvanlige og de i teksten nævnte og egne notater:
  1. A. L. Svhumacher: "Aaret Rundt", med undertilen "Maanedsskrift for Hjemmet". Martius Truelsens Forlag 1890.


Gamle bøger.


© www.CaritEtlar.dk - Websiden er sidst rettet den 21/07/2018 16:59:01